Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 7/1
Man 7/1-2013 10.00


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ferie i hele januar
Christian H. Petersen - ferie til 8/1
Hanne Hansen - arbejder hjemme


 

PIRATERI

Live Piracy Report
001-13
03.01.2013: 0400LT, Kandla havnered, Indien
Røvere bordede en opankret bulkcarrier og brød ind i et stores rum under bakken, hvor de stjal stores og forsvandt derefter ubemærkede.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Dansk gidsel fra coasteren 'Leopard': -Jeg kan ikke mere
Ekstra Bladet bragte i går søndag et interview med det danske piratgidsel Søren Lyngbjørn fra Ærø. Ifølge interviewet er Søren Lyngbjørn syg af malaria og nærer intet håb om at slippe levende fra gidselsituationen i Somalia, hvor han sammen med fem øvrige besætningsmedlemmer fra Shipcraft-skibet 'Leopard' har siddet som gidsel i snart to år. Det er nu godt et halvt år siden Ekstra Bladet trodsede alle anbefalinger og lancerede sin kampagne: Vi kræver de danske gidsler hjem nu.
Ekstra Bladet 6/1, trykt udgave - et kort uddrag findes her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1893855.ece

Falske gidsel-rygter plantes af piraterne
Falske historier om gidsler, der er døde eller dødeligt syge, er velkendte tricks fra somaliske pirater. De falske historier plantes i medierne for at lægge pres på forhandlerne i en gidselsituation, og der er som oftest villige medier til at viderebringe de ubekræftede rygter.
Ritzau, Nordjyske 6/1, http://www.nordjyske.dk/nyheder/pirater-forsoeger-at-plante-falske-rygter-i-medierne/92fe5b22-0664-4c69-9def-9019319634c9/112/1513


 

MARITIME KLIP

SOK forsøgte forgæves i går aftes at komme i kontakt med coasteren Sunny Maria, der havde sit besvær med at ramme Øresund. Illustration: Track fra marinetraffic.com

For fuld til alko-test
Igen er en fuld russisk kaptajn på færde i det nordsjællandske. Søndag aften måtte politiet rykke ud fra den nordsjællandske kyst, da SOK forgæves havde forsøgt at komme i kontakt med coasteren Sunny Maria, der stævnede ret mod kysten. Kaptajnen var ifølge politiet så fuld, at han ikke var i stand til at blæse i 'ballonen' - og blev derfor taget med til blodprøve.
JP.dk 7/1, http://jyllands-posten.dk/indland/article4971722.ece

Coaster på grund ved Tåsinge
Lastet med salt gik coasteren 'Vestvind' søndag på grund ud for Troense på Tåsinge, da skibet var på vej mod Fåborg. Hverken skib eller besætning kom noget til ved grundstødningen. Skibet, der er norsk ejet og sejler under Gibraltar-flag, er på godt 2.300 t.dv.
Fyens 7/6, http://www.fyens.dk/article/2224096:Svendborg--Lastet-med-salt--Coaster-gik-paa-grund-ved-Taasinge

Overskrifter fra Maritime Danmark
siden fredag kl. 10.00 - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk

- Coaster kaptajn for fuld til alkotest, 07-01-2013 07:00
- Maersk Line står til stor gevinst på reefer, 07-01-2013 07:41
- Mange skibe fanget i kinesisk is, 06-01-2013 10:00
- Arctic Base Supply får ny direktør, 06-01-2013 09:00
- Hvalpsundoverfarten låner Fur-færge, 06-01-2013 08:00
- Cable One klar til reparation af søkabel., 05-01-2013 10:00
- Kinesiske værfter trues af lukninger, 05-01-2013 09:00
- Hurtigfærge bliver ikke LNG-drevet, 05-01-2013 08:00
- Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke, 04-01-2013 16:36
- Nye hviletidsregler på trapperne, 04-01-2013 16:07
- Sydbank: 2013 bliver lidt bedre, 04-01-2013 15:36
- Hasle Havn får måske støtte på 2,3 mio., 04-01-2013 14:29
- Hvalpsund-færgen er ude af drift, 04-01-2013 13:34
- Russere bestiller to isklassede SAR skibe, 04-01-2013 12:31
- Næstved Havn er blevet terrorsikret, 04-01-2013 11:16
- Søværnets Konstabelforening overrasket, 04-01-2013 10:46
- Flådestation Korsør alligevel i farezonen, 04-01-2013 10:10

… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk

Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

Minister glæder sig over dansk Thoresen-domicil
REDERIER: Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr sig over, at Thoresen Thai Agencies har etableret et datterselskab i København. Hendes ministerium har arbejdet intenst for at få rederier til Danmark og har hjulpet rederiet med etableringen, siger hun til ShippingWatch.

Maersk Line vil tjene stort på reefer-stigning 
REDERIER: Maersk Lines forhøjelse af reefer-raterne med 30 procent fra årsskiftet kan give rederiet en merindtægt på 1 mia. USD i år, vurderer Nordea over for Dagbladet Børsen.

Amerikansk selskab har kig på Lindø
OFFSHORE: Amerikanske Oceaneering er så tilfredse med deres danskere i Norge, at de overvejer at oprette en Lindø-afdeling. Det skriver Politiken.

Mærsk ønsker lov om brændstof i Hongkong
REDERIER: Maersk Line truer nu myndighederne i Hongkong med at stoppe med brugen af svovlfattig bunkerfuel fra næste år, hvis regeringen ikke pålægger rederierne, som bruger byens havn, at bruge en højere oliekvalitet. Det skriver Bloomberg News.

Mitsui vil lægge containerhovedkvarter i Hong Kong
REDERIER: Mitsui OSK LInes (MOL) melder oven på store tab ud, at de vil fokusere deres containerforretning i Hong Kong og bruge Singapore som hovedkvarter for tank- og bulkforretningen. Det skriver Hong Kong Shipping Gazette.

Befragtere nyder godt af slow steaming
REDERIER: Det er ikke kun rederne, der har fordele af slow steaming. Også befragterne kan se fordele ved den sænkede fart. Det skriver Lloyd's List på baggrund af en analyse fra Containerisation International's Shipper Sentiment Survey.

Cosco vil hæve Asien-Europa rater
REDERIER: China Cosco, konkurrent til Maersk Line, vil hæve raterne på Asien-Europa fra 1. februar i år.

Ny Thoresen-chef: Det er gået meget stærkt
REDERIER: Det thailandske rederi Thoresen Thai Agencies ønsker at booste sin tilknytning til det atlantiske marked. En ambition Henrik Jeremiassen skal være med til at løfte som chef for det nyetablerede datterselskab med base i København.

Bank: Tørlast på vej op i kommende år
REDERIER: Tørlastmarkedet vil vokse i de næste par år på grund af en stigende efterspørgsel fra vækstøkonomierne Indien og Kina. Det vurderer DVB Bank i en ny rapport, der også fremhæver, at priserne på tørlastskibe vil falde i takt med efterspørgslens stigning.

Smedegaard: Ro på USA og Europa i 2013
REDERIER: Nils Smedegaard Andersen tror på vegne af A.P. Møller-Mærsk på en forbedring af økonomien i USA og stabilisering af den europæiske. Det er positive toner fra selskabet, der også tror på gode takter på verdens vækstmarkeder.

MSC invester i litauisk storhavn
HAVNE: Det er lykkedes et datterselskab af Mediterrranean Shipping Company at få European Bank for Reconstruction and Development til at låne halvdelen af prisen på at udvide selskabets havneaktiviteter i den litauiske havn Klaipeda. Det skriver Bloomberg.

Subsea 7 vinder millionkontrakt
OFFSHORE: Det børsnoterede offshore- og ingeniørselskab Subsea 7 har netop indgået en aftale med Dana Petroleum. Selskabet vurderer, at aftalen har en værdi på omkring 300 mio. USD.

Australsk havn i jernmalmhop
REDERIER: Port Hedland i Australien afskibede i december 25 pct. mere jernmalm til Kina end måneden før. Den samlede mængde af eksporteret jernmalm er på det højeste niveau nogensinde. Det skriver Reuters.

Maersk Broker-direktør: Danmark skal i gang i Grønland
REDERIER: Det undrer general manager i Maersk Broker, Torben Ørting Jørgensen, at det danske erhvervsliv ikke er mere aktive i forhold til råstofudvinding i Grønland, end tilfældet er. Han slår i en kronik i Berlingske til lyd for, at der skal være større samarbejde mellem dansk erhvervsliv, investorer og erhvervsministeren for at ændre dette.

2013 indledt med stigende containerrater
REDERIER: Containerfragtraterne har fået et løft i den første uge af 2013. Det skyldes blandt andet prisstigninger på den for Maersk Line så vigtige fart fra Asien til Europa, der udgør 40 pct. af rederiets volumener.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk

Søfart
Overskrifter siden fredag kl. 10.00 på www.soefart.dk:

- Endnu en coasterkaptajn på fuldetur
- Nye hviletidsregler for søfarende
- Tyske shippingbankers portfolios skal endevendes
- Rig-operatør erkender skyld i oliekatastrofe
- Nye færger gav flere rejsende over Langelandsbælt
- Viking-Life: Brasilien er en stor udfordring

… læs mere på www.soefart.dk



ARBEJDSMARKED - KLIP

Lønforskelle stiger i Danmark
Ugebrevet A4 fortæller, at Danmark er blandt de lande i Europa, hvor uligheden i årsløn vokser mest. De højtlønnede øger således forspringet til de lavtlønnede. Udviklingen i Sverige går den stik modsatte vej.
Ugebrevet A4 7/1, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201302/Mandag/Dansk_lonkloft_slaar_europaisk_rekord.aspx

Sygeplejersker: Udlændinge får vores job
Hver 10. lærerstilling er forsvundet, og danske sygeplejersker søger til Norge for at undgå arbejdsløshed. Men samtidig har udenlandske lærere og sygeplejersker netop fået særlig let adgang til Danmark, skriver Jyllands-Posten.
Jyllands Posten 6/1, http://jyllands-posten.dk/politik/article4971654.ece

Flere lærlinge på vej til Metro-bygger
Efter massiv kritik er selskabet, der står for at bygge den københavnske metro begyndt at søge om at ansætte lærlinge, fortæller Avisen.dk, der citerer fra Byggeriets Dagblad - Licitationen.
Avisen.dk 6/1, http://avisen.dk/metro-bygger-nu-klar-til-at-ansaette-laerlinge_200402.aspx

Forbund overvejer at droppe støtte til S
Den første tid med den socialdemokratisk ledede regering har været så stor en skuffelse, at flere fagforbund overvejer at droppe at give partiet kontanter til kampagner under det næste folketingsvalg. Dansk El-Forbund og Malerforbundet overvejer, hvorvidt Socialdemokratiet fortsat bør støttes økonomisk.
Avisen.dk 6/1, http://avisen.dk/s-kan-miste-mange-penge-fra-fagforbund_200302.aspx

35.000 danskere gemt væk på kontanthjælp
Opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at kommuner parkerer tusindvis af kontanthjæpsmodtagere udenfor statistikkerne, hvor de ikke tæller som ledige, og heller ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Siden 2008 er antallet af ikke-arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere steget med 35.000. Og det vækker kritik hos både eksperter og arbejdsgiverforeningen.
Børsen trykt udgave, 7/1
 



BALTIC DRY INDEX
706 (+6) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 4/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 589,02  DKK
100 Euro = 758,97 DKK
Danske Bank, 7/1, http://www.danskebank.dk/DA-DK/PRIVAT/VALUTA/Pages/Valuta.aspx

Sol op 08.39 sol ned 15.54

Hanne



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX