Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 6/12
Man 6/12-2010 10.00

Dagen hedder Nicolaus efter en biskop i Myra. Med tiden skabes mange myter om ham, bl.a. hvorledes han frelser nødstedte søfolk, han er børnenes ven, søfolkenes skytshelgen samt forbillede for Santa Claus (julemanden). Dagen er en af de 32 Tycho Brahesdage. ”Som vejret er på denne dag vil det være hele julemåneden”.
1837: ”Skarp eksamination” – dvs tortur under forhør, forbydes ved lov.
1877: Thomas Edison demonstrerer den første grammofonoptagelse.
1901: USA’s 25. præsident, William McKinley bliver skudt ned af en anarkist. Han dør otte dage efter af sine sår.
1917: Finland erklærer sig uafhængig af Rusland
1926: Den italienske diktator, Benito Mussolini, indfører skat på ungkarle.
1938: Frankrig og Tyskland indgår en ikke-angrebspagt og garanterer hinandens grænser.
1969: Fire mennesker bliver dræbt ved en gratis Rolling Stones-koncert i Californien. Den ene bliver stukket ned af en Hell’s Angel-rocker.

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - ferie til 20/12
John Ibsen – 13.30 møde med DFDS
Christian Petersen – 13.30 møde med DFDS
Bjarne Mørup SK – 09.30 møde
Susanne Holmblad – sygemeldt til og med 10/12

FRA MEDIER           

Pirateri

EU Navfor
Den italienske fregat ITS "Zeffiro" med 225 besætningsmedlemmer tilsluttede sig Somalia-operationen den 3. december.
EU navfor, 3/12, http://www.eunavfor.eu/2010/12/eu-navfor-welcomes-the-italian-warship-its-zeffiro/

Mere end 100 personer som overfalder handelsskibe og olieinstallationer i Nigeria fanget
Nigeriansk politi har fanget mere end 100 bandemedlemmer hvoraf 65 nu sigtes for kidnapning, røveri og olietyveri. Blandt de sigtede er en formodet bandeleder for den militante gruppe MEND (Movement for Emancipation of the Niger Delta). MEND har varslet nye angreb og bortførelser, men det menes at de seneste anholdelser har svækket gruppen markant. Aktionen mod gruppen er bl.a. forårsaget af, at Nigeria står foran et valg i april og overfald og kidnapninger underminer den siddende præsidents autoritet.
Maritime Danmark/Upstreamonline.com, 6/12 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9525

Sømand kræver erstatning på 50 millioner dollar af Mærsk efter sexmisbrug i Sydkorea
Den 50-årige sømand var på landlov i Sydkorea i 2008 sammen emd fire andre. Efter at have shoppet og spist og drukket var han kommet fra de øvrige. Herefter blev han bortført og tvunget til yderligere alkoholindtagelse hvorefter han blev sexmisbrugt af flere mænd i politiuniformer. Til slut blev han afleveret til skibet. Ved henvendelse til kaptajnen med anmodning om lægehjælp fik han at vide at det ville være kompromitterende for Maersk Lines kontrakter med det amerikanske militær. Sømanden blev herefter fyret med henvisning til fuldskab. En efterfølgender anmodning om undersøgelse for sexmisbrug i USA blev afvist med henvisning til den forløbne tid, samt fordi der manglede anmodning fra en myndighedsperson.
Business.dk/RB-Børsen, 6/12 08.20, http://www.business.dk/arbejdsmarked/soemand-kraever-50-mio.-dollar-af-maersk-efter-sexmisbrug

Rederi og skib som er udset til gifttransport har elendig sikkerhedsstatistik
Det er "Beluga Fascination" fra rederiet Beluga i Bremen, som er udset til at sejle den første last gift til Nyborg, hvis transporten altså gennemføres. Foreløbig har miljøministeren sat projektet på standby. Ifølge Fyens Stiftstidende har både rederiet som helhed, og "Beluga Fascination" specielt, en lang række anmærkninger fra sikkerhedskontroller og grundstødninger i de seneste år. "Beluga Fascination" er tidligere i år tilbageholdt i Kina efter en sikkerhedskontrol og i 2009 var der seriøse problemer i Spanien. I 2008 var der problemer i Filippinerne og senere samme år blev skibet tilbageholdt i USA. I 2008 var der tilsvarende problemer ved en kontrol i Houston USA. Lone Schou fra Miljøstyrelsen mener ikke der er grund til bekymring og påpeger at skibet fra en netop overstået inspektion har fået et femtal af fem mulige.
Fyens.dk, 4/12 12.00, http://www.fyens.dk/article/1742632:Nyborg--Giftrederi-har-flere-lig-i-lasten

Giftigt skrald er blevet milliard-industri
Giftskibet fra Australien er kun en dråbe i havet. Markedet for skrald og farligt affald er et voldsomt voksende marked. Danmark sender selv 75% af vores farlige affald til udlandet. I 2008 eksporterede vi således 384.000 tons farligt affald, mens vi importerede 176.000 tons. Der er modsatrettede synspunkter om historien. På den ene side argumenteres der for, at dem som producerer affaldet har en egen forpligtelse til at få det fjernet på hjemmebanen. På den anden side argumenteres der for vigtigheden i at få fjernet depoter som ligger rundt omkring som tikkende miljøtrusler, f.eks. i Ungarn.
Information, 4-5/12, side 2

Torm betalte Jacob Meldgaard 30 millioner i tiltrædelseshonorar
Ifølge Berlingske Business fik Meldgaard, efter et usædvanligt tiltrædelsesforløb på grund af en konkurrenceklausul, 30 millioner i tiltrædelseshonorar som topchef i Torm. Sammen med en ekstraordinær kompensation til Skov på 10 millioner, og et gyldent håndtryk til den fyrede topchef Klaus Kjærulff på 30 millioner, er der således betalt 70 millioner til de tre chefer i løbet af et par år.
Maritime Danmark/business.dk, 6/12 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9526
 
Isbrydere klargøres
Søværnets Operative Kommando oplyser, at statsisbryderne "Danbjørn" og "Isbjørn" er ved at blive klargjort til den forestående vintersæson.
SOK, 3/12 14.56, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Isbrydningsrådetinformerer.aspx

Det koster 19 millioner kroner at sætte isbryderne i drift og de kan være klar på 5 dage.
Nordjyske.dk/ritzau, 3/12 17.06, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/3734526/3/nu%20bliver%20isbryderne%20gjort%20klar

DFDS update
Rebranding
1. december var mærkedag for brandingen af de nye brands DFDS Seaways og DFDS Logistics. Tre nye kunderettede hjemmesider blev åbnet:
* DFDSLogistics.com (for alle logistic-kunder)
* DFDSSeaways.com (for alle pax)
* DFDSSeaways.com/Freight (for alle ro-ro-kunder)

Pearl
Omkring 50 eksterne håndværkere har travlt med at klargøre bildækket efter branden. Der skal udskiftes 10-12 kilometer kabel og isolerings- og malerarbejde er i gang overalt.

Hjemløse
I samarbejde med Missionen for hjemløse" i København, og tre organisationer i Oslo, arrangerer DFDS julefrokost for hjemløse. Det sker på "Pearl" d. 9/12 i København hvor der ventes 130 gæster, og på "Crown" i Oslo d. 15/12 hvor der ventes 200-300 gæster. I København er der stillet to busser til rådighed for arrangementet.
DFDS weekly update, 3/12

Scandlines nyt
Ny HR-manager i Tyskland for Scandlines Deutschland
Dana Knoth som siden oktober 2009 har fungeret som stedfortrædende HR-manager, efterfølger pr. 1/12-2010 Wolfgang Lohse, som valgte at forlade virksomheden efter syv år.
Scandlines news, 3/12

Bank forventer ratestigninger
Danske Markets Equities forventer at raterne på ruterne mellem Asien og Europa vil stige med op til 20% fra årsskiftet. Samtidig forventes en forbedret kapacitetsudnyttelse på mellem 5 og 10 procentpoint.
Maritime Danmark/Euroinvestor.dk, 3/12 11.45, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9508

Norden har kontraheret nybygninger og langtids charter aftaler
To Handysize-nybygninger vil efter levering blive udchartret i langtidskonkrakt med Rio Tinto. Over hele charter-perioden forventes kontrakten at indbringe USD 60-70 millioner i profit før renter og skat. Herudover er der indgået aftale om bygning af to andre Handysize nybygninger. Nordens samlede ordrer på Handysize-skibe tæller nu 16 nybygninger i eget regi, samt 5 langtids-indcharterede skibe med forkøbsret. Skibene leveres i perioden 2011-2013.
Norden, 3/12, http://www.ds-norden.com/investor/financialnews/announcements/5631.html

Før opererede rederierne i en global virkelighed, nu bliver de selv globale
Torsdag og fredag blev den årlige Blå Konference afholdt i Danmarks Rederiforening i Amaliegade, med en lang række indlægsholdere fra ind- og udland. Årets fire hovedtemaer var:
* Maritime India and China
* Ports and short sea shipping
* Future business models
* Corporate Social Responsibility
Et hovedbudskab på konferencen, fremført af Knud Pontoppidan og Andreas Nordseth, var at dansk søfart er på vej mod et paradigmeskift. Før arbejdede rederierne i den globale verden, nu er de selv på vej til at blive en del af den globale verden. Hvordan man i den udvikling fastholder det maritime cluster i Danmark, er derfor den store udfordring.
Maritime Danmark, 3/12 12.31, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9507

Stor interesse for en blå karriere
Ultimo november arrangerede World Careers arrangementer for unge som overvejer en karriere som søfarende. Arrangementerne fandt sted hos Danmark Rederiforening i Amaliegade og begge arrangementer var fuldbookede med elever på venteliste.
Maritime Danmark/World Careers, 5/12 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9515

Short Sea Shipping
Rådet for den Europæiske Union har holdt møde d. 2. og 3. december om transport, telekommunikation og energi. Den endelige tekst fra møderne fokuserer på EU's Blue Belt koncept som "...også har til formål at anvende teknologi og overvågningskapacitet til at fremme integreringen af søtransport i uhindrede logistikkæder samt sikre et reelt maritimt indre marked med minimale administrative formaliteter."
Danmarks Rederiforening, 3/12, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/28726.html

IMO-møde om søsikkerhed
Seneste møde i søsikkerhedskomiteen sluttede fredag i London. Følgende emner var på dagsordenen:
* Dansk-svensk forslag om obligatorisk skibsmeldesystem i Øresund (vedtaget).
* Forebyggelse af piratangreb, herunder vejledning til sikringsofficerer
* Ny konstruktuionsstandard for skibe
* Administrative forhold ved LRIT
* Udløsningsmekanisme og kroge til redningsbåde
* Retningslinier for brug af åbne vandtætte døre
* Arbejdsmiljø og den menneskelige faktor.
Link til referatet fra mødet herunder.
Søfartsstyrelsen, 3/12, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SejladssikkerhedeniØresundogbekæmpelseafpirateripådagsordenenvedmødetiIMO’ssøsikkerhedskomite.aspx

Helikoptere som holder sig varme i kulden
EH101 Merlin-helikopteren har systemer som holder dem varme og driftsklare i kulden, og det er sjældent kuldens skyld hvis de ikke kan komme i luften om vinteren (teknisk system-gennemgang).
SOK, 3/12 12.37, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/varmerotorblade.aspx

Efterlønnen er asocial
Margrethe Vestager, Radikale Venstre, har svært ved at forstå at S og SF afviser at diskutere afskaffelse af efterlønnen. Hele ordningen er i dagens Danmark direkte asocial mener partiformanden, der henviser til at vi kan se frem til fortsat nulvækst og statslige besparelser.
Epn.dk/Politiken, 6/12 07.20, http://epn.dk/samfund/politik/article2267974.ece

Dagpengemodtagere og barns første sygedag - forskelsbehandling
Efter en afgørelse i Ankestyrelsem fik en kvinde medhold i at hun kunne få kontanthjælp selvom hun havde syge børn og måtte blive hjemme. Det har givet anledning til en ny vejledning for kontanthjælpsmodtagere som giver dem ret til at holde barns første sygedag. Den samme ret har dagpengemodtagere imidlertid ikke fordi det kræves at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en urimelig forskelsbehandling mener A-kasseleder Johnny Eslykke fra 3F i Odense.
Danmarks Radio, 6/12 07.49, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/12/06/160108.htm

Dansk Industri ønsker kulegravning af erhvervsstøtten
Den årlige erhvervsstøtte på 21,3 milliarder bruges til meget andet end jobskabelse og vækst udtaler direktør for DI Tine Roed. Hele systemet bør evalueres gennemgribende. Kun meget få penge af de 21,3 milliarder havner direkte hos virksomhederne, medens langt det meste anvendes til fremme af politiske formål.
Børsen, 6/12, side 1, 18-19

Udendørsarbejdere risikerer at leve af ingenting i måneder hvert år
Reglerne for ret til supplerende dagpenge er blevet strammet op til at man maksimalt må modtage dagpenge i 30 uger over to år. Det kan have dramatiske konsekvenser for udendørsarbejdere og andre som er afhængige af vejrlig, og som kan sendes hjem uden løn når vejret tilsiger det. Det gælder f.eks. tagdækkere, visse byggearbejdere, brolæggere og ansatte i  fiskeri, gartnerier, landbrug.
Avisen.dk, 3/12 11.00, http://avisen.dk/jan-maa-leve-uden-penge-3-maaneder-om-aaret_137818.aspx

Ny regering vil sætte kampen mod social dumping højt på dagsordenen
På en konference torsdag d. 2. december hvor 185 faglige tillidsrepræsentanter var forsamlet til fælles kamp mod social dumping, lovede repræsentanter for S og SF at samarbejde med fagbevægelsen og sætte kampen mod social dumping højt på dagsordenen med omfattende indgreb.
3F-nyheder, 3/12 11.35, http://forsiden.3f.dk/article/20101203/NYHEDER/101209975/2140/NYHEDER
Sømændenes Forbund, 3/12 15.31, http://www.3f.dk/soemaend/Nyheder+3F+Sømændene/Kamp+mod+social+dumping.aspx

UGEBREVET A4, nr. 42
Indhold:
* Ansatte i jobcentre dumper Støjberg
* Nordiske studerende koster kassen
* Amerikanske skoler i åbent eksperiment
* Danmarks mest statsstøttede virksomhed er Landbrugsrådet
* Kvinder i sneglefart til erhvervslivets top
* Gamle firmaer scorer erhvervsstøtten
* Ministerens massive underkendelser
* Åbenhed har sin begrænsning
* Anerkendelse går tabt under krisen
* A4 dropper papiret
LO, 6/12, http://www.ugebreveta4.dk/

KONJUNKTUR OG ARBEJDSMARKED uge 49
Indhold:
* Svag stigning i ledigheden i oktober 2010
* Nyt regeringsudspil: Reform af førtidspension og fleksjob
* Stigende økonomisk aktivitet for 5. kvartal i træk
* Atter fald i beskæftigelsen
* Fald i byggeriets og industriens forventninger til den økonomiske udvikling
* Stigning for service
Beskæftigelsesministeriet, 6/12, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2010/12/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2049.aspx

BALTIC DRY INDEX
2.168 (+37) (rekord 20/5-2008 11.793)

Dryships.com, 3/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 583,90 DKK
100 Euro = 758,33 DKK
Danske Bank, 2/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 47.400 (+410)
APM B-aktie: 48.520 (+640)
D/S Norden: 190,20 (+3,20)
D/S Torm: 43 (-0,01)
DFDS: 393 (+14)
Mols-Linien: 34,50 (-0,20)
Børsen, 3/12

OleS

 THORA LUND

049-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX