Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 5/9
Man 5/9-2011 10.00

* Søværnet og den nationale flagdag
* Samsø strides igen om færger
* Nordøstpassagen
* Fransk fagforening byder 1 euro for rederi
* Kun sundhedsforsikringer til højt placerede medarbejdere



Dagen hedder "Regine" efter ung pige fra Østfrankrig der bliver opdraget kristeligt af sin amme og bortjages fra hjemmet af sin hedenske fader. Omkring år 300 bliver hun fængslet, tortureret og dræbt for sin tro, 15 år gammel.

1619: Søe Etatens Kirke, Bremerholms, senere Holmens Kirke, en tidligere ankersmedie, indvies.
1630: 5.-7/9, flåde på 22 orlogsskibe m.fl. under kong Christian IV slår på Elben Hamborgs Flåde på 22 skibe m.fl. under borgmester Albert von Eitzen.
1663: Cort Sivertsen Adeler, der er født i Norge og har været i venetiansk tjeneste, antages som admiralitetsråd og generaladmiral, chef for den dansk-norske flåde.
1794: En forordning fastslår at kvaksalvere er en fare for almuens helbred. Kun læger bør give sig af med helbredelse.
1819: "Jødefejden" bryder ud i København. Jødiske huse og butikker udsættes for bølleoptøjer.
1899: "Septemberforliget" underskrives. Forliget kaldes arbejdsmarkedets grundlov. Arbejderne får ret til organisering og arbejdsgiverne til at lede og fordele arbejdet.
1970: Socialdemokraten Salvador Allende vinder præsidentvalget i Chile og erklærer, at banker og større industrier vil blive nationaliseret.
1972: Medlemmer af den palæstinensiske gruppe "Sorte September" angriber den israelske gruppe i den olympiske landsby i München. En træner og en atlet dræbes og ni andre tages som gidsler. 200 palæstinensiske fanger i israelske fængsler kræves løsladt. Alle ni atleter dræbes under en befrielsessesaktion.

Sol op 06.23 sol ned 19.53

CO-SØFART KALENDER

Barno Jensen - fridag
Mohni Bambara - til flagdag



FRA MEDIER

Pirateri
SOK og Den Nationale Flagdag
Den Nationale Flagdag den 5. september, hvor Danmark hædrer danske soldater der har været udsendt i international tjeneste, markeres også af Søværnets Operative Kommando. Siden dagen blev indført i 2010 har søværnet haft 498 udsendte i international tjeneste, næsten alle med "Esbern Snare" i NATO's Operation Ocean Shield til bekæmpelse af pirateri ved Somalia.

"Esbern Snare" returnerede medio juli efter et års tjeneste hvor skibet siden årsskiftet har opbragt og destrueret otte piratmoderskibe og reddet 36 gidsler. Indsatsen kulminerede med opbringningen af et piratmoderskib med 28 formodede pirater og 16 iranske gidsler. Under ildkampen blev fire formodede pirater dræbt og ti såret. De 24 pirater blev efterfølgende udleveret til kenyanske myndigheder for retsforfølgelse.

Markeringen af flagdagen sker i et lukket arrangement i Brabrand hvor akkrediteret presse kan deltage.
SOK, 2/9, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/SOKmarkererdenNationaleFlagdag.aspx

Bevæbnede vagter giver rabat på forsikringen
Skibe som har bevæbnede vagter ombord får en reduktion i den ekstrapræmie som skal betales for passage af pirattruede farvande på 50%. Baggrunden er at ingen skibe med bevæbnede vagter indtil nu er blevet kapret. Også andre tiltag som pigtråd, citadel og ikke bevæbnede vagter kan udløse mindre nedslag i ekstrapræmierne.
Maritime Danmark/ince & company, 4/9 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11772

Somalia internt
Torsdag aften blev tre dræbt og fem såret, da en lokal milits angreb politiet som forsøgte at arrestere en pirat-bagmand. Militsen åbnede ild mod politiets køretøjer mens de forsøgte at arrestere bagmanden, som havde opholdt sig i Bosaso siden 26. juni i år. Skudvekslingen varede halvanden time og politiet foretog flere arrestationer.
Somalia Report, 1/9, http://www.somaliareport.com/index.php/post/1492

Spanske SPS "Galicia" tilslutter sig EUnavfor
Det spanske amfibie-skib tilsluttede sig Task Force 465 den 1. september. "Galicia" er udstyret med to helikoptere, besætningen er på 127 og skibet vil være under EU-flag i en periode på 3 måneder.
EUnavfor, 1/9, http://www.eunavfor.eu/2011/09/eu-navfor-welcomes-spanish-amphibious-ship-galicia/

Skattemigrænen
To nye indlæg på Søfartens Lederes hjemmeside.
Søfartens Ledere, 2/9, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5

Hollandsk skib grundstødt ved Als
"Ennio Marnix" som medbringer en ladning på 4.200 tons gødning, grundstødte natten til søndag 2-3 sømil fra Als. Skibet var på vej fra Holland til Åbenrå. Positionen for grundstødningen er kendt som "Hesteskoen" som er meget lavvandet og altid under seks meter som skibet stikker. SOK har sendt "Nymfen" og "Gunnar Seidenfaden" til positionen. Der er ikke observeret olieudslip.
Maritime Danmark/SOK, 4/9 13.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11773

Samsø færge-strides igen
Udtalelse fra direktør i Samsø Linien A/S, Peter Berndt
I henhold til indgået charteraftale mellem Danske Færger A/S og Samsø Linien A/S, kan Danske Færger anvende Samsø Liniens nye færge MF "Samsø" hvor som helst i rederiets rutenet. Samsø Linien har investeret i en glad og god forbindelse til glæde for Samsøs beboere, og finder det derfor dybt uforståeligt at kommunen og rederiet Færgen ikke har kunnet enes om finansiering af ombygningen af Sælvig Havn.

Udtalelse fra Samsø Fondens bestyrelsesformand, Johannes Flensted-Jensen
Meget beklageligt at parterne ikke har kunnet finde løsning, og har ingen mulighed for at forhindre at MF "Samsø" sættes ind på ruter som er Samsø uvedkommende. Ønsker forhandlinger som kan udvirke at den nye færge erstatter "Kanhave".
SamsøPosten, 2/9

Nordkorea har fået sit første krydstogtsskib
120 inviterede journalister og kinesiske krydstogtsoperatører har deltaget på en prøvesejlads med Nordkoreas første krydstogtsskib. "Mangyongbon" sejlede fra Rason i den nordøstlige del af landet til Mount Kumgang som ligger tæt ved den sydkoreanske grænse. Afsejlingen blev fejret med festmusik og hundreder af studenter og arbejdere som klappede i takt. Ombord er der karaokeanlæg og frisk kaffe, men møblementet består ofte af hvide plasticstole og på prøveturen måtte flere sove på madrasser på dækkene. Skibet er et nyrenoveret 39 år gammel slidt skib, men de koreanske myndigheder har store planer for fremtiden.
Jp.dk, 2/9 21.17, http://jp.dk/udland/asien/article2534229.ece

Nordøstpassagen
"Vladimir Tikhonov" gennem Nordøstpassagen på mindre end otte dage
Det russiske tankskib, som er det største skib der nogensinde har passeret Nordøstpassagen, gjorde det på rekordtid. Skibet var lastet med 120.000 ton gaskondensat og tog dybvandsturen nord om øgruppen New Siberian Islands med hjælp fra to atom-isbrydere. Det er meningen at 15 isklasse-skibe skal gennemføre turen i år, og russerne håber ruten kan blive konkurrencedygtig med Suez- og Panama-kanalerne, hvorfor det undersøges hvordan passagepriserne kan blive konkurrencedygtige.
Business.dk/ritzau finans, 2/9 08.41, http://www.business.dk/transport/rekordstort-skib-gennem-nordoestpassagen

Nordic Bulk Carrier sender igen skib gennem Nordøstpassagen
Sidste år var det danske rederi det første ikke-russiske rederi der sendte et skib gennem passagen. I onsdags sejlede et nyt skib fra rederiet, verdens største fragtskib, fra kaj i Rusland for at fragte 70.000 tons jernmalm til Kina. Ruten kan skære op til 40% af distancen fra Nordeuropa til flere områder i Asien. Et alternativ til Suez-kanalen bliver ruten imidlertid ikke, siger adm. direktør for Nordic Bulks, og peger bl.a. på russernes høje pris for en gennemsejling. F.eks. koster følgeskabet af russernes uundværlige isbrydere for 6-7 dages leje omkring 1,5 millioner kroner. Den høje pris ødelægger, i kombination med risici og kravene til skibene, den potentielle gode forretningsmodel for rederierne.
Business.dk, 3/9 09.18, http://www.business.dk/transport/dansk-monsterskib-sejler-paa-ishavets-smutvej

"Thor Gitta" skal hjælpe græsk skib fri af rev
Den græske bulkcarrier "Angel 1" på 35.000 DWT har siden 8. august siddet urokkeligt fast på et rev ud for Mauritius. Nu skal en del af lasten på 32.000 tons ris i sække overføres til "Thor Gitta" i forsøget på at lette skibet så meget at to slæbebåde kan trække det fri. Halvdelen af lasten menes at være ødelagt af indtrængende vand, mens der ikke har været konstateret olieudslip.
Maritime Danmark/Tradewinds, 2/9 09.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11763

Politi sat ind i sikring af erhvervssejlads ved Helsingør Havn
På opfordring fra Søfartsstyrelsen jagtede politiet i weekenden fritidssejlere som overtrådte forbuddet mod at sejle ind i kysttrafikzonen ved havnen i Helsingør. Zonen blev etableret i 1995 og strækker sig 400 meter ud i Øresund fra Kronborg, med det formål at sikre den tætte erhvervstrafik. Det er første gang forbuddet mod at sejle i zonen er blevet håndhævet. En halv snes fritidssejlere indkasserede bøder og en enkelt blev anholdt for at sejle spirituspåvirket.
Maritime Danmark, SN-nyheder, 5/9 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11775

Italienske Grimaldi genoptager sejlads til Libyen
Der er stort behov for at sejle gods til Libyen og sejlads til Tripoli menes nu at være så forsvarlig at det italienske rederi med øjeblikkelig virkning genoptager sejladsen. Der er 3-4 dages sejltid fra italienske havne til Tripoli og 1-2 dage fra Malta.
Maritime Danmark/Niels Winther, 2/9 11.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11765

Fagforening byder 1 euro for Seafrance som er i betalingsstandsning
DFDS har sammen med en fransk partner tidligere indleveret et bud på 3 euro for rederiet, men nu har den franske fagforening CFDT indgivet et konkurrerende bud på 1 euro. CFDT repræsenterer de fleste at medarbejderne i rederiet, og fagforeningen lover at holde samtlige 890 fastansatte i fortsat arbejde, bortset fra en række ledende medarbejdere og 200 tidsbegrænset ansatte. En talsmand for foreningen siger at det er et seriøst bud på at redde omkring 1.000 arbejdspladser. Fagforeningen mangler dog sikkerhed for en nødvendig driftskredit på 50-80 millioner euro. 
Maritime Danmark/ifw.com, 2/9 14.08, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11768

DFDS weekly update
Nyt skib skal øge kapaciteten på ruten Kiel-Klaipeda.
Den nye ropax'er "Energia" blev leveret 1. september og indsættes mellem Kiel og Klaipeda i slutningen af måneden. Skibet er bygget i Italien med en godskapacitet på 2.900 lanemeter og plads til 950 passagerer. Den maksimale hastighed er 24 knob hvilket giver fartreserver til en pålidelig sejlplan. Samtidig vil energiforbrug og emissioner blive reduceret. Skibet er langtidschartret fra Grimaldi Holding.

Rokader i passagerdivisionen
Commercial Head på "Dana Sirena", Rasmus Rasmussen, forlader efter eget ønske DFDS for at tiltræde et job i land. Tommy Pedersen, som tidligere har været Commercial Head på skibet, genindtræder samtidig i stillingen, hvorfor han forlader en tilsvarende stilling på "Dunkerque Seaways". Roland Pearson besætter den tomme stilling på "Dunkerque Seaways" efter i sommers at have været Deputy Commercial Head  på "Delf Seaways".

Placeur søges
Til "Crown of Scandinavia" søges en placeur til at tage imod gæsterne når de ankommer til restauranten. Herudover er der en del administrative opgaver og to timers daglig hjælp i hotellet indgår også i jobbeskrivelsen.
DFDS update, 2/9

Rejsegilde i Rostock Havn
Der er holdt rejsegilde på Gedser-Rostock-liniens nye færgeleje i Rostock hvorfra de to superfærger som nu bygges på tysk værft skal afgå fra foråret 2012. Udbygning og tilpasning skal sikre at af- og pålæsning også fremover kan ske på 15 minutter. Færgerne kommer til at hedde "Copenhagen " og "Berlin" og vil få plads til 1.500 passagerer og 480 biler eller 96 lastbiler. Færgetiden mellem de to havne vil fortsat være en time og tre kvarter.
TransportTidende, 2/9 09.48, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/rejsegilde_i_rostock_havn/

Stena Bulk får leveret ultramoderne tanker
Det første af en serie på syv Suexmax tankskibe til Stena Bulk er blevet bygget på Samsung HI i Korea, og skal indgå i pool-samarbejdet som blev etableret i 2005 med det angolanske olieselskab Sonangol. Poolen råder i dag over 20 skibe.
TransportTidende, 2/9 09.44, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/stena-tanker_leveret/

Israel havde ret til at standse nødhjælpsskib til Gaza, men brugte for meget magt
Da israelske kommandosoldater 31. maj 2010 stormede nødhjælpsskibet "Mavi Marmara", blev ni mennesker dræbt af kommandosoldaterne. En længe ventet FN-rapport siger nu at Israel havde ret til at standse de skibe der var på vej til Gaza, men i tilfældet "Mavi Marmara" blev der brugt overdreven vold.
Berlingske.dk/ritzau/reuters, 2/9 07.37, http://www.b.dk/globalt/fn-israel-maatte-standse-noedhjaelpsskib

Rederiforeningens fokusmøde om vækst i Østersøen
På et fokusmøde i Flensborg den 1. september, var Danmarks Rederiforenings budskab behovet for et fokuseret og endnu stærkere samarbejde mellem dansk og tysk skibsfart i Østersøen. Baggrunden er bl.a. forventet vækst i transportbehovet særlig fra russiske havne. De to lande må samarbejde om at fremme lobbyinteresserne for gunstige rammevilkår og forståelse for erhvervets vilkår.
Danmarks Rederiforening, 2/9, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/30047.html

Der satses milliarder i Nordsøen
Olie- og gasjagten i Nordsøen vil tiltage i de kommende år skriver ingeniøren.dk. Frem til 2015 vil olieselskaberne investere knap 40 milliarder kroner i eftersøgningen efter mere olie og gas. Dong Energy er med 9 milliarder kroner det selskab der satser mest i de kommende år.
Epn.dk/ritzau, 4/9 14.34, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2535139.ece

Terrorsikring af havne må ikke hindre effektivitet
På et valgmøde i Ålborg Havn bakkede otte folketingskandidater på tværs af partierne, op om havnekritikken af den måde terrorsikringen i danske havne gennemføres på. Internationale krav må vi opfylde, men dertil og ikke længere med bøvl og pigtråd.
TransportMagasinet, 2/9 12.00, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=110902003

Danske Havne kom bedre ud af 1. halvår 2011 end ventet
Den samlede omsætning gik 11% tilbage, men halvårsresultatet på 14 millioner kroner var betydeligt bedre end budgetteret. For hele året ventes et resultat på 20-25 millioner kroner. Fredericia Havn har oplevet en eksplosiv vækst i containeromsætning i de seneste tre år og i det seneste halvår med 25% alene, hvilket giver gode udsigter for en ny containerterminal som åbner i oktober.
Maritime Havne/ADP, 2/9 11.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11764

Danske Havnes nyhedsbrev
Indeholder:
* Så kom valget
* Valgmøder
* Havnelov
* Havnepakke 3
* Havnen som arbejdsplads
* Fremgang i fiskeriets bruttoindtjening
* Fiskens dag 2011
* International handel og godstransport
* Permanent toldkontrol i Danmark
* Danske Havne-TØF Havnekonference 2011
* Kalender september-december
Danske Havne, 2/9, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Danske+Havnes+nyhedsbrev+8-2011

BALTIC DRY INDEX
1.740 (+58) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 2/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Kun sundhedsforsikringer til højt placerede medarbejdere
Det er en myte at sundhedsforsikringer normalt gives til alle medarbejderne i en virksomhed, skriver Ugebrevet A4. Tværtimod viser en rundringning til en række store virksomheder at forsikringer er forbeholdt medarbejdere som rangerer højt i hierarkiet. At forsikringerne gives til alle medarbejdere har ellers været brugt som argument for at skattebegunstige ordningerne.

Hos f.eks. ISS kan funktionærerne springe køen over til de offentlige sygehuse, mens rengøringsassistenterne ikke er omfattet. Sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, afviser imidlertid at der er noget galt med ordningen, og fastholder at skattefritagelse er betinget af at alle tilbydes ordningen i en virksomhed. Birgitte Josefsen mener problemet hos ISS f.eks. kan være, at 3F ikke har været gode nok til at forhandle en aftale på plads. Hos ISS vil man kun oplyse at ordningerne beskattes efter gældende regler.
Ugebrevet A4, 5/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201136/Mandag/lavtloennede_faar_ingen_sundhedsforsikring.aspx

Ex formand for lufthavnsfunktionærerne beskyldes for underslæb
Den mangeårige og landskendte tillidsmand for lufthavnsfunktionærerne, Nicolas Fischer, beskyldes nu sammen med to andre for ulovligt at have tilranet sig mere end en halv million kroner. I dag vil hans tidligere fagforening, som nu hedder HK Lufthavn, politianmelde de tre for underslæb, medmindre de straks indbetaler 800.000 kroner skriver Ekstrabladet. Avisen er kommet i besiddelse af en fortrolig revisionsrapport hvoraf det bl.a. fremgår, at der er sket en overførsel af 625.000 kroner til bl.a. Fischers klientkonto hos en københavnsk advokat, få dage før han blev afsat som formand i HK Luftfart. Fischer afviser der er sket noget ulovligt, men erkender at der er sket en smule kreativ bogføring i enkelte småsager.
Business.dk, 5/9 07.12, http://www.business.dk/transport/kendt-tillidsmand-beskyldes-for-underslaeb

Flere på kontanthjælp
Antallet af ikke aktiverede (passive) modtagere af kontanthjælp er i juni 2011 steget 12% til sammenligning med samme måned året før. Det er en stigning på næsten 10.000 til 93.900. Antallet af passive kontanthjælpsmodtagere er steget siden slutningen af 2008. Sammenlagt modtog 163.200 kontanthjælp i juni 2011 og det er 3% flere end samme måned sidste år.

Udgifterne til kontanthjælp mv er steget med 4% i juni 2011 siden samme måned sidste år og var i juni på 1,8 milliarder kroner hvoraf halvdelen gik til passiv kontanthjælp.
Danmarks Statistik, 2/9, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR404.pdf

Hvor mange mister dagpengeretten i 2012?
LO og AE-rådet har beregnet at ca. 20.000 ledige mister dagpengeretten efter to års ledighed, når de nye regler slår igennem 1. juli 2012. Københavns Kommune har imidlertid købt en rapport fra Rambøll som forudsiger at tallet højst kan blive omkring 4.800 personer. Harald Børsting mener LO's tal er de rigtigste, fordi der ikke er nogen særlig efterspørgsel på arbejdsmarkedet for tiden, og Rambølls tal er baseret på intensiv jobjagt før den enkelte mister dagpengeretten.
Dansk Metal, 2/9, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/September/Ca%2020000%20ryger%20ud%20af%20dagpengesystemet.aspx

Vismandsberegning giver 4 milliarder mindre end regeringen antager på efterlønsgevinst
Efter finansministeriets beregninger vil forslaget om efterlønsreform give 18 milliarder kroner til den offentlige saldo i 2010. Det tal bestrider vismændene i deres beregninger hvor de når frem til et plustal på 14 milliarder. Tallet fremgår af side 279 i vismændenes forårsrapport som har været offentlig tilgængelig siden maj. Det Økonomiske Råds sekretariat bekræfter at oplysningerne i rapporten i almindeligt sprog kan oversættes til, at reformen kun vil opspare de 14 milliarder. Der er problemer med at få vismændene selv i tale, fordi de er i "spærretid" på grund af valgkampen. De 14 milliarder bekræftes til gengæld af en tidligere økonomisk vismand, mens Claus Hjort Frederiksen stiller sig uforstående over for beregningen.

Note: Efter LO Ugebrevet udsendte artiklen 2. september, har vismændene fundet frem til en ny beregning hvorefter der nu er tale om en gevinst på 17 milliarder.
LO Ugebrev, 2/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201135/Fredag/Vismaend_til_Hjort_der_mangler_fire_milliarder.aspx

Ankestyrelsen: Nej til private firmaer udøver myndighedsbeføjelser
Ankestyrelsen har afvist at Falck Jobservice må træffe afgørelse om stop for sygedagpenge for Kolding Kommune, og kommunen skal nu genbehandle 125 sager. Professor Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet mener afgørelsen vil få stor betydning og den er en sejr for sygedagpengemodtagere.
3F-nyheder, 2/9 11.06, http://forsiden.3f.dk/article/20110902/NYHEDER/110909967/2140/NYHEDER

Afgørelsen fra Ankestyrelsen er tvetydig og vil give anledning til signalforvirring om hvorvidt kommunerne må anvende vikarer til afgørelse af sygedagpengesager.
Dansk Arbejdsgiverforening, 2/9, http://www.da.dk/

Polakker arbejder på offentlige bygninger under kritisable forhold
Sidste år arbejdede et sjak polske tagdækkere på politigården i Århus, og entreprenøren som vandt arbejdet udtaler, at han ikke prioriterer at tjekke de underleverandører han anvender. Polske tagdækkere arbejder ofte under stort tidspres og mere end 55 timer om ugen uden at få overtidsbetaling eller betaling for weekend-arbejde. Ifølge 3F bruger virksomhederne kontrakterne til at vaske hænder med. Alene i år har to polske tagdækkere mistet livet efter fald fra stor højde og en tredje ligger alvorligt kvæstet på sygehus.
Epn.dk, 12/9 23.00, http://epn.dk/samfund/arbmarked/miljo/article2534066.ece

HK kritiserer højlydt outsourcing til Indien, men sender selv arbejde derud
Torsdag harcelerede it-forbundet HK Sam-Data højlydt i TV over, at det offentlige sender it-job til Indien. Nu viser det sig imidlertid at HK's a-kasse bruger et it-firma der sender overvågning af dagpengekort til lavtlønnede indere. Pia Brade der er formand for HK Sam-Data, er ked af det når medlemmerne er ledige, og endnu mere hvis HK selv bidrager til at de bliver det, hvorfor sagen vil blive rejst i hovedbestyrelsen.
Danmarks Radio, 2/9 20.30, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/09/02/190750.htm

Harald Børsting garanterer 15 milliarder
LO-formanden ikke bare lover, men garanterer, at hvis rød blok får regeringsmagten, vil fagbevægelsen levere 15 milliarder til statsregnskabet. Om pengene kommer fra længere arbejdstid eller hvad, vil formanden ikke sætte ord på. Men pengene falder og der er ingen grund til at betvivle en fagbevægelses troværdighed, som i 100 år har levet af at stå ved aftaler.
Danmarks Radio, 2/9 13.37, http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/02/130909.htm

Befolkningens brug af sociale medier
Næsten alle kvinder mellem 16 og 24 år bruger sociale medier som f.eks. facebook, mens det gælder 87% af mændene i samme aldersgruppe. Populariteten af sociale medier falder med alderen og i alt bruger 54% af befolkningen disse tjenester.
Danmarks Statistik, 2/9, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 536,98 DKK
100 Euro = 758,00 DKK
Danske Bank, 2/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 34.640 (-340)
APM B-aktie: 35.920 (-360)
D/S Norden: 154,70 (-0,30)
DFDS: 395 (-5)
D/S Torm: 11,01 (-2,32)
Mols-Linien: 17 (0)
Børsen, 2/9

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX