Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 5/3
Man 5/3-2012 10.00

Dagens navn er "Theophilus" efter biskop i Kasaræa i Israel. Han foreslår, at man fejrer påsken på en søndag efter skik og brug i Rom og Alexandria og ikke efter de jødiske forskrifter. Han dør i år 200.

1460: I Ribe indgår Christian I overenskomst med den holstenske adel, at Slesvig og Holsten aldrig må adskilles.
1695: Regeringen påbyder magistraterne i alle større købstæder, at der skal indrettes værtshuse for de rejsende.
1770: I Boston tørner britiske tropper sammen med dele af befolkningen i den såkaldte Boston-massakre, som er med til at fremkalde den amerikanske uafhængighedskrig.
1836: Samuel Colt producerer sin første pistol, 34-kaliber "Texas" model.
1892: Første el-værk i København.
1868: Clipsen patenteres i England.
1933: Valget til den tyske rigsdag giver nazistpartiet NSDAP 44% af stemmerne.
1946: Winston Churchill bruger for første gang nogensinde udtrykket 'Jerntæppet' i en tale.
1953: Joseph Stalin dør i Moskva 73 år gammel.
1979: Det afsløres at NATO's generalsekretær, den tidligere hollandske udenrigsminister Joseph Luns, var medlem af nazistpartiet 1933-36. Joseph Luns forklarer at det var hans bror der meldte ham ind uden hans vidende.


Sol op 06.51 sol ned 17.52



 CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 10.00 møde med PFA
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Mohni Bambare - skole
Jens Fage-Pedersen - sejlads med M/F "Tycho Brahe" 



FRA MEDIER

Pirateri
Filmserie fra "Absalon" starter på TV3+ i aften
Et dokumentarhold fra TV3+ har filmet i tre måneder fra "Absalon". En serie af udsendelser starter i aften på kanalen.
SOK, 1/3, http://forsvaret.dk/sok/Pages/default.aspx

Dansk håndbog for gidsler
"Coping with Capture - Hostages Handbook on Somali Pirates" udgives i dag af Søfartens Ledere, som håndbog til søfarende og som undervisningsmateriale til efteruddannelse. Håndbogen vil blive markedsført internationalt til søfolk og rederier.
Epn.dk/ritzau, 5/3 07.29, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2713507.ece
Link til hjemmeside for bogen hvorfra et kapitel kan downloades, bogen kan bestilles m.v.: http://copingwithcapture.com/


Cowboyvagter bekæmper pirater
En del af de vagtselskaber som betjener skibsfarten med sikkerhedsvagter er præget af manglende våbentilladelser og kun et nødtørftigt kendskab til beføjelserne som sikkerhedsvagter. Hans Tino Hansen fra Risk Intelligence udtaler at nogle selskaber har den opfattelse, at man skyder først og spørger bagefter. Antallet af bevæbnede vagter er steget eksplosivt og det antages at 70% af skibene som passerer det somaliske område anvender bevæbnede vagter.
Politiken, 5/3 03.00, http://politiken.dk/udland/ECE1559691/lovloese-vagtselskaber-i-kamp-mod-pirater/

Internationale retningslinier for vagter
En arbejdsgruppe er på møde 28. februar kommet tæt på at færdiggøre et dokument til flagstater om implementering af "best practices" til forebyggelse af pirateri. Dokumenterne sendes nu til IMO, og det håbes at vejledningerne kan færdiggøres på møde i maj.
Søfartsstyrelsen, 2/3, http://forsvaret.dk/sok/Pages/default.aspx

Krigsskibet "Berlin" har befriet 25 gidsler
Den 28. februar modtog EU-navfor krigsskibet FGS "Berlin" en nødmelding fra et handelsskib der oplyste, at de med held havde afværget et piratangreb. "Berlin" sendte en helikopter til positionen der observerede en skiff og en indisk flaget dhow med indisk besætning. Piraterne på dhow'en truede med at dræbe gidsler hvis "Berlin" forsøgte at befri dem.

Den 29. februar ødelagde "Berlin" to skiffs på slæb efter dhow'en. Med baggrund i gidslernes situation var "Berlin" ude af stand til at forhindre at piraterne undslap til den somaliske kyst.

Resultatet af aktionen var at to skiffs blev ødelagt, en piratgruppe opløst og 25 indiske besætningsmedlemmer sat fri. Efter modtagelse af forskellige former for hjælp fortsatte dhow'en mod sin næste havn.
EU-navfor, 2/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/eu-nafvor-disrupts-pirate-action-group/

Søfartens organisationer må tage over
Når regeringen ikke kan hjælpe danske gidsler, er det på tide søfartens egne organisationer tager over og effektivt får befriet gidslerne fra den somaliske ørkens helvede, mener læserbrevsskribenten, ex-navigatør Poul Erik Larsen (uden det dog oplyses om opfordringen er at uddanne et privat frømandskorps til opgaven).
Maritime Danmark, 2/3 14.13, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13545

072-12
26/2 01.00 LT psn 01:16.1N 104:17.6E 11nm fra Horsburgh Fyr, Singapore Strædet.
En uoplyst speedbåd nærmede sig en slæbebåd med en pram på slæb. Speedbåden kom på siden og fire røvere entrede slæbebåden mens to forblev ombord. Røverne bar masker og med våben og knive tog de maskinchefen og tredje mester som gidsler. 2. styrmanden som var på broen observerede røverne og slog alarm. Besætningen på broen blev bevogtet mens resten af besætningen blev taget som gidsler. Røverne stjal ejendele og kontanter fra skib og besætningsmedlemmer og forsvandt efterfølgende. Hændelsen rapporteret til Singapores kystvagt.

071-12
28/2 09.50 LT 16:03.9N 058:58.9E ca. 280nm ExS for Salalah, Oman (Off Somalia)
En kemikalietanker observerede 3-4 pirater i en skiff der nærmede sig med en fart på 20 knob. Der blev slået alarm, foretaget undvigemanøvrer, brandslanger aktiveret og bevæbnede vagter indtog deres positioner. Skiff'en afbrød tilnærmelsen og tankskibet kunne fortsætte på sin rute mens et moderskib blev observeret i nærheden.
ICC Commercial Crime Services, 2/3, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Søfartens Ledere foran skæbnebeslutninger
Den 6. marts, dagen før generalforsamling, vil foreningen for sidste gang forsøge at nå en forhandlingsløsning om fornyelse af overenskomster med samtidig skattekompensation for "Forårspakke 2.0". 

Hvis rederiforeningerne afviser en forhandlingsløsning er der to muligheder:
1) Foreningen accepterer en løsning uden skattekompensation
2) Foreningen bringer skattespørgsmålet til retslig afgørelse. I så fald har rederiforeningerne meldt ud at de vil lade samtlige overenskomster med foreningen bortfalde.

Beslutningen skal træffes på generalforsamlingen efter et år der har været helt afgørende præget af foreningens kamp for skattekompensation.

Link til skatteuddrag fra formandens beretning, der kan blive ændret afhængigt af møderesultatet d. 6. marts.
Søfartens Ledere, 2/3, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/3/soefartens-ledere-staar-overfor-historisk-vigtig-beslutning.aspx

Op mod 60 døde efter forlis på Victoriasøen i Uganda
Efter et forlis torsdag aften er der kun fundet en overlevende som blev fundet fredag morgen efter han havde klynget sig til en benzindunk. Båden var på vej til en lille øgruppe og ifølge den overlevende var den overfyldt.

Forlis på det sydlige Afrikas søer kræver ofte mange menneskeliv. Et af de værste forlis skete på Victoriasøen i 1996 hvor en færge med 800 mennesker forliste på Victoriasøen.
Jv.dk/BNB, 3/3 09.30, http://www.jv.dk/artikel/1292120:Udland--Op-til-60-doede-efter-forlis-paa-Victoriasoeen

103 bådflygtninge reddet fra druknedøden
Søndag samlede en italiensk trawler 103 bådflygtninge op fra en synkende båd 100 kilometer syd for Lampedusa. Den italienske regering snakker samtidig om at det spirende forår vil starte en ny bølge af indvandring.
Politiken/ritzau, 4/3 14.10, http://politiken.dk/udland/ECE1559403/italien-klar-til-foraarsstorm-af-baadflygtninge/

Containerskib sejlet på grund ved Java
Den 27. februar sejlede MSC "Carole" på et rev ud for Jakarta, på vej fra Australien. Ingen er kommet noget til og der er ikke konstateret olieudslip.
Maritime Danmark/APL, 2/3 10.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13542

Slæbebåd i klemme
Under assistering med modernisering af bro ved Portsmouth i USA, blev slæbebåden "Miss Stacy" kilet ind under broen. Den blev hurtigt assisteret af anden slæbebåd og trukket fri.
Video-link.
Maritime Danmark/Portsmouth Patch, 2/3 11.21, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13485

Fragtskib kollideret med Scandlines "Skåne"
Torsdag eftermiddag kolliderede et 3.200 DWT stort fragtskib med "Skåne". Begge skibe havde kurs mod Østersøen og fragtskibet skulle bag om færgen, men kom for tæt på og strejfede færgens styrbordsside. Ingen kom til skade. "Skåne" kunne kort efter fortsætte sejladsen mod Trelleborg mens kaptajnen på det Bahama-indregistrede skib tilbageholdtes af tyske myndigheder.
Maritime Danmark/Ostseezeitung, 2/3 13.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13544

"Costa Concordia"
Straffesag indledt
Straffesagen blev indledt lørdag morgen. Det er besluttet at den sorte boks skal åbnes. Der er ikke plads i det lokale domhus og den spektakulære retssag vil blive afviklet i det lokale teater. Der er lagt op til et drama med helte, danserinder og skurke. De færreste tror kaptajnen kan slippe ustraffet fra retssagen og der er større spænding om konsekvenserne for rederiet.
Danmarks Radio, 3/3 09.34, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/03/03090418.htm

Næstkommanderende: Kaptajnen lyver.
Fra en afhøringsprotokol er det lækket til pressen, at skibets næstkommanderende, der selv er tiltalt i sagen, har udtalt at kaptajnen ikke slog alarm og løj over for myndighederne.
Politiken, 3/3 12.06, http://politiken.dk/udland/ECE1558663/naestkommanderende-paa-forlist-krydstogtkaempe-beskylder-kaptajnen-for-at-lyve/

Kaptajnen har før været involveret i ulykke
I juni 2010 sejlede Francesco Schettino et andet krydstogtsskib med for høj fart i indsejlingen til Warnemünde, hvilket resulterede i en kollision med krydstogtsskibet "Aida Blu".
Berlingske.dk, 3/3 21.26, http://www.b.dk/globalt/costa-kaptajn-har-foer-vaeret-skyld-i-ulykke

Krydstogtspriser faldet markant efter forliset
Det har aldrig været billigere at sejle på luksuskryds og der gives rabatter på op til 50%. I 2011 havde København 368 krydstogtsanløb og i 2012 forventes 376. Rederiet Costa anløber dog 12 gange mindre end forventet efter tilpasning af ruterne som konsekvens af forliset. På grund af menneskers korte hukommelse, forventes det ikke at krydstogtsiveren vil blive mindre på længere sigt, som følge af forliset.
Politiken/ritzau, 3/3 13.56, http://politiken.dk/turengaartil/ECE1558721/rederier-dumper-krydstogtpriser-efter-forlis/

Marinehjemmeværnssoldat druknet
To soldater som var på vej hjem fra byen til deres skib i Ærøskøbing Havn, gled på kajen og faldt i vandet mellem skib og kaj. En tredje soldat prøvede at komme til undsætning, men faldt selv i vandet. Det lykkedes efter kort tid at få bjærget de tre soldater, men den ene blev erklæret død ved ankomst til hospitalet.
Maritime Danmark/MHV, 5/3 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13559

Containerrater hoppet op
På en uge er raterne for at fragte en container fra Shanghai til Rotterdam steget med 114%.

Maritime Danmark/Drewry, 2/3 08.58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13539

Mærsk
Kold luft mellem Smedegaard og Kolding
Forholdet mellem topchefen og chefen for Maersk Line Eivind Kolding, udviklede sig til det anstrengte, på grund af Kolding's aggressive strategi om at vælte konkurrenterne med lave fragtrater. Eivind Kolding som nu er ordførende direktør for Danske Bank, udtaler selv at han havde et godt og konstruktivt forhold til Smedegaard.
Business.dk, 5/3 07.56, http://www.business.dk/transport/avis-kold-luft-mellem-maersk-chefer

Aktiestigninger i vente
Den seneste tids fragtratestigninger forventes at kunne føre til nye stigninger for aktiekursen. Maersk Line selv forventer dog stadig et negativt resultat for 2012.
Business.dk/ritzau finans, 5/3 07.35, http://www.business.dk/investor/maersk-aktien-kan-loeftes-af-prisstigning

Torm
Har fået henstand
Bankerne har givet Torm en ny midlertidig henstand med betaling af afdrag og renter til den 15. marts. Flere mulige investorer har meldt sig, heriblandt den amerikanske storbank Goldman Sachs og den norske skibsreder John Frederiksen.
Epn.dk/ritzau, 2/3 21.59, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2712158.ece

Aktien 5 øre værd
Efter 2011-regnskabet er offentliggjort med et udnerskud på 2,5 milliarder kroner, har Nordea reduceret sit kursmål for aktien til 5 øre. Det betyder at hele rederiet kun vurderes til en værdi på 3,65 millioner kroner.
Maritime Danmark/euroinvestor.dk, 2/3 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13540

Ledelsen må gå
Mener lektor i ledelse- og virksomhedshistorie på CBS, Martin Jes Iversen.
Maritime Danmark/borsen.dk, 2/3 15.15, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13546

Beslaglæggelse af skibe
Kilder i shippingbranchen vurderer, at hvis kreditorernes tålmodighed slipper op, risikerer Torm beslaglæggelse af rederiets skibe. Hvis et skib tages i arrest i en havn, vil det ikke få lov at sejle videre.
Børsen, 5/3

Bestyrelsesmedlemmer forgyldt
Efter det værste underskud i rederiets historie, er det noteret at der er udbetalt 28 millioner kroner i rådgivningshonorarer til selskaber som bl.a. ejes af Torms græske hovedaktionær og to bestyrelsesmedlemmer.
Euroinvestor/Jyllandsposten, 5/3 14.00, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/03/05/torm-bestyrelsesmedlemmer-forgyldt/11920508

D/S Norden vil blive presset i 2012
Analytikerne tvivler på rederiet kan fortsætte med at sejle overskud hjem i de kommende år, med det massive pres på tørlastraterne. Tørlastmarkedet udgør 85% af Nordens omsætning. Muligheder for forbedringer af raterne er beskedne, på grund af levering af meget ny kapacitet af skibe i den kommende periode.
Børsen, 5/3

Förde Rederei vil sejle mere i Danmark
Det tyske rederi der overtog ruten mellem Århus og Kalundborg efter Mols-Linien sidste efterår, overvejer at sejle med to færger på ruten efter kritik fra kunderne om manglende kapacitet. Rederiet oplyser at der tjenes penge på ruten, selvom det ikke er et guldæg. Samtidig oplyser rederiet at de agter at byde ind når sejladsen til Samsø sendes i udbud til sommer.

Der begynder at tegne sig omridset af en færgekrig på Kattegat efter Mols-Linien satser på hurtigfærger mellem Århus og Odden. I Grenå satser man således stadig på en rute til Hundested.
Epn.dk, 2/3 13.58, http://epn.dk/brancher/transport/article2711611.ece

DFDS update
Hård konkurrence på Kanalen
Det er nærmest et søslag der finder sted mellem de mange konkurrenter på Kanalen. DFDS's nye rute mellem Calais og Dover har alligevel allerede kunne notere en mærkedag med deres indtil videre ene skib, der sidste fredag kunne konstatere at vogndækket var fyldt op. Belægningen på "Norman Spirit" er iøvrigt stabil.

Ansøgning om godkendelse indsendt til EU
Mandag d. 27. februar kunne ansøgningen om DFDS' og C.Ro Ports' fælles overtagelse af Älvsborg ro-ro terminal i Göteborg Havn indsendes.

Nyt look på Seven Sea's restauranten på "Pearl Seaways"
Der er bl.a. opsat store plakater med medarbejderne i arbejde.

Lauritzen Fonden
Fonden har oprettet side på Facebook:
https://www.facebook.com/lauritzenfonden?sk=wall
DFDS update, 2/3

Hård is-vinter i Diskobugten
Royal Arctic Line oplever fast vinter-is i størstedelen af ruten fra Aasiaat til Ilulissat. DMI forventer det kolde vejr i området fortsætter og RAL vil forsøge at anløbe havnene i Disko-bugten indtil isen umuliggør anløb.
RAL, 2/3 05.27, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da

Kæmpe atomisbryder på vej til hjælp for besejling af ruten nord om Rusland hele året
Anslået pris for isbryderen der kan bryde is op til 3 meters tykkelse er på 8,2 milliarder kroner. Skibet udstyres med tre skruer og kan sejle 22,3 knob.
Maritime Danmark/BarentsObserver, 2/3 12.33, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13496

BP-forlig efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf
Olieselskabet skal ifølge et indgået forlig betale ca. 44 milliarder kroner i erstatning til fiskere, hotelejere og erhvervsdrivende ved golf-kysten. En retssag som netop skulle være startet er nu udsat på ubestemt tid og forliget afventer en godkendelse fra domstolene.
Epn.dk/ritzau, 3/3 08.45, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2712271.ece

Krydstogt til 8,8 millioner kroner
Så er det også kun for to personer og varer 124 dage med ekstrem luksus og besøg i 28 lande. Første afrejse finder sted 1/1-2013. I en billigudgave er prisen kun 267.000 per person.
Maritime Danmark/Sydney Morning Herald, 2/3 11.54, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13487



BALTIC DRY INDEX
771 (+8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 2/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp


 

Marihuana-dyrkning for at hjælpe unge i arbejde
Ungdomsarbejdsløsheden i Spanien er ekstrem høj og en lille by i Catalonien kæmper desperat for at holde på indbyggerne. Med et stemmeflertal på 4-3 har byrådet nu besluttet at udleje et område på størrelse med 10 fodboldbaner til at dyrke marihuana. Jorden bliver lejet ud til en forening på 5.000 medlemmer af en marihuana-forening i Barcelona. 

Den spanske lovgivning tillader private at ryge marihuana, mens det er ulovligt at dyrke med henblik på salg. Projektet i den lille by med ca. 900 indbyggere forventes at kunne give gode lejelindtægter samt jobs til 40 mennesker.
Epn.dk, 4/3 10.07, http://epn.dk/okonomi2/global/europa/article2712472.ece

Efterlønsberegner
Beskæftigelsesministeriet har lavet en efterlønsberegner, der kan bruges bl.a. til vurderingen af om man ønsker sit efterlønsbidrag udbetalt og udtræde af ordningen.
Beregneren kan vise:
* Hvornår man kan få efterløn fra.
* Hvor meget man kan få i efterløn.
* Hvor længe man kan modtage efterløn.
* Hvad gevinsten er, hvis man arbejder ved siden af efterlønnen.
Beskæftigelsesministeriet, 2/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2012/03/Ny%20efterlonsberegner%20giver%20svar%20pa%20mange%20sporgsmal.aspx

Efterlønsberegneren: http://www.efterloensberegner.dk/


Rumænske arbejdsvilkår i Danmark
Fem rumænere har arbejdet på skoler og børnehaver i Danmark for en underleverandør til Forenede Services fra februar 2011 til april 2011. En af dem fortæller at de blev frataget deres ID-papirer ved ankomsten, og indkvarteret i et kælderrum uden varme, vand eller elektricitet og uden et fungerende toilet. Nødtørften blev foretaget i plastikposer og derefter afleveret i skraldespande.

Den interviewede rumæner oplyser at de måtte arbejde op til 22 timer i døgnet, at han var lovet en månedsløn på ca. 3.700 kroner, men at han aldrig blev betalt for arbejdet. I slutningen af april 2011 lykkedes det ham at flygte fra Danmark.

Den danske kontaktperson Jimmy Nika, oplyser til fagbladet at han ikke kender den pågældende rumæner.
To videoindslag.
Fagbladet 3F, 2/3 08.30, http://www.fagbladet3f.dk/temaer/beskidt/bc5705a0b03c45f89e6d2dec75a9fbea-20120302-skulle-skide-i-poser

To lovforslag om kontrol med udenlandsk arbejdskraft
Skatteministeren har sendt to lovforslag i høring:
* Skilte foran byggepladser med navne på alle firmaer, og
* Udenlandske arbejdere skal medbringe pas eller ID-kort på arbejde.
Formålet er at stoppe udenlandske firmaer der arbejder sort i Danmark, et problem som antages at koste statskassen fem milliarder kroner årligt.
Fagbladet 3F, 2/3 12.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/87151ec6b7354716b3fb6043ff703227-20120302-3f-skilte-og-id-kontrol-giver-mange-ekstra-skattekroner
Ugebrevet A4, 2/3, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201209/Fredag/Regeringen_vil_bekaempe_sort_arbejde_med_ID_tvang.aspx

Krig mod udenlandske truckere
I slutningen af januar blev dækkene på 24 lastbiler med udenlandske nummerplader skåret op på en rasteplads i Padborg, som bruges til parkering for de udenlandske lastbilchauffører når de møder ind til kørsel i Danmark. Få dage før hærværket havde International Transport Danmark offentliggjort en rapport der viser at ca. 8.000 danske job er forsvundet siden 2008, på grund af firmalukninger, udflagede biler eller firmaer der fyrer danskere og hyrer billigere udenlandske chauffører.
Avisen.dk, 2/3 06.00, http://avisen.dk/truckerkrig-oestarbejderes-bildaek-skaaret-op_161117.aspx

Ny OK for 21.000 elektrikere og lærlinge
Dansk El-Forbund og Tekniq - Installatørernes Organisation, har søndag aften indgået ny to-årig overenskomst som bl.a. indeholder:
* Lønforhøjelse med 1,35 kr. i timen i år og næste år.
* Genebetalinger hæves med 1,4% begge år.
* Seniorordning.
* Stærkere værktøjer mod social dumping.
* Mere fleksibel barselsordning med bedre satser.
Epn.dk/ritzau, 4/3 21.24, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2713440.ece

Ny OK for 4.000 reddere
Falck og 3F's Transportgruppe har indgået ny overenskomst.
* Grundløn + 1,60 kr i timen 1/3-2012 og +1,85 i timen pr. 1/3-2013.
* Genetillæg +1,4% i 2012 og igen i 2013.
* Seniorordning, nedsat alder for indbetaling af pension, forsøgsordning om ny aftale for sygetransport og nye regler for løst ansatte.
Fagbladet 3F, 2/3 01.06, http://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/f82ffc6bc0d940178de05d14d0e0e6b7-20120302-4000-reddere-faar-ny-overenskomst?utm_source=newsletter&utm_medium=Fagbladet+3F+Dagligt&utm_campaign=TV%3A+Skulle+skide+i+poser+%2F+4.000+reddere+f%E5r+ny+overenskomst+-+se+hvem+der+stadig+mangler+%2F+Vind+en+iPhone

Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden
Folketinget behandlede fredag et lovforslag i 1. behandling, om forlængelse af dagpengeperioden med et halvt år for forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i 2. halvår af 2012.
Beskæftigelsesministeriet, 2/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/03/Midlertidig%20forlangelse%20af%20dagpenge.aspx

Kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie
Folketinget havde fredag et lovforslag i 1. behandling, det vil give kontanthjælpsmodtagere ret til fem ugers ferie. Som loven er i dag skal en kontanthjælpsmodtager stå til rådighed for arbejdsmarkedet uden ret til afbrydelse og ferie.
Beskæftigelsesministeriet, 2/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/03/Kontanthjalpsmodtagere%20far%20ret%20til%20fem%20ugers%20ferie.aspx

Straksaktivering får unge til at droppe kontanthjælp
I Brønderslev Kommune har det vist sig at hver tredje ansøger til kontanthjælp trækker sig når de bliver mødt med kravet om straksaktivering.
Berlingske.dk, 4/3 10.24, http://www.b.dk/nationalt/jobtvang-faar-ledige-til-at-droppe-kontanthjaelp

Bedre mulighed for uddannelse
Folketinget havde fredag et lovforslag i første behandling, der vil give faglærte, ufaglærte og ledige med en forældet uddannelse, adgang til samtlige AMU-kurser som led i seks ugers selvvalgt uddannelse. Prisloftet for AMU-kurser vil dermed blive afskaffet.
Beskæftigelsesministeriet, 2/3, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2012/03/Ufaglarte%20og%20faglarte%20far%20bedre%20mulighed%20for%20uddannelse.aspx

International lønstatistik
Dansk Arbejdsgiverforening opgør løbende en international lønstatistik hvori indgår en række lande.
Nedenfor er sammenvejede stigningstakter for de lande der indgår, med Danmark i parantes. Tallene omfatter 4. kvartal 2011.
* Fremstillingsvirksomhed: 2,6% (2,1 %)
* Bygge- og anlæg: 2,3% (1,3%)
* Handel: 2,2% (2,2%)
Dansk Arbejdsgiverforening, 2/3, http://www.da.dk/

Rigsrevisionen skal undersøge afsløringer om snyd med AMU-midler
En række afsløringer i Avisen.dk om omfattende og systematisk svindel med AMU-midler, har nu fået statsrevisorerne til at bede Rigsrevisionen om at undersøge svindel-skandalen.
Avisen.dk, 3/3 06.00, http://avisen.dk/amu-skandale-rigsrevisionen-vil-placere-aben_161579.aspx



VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 577,97 DKK
100 Euro = 756,48 DKK
Danske Bank, 5/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#



OleS

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX