Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 5/9
Ons 5/9-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

Ole Philipsen - 10.00 OK-møde med Fjordline
John Ibsen - 10.00 OK-møde med Fjordline (senere - kl. 16.00, møde PFA)
Kirsten Østergaard - 10.00 OK-møde med Fjordline
Jens Fage-Pedersen - ITF week of action i Riga

Sol op 06.25 sol ned 19.51 

"Hackeraktivisterne i 'Anonymous' bør ikke negligeres som en flok lovløse hackere. De er derimod nye generationers fortolkning af hvordan man kan udøve aktivt medborgerskab"
Digital rådgiver og ekstern lektor på IT Universitetet, Mads Munck Petersson, Information, 4/9
 

PIRATERI 

Olietankskib kapret ved Somalia
Et tankskib med en besætning på 23 er kapret ved Lagos i Nigeria. Skibet er nu sejlet ud på åbent hav og besætningen har forskanset sig i sikret rum. Det er det tredje af den slags angreb på to uger ved Nigeria. Skibet var fuldt lastet da det blev angrebet tirsdag aften. Kapringerne på det seneste ved Nigeria ligner hinanden og der spekuleres nu i om et syndikat står bag angrebene. Kaprerne vil som det normalt foregår holde skibet i deres varetægt i fire til fem dage mens besætningens kamre bliver røvet, og en del af lasten overført til et andet olieskib.
Epn.dk/ritzau, 5/9 07.51, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article4830624.ece

Mindre pirataktivitet ved Somalia fortsætter
Risk Intelligence forudser at pirataktiviteterne ved Somalia vil fortsætte på lavt blus i resten af 2012 og 2013 med. Samtidig bliver situationen omvendt værre i Vestafrika. Afmatningen ved Somalia tilskrives fem faktorer:
* Vejret
* Antipirataktioner
* Situationen på land i Somalia
* Piraterne selv
* Skibene med bl.a. bevæbnede vagter
Shippingwatch.dk, 4/9 06.39

IMB Live Piracy Report
215-12
16/8 2012 04.00 UTC psn 04:45S 011:49E Pointe Noire Anchorage, The Congo.
Et ankret supplyskib blev entret af ubemærkede røvere, der brød ind i forskellige stores-rum, stjal skibsejendele og forsvandt. Tyveriet blev observeret af vagtsmænd på rundering og hændelsen rapporteret til havnemyndighederne.

214-12
4/9 2012 04.30 LT Kabil Port, Indonesien
Fire røvere entrede en kemikalietanker for anker. De kom ind i maskinrummet hvor de blev bemærket af en motormand på vagt der udfordrede dem. En af røverne skubbede til motormanden og slog ham, hvorefter han søgte dækning i kontrolrummet, låste sig inde, slog alarm og adviserede vagthavende officer på dækket. Røverne forsvandt da alarmen blev aktiveret. Kystvagten blev informeret og de kom ombord for nærmere undersøgelse.
ICC Commercial Crime Services, 4/9, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report 

Den danske film "Kapringen" skamroses på filmfestivalen i Venedig
Filmen jagter ikke melodrama af lidelsen, men vokser afdæmpet og skræmmende mens mareridts-scenerne udvikler sig. Filmen blev vist søndag aften i Venedig og har dansk premiere 20. september. Filmen er optaget nær den kenyanske kyst på et skib som har haft sin egen kapringshistorie.
Politiken.dk, 4/9 23.54, http://politiken.dk/kultur/film/ECE1743227/danske-kapringen-er-en-kritiker-darling-i-venedig/
Med trailer.
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
 

Scandlines-færger vil blive for tunge
Teknikere fra Lloyds Register har undersøgt MS "Berlin" på det kriseramte værft P+S Werften" i Tyskland. Konklusionen er at færgen er langt tungere end den er bestilt af rederiet, og det betyder den måske slet ikke kan sejle på ruten Gedser-Rostock, og i bedste fald med langt færre biler end beregnet. Der er uenighed mellem værft og rederi om hvor stor overvægten er. Værftet mener 200 tons og rederiet 700 tons.
Maritime Danmark/Folketidende, 4/9 08.57, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=15544

Søfartens Ledere vil nu udvide skatte-stævningerne til at omfatte den danske stat
Indledningsvis vil organisationen give staten lejlighed til at støtte Søfartens Ledere i skattestævningerne mod danske rederier. Staten og Søfartens Ledere burde have overensstemmende interesser. Der fremsendes som følge heraf i første omgang en såkaldt procestilvarsling, med opfordring til at blive biintervent.

Såfremt skatteministeriet afslår vil der blive fremsendt en selvstændig stævning mod staten, med baggrund i at staten ved flere på hinanden følgende skatteministre har afvist at formå rederierne til at regulere lønnen i overensstemmelse med Forårspakke 2.0.

Logikken skulle være at staten i praksis har uddelegeret ansvaret for at opkræve skatter til rederierne, og det er ikke lovligt i henhold til Grundlovens §43.
Søfartens Ledere, 3/9 13.05, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/soefartens-ledere-er-klar-til-at-staevne-staten.aspx 

Note:
I 1992 afsluttede Højesteret en sag mod staten på et lignende grundlag i forbindelse med de såkaldte gebyrsager. Højesteret stadfæstede Østre Landsrets frifindelse af det indklagede ministerium som dengang var Justitsministeriet. Dengang udtalte kammeradvokaten nogle ret så bevingede ord om betydningen af Grundloven i det hele taget kunne man antage:
"Paragraf 43 har samlet så meget støv, at vi nok formelt må respektere den, men knapt kan se den. Hvis man tager den ud af sin støvede montre og fortolker den som fremhævet i denne sag, vil det betyde, at en række love og retsbestemmelser vil være ugyldige. ... "Jeg vil påstå at i lyset af skiftende regeringers politik må paragraffen fortolkes efter et særdeles begrænsende og i realiteten overflødigt formål.....". 

Rammeaftale for Søfartens Ledere bortfalder
Rammeaftalen mellem Søfartens Ledere og Danmarks Rederiforening bortfalder fredag, og det betyder nye kontrakter og individuelle forhold. Fra 7. september overgår alle navigatører der er ansat på eller med henvisning til rammeaftalen på individuelle vilkår. Nogle rederier har valgt at tilbyde beskedne lønreguleringer, andre viderefører hidtil gældende lønniveau.
Søfartens Ledere, 4/9 14.01, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/”rammeaftalen”-bortfalder-paa-fredag.aspx

Slow steaming viser sin betydning
Effekterne af at rederierne vælger at tage toppen af farten og dermed spare brændstof, begynder nu også at vise sin værdi i forhold til overkapaciteten på containerskibe. Samlet set er den absorberede kapacitet som en direkte konsekvens af slow steaming, steget med 30% til 930.000 tyvefodscontainere siden begyndelsen af 2012.
Epn.dk/ritzau finans, 4/9 09.12, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article4829398.ece

Søfartens Ledere: fagblad 4-2012 er udkommet
Fra indholdet:
* De arbejder for dig (juristerne i Søfartens Ledere)
* DIS-skattesagen
* Singapore - The Lion City
* Portrætstafetten: forskeren Marie Lützen
* Offshore og vind
* Velfærdens mand i Rotterdam
* Faaborg Havn
Søfartens Ledere, 4/9 15.04, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/soefartens-ledere-nr-4-2012-er-paa-gaden.aspx

Statsministerbesøg på "Knud Rasmussen"
Under Helle Thorning Schmidts besøg i Grønland i sidste uge, blev der også lagt tid af til et kort besøg på inspektionsskibet "Knud Rasmussen", mens skibet lå langs kaj ved Thule Air Base.
SOK, 4/9 11.42, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/StatsministerenbesøgteKNUDRASMUSSEN.aspx

Danske Havne - nyhedsbrev
* Med Ole Sohn i Kina og Singapore
* Forskning, vækst og beskæftigelse i Det Blå Danmark
* Finanslov 2013 - Ideer skal omsættes til styrkeposition
* Kampen om infrastrukturmidler
* Vind er vigtig vækstmotor i havnebyer
* Vækst og job: Esbjerg - Danmarks Singapore
* Tale kontra handling: Havn med grøn omstilling
* Vækst og job: 200 logistikjob til Køge
* Søndag i Faaborg: Krydstogtsskib i byen
* Maritim sikring: Milliarder bruges på udokumenteret politik
* Meget gods i Trafikdage i Aalborg
* Færre fisk kræver attraktive havne
* Fiskens Dag 2012
Danske Havne, 4/9, http://danskehavne.createsend1.com/t/ViewEmail/j/9DDC2C697796BE04
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Banker modregner i kontanthjælpen
Det er i strid med loven og rammer kontanthjælpsmodtagere med i forvejen små rådighedsbeløb, når bankerne modregner gæld til banken i den udbetalte kontanthjælp. Den pågældende praksis er blevet velkendt og kan effektueres fordi kontanthjælpen udbetales til den såkaldte "nem"-konto. Før i tiden blev kontanthjælpen udbetalt på kommunekontoret. I Københavns Kommune forsøger kommunen at hjælpe kontanthjælpsmodtagerne ved at udbetale hjælpen på en check eller til en anden bank end der hvor kontanthjælpsmodtageren har gæld.
Berlingske Tidende, 5/9
Business.dk, 5/9 06.00, http://www.business.dk/oekonomi/banker-beslaglaegger-fattiges-kontanthjaelp


Sygedagpenge-hjælp til alvorligt syge udskydes igen
Et brev fra en kræftramt der mister sygedagpenge-retten samme dag han skal opereres på grund af 52-ugers reglen, har "gjort dybt indtryk" på Mette Frederiksen. Men uagtet det er en del af regeringsgrundlaget at regeringen er optaget af at syge har ordentlige rammer for deres sygdom, er en løsning ikke lige rundt om hjørnet. Det udvalg som skulle være kommet med et løsningsforslag her i sommers, er stadig ikke færdig med sit arbejde. Beskæftigelsesministeren lover der vil blive gjort op med varighedsbegrænsningen som der er noteret i regeringsgrumdlaget, men det skal gøres på en klog måde, siger Mette Frederiksen.
Avisen.dk, 4/8 15.58, http://avisen.dk/minister-johnny-faar-maaske-hjaelp-til-naeste-aar_183166.aspx

Sygdomsramt kostet rundt af 11 sagsbehandlere i Gladsaxe Kommune
En sygdomsramt i Gladsaxe Kommune, der tidligere har arbejdet for Novo Nordisk hvor hun efter to operationer i knæet blev fyret og i 2011 fik konstateret fibromyalgi, har haft 11 sagsbehandlere inde over sin sag.

I over fire år har den 49-årige sygdomsramte kæmpet mod Gladsaxe Kommune og nu i to år og syv måneder været uden indkomst. Situationen har bevirket at det også har kostet ægteskab og hus, og på grund af pengene fra hussalget kan hun ikke få kontanthjælp.

Kommunen vil ikke give førtidspension på trods af at flere lægelige vurderinger konstaterer at hun aldrig bliver rask, og en arbejdsprøvning viser hendes arbejdsevne maksimalt er en halv til to timer om dagen.
3F Fagbladet, 4/9 10.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/c9a36aa1f79941a7945ea6b6f9d4af2e-20120904-11-sagsbehandlere-koster-gitte-hus-og-hjem?utm_source=newsletter&utm_medium=Fagbladet+3F+Dagligt&utm_campaign=11+sagsbehandlere+koster+Gitte+hus+og+hjem+%2F+Danmark+er+billigt+b%F8deland+for+%F8stchauff%F8rer+%2F+Vind+en+iPhone

Akutpakken får beskeden effekt - siger a-kasserne
Akutpakken kritiseres af a-kassernes fællesorganisation AK-Samvirke, selvom kasserne selv har været med til at indgå aftalen. Flere a-kasser er allerede oppe i så høje gear, at det langt overstiger de krav akutpakken stiller. A-kasserne skal have yderligere samtaler med ledige som risikerer at miste dagpengene, uden det er mogen garanti for de kan blive hjulpet, og selvom de i forvejen har været til samtale med kassen. Der mangler også hjælpemidler i pakken til at klare opgaven. Alligevel er der positive elementer i pakken som f.eks. et udbygget samarbejde mellem kasser og jobcentre.
Avisen.dk, 4/9 13.53, http://avisen.dk/a-kasser-akutpakken-faar-kun-beskeden-effekt_182963.aspx

Hackere sigtet for 3F-angreb
I juli var 3F's hjemmeside voldsomt angrebet af hackere (forkert anvendelse af ordet - der blev ikke "hacket", men "bestormet") i forbindelse med konflikten på Vejlegården. Politiet har nu ifølge Købehavns Politi sigtet en gruppe personer og beslaglagt en del IT-udstyr. Et netmedie oplyser at otte personer er sigtet i sagen (fleste medier nævner nu tallet seks).
3F Fagbladet, 4/9 15.45, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/765269cdc79a48d1a6429c59aacc3fe6-20120904-politi-sigter-hackere-bag-angreb-paa-3f

Kontanthjælpsmodtagere 2. kvartal 2012
I juni var der 103.800 ikke-aktiverede modtagere af kontanthjælp. Det er en stigning på 10% til sammenligning med samme periode sidste år. I forhold til juni 2005 udgør stigningen 55%. Det samlede antal modtagere af økonomisk hjælp til forsørgelse, også benævnt kontanthjælp mv., er steget til 170.500 personer i juni 2012, hvilket svarer til en stigning på 5% siden juni i sidste år og 37% siden juni 2008.
Danmarks Statistik, 3/9, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR442.pdf


Ledige har kun pligt til at deltage i ét jobsøgningskursus
En ny bekendtgørelse præciserer at ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kun skal have tilbudt et jobsøgningskursus inden for en periode på to år. Reglen er gældende fra 3. september i år. Reglen gælder ikke hvis "tilbuddet" består af individuelt tilrettelagt afklaring og vejledning, der understøtter den enkeltes jobsøgning, som f.eks. individuelt tilrettelagte coachingforløb.
Beskæftigelsesministeriet, 3/9, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/09/Ledige%20har%20kun%20pligt%20til%20at%20deltage%20i%20et%20jobsoegningskursus.aspx

Kommunerne opfordres til at stille krav til virksomheder
Et markant flertal for lokalpolitikerne er begejstrede for sociale klausuler, og mener kommunerne i stigende grad skal stille krav til de virksomheder som arbejder for kommunerne, om konkrete emner som flere praktikpladser eller jobs til ledige der er ved at miste dagpengeretten. Seks ud af ti lokalpolitikere mener Folketinget skal formulere og vedtage sådanne krav til kommunernes adfærd.
Ugebrevet A4, 4/9, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201236/Tirsdag/Politikerne_er_vilde_med_sociale_klausuler.aspx

Konjunktur og arbejdsmarked uge 36
Indhold:
* Bruttoledigheden steg i juli 2012.
* Finanslovforslag: Mere uddannelse til ledige.
* Regeringen spår stigende økonomisk vækst næste år.
* Økonomisk tilbagegang i 2. kvartal 2012.
* De 25-29-årige har fortsat den højeste ledighed.
* Beskæftigelsen faldt med 2.300 personer i 2. kvartal 2012.
* Det private forbrug faldt i 2. kvartal 2012 med 0,9%.
Beskæftigelsesministeriet, 31/8, http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/2012/08/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2036.aspx


Konfliktstatistik 2. kvartal 2012
I 2. kvartal 2012 var der 92 overenskomststridige arbejdsstandsninger som resulterede i 4.372 tabte arbejdsdage. I gennemsnit involverede arbejdsstandsningerne 40,3 personer og var af 1,2 dags varighed.  Konfliktomfanget var dermed det laveste siden 1991.
Dansk Arbejdsgiverforening, 4/9, http://www.da.dk

 
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG 

Kristne der fyres for at håndhæve deres religion går til Strassbourg
Fire britiske kristne har mistet jobbet på grund af religiøse tilbøjeligheder. Efter de har tabt sagen ved Arbejdsretten i England vil de nu rejse deres sager ved Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

Den første af de fire arbejdede på et offentligt kontor og afviste at medvirke til vielse af et homoseksuelt par.
Den anden af de fire afviste som terepeut at hjælpe et par af samme køn med knas i samlivsforholdet.
De to sidste, en stewardesse og en sygeplejerske, ragede uklar med arbejdsgiveren på grund af halskæder med kors.
Fyens.dk/ritzau, 4/9 19.50, http://www.fyens.dk/article/2149797:Udland--Kristne-gaar-til-domstol-i-Strasbourg

Kærestesyg tog ikke højde for at postbudet kunne blive tørstig på vejen
En kærestesyg mand ville sende sig selv i fødselsdagsgave i en papkasse. Turen var beregnet til at vare 30 minutter men postbudet mistede adressen undervejs så turen i stedet kom til at vare tre timer. Det var tæt på at slå manden ihjel og han ankom besvimet til sin kæreste.
Fyens.dk/ritzau, 4/9 19.50, http://www.fyens.dk/article/2149609:Kloden-Rundt--Mand-sendte-sig-selv-og-besvimede

Kinesisk stjerne-sportskvinde sammenlignes med dum computer
Kineserne er irriterede over at deres tennis-talent Li Na har svært ved at holde sit niveau fra sidste år. Li Na ligger som nummer otte på verdensranglisten. Sekretæren for det kinesiske tennisforbund mener at de dårlige resultater skyldes manglende uddannelse, som gør at Li Na kan sammenlignes med en dum computer. En lokalpolitiker fra Shanghai har straks taget bolden op og sammenlignet den kinesiske præsident med en cykelpumpe uden hul til ventilen.
Jyllandsposten/ritzau, 4/9 15.23, http://jyllands-posten.dk/sport/andensport/tennis/article4830062.ece

Nu forstyrrer rygere trafikken
Efter de seneste stramninger af rygeloven er unge på ungdomsuddannelserne blevet henvist til rygelasten uden for skolematriklen, og det har ført til at politiet i Ålborg har måtte skride ind med opholdsforbud til de unge, der generer trafikken i området. Kommunalbestyrelsen i Aalborg overvejer nu om der skal udstedes et generelt opholdsforbud mod rygere i kommunen.
Danmarks Radio/Nordjyske Stiftstidende, 4/9 23.54, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/04/224112.htm

Og når rygeforbud nu igen spiller op til danseforbud må det nævnes at rederiet Færgen efter flere klager overvejer at indstille praksis om at udlevere tobakskuponer til de rejsende, med særlig henblik på at unge under 18 år ikke får udleveret den slags snavs. Videre overvejelser vil muligvis dreje sig om hvorvidt det er tilforladeligt at unge under 18 år rejser uledsagede med færger hvor der sælges tobaksvarer.
BornholmsTidende, 4/9 


 BALTIC DRY INDEX
693 (-5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 4/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 36.860 (-380)
APM B-aktie: 38.800 (-340)
D/S Norden: 142,70 (-1,50)
Torm: 2,86 (+0,01)
DFDS: 280,50 (+0,50)
Mols-Linien: 18,00 (-0,20)
Berlingske Tidende, 5/9

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 608,63 DKK
100 Euro - 758,14 DKK
Danske Bank, 5/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark overskrifter 15/3 09.00 - 14/3 09.00:
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart overskrifter 15/3 09.00 - 14/3 09.00:
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX