Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 4/8
Tor 4/8-2011 10.00

Dagen hedder "Nikodemus" efter en jødisk skriftklog, der bl.a. omtales i Johannes evangeliet. Han var medlem af det højeste råd i Jerusalem.

1492: Christoffer Columbus sejler ud fra Palos havn i Spanien med 3 små skibe "Santa Maria", "Pinta" og "Nina", for at finde søvejen til Indien. Columbus, italiensk navigatør og opdagelsesrejsende, er født i Genova. Han tager til søs i en ung alder, og i 1478 slår han sig ned i Portugal, hvor han forsøger at finde sponsorer til sit projekt. Efter en krig mod maurerne er afsluttet succesfuldt, beslutter det katolske kongepar at støtte Columbus' projekt, og de går ind på hans omfattende krav, at han skal adles, have titlen "admiral af oceanet", udnævnes til vicekonge af alle nye lande, og endelig have 10% af alle indtægter som måtte komme fra disse nye lande. Columbus dør, efter tre yderligere mislykkede forsøg på at finde søvejen til Indien, i 1506. På det tidspunkt er han overskygget af den succesfulde Vasco da Gama.

Christoffer Columbus, maleri Sebastiano del Piombo                                       Vasco da Gama




 

 

 

 

 






1611: Kalmar Slot overgiver sig, og Øland m.m. besættes, efter at herredømmet over Kalmarsund er opnået ved, at flåden på 22 skibe, under admiralerne Mogens Ulfeld, Erik Urne og Godske Lindenov, har bekæmpet en svensk flåde på 15 skibe under admiralerne Gyllenstjerne og Gottberg.
1857: Vagtskibsstationen i Store Bælt inddrages efter Sundtoldens ophør 14. marts samme år.
1914: Det første skib passerer gennem den nye Panama Kanalen.
1926: Englands første trafiklys sættes op ved Piccadilly Circus.
1958: For første gang passerer en ubåd, atomdrevne "Nautilus", under Nordpolen.
1971: 27-årige Jim Morrison fra The Doors findes død i badekarret på et hotelværelse i Paris.
1988: Sovjetunionen frigiver Mathias Rust, den unge vesttyske pilot, som landede et lille fly på den røde plads i Moskva i 1987.
1996: Under indflyvning til Vagar Lufthavn på Færøerne forulykker et Gulfstream fly fra flyvevåbnet. Alle ni ombordværende omkommer, heriblandt forsvarschef admiral Hans Garde og hans hustru.
2008: Den russiske forfatter og Nobel-prismodtager Aleksander Solsjenitsyn dør, 89 år gammel. Hans kendteste romaner er "En dag i Ivan Denisovits liv", "Kræftafdelingen", "I den første kreds" og "Gulag Øhavet". Han blev fordrevet fra Sovjetunionen i 1974 som "ondsindet anti-kommunist" efter udgivelsen af romanen "Gulag Øhavet". Delvis rehabiliteret under Mikhail Gorbatjov og vendte tilbage til Rusland i 1994 som helteskikkelse.


Sol op 05.18 sol ned 21.12

CO-SØFART KALENDER

Jens Fage-Pedersen – skibsinspektioner og Rødovre

Ole Philipsen – ferie til 8/8
John Ibsen – ferie til 15/8
Susanne Holmblad – ferie til 15/8
Mohni Bambara – ferie til 15/8



FRA MEDIER

Pirateri
Somalia internt
FN har erklæret hungersnød i tre nye områder i Somalia hvor der nu samlet er erklæret hungersnød i fem områder. FN forventer at hungersnøden vil brede sig yderligere de næste 4-6 uger, og formentlig vil vare helt frem til december. I hele Somalia er 3,7 millioner mennesker i krise hvoraf 450.000 bebor områderne med hungersnød. Somalia har en samlet befolkning på 7,5 millioner og oplever den værste tørke i mere end 60 år.
Politiken, 3/8 19.16, http://politiken.dk/udland/ECE1352069/fn-hungersnoeden-har-bredt-sig-i-somalia/

IMB Piracy Update report
1/8 01.00 UTC psn 04:03.7S 039:38.6E Mombasa Port, Kenya
To røvere bevæbnede med knive entrede et containerskib som var fortøjret til bøjer. Sikkerhedsvagter ombord fik øje på røverne forskibs og slog alarm. Det lykkedes røverne at forsvinde med stjålne skibsejendele. Hændelsen rapporteret til lokale myndigheder.
ICC Commercial Crime Services, 2/8, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Tysk fregat tilslutter sig operation ATALANTA
Under kommando af kommandør Andreas von Kielmansegg, har den tyske fregat FGS "Bayern" med besætning tilsluttet sig EUnavfor's styrker i Det Indiske Ocean for fem måneders engagement. "Bayern" er et multiformåls krigsskib udstyret med selvforsvarssystemer og med to Lynx MK 88-A helikoptere ombord. Skibet er på 5.600 tons og er 138,9 meter langt. Der er 243 besætningsmedlemmer ombord.
EUnavfor, 2/8, http://www.eunavfor.eu/2011/08/the-german-frigate-“bayern”-joins-eu-navfor-operation-atalanta/

 Endnu et skib løbet på grund ved indisk ophugningsstrand
Ved Juhu Beach syd for Mumbai, sprang MV "Wisdom" på vej til ophugning den 12. juni fortøjningerne og gik på grund. Denne gang er det MV "Pavit" som søndag løb på grund næsten på samme position. Der sker mere end en måned efter besætningen måtte gå i bådene ud for Oman, fordi skibet tog vand ind og motorrummet blev oversvømmet.
Maritime Danmark/thehindu.com, 3/8 16.14, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11511

Shippingaktier straffes
Imvestorer ser til med vantro mens verdens shippingaktier for øjeblikket befinder sig på øretævernes holdeplads, skriver shippingavisen Tradewinds. Shippingraterne stinker og ingen tror på bedring.
Børsen, 4/8, side 18

Kalundborg-Århus ruten
Clipper vil redde ruten
Per Gullestrup, direktør i Clipper Group, fastslår at rederiet gerne vil indsætte en færge med en afgang i hver retning på alle hverdage, men ikke i weekenderne. Clipper Group er i forvejen storaktionær i Mols-Linien som har besluttet at lukke den underskudsgivende rute. Efter den seneste definition af aftalerne omkring Storebæltsforbindelsen, er det den politiske opfattelse, at staten ikke kan gå ind og støtte en færgedrift over Kattegat. På tirsdag mødes trafikordførerne igen med transportministeren for at drøfte Kattegat-forbindelsen.
TransportTidende/ritzau, 3/8 15.39, http://www.transportmagasinet.dk/artikel/VisArtikel.aspx?SiteID=TM&Lopenr=110803202

Clipper Group som ejer 30% af Mols-Linien, havde helst set at Mols-Linien selv var fundet frem til de løsninger for færgedriften som Clipper nu vil investere i. Per Gullestrup oplyser til Erhvervsbladet at rederiet vil indsætte lejede færger, i første omgang kun en enkelt fragtfærge. Per Gullestrup mener det er selvindlysende at en Kattegat-rute ikke kan konkurrere med Storebæltsforbindelse og Århus-Odden når det gælder passagerer. Clipper satser til en begyndelse på væsentligt færre afgange og væsentligt højere fragtpriser. Hvis det så løber rundt er der intet til hinder for at der investeres yderligere i ruten med flere færger.
TransportTidende, 3/8 12.10, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/clipper_i_front_til_aarhus-kalundborg-rute/

Storvognmand skuffet
Frode Laursen som er storkunde hos Mols-Linien, er skuffet over politikernes afvisning af statsstøtte til ruten over Kattegat. Politikerne henviser til EU's konkurrenceregler, fordi der findes alternativer uden statsstøtte. Frode Laursen forhandler nu med private rederier som har udvist interesse.
TransportTidende, 3/8, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/skuffet_storvognmand/

Søgang i Kattegat
Der er direkte sammenhæng mellem transportinfrastrukturen og den økonomiske vækst i et samfund, og derfor er det principielt negativt når antal transportforbindelser reduceres. Det kan blive tilfældet når Mols-Linien indstiller sejladsen over Kattegat 16. september. Transportministeren har imidlertid placeret sig for bordenden hen over hele sommeren, for at finde en løsning for fortsat sejlads.

Det er problemfyldt farvand ministeren er sejlet ud i, hvor der historisk har været skarp konkurrence mellem statsejede og private selskaber. Før Storebæltsforbindelsen åbnede i 1997/98 dominerede DSB (senere Scandlines). På den nordlige rute mellem Kalundborg og Århus sloges DSB med de berømte færger ”Ask” og ”Urd”, med Mols-Liniens ruter Odden-Ebeltoft og Grenå-Hundested, og Cat-link mellem Århus og Kalundborg, samt mindre ruter mellem Spodsbjerg-Tårs og Kalundborg-Juelsminde.

Med Storebæltsforbindelsen ændredes alt med et slag. Siden har konkurrencen været begrænset til at stå mellem Storebæltsforbindelse og børsnoterede Mols-Linien, hvor Mols-Linien har måtte konstatere betydelige milliontab. Lukker Århus-Kalundborg nu, vil en stor mængde lastbiltrafik blive dirigeret over Fyn, hvilket paradoksalt nok vil forbedre CO2-regnskabet markant. Regnskabet vil se endnu bedre ud hvis fragten flyttes til skinner. Samtidig vil Storebæltsforbindelsen blive yderligere rentabel.
Børsen, 4/8, side 5

Grenå-Hundested i modvind men ryster ikke på hånden
Clipper Group har klart meldt ud at der satses på ruten mellem Kalundborg og Århus. Per Gullestrup erkender at planerne er en trussel mod alternative planer om en rute mellem Grenå og Hundested, og understreger, at de to havne har hans fulde sympati. Clipper er helt apolitiske og ser kun på rentabilitets-muligheder. Formanden for Grenå Havn oplyser at der ikke sættes noget i stå – slet ikke, men interessenterne bag et Grenå-Hundested projekt afventer nu resultaterne af Kalundborg-Århus-planerne.
Euroinvestor, 4/8 07.17, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11762563

"Georg Stage" i Marstal
For første gang nogensinde er et fuldskib på besøg i Marstal. Det skete da "Georg Stage" tirsdag lagde til med 56 elever, der som led i uddannelsen til skibsassistenter, skulle på et et-dages orienteringskursus i tankskibssikkerhed på Marstal Navigationsskole.
Maritime Danmark/Marstal Søfartsmuseum, 3/8 11.46, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11507

Dansk rekord i dybdedykning
Fridykker Jakob Hansen fra Søværnets Dykkerskole nåede ned på 96 meters dybde. Dykket varede 3 minutter og 5 sekunder. Jacob Hansen var i 2010 danmarksmester og den anden bedste fridykker i verden.
Link til egen beretning om dykket.
SOK, 3/8 09.57, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Danskrekordidybdedykning.aspx

BALTIC DRY INDEX
1.260 (+7) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 3/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Carlsbergs "ølpiger" strejker på femte døgn i Cambodja
”Ølpigerne" er ansat til at sælge og servere øl på gader og barer, og de er bl.a. utilfredse med at de ikke modtager overtidsbetaling. Bryggeriet er endvidere forpligtet til at betale dobbelt løn når der arbejdes på søn- og helligdage, og det har Carlsberg undladt at gøre i årevis. En faglig voldgift afgjorde 7. juli at de ansatte har ret i deres krav, men Carlsberg nægter at anerkende kendelsen som de har anket. Den faste månedsløn er omkring 50 dollar om måneden, og ifølge Carlsberg tjener de fleste noget tilsvarende i provision af ølsalget oveni. På grund af provisionssystemet føler nogen af kvinderne sig tvunget til at drikke øl med kunderne, og sexchikane og vold er ifølge en fagforeningsformand et stort problem.
3F nyheder, 3/8 14.19, http://forsiden.3f.dk/article/20110803/INTERNATIONALT/110809943/2140/NYHEDER

Flere langtidsledige
Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser at andelen af langtidsledige i juni er steget til 33,1% af de ledige, eller den højeste andel siden 2007 skriver Fagbladet 3F. Der mangler træk i skorstenen siger en professor til fagbladet. Alene det at være kategoriseret som langtidsledig gør prognosen for at finde et job vanskeligere.
Business.dk, 4/8 08.46, http://www.business.dk/arbejdsmarked/koeen-af-langtidsledige-bliver-laengere

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 535,23 DKK
100 Euro = 757,92 DKK
Danske Bank, 4/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 36.680 (-420)
APM B-aktie: 38.400 (-500)
D/S Norden: 160,80 (-2,40)
DFDS: 425 (0)
D/S Torm: 17 (-0,50)
Mols-Linien: 17,80 (+1,20)
Børsen, 4/8

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX