Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...
DAGEN 4/5
Tir 4/5-2010 10.00

Dagen hedder "Adrianus". I 1857 blev dåbstvang for børn af folkekirkemedlemmer afskaffet og i 1950 blev K.K. Steincke justitsminister.
Sol op 05.23 ned 20.51

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 10.30 møde med Dansk Metal

FRA MEDIER

Avisand om eksploderet olietanker i Malaccastrædet
Indonesiens officielle nyhedsbureau melder om en olietanker som angiveligt skulle være eksploderet i Malaccastrædet. Efter det oplyste er flammer blevet set i en afstand af 10 kilometer. – Efter gennemsøgning af farvandet kunne myndighederne tirsdag morgen meddele at ingen ulykke var sket.
Jyllandsposten, 3/5 20.14, http://jp.dk/udland/asien/article2056711.ece
Maritime Danmark/Antara News, 4/5 06.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7817

Årets første krydstogtsskib til København
I dag ankommer "AIDAblu" til København som det første af årets mere end 300 anmeldte krydstogts-anløb. Året forventes at give det største antal passagerer nogensinde som anløber København med krydstogtsskibe.
Maritime Danmark/Wonderful Copenhagen, 3/5 14.10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7813

Nytiltrådt Torm-chef presset fra mange sider
Jacob Meldgaard mødes i sin nye stilling af underskud, milliardgæld, personaleflugt og rygter om uro i ejerkredsen. Selv møder han med en 100-dagesplan som skal imødegå udfordringerne som bl.a. handler om et forventet underskud i år på 84-336 millioner kroner.

Meldgaard er fortrøstningsfuld og lader ikke problemerne forstyrre nattesøvnen. Heller ikke aktieanalytikerne er specielt bekymrede med baggrund i Torms gode navn og rygte i branchen. 100-dages-planen er nøje koordineret med bestyrelse og organisation og Meldgaard forsikrer at der ikke er store revolutioner for rederiet involveret.
Børsen, 4/5, side 10

Bornholmstrafikken har ikke planer om internet som Mols-Linien
Fra Mols-Linien oplyses om stor kunde-tilfredshed med en nyetableret internettjeneste som tilbydes de rejsende under havneophold og ombord i færgerne. Det oplyses at systemet har været rimeligt kompliceret at opbygge på grund af antenneforholdene på færgerne.

Hele systemet kunne have været etableret uden omkostninger for Mols-Linien hvis rederiet havde accepteret reklamer i tjenesten, men det er fravalgt. BHT har aktuelt ikke tilsvarende planer om frit iternet for kunderne.
BornholmsTidende, 3/5, side 3

Shippingmillionærerne blev igen rigere i 2009
Efter et dræn i kassen i 2008 viser en ny engelsk opgørelse, at mange shippingmillionærer som har slået sig ned i London er blevet ganske meget rigere i 2009. Undersøgelsen omfatter de 1.000 rigeste beboere i London.
Maritime Danmark/Sunday Times, 3/5 15.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7816

NTF får ny føderationssekretær
Peter Lövkvist er ansat som ny føderationssekretær i Nordisk Transportarbejderføderation. Lövkvist er i dag international sekretær i Svensk Transportarbejderforbund og har tidligere været ITF-inspektør og ITF-koordinator.
Søfartens Ledere, 3/5, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=53067ed8-b640-4486-b38e-9afcfe36d202

Mærsk hælder for meget olie ud i Nordsøen
Der er skuffende nyheder om forbedringer når det gælder olie som udledes i havet i forbindelse med boringer. Fra 2000-2006 steg udledningen i Nordsøen med 46% samtidig med at udledninger i andre Nordsølande faldt. Forbedringer i 2006-2008 har ikke bragt Danmark meget nærmere målet, som var at mindske udledningerne med 15% af 2000-niveauet. I 2008 var udledningerne stadig 40% mere end i år 2000. Mærsk er ansvarlig for 80% af produktionen og også hovedsynderen.
Ingeniøren.dk, 3/5 11.03, http://ing.dk/artikel/108481-maersk-poeser-stadig-for-meget-olie-ud-i-nordsoeen

Nyt mastodontforbund kan udfordre samarbejdet i LO
Den 8. juni offentliggøres en urafstemning i Træ-Industri-Byg om fusion med 3F. Bliver fusionen en realitet fra næste årsskifte vil 3F blive Danmarks ubetinget største LO-forbund med 318.000 medlemmer. Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen kalder udviklingen naturlig og forudser meget mere koncentration i fagbevægelsen til næste år. Til gengæld kan det give interne problemer i LO-familien hvis 3F overtager kommandoen i LO hvorfor forskeren forudser nye alliancer.
CO-Industri, 3/5, http://www.co-industri.dk/sw50054.asp

Arbejdsskadet fik uretmæssigt ikke sygedagpenge i 30 måneder
En 3F'er som havde været udsat for en arbejdsulykke med efterfølgende sygemelding, fik ved en fejl stoppet sygedagpengene i november 2007 i Kalundborg kommune. I januar 2009 omstødte Beskæftigelsesankenævnet kommunens afgørelse efter en anke i starten af 2008. Sagen var behandlet af en såkaldt "anden aktør" og kommunen fik aldrig besked om afgørelsen fra januar 2009. Den "anden aktør" kan nu ikke finde papirerne og kommunen beklager dybt hændelsesforløbet.
3F nyheder, 3/5 11.51, http://forsiden.3f.dk/article/20100503/NYHEDER/100509991/2140/NYHEDER

Flere ekstra-forsikrer sig mod ledighed
Brancheorganisationen Forsikring & Pension har opgjort at 25.000 flere danskere i 2009 har tegnet privat lønforsikring til sammenligning med året før. Dermed er antallet af privatforsikrede oppe på 95.000 personer. Det vurderes at forsikringsselskaberne i 2009 har udbetalt ledighedserstatninger for omkring 275 millioner kroner.
Epn.dk/ritzau, 3/5 07.54, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2055719.ece

FTF mener udenlandske forsikringsmæglere udnytter danske lønmodtagere
Lønmodtagerne lokkes til at investere i alt for dyre pensionsordninger mener FTF, som blæser til kamp mod forsikringsgiganter som Willis, AON og Mercer. Ifølge Finanstilsynet har selskaberne de senere år kunne registrere nettoindtjeninger på langt over 1 milliard kroner årligt på at formidle forsikringer til danskere.

FTF-formand Bente Sorgenfrey advarer samtidig mod et forslag fra EU-kommissionen som vil kræve offentlige pensionsordninger i EU-udbud. Forsikringsmæglerforeningen mener FTF er ude i et ideologisk korstog fordi EU-udbud kan betyde at fagbevægelsen mister indflydelse i forsikringsbranchen.
Business.dk, 4/5 06.48, http://www.business.dk/arbejdsmarked/fagforbund-i-pensionskrig

KONJUNKTUR OG ARBEJDSMARKED uge 18
Indhold:
* Ledigheden faldt svagt med 500 personer i marts
* Børn påvirker kvinders og mænds lønninger forskelligt
* Fortsat optimistiske forventninger til fremtiden i industrien
* Bilsalget steg markant fra februar til marts
* Stigende andel virksomheder i bygge- og anlægssektoren forventer højere beskæftigelse de kommende tre måneder.
* Danmark har den laveste andel langtidsledige i EU-27
* Mænds barsel er blevet godt en tredjedel længere på 5 år.
Beskæftigelsesministeriet, 3/5, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2010/05/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2018.aspx

BALTIC DRY INDEX
3354 (-5) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 30/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 576,27 DKK
100 Euro = 757,28 DKK
Danske Bank, 4/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 45.400 (-350)
APM B-aktie: 46.860 (-490)
D/S Norden: 257,20 (-1,50)
D/S Torm: 57 (-4)
DFDS: 423,50 (+3,50)
Mols-Linien: 54 (-1)
Børsen, 4/5

(OleS)

THORA LUND

Image29526__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX