Dagens navn er Veronikas dag - efter kvinden, som tørrede sveden af Jesus ansigt, da han bar korset til Golgatha.
Sri Lanka har nationaldag - og fejrer selvstændigheden fra Storbritannien i 1948.
2006: Danmarks ambassade i Damaskus bændes ned ved en demonstration mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
2003: Danske F-16 jægerfly kommer for første gang i direkte kamphandling i Afghanistan.
1997: O.J. Simpson dømmes til at betale en erstatning på 8,5 mio. dollar for mordet på sin kone og hendes ven.
1976: Et jordskælv, 7,5 på Richter-skalaen, rammer Guatemala og Honduras. Mere end 22.000 mennesker bliver dræbt.
1945: Churchill, Roosevelt og talin, mødes i Jalta og aftaler opdelingen af Tyskland samt Polens fremtidige grænser.
1938: Rigskansler Adolf Hitler udnævner sig selv til krigsminister og gør Joachim von Ribbentrop til udenrigsminister.
Solopgang: 08:00 Solnedgang: 16:58
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Møder
Ole Strandberg - Fagblad hjemme
Pirateri
Skibsmægler klar med krigsflåde
Skibsbrokeren Jardine Lloyd Thompson er klar med en privatejet flåde, der skal eskortere skibe gennem Aden-bugten og nedkæmpe pirater. Flåden vil blive drevet af et cypriotisk selskab, overvåget af shippingindustrien og det internationale samfund. Det vil koste et skib 21.500 dollar at være beskyttet under sejlads, eller det samme som det koster at forsikre en transport med en værdi på 22 mio. dollar. Flåden skal bestå af 18 skibe bemandet af 5 sømænd og 8 sikkerhedsfolk.
Dobson Fleet Management har givet tilsagn om, at bestyre flåden med hovedkvarter i Djibouti. Lovgivningsmæssigt vil selskabet være et 'flag naval company' (adopteret af et vilkårligt land), en lovgivning på alder med statsgodkendt pirateri, eller 'Letter of Marque'-system og meget udbredt i 1.700 og 1.800-tallet.
Borsen.dk/Nyhedsbureauet Direkt, 03/02, 15:14, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/200731/skibsmaegler_klar_med_privat_krigsflaade.html
DFDS har solgt 'Dublin Seaways'
DFDS solgte torsdag ro-pax-skibet 'Dublin Seaways' til Stena North Sea Limited for 179 mio. kr. - en avance på 12 mio. kr. 'Dublin Seaways' var 1 af 3 skibe på de to ruter mellem Irland og England, som blev lukket den 31. januar 2011. Ro-pax-skib 'Liverpool Seaways' sættes ind på DFDS ruter på Østersøen og det sidste - et mindre ro-ro-skib - vil blive anvendt andetsteds i rederiet eller udchartret. DFDS oplyser, at de irske og og nordirske markeder fortsat indgår i rederiets nordeuropæiske rutenetværk.
Epn.dk/RB-Børsen, 04/02, 07:13, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2328583.ece
Mærsk sejler stadig i Egypten
A.P.Møller-Mærsk rederierne Maersk Line og Safmarine, der har 4-5 daglige gennemsejlinger af Suezkanalen, har ikke omdirigeret skibe, som det har været fremme i medierne og Maersk Gruppen har heller ikke flyttet personale ud af Egypten, men "kun" familiemedlemmer til Mærsk-ansatte. Suezkanalen er åben og Mærsk sejler igennem som planlagt, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Maersk Gruppen har omkring 7000 ansatte i Egypten.
Business.dk/RB-Børsen, 03/02, 11:22, http://www.business.dk/transport/maersk-line-sejler-videre-i-egypten
Rederier negativt påvirket af udviklingen
Det danske børsnoterede rederier, A.P. Møller-Mærsk, D/S Norden og Torm, er alle påvirket negativt af udviklingen på shippingmarkedet i januar, Sydbanks shippinganalytiker - Jacob Pedersen - i Shippingnyt. Fragtraterne i januar indenfor produkttank har været lavere end i december og for containerfarten betyder lavsæson faldende rater.
Markedsudviklingens konsekvenser siden december for shippingaktierne A.P. Møller-Mærsk, D/S Norden og Torm vurderes dog som negativ, konkluderer Sydbank-analytikeren.
Epn.dk/RB-Børsen, 03/02, 12:12, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2327678.ece
Isbryderne er nu på fem dages varsel
Da der i øjeblikket ikke er udsigt til isvinter, er isbryderne DANBJØRN og ISBJØRN fra i dag overgået til fem dages varsel.
Der er fortsat kompakt is i dele af Limfjorden og flere steder i farvandet mellem Sjælland og Lolland-Falster og derfor kan det stadig være risikabelt at sejle for mindre skibe af træ eller glasfiber.
Derfor anbefaler SOK, at vente med at sejle ud, til farvandet er helt isfrit.
Tv2nord, 03/02, 13:53, http://www.tv2nord.dk/artikel/142958:Regionale-nyheder--Ingen-udsigt-til-isvinter?rss
Patientevakueringer i Kattegat og ved Skagen
Kattegat
JRCC modtog kl 03:45 torsdag morgen henvendelse fra Radio Medical om en passager på færgen PEARL SEAWAYS, der på grund af en faldulykke havde smerter i nakke og mave. Skibet befandt sig på svensk farvandt, og opgaven blev overtaget af MRCC Göteborg. På grund af tåge langs den svenske kyst kunne svenskerne ikke evakuere patienten, og opgaven blev givet til redningshelikopteren i Roskilde. Patienten var ombord på helikopteren kl. 06:00, og blev fløjet til Roskilde lufthavn og derefter transporteret til Rigshospitalet.
Skagen
JRCC modtog kl 02:55 torsdag morgen alarmering fra Radio Medical vedr. et besætningsmedlem på det litauiske skib CAPELLA, der havde freonforgiftning og alarmerede Skagen redningsstation, der sendte redningsfartøjet LARS KRUSE til skibet. På grund af vejret og patientens tilstand var det ikke muligt at evakuere patienten til LARS KRUSE og redningshelikopteren fra Aalborg blev alarmeret. Helikopteren evakuerede patienten, der blev bragt til Aalborg Sygehus
Forsvaret.dk, 03/02, http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/default.aspx
A-kasser lægger sag an mod Beskæftigelsesministeriet
Formand for AK Samvirke - Verner Sand Kirk - oplyser, at landets a-kasser nu sagsøger beskæftigelsesminister Inger Støjberg i den såkaldte ferie-efterlønssag. A-kassernes organisation har forsøgt sig med samråd og dialog, men intet har virket. Sagen handler om et hul i lovgivningen, der for 5-6 år siden kostede staten godt en halv mia. kr., fordi efterlønsmodtagere blev snydt for feriepenge. Beskæftigelsesministeriet valgte at yde a-kasserne refusion i de tidligere sager men vil ikke yde refusion i en række nye sager, der er dukket op, på trods af sagerne - ifølge a-kasserne - er ens.
De nye sager vil koste omkring 30 mio. kr., og dem vil a-kasserne ikke betale.
Avisen.dk, 03/02, 13:24, http://avisen.dk/a-kasser-sagsoeger-stoejberg_141112.aspx
A-kasserne har store udgifter på nye regler
Hvert år koster det A-kasserne mellem 150 og 200 mio. kr., at tilrette it-systemer og informere medarbejdere og medlemmer om nye regler fra Beskæftigelsesministeriet. HK's A-kasse - der har 226.000 medlemmer - anslår udgifterne til regelændringer på 15 mio. kr. om året alene til tilpasning af it-systemer, og så er udgiften til information af medlemmerne og uddannelse af medarbejderne ikke medregnet.
Dr.dk, 04/02, 06:55, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/04/064143.htm
Længere levetid koster ATP 18 mia. kr.
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) kan danskerne se frem til en betydeligt længere levetid, og det har fået pensionsselskabet til at hensætte 18,3 mia. til at sikre fremtidens pensionister. I 2011 har en 65-årig en restlevetid på ca. 20 år og ATP regner med personer på 45 år vil have en forventet levetid på 88 år, mens dem der er 25 år i dag, vil blive ca. 91 år.
Nordjyske.dk, 03/02 12:35, http://nordjyske.dk/artikel/
Søfart nr. 5, 04/02 Indhold:
23 dansk-relaterede skibe ramt af pirateri sidste år
23 skibe med danske interesser involveret har gennem 2010 rapporteret om pirat-aktivitet. 12 af meldingerne omhandler somaliske piratangreb, et af dem i en afstand af 1400 sømil fra Somalias kyst – og et af dem i Røde Havet. Søfart har gennemgået årsrapporten fra International Maritime Bureau og bringer en oversigt over de 23 rapporterede hændelser, der bekræfter, at den aktuelle debat om bevæbnede vagter har rod i en faktuel virkelighed, der udvikler sig i negativ retning.
Bevæbnede vagter deler vandene
Presset af den eskalerende kriminalitet i form af pirateri ud for Somalia har Danmarks Rederiforening erkendt, at bevæbnede vagter om bord i skibene i området kan være nødvendigt for skibe, der er særligt udsatte. En holdning, som bakkes op hos Maskinmestrenes Forening og hos Søfartens Ledere. Men hos CO-Søfart, Søværnets konstabelforening og Dansk Metal er holdningen derimod, at bevæbnede vagter alene er velkomne i form af for eksempel FN-soldater under FN-kommando. Forsvarsministeren har hidtil afvist rederiforeningens forslag om at lade danske soldater løse opgaven og henviser rederierne til at hyre professionelle vagtselskaber.
Fem tyske skibe til RAL
Royal Arctic Line blev i Tyskland med ordrerne på nye skibe, men det bliver på nyt værft i forhold til den kuldsejlede bygning af de to Atlantskibe på værftet i Wismar – og med fem skibe i ordreporteføljen i stedet for to. Det bliver den største samlede ordre i rederiets historie. Helhedsplanen ser således ud til at skaffe RAL et nyt Atlantskib, to kystfeedere og to deciderede bygdeskibe.
Nybygning til Othello Shipping
Othello Shipping i København står sammen med de mangeårige partnere i Unigas-samarbejdet, tyske Sloman Neptun og Schulte Group, bag kontraheringen af tre nybyggede ethylene-tankskibe fra STX-værftet i Korea. Rederierne har desuden option på yderligere tre skibe. Ordren har været længe undervejs, men er først nu faldet endeligt på plads efter lange forhandlinger mellem parterne.
Monjasa øger fysisk operation
Med tre nye tankskibe i flåden har bunkervirksomheden Monjasa udvidet sine fysiske aktiviteter betydeligt. I alt seks bunkerstankere servicerer nu virksomhedens fysiske operationer ud for hhv. Emiraterne og Vestafrika. Desuden opererer Monjasa som fysisk leverandør i Letland. De tre nytilkomne skibe er »SP Boston« på 7.800 t.dv. samt søsterskibene »SP Dubai« og »SP Delhi« på 3.800 t.dv. De tre skibe er bygget i perioden 2008-2009.
Erfaringsudveksling vigtig når HR-netværk mødes
Udveksling af erfaringer og mulighed for at møde kolleger fra andre maritime virksomheder, hvor de sidder med de samme eller lignende opgaver og problemstillinger, er en del af omdrejningspunkterne for EMUC-netværket inden for HR. For fjerde gang kaldte netværket til konference i sidste uge, hvor omkring 40 deltagere havde sat hinanden stævne i Fredericia til en dag med HR og crew management på dagsordenen.
Gigant-klasse opjusteres igen
Midt i snakken om eventuel fremtidig bestilling af nye rekordskibe på 18.000 TEU eller mere har Maersk Line nu endnu en gang ladet den officielle kapacitet vokse på verdens største containerskibe. Ifølge Maersk Lines egen liste er skibene i Emma Mærsk-klassen pr. januar 2011 opjusteret fra 14.770 til 15.550 TEU.
Gøteborg i front med landstrøm i Skandinavien
Göteborgs Hamn, Stena Line og ABB indviede sidste uge Europas hidtil kraftigste landstrømsanlæg med frekvensomformning på Stena Lines Tysklandsterminal i Gøteborg. Dermed går Skandinaviens største havn foran i forhold til en nedbringelse af skibsfartens forurening af de oftest tætbefolkede områder omkring de store havne. Ifølge brancheorganisationen Danske Havne er der ingen lignende aktuelle projekter i Danmark, men udviklingen i udlandet følges nøje.
Færre nye skibe på vej
Danske rederier har stadigt et massivt nybygningsprogram at henvise til på investeringssiden. Men programmet skrumper nu mærkbart, og lysten til at investere i nye skibe er stadig afventende. Den udvikling er måske næppe overraskende i lyset af krisen, men faktum er, at der trods en lille øgning i kontraheringerne i 2010 i forhold til 2009 er bestilt meget få skibe til danske interesser i løbet af det seneste år - målt i forhold til både tidligere tiders "normale" investeringsprogram og i forhold til markedets generelle investeringslyst gennem 2010.
BALTIC DRY INDEX
1.045 (- 19) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 03/02, http://www.dryships.com/pages/report.asp
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 532,40 DKK
100 Euro = 735,51 DKK
Danske Bank, 04/02, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 51.800 (- 150)
APM B-aktie: 53.300 (- 200)
D/S Norden: 186.00 (+ 1)
Torm: 39.45 (0)
DFDS: 460 (0)
Mols-Linien: 32,20 (- 1,40)
Børsen, 04/02, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/MohniJoy)
THORA LUND