Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 4/2
Man 4/2-2013 10.00


CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Singapore, forhandlinger i ITF/SMO
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Jens Fage-Pedersen - sejlads 'Tycho Brahe'


 

PIRATERI

Live Piracy Report
018-13
02.02.2013: 0430 LT, Belawan red, Indonesien
Seks knivbevæbnede røvere i en træbåd nærmede sig en ankret kemikalietanker. En af røverne forsøgte at borde tankskibet ved at fæstne en lejder midtskibs med kroge, men røverne blev spottet af vagtbesætningen og vagthavende officer slog alarm, hvorefter besætningen mønstrede. Røverne opgav deres forehavende, da de hørte alarmen og så besætningen - og forsvandt.

017-13
31.01.2013: 2030 UTC, omkring 45 sømil ssv for Brass, Nigeria
Tre skiffs nærmede sig med høj fart en produkttanker, der var undervejs. Fra produktankeren blev der på radaren observeret et moderskib i en afstand af ca. 1,2 sømil. Da de tre skiffs kom tættere på, slog vagthavende officer alarm og alle ikke-vagtgående medlemmer af besætningen mønstrede i skibets sikre rum. Skibet foretog undvigemanøvre og satte kursen mod en olieterminal i nærheden for at få hjælp af flådefartøjer. Yderligere to skiffs blev set nærme sig produkttankeren - og fra alle angribende småbåde blev der affyret skud mod tankskibets aptering. En raketstyret granat blev også affyret, men ramte ikke skibet. Angrebet stod på en time, inden piraterne opgav. Besætningen meldes uskadt, mens skibet fik skader under skyderiet.

016-13
31.01.2013:0430 LT, Nouadhibou havn, Mauritanien
To røvere bevæbnede med knive bordede et opankret køleskib, mens yderligere seks røvere ventede i en båd. Den årvågne besætning spottede røverne og slog alarm. Da røverne hørte alarmen, sprang de over bord og forsvandt tomhændede. Havnemyndighederne blev forsøgt kontaktet men uden held.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Kaptajn på passagerbåd i Nigeria dræbt under piratangreb
Ifølge flere nigerianske netmedier angreb pirater tirsdag i sidste uge en passagerbåd, der besejler ruten Yenagoa - Brass. Øjenvidner har fortalt, at angriberne var pirater. En talsmand for søfarende personel i området har refereret, at passagererne af skræk sprang over bord, mens piraterne gennemsøgte deres personlige ejendele. Da piraterne havde forladt båden, vendte passagererne tilbage og opdagede, at kaptajnen var væk. Hans lig blev senere fundet drivende i floden. Talsmanden for de søfarende opfordrer myndighederne til at sætte ind for at sikre vandvejene mod pirater.
Sahara Reporters 1/2, http://saharareporters.com/news-page/captain-passenger-boat-bayelsa-murdered-pirates

Somalia-fiskere hjulpet af 'Iver Huitfeldt'
Besætningen på 'Iver Huitfeldt' inspicerede et par mindre både, og inspektionen bekræftede, at bådenes besætning var fiskere. Besætningen fra den danske fregat i anti-pirat-indsatsen ud for Afrikas Horn, ydede medicinsk hjælp til et par af fiskerne, der havde mindre sår og skader. Inspektionen og mødet med fiskerne bekræftede at pirateriet i området er for nedadgående. Tekst og billeder fra inspektionen på både Natos og Søværnets Facebooksider.
SOK 2/2, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/NytfraIVERHUITFELDT.aspx


 

MARITIME KLIP

Nye miljøskibe rykket op på prioriteringslisten
- Enten skal vi have fremrykket udliciteringen, eller også skal vi i mellemtiden kunne indchartre skibe fra private rederier til opgaven, sagde forsvarsminister Nick Hækkerup efter et møde blandt forligspartierne bag forsvarsforliget i fredags. Forliget rummer muligheden for udlicitering, men partierne er nu enige om, at havmiljøbedredskabet skal forbedres hurtigere end den oprindelige køreplan.
DR 1/2, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/02/01/145809.htm

'Emma Mærsk' langs kaj efter vandindtrængning i maskinrummet
Situationen er under kontrol, meddeler Maersk Line, efter at containerskibet 'Emma Mærsk' i fredags blev ramt af vandindtrængning i maskinrummet. Besætningen er i god behold, mens skibet er trukket langs kaj i Port Said East SCC, Ægypten. Problemerne med vandindtrængningen skyldes ifølge flere medier en defekt agterthruster i bagbord side. Lasten losses og skiftes til andre skibe. Billeder og kort update på Maersk Lines Facebookside.
Facebook Maersk Line 2/2, http://www.facebook.com/media/set/?set=a.459928807395844.107736.215480991840628&type=1

Legater for ekstraordinær indsats i livstruende situationer
Med afslutningen af 2012 blev orlogskaptajn Carsten Bryrup og marineoverkonstabel Carsten H. Sønnichsen, fra Søværnet, anerkendt for deres indsats i situationer, hvor deres eget liv var i fare. Begge har nu modtaget et legat for deres handlinger.
SOK 1/2, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Toansatteis%C3%B8v%C3%A6rnetanerkendtforekstraordin%C3%A6rindsatsilivstruendesituationer.aspx

Overskrifter fra Maritime Danmark
siden fredag kl. 10.00 - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk

- Video af iransk gasplatform der synker, 04-02-2013 07:00
- Bladt bedst til offshoremøllefundamenter, 04-02-2013 08:52
- Havnestrejke i USA undgået, 04-02-2013 08:01
- Scandlines øger sejltid på Gedser-Rostock, 04-02-2013 07:26
- Skib slået læk ved kollision i Kadetrenden, 03-02-2013 10:00
- HMS Queen Elizabeth tager form, 03-02-2013 09:00
- Dykkere undersøger Emma Mærsk, 03-02-2013 08:00
- Emma Mærsk ikke i fare for at synke, 02-02-2013 12:00
- Emma Mærsk ramt af vandindtrængning, 02-02-2013 09:34
- Shipping and Ship Finance Conference, 02-02-2013 09:00
- Skib med flyvinger sidder godt fast, 02-02-2013 08:00
- A2SEA might be put up for sale, 01-02-2013 17:00
- Skib med store flyvinger på grund, 01-02-2013 15:57
- Is-bekendtgørelse endnu ikke klar, 01-02-2013 14:52
- Ny produktion på Nakskov Skibsværft, 01-02-2013 13:52
- Skibsfartens røggasemissioner, 01-02-2013 13:01
- Sushi danser gennem verden, 01-02-2013 12:30
- Ny iransk naturgas platform sunket, 01-02-2013 11:09
- Kalundborg køber Agersøfærgen, 01-02-2013 10:12

… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk

Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

Nordic Bulk Carriers fordobler flåden på Nordøstpassagen
REDERIER: Nordic Bulk Carriers tager et kvantespring i forretningen på Nordøstpassagen og har bestilt "minimum to nye 75.000 dwt panamax med option på flere" i Japan til levering i 2014/2015, erfarer ShippingWatch. Storkunde med i investeringen.  

BP: Disse lande vil trække fremtidens tankmarked
REDERIER: Olieefterspørgslen vil blive drevet frem af lande uden for OECD anført af Kina, Indien og Mellemøsten, konkluderer olieselskabet BP i sin årlige energirapport, der forventer en vækst i efterspørgslen på 20 procent frem til 2030.

Sejladser på Asien-Europa reduceret med 11 procent
REDERIER: Services på Asien-Europa er reduceret med 11 procent i løbet af de sidste 18 måneder, men det overskygges fuldstændig af, at de samtidig har indsat større skibe, viser analyse fra SeaIntel.

Mærsk: EU bør sikre overholdelse af miljølovgivning
REDERIER: Det er nødvendigt, at EU er mere skrappe til at håndhæve europæisk miljølovgivning end tilfældet er i dag, skriver Maersk Container Industry i en pressemeddelelse.

Seadrill køber borerigge for 2,5 mia. NOK
OFFSHORE: Det John Fredriksen-ejede borerigselskab Seadrill investerer 2,5 mia. NOK i to nye jack-up rigge fra et kinesisk værft og sørger samtidig for option på to mere. Det skriver Dagens Næringsliv.

MSC køber andel af vigtig terminal på USAs vestkyst
HAVNE: Verdens 2. største containerrederi MSC følger nu trop med investeringer i havneterminaler. Selskabet har købt en andel i Long Beachs største terminal i den californiske havn, skriver Lloyd's List.

Mitsui's massive spareplan kan trække blodige spor
REDERIER: Topledelsen i japanske Mitsui OSK Lines anført af Koichi Muto vil sælge ud af tørlast- og tankskibe, hugge op og ikke mindst annullere kontrakter og levere indchartrede skibe tilbage.

Stena Bulk i tæt samarbejde med plantagegigant
REDERIER: Stena Bulk etablerer et nyt joint venture med palmeolie- og plantageselskabet Golden Agri-Resources i Sydøstasien. Samarbejdet overtager fire nye produkttankere bestilt i 2012.
   
Maersk Drilling med i globalt kapløb om borerigskibe
OFFSHORE: Maersk Drilling er oppe mod en stribe internationale storspillere i olieindustrien om at levere borerigskibe til produktion på dybt vand. Omkring 80 avancerede boreskibe er i ordrer på værfter rundt i verden, og flåden er fordoblet på få år.

Raterne fra Asien til Nordeuropa faldt med 0,8 procent
REDERIER: Spotraten for containerfragt mellem Asien og Europa faldt igen denne uge, fremgår det af den seneste opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange.

Det blå erhvervsliv tager kampen op mod bureaukratiet
SERVICES: Hele det blå erhvervsliv skal inddrages, når Søfartsstyrelsen nu går i gang med at folde projekt "lean ship" ud. Konkrete partnerskaber skal være med til at strømline arbejdet i shippingbranchen.

Exmar tror på LNG-markedet efter gevinst på 30 mio USD
REDERIER: Et af shippingindustriens mest aktive markeder, transporter af naturgas, vil fortsætte stabil udvikling, viurderer belgiske Exmar og analytikere efter pænt overskud i 2012. Exmar og Teekay indleder ambitiøst joint venture i februar.

Her er ugens vigtigste historier fra ShippingWatch
REDERIER: Debat om slow steaming, lave priser på havneterminaler, søfartsministerens udmelding om DIS- og tonnageskat og mulighederne ved biomasseeksport var de vigtigste historier fra ShippingWatch i denne uge.

Søfartsstyrelsen vil sikre arktisk sejlads med fempunkts-plan
REDERIER: Søfartsstyrelsen har iværksat planen, der skal sikre den arktiske sejlads. Et af de helt centrale punkter er satellitovervågning af danske skibes sejlads i Arktis, fortæller direktør Andreas Nordseth til ShippingWatch.

Græske havne paralyseret af strejke frem til lørdag
REDERIER: Urolighederne i Grækenland pga landets økonomiske problemer har nu ramt den vigtige shippingindustri. Flere havne er paralyseret af en omfattende strejke frem til lørdag.

Maersk Line forbereder Gøteborg Havn til Triple-E
HAVNE: Gøteborg Havn regner med, at den nye Maersk Line flåde af verdens største containerskibe kan komme til at anløbe den svenske havn. Forberedelserne er gået i gang.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk

Søfart
Overskrifter siden fredag kl. 10.00 på www.soefart.dk:

- Mærsk opfordrer EU til klima- og ozonhandling
- Emma Mærsk skal undersøges
- Emma Mærsk tager vand ind
- ADP havde i 2012 en godsomsætning på ca. 12 mio. tons
- Kalundborg køber Agersøfærgen

… læs mere på www.soefart.dk



ARBEJDSMARKED - KLIP

Jobcentre sætter indvandrere bagest i køen
Ugebrevet A4 fortæller, at jobcentrene ifølge en ny opgørelse vurderer ledige indvandrere som svagere end danskere og giver dem dårligere tilbud om aktivering. Eksperter frygter, at ledige med lys og mørk hud behandles forskelligt, mens Jobcentre afviser, at der sker forskelsbehandling.
Ugebrevet A4, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201306/Mandag/forskelsbehandling_af_ledige.aspx

Jobcentre svarer igen på kritik
Jobcentrenes egne tal modsiger ministerkritik af manglende kontakt med erhvervslivet. Men faktisk er det ikke meningen, at jobcentrene skal beskæftige sig med jobformidling. "Jobcentrene gør præcis det, som regeringen beder dem om," lyder det fra fagforening.
Avisen.dk 4/1, http://avisen.dk/jobcentre-mette-f-aner-ikke-hvad-vi-laver_203068.aspx

Byggeoverenskomst brudt sammen
Forhandlingerne om en ny byggeoverenskomst er endt uden resultat. Overenskomsten dækker knap 1500 håndværkere, der er medlem af Byggegruppen i 3F og arbejder hos små og mellemstore håndværkerfirmaer under Dansk Håndværk.  -Vi er for langt fra hinanden til at kunne nå et resultat. Derfor er vi blevet enige om, at vi henvender os til Forligsinstitutionen og lader den overtage de videre forhandlinger, siger Peter Hougård Nielsen, der er formand for Byggegruppen i 3F.
Avisen.dk 3/2, http://avisen.dk/byggeoverenskomst-brudt-sammen_204435.aspx

Den nye kamp om konkurrenceevnen
Regeringens plan om at lancere en job- og konkurrenceevnepakke om en måned er en kærkommen lejlighed til at udvikle et mere innovativt svar på, hvad det er, vi skal konkurrere på i fremtiden, skriver Bjarke Møller, ansvh. redaktør på Mandag Morgen. Bjarke Møller mener dog, at der desværre er alvorlig risiko for, at det igen bliver de kortsigtede krisefix, der kommer til at dominere.
Mandag Morgen 4/2, https://www.mm.dk/den-nye-kamp-om-konkurrenceevnen

Stærk krone kan koste 20.000 job
Jyllands Posten refererer fra beregninger fra Sydbank, der påviser, at op mod 20.000 stillinger i erhvervslivet er truet, hvis kronen fortsætter sin nuværende udvikling og bliver stærkere. En stærkere krone er nemlig det samme som at tabe konkurrenceevne, fordi danske varer bliver dyrere i lande uden for euroen, skriver Jyllands Posten.
Jyllands Posten, EPN, 3/2, http://epn.dk/okonomi2/dk/article5128822.ece?partner=pol



BALTIC DRY INDEX
750 (-10) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 1/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 561,82  DKK
100 Euro = 759,08 DKK
Danske Bank, 4/2, http://www.danskebank.dk/DA-DK/PRIVAT/VALUTA/Pages/Valuta.aspx

Sol op 07.59 sol ned 16.49

Hanne



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX