Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 4/12
Tir 4/12-2012 09.25

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – 12:30 Dansk Metal Hovedbestyrelsesmøde
John Ibsen – Arbejder hjemme
Kirsten Østergaard – Søfartens Arbejdsmiljøråd
Mohni Bambara - ferie til mandag 10/12

Henrik Mikkelsen – Ombord på ’Crown Seaways’ i Oslo 



MARITIME KLIP

Pirateri
Pirater truer med at slå gidsler ihjel
Besætningen på kapret tankskib trues nu på livet, fordi hverken skibets ejer eller besætningsmedlemmernes familie kan rejse de to millioner dollar, som de somaliske pirater kræver.
”De i alt 21 besætningsmedlemmer på tankskibet ’Royal Grace’ vil blive dræbt!” lød en telefonmeddelse fra de somaliske pirater, der holder tankskibet og besætningen som gidsler.  Et besætningsmedlem er angiveligt død efter kapringen, der fandt sted i marts i år. Omstændighederne kendes ikke med sikkerhed.
Størstedelen af besætningen kommer fra Indien, hvor regeringen ifølge egne oplysninger gør hvad man kan for at hjælpe de pårørende, men afviser kategorisk forhandlinger med de somaliske pirater. Transporttidende.com, 03/12, 12:50, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/pirater_truer_med_at_sla_gidsler_ihjel/

Veje til havne er en vindersag
Meget ofte hører man i foreningen Danske Havne om udenlandske virksomheder, der søger placering i en europæisk havn. De danske havne har et godt ry i udlandet, og Invest in Denmark, handelskamre og ambassader gør en stor indsats. Virksomhederne spørger meget ind til, om den rigtige arbejdskraft er til stede, og om infrastrukturen sikrer hurtig og nem adgang til den nye lokalitet.
Arbejdskraften er til stede i de mange havnebyer. Den er veluddannet og mange mangler job. Men infrastrukturen kan blive bedre til de fleste havne, og det giver minus, når udenlandske virksomheder undersøger forskellige lokaliteter.
I Danske Havne har man ikke opgivet håbet om, at Folketinget finder 350 mio. kr. til vej- og baneprojekterne i Havnepakke 3. Sker det, er kommunerne parate med andre 300 mio. kr., og alle projekterne kan gennemføres i 2013.  Det giver beskæftigelse både nu med anlæg, og igen når flere aktiviteter kommer til og der kommer nye aktiviteter til.
Transporttidende.com,  03/12, 12:37, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/veje_til_havne_er_en_vindersag/

Ny chef for ’Georg Stage’
Tidligere forstander på Ryslinge Højskole, Asser Amdisen, er udpeget til ny direktør for skoleskibet ’Georg Stage’ skal fremover især tage sig af skoleskibet fra et kontor på Vedels Plads på Holmen i København.
En af den ny direktørs store opgaver bliver at lave en strategi for skolen, hvis stiftelse har fremskredne planer for at anskaffe et nyt skib.
Det nuværende ’Georg Stage’ er bygget i 1934 og er det andet skoleskib med samme navn.
Den maritime uddannelse er Danmarks ældste, stiftet i 1882, da skibsreder Frederik Stage ville sætte et minde over sin afdøde søn Georg Stage.
Tv2fyn.dk, 03/12, 12.15, http://www.tv2fyn.dk/article/383982:Ny-chef-for-Georg-Stage?rss

Forsvarsforliget: Chef SOK udtaler sig i mail til søværnets medarbejdere 
I forbindelse med forsvarsforliget, som blev indgået den 30. november, udtaler Chef SOK i en mail:
”Jeg er glad for, at vi nu har fået en overordnet afklaring af fremtiden for Forsvaret. Det betyder, at vi forhåbentlig vil kunne mane en del af den usikkerhed, som mange af jer har haft, til jorden. Og vi kan tage fat på at gennemføre de omstillinger, som er en del af forliget. Forhåbentlig vil vi også inden for en overskuelig tid kunne konkretisere, hvor og hvornår forandringerne kommer til at ske.
Efter at have læst forligsteksten, konstaterer jeg, at der selvfølgelig er gode ting, men at en reduktion på 15 procent også betyder, at det kommer til at gøre ondt nogle steder.
På positivsiden, glæder jeg mig særligt over de ni maritime helikoptere, og at vi får mere personel på fregatterne og støtteskibene. Desuden bliver anskaffelsen af den tredje enhed af KNUD-klassen fremrykket til 2014. Hertil kommer en række mindre materielanskaffelser.
Udfordringerne bliver, at de maritime overvågningscentre bliver nedlagt, officersskolerne bliver samlet organisatorisk, og Søværnets Sergent- og Grundskole bliver sammenlagt med Søværnets Specialskole. Frømandskorpset indgår med Jægerkorpset i en værnsfælles operationsstyrke kapacitet. Det er på nuværende tidspunkt ikke afgjort, om de to korps skal samles geografisk.
Desuden bliver værnenes MP-korps samlet, og dele af havmiljøopgaven bliver konkurrenceudsat. Endelig vil der på HR-området være en række ændringer, som kommer til at berøre os alle. Eksempelvis bliver tjenestemandsansættelsen fremadrettet afskaffet, og officersuddannelserne ændres. Dette med henblik på at øge fleksibilitetet i forhold til blandt andet løn-, ansættelses- og uddannelsesforhold. Herudover er der som bekendt igangsat en undersøgelse om en eventuel sammenlægning af de operative kommandoer.
Det nye forlig betyder, at nogle af jer må skifte til nyt tjenestested og nye ansvarsområder. Og vi må se i øjnene, at vi også kommer til at afskedige medarbejdere i Forsvaret. Derfor bliver den kommende tid både vanskelig og udfordrende.
Når det er sagt, synes jeg, at det er glædeligt, at vores operative enheder bevares, og vores evne til at løse både vores nationale og internationale opgaver styrkes.”
 Forsvaret.dk, 03/12, 12:24, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/ForsvarsforligChefSOKudtaler.aspx

Omkring 6.000 besøgte Juleskibet i Køge
BornholmerFærgen meddeler, at Juleskibet M/F ’Povl Anker’ i år havde et lidt lavere besøgstal end sidste år. Knap 6.000 besøgende var der i år til det flydende julemarked i Køge Havn.
Et halvt hundrede udstillere havde stande på færgen, og selvom de 6.000 er under sidste års besøgstal på 6.600, så melder flere af fødevareproducenterne og kunsthåndværkerne om godt salg.
Snevejret søndag tilskrives årsagen til, at der kom færre gæster.
Besøgsrekorden på Juleskibet blev sat i 2009, hvor der var 7.000
Bornholm.nu, 02/12, 16:18, http://bornholm.nu/?Id=46183

Uddrag fra SHIPPINGWATCH:

Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk 

Avis: Mærsk sælger underselskab fra
A.P. Møller-Mærsk har valgt at sælge vognmandsfirmaet Dania Trucking til ledelsen i selskabet. Det sker for at holde fokus på kerneforretningerne i koncernen, skriver Dagbladet Børsen.

Strejken fortsætter i USAs kæmpehavne
‎Strejken i USAs største to største havne Los Angeles Port og Port of Long Beach fortsætter. 800 ansatte strejker, skriver Aktiefokus.

Alphaliner: Containerrederne tilbage i rødt
‎3. kvartal 2012 blev de bedste tre måneder siden 2010 for de store containerrederier, men de er tilbage i rødt og kommer næppe igennem med bebudede rateforhøjelser fra midten af december, vurderer Alphaliner.

Ny statsstøtte på vej til til tyske redere
‎De nødlidende tyske redere vil næste år få hjælp fra regeringen i form af en støttepulje på 58 mio. euro, som vil give skattelettelser og skrotpræmier til rederierne. Det skriver Lloyd's List.

Analyse: Koreanske værfter vil lide et år endnu
‎Verdens største skibsbyggernation Sydkorea vil i de kommende 12 måneder se betydelige problemer med eksporten. Det skriver Korea Times.

Blue Water Shipping tror på havvindmøllemarkedet
‎Blue Water Shipping kan godt nikke genkendende til mange af konklusionerne i en rapport om shipping- og logistikmarkedet relateret til havvindmøller, og selskabet ser et stort potentiale i markedet i fremtiden.

Erria kigger mod nybygninger for Petrobras
‎Vækstlandet Brasilien bliver efter alt at dømme det næste land i Sydamerika, Erria træder ind ind i som rådgivere i større nybygningsprojekter. "Jeg føler mig ret sikker på, at vi kommer til at arbejde for Petrobras," siger Errias adm. direktør Henrik N. Andersen.

Torm får dispensation fra regler om overtagelsestilbud
‎Finanstilsynet har givet Torm dispensation fra forpligtelsen til at fremsætte overtagelsestilbud til aktionærerne i rederiet. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse mandag.

Dockwise afviser opkøbsbud fra hollandske Boskalis
‎Trods tidligere udsagn om det modsatte er ledelsen i heavy lift rederiet Dockwise ikke tilfreds med den pris på 885 mio. USD, som Boskalis vil betale for at overtage rederiet. Forhandlingerne ser ud til at være i gang.

Voksende uro om Brasiliens store oliereserver
Politisk uro i Brasilien om fordelingen af landets voksende olieindtægter, der ifølge et oprindeligt lovforslag skal komme den fattigere del af landet til gode, er blevet ændret af præsidenten efter pres fra magtfulde politikere i bl.a. Rio de Janeiro.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på
www.shippingwatch.dk 

Overskrifter fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på:
http://www.maritimedanmark.dk

Torm slipper for overtagelsestilbud
Finanstilsynet har givet de nye ejere af Torm - en kreds af banker og ejerne af en del af den indchartrede tonnage - dispensation for at afgive det ellers obligatoriske overtagelsestilbud til aktionærerne. 

Gidsel: Vi levede som dyr
En sydkoreansk kaptajn, der fredag blev løsladt sammen med tre landsmænd, efter at have været gidsler hos somaliske pirater i 582 dage, fortæller nu sydkoreanske journalister om det lange fangenskab. 

Bekendtgørelse om isbrydning sent ude
Folketinget har nu vedtaget den nye lov om Statens Istjeneste, der træder i kraft fra årsskiftet. Der var ros fra alle sider af Folketinget til den nye lov, der dog ikke som erhvervet har ønsket, bygger på et solidarisk princip for alle landets havne. 

Sydbank: Flere containerskibe skal væk
I det seneste nummer af Sydbanks Shippingnyt skriver banken, at den forventer, at fragtraternes yoyo-bevægelse på containermarkedet vil fortsætte efter den næste planlagte Asien-Europa rateforhøjelse d. 15. december 

Mitropoulos modtager fornem IMO-pris
IMOs generalsekretær frem til årsskiftet sidste år, grækeren Efthimios Mitropoulos, er blevet tildelt årets International Maritime Prize, for hans store arbejde gennem mange år for IMO og søsikkerhed i al almindelighed. 

Tættere på LNG gennembrud
Hvis flydende naturgas skal have en chance for at tage markedsandele fra eksisterende brændstof til skibe, vil det afhænge af pris, globalt samarbejde og konkurrence fra alternative energikilder. Det konkluderer en ny rapport om LNG markeder frem mod 2025

Oslos Børs opkøber Fish Pool
‎Imarex ASA er sammen med to andre store aktionærer, Bergen Energi og GC Rieber, blevet enige om at sælge deres samlede aktiepost på cirka 71 procent i Fish Pool til Oslo Børs. Aftale er 27,25 millioner norske kroner værd

Bel Air sikrer sig store kontrakter
‎Helikopterselskabet Bel Air har fra årsskiftet sikret sig to store kontrakter med DONG Energy og Hess. Kontrakterne betyder, at medarbejderstaben vokser med yderligere 20 ansatte til en medarbejderstab på 70 i det nye år

Vega Salmon fyrer 40 ansatte
‎Vega Salmon vil fyre omkring 40 medarbejdere i Esbjerg. Det svarer til halvdelen af de ansatte. Det sker efter at Vega Salmon har taget sin nye fabrik i Flensborg i brug, hvor lønnen til medarbejderne er 35 procent billigere end i Danmark.

Costa Concordia kaptajn skriver bog
‎Det kæntrede krydstogtskib Costa Concordia’s kaptajn, Francesco Schettino, er i gang med at skrive en bog om forliset den 13. januar. Bogen vil, ifølge Schettino vise, at han er en helt og ikke en kujon.

Muslingerev opdaget i Storebælt
‎Naturstyrelsen har opdaget et muslingerev i Storebælt, som er det tætteste Danmark kommer på et koralrev. Den og andre opdagelser er gjort ved hjælp af skibe, speedbåde og små undervandsbåde som gennemsejler vores farvande for at erhverve ny viden.

Danske støjnormer bliver internationale
‎Efter omfattende arbejde i IMO, har Maritime Safety Committee netop vedtaget internationale, bindende regler om støj i skibe. Reglerne er en næsten fuldstændig gennemførelse af de støjstandarder der har været pålagt danske skibe i flere år.

Minister skal handle mod sælproblem
Venstre opfordrer til, at fødevareminister Mette Gjerskov skal igang med at hjælpe fiskerne, med de alvorlige problemer, som sælerne er skyld i.

Brand i statsisbryderen Thorbjørn
‎Selv om de tre gamle statsisbrydere - Thorbjørn, Danbjørn og Isbjørn - er på vej på pension, holdes de stadig i beredskab. Og om bord på Thorbjørn blev beredskabet søndag aften lidt for hedt, da der gik ild i oliefyret

… læs artiklerne på
www.maritimedanmark.dk 

Søfart
Overskrifter det seneste døgn på www.soefart.dk:

SINGAPORE: Nyt bunkerselskab er kommet forrygende fra start
Dynamic Oil Trading har haft travlt i de første par måneder siden etableringen i september, siger Lars Møller, der står i spidsen for det Singapore-baserede bunkerselskab med globale ambitioner

To Weilbach-priser i år
Priskomiteen har proklameret, at der vil blive uddelt to priser på Den Blå Konference på Simac i Svendborg torsdag.

Danske støjregler bliver internationale
IMO har vedtaget nye støjregler efter dansk forbillede 

Stralsund-værft sikrer finansiering til ro/ro-skibe
Statslige lån sikret til en genoptagelse af bygningen af DFDS’ ro/ro-skibe.

Oliefyr skabte kraftig røgudvikling på isbryder
Sodskader på statsisbryder efter mindre brand søndag aften.

Masser af opgaver til Nicon Industries i 2013
Nicon Industries A/S i Frederikshavn kan se frem til et travlt 2013 med en forventet omsætning på mere end 50 mio. kr.

… læs mere på
www.soefart.dk 



ARBEJDSMARKED - KLIP

Danskerne siger nej tak til lønstigninger
Danskerne accepterer i stigende grad modellen, som ledelsen i flyselskabet SAS for nylig fik igennem overfor medarbejderne: Gå ned i løn ellers forsvinder arbejdspladsen.  På blot otte år er gruppen af danskere, der ikke vil høre tale om lønnedgang, selv om det kan bevare jobbet, næsten halveret. Det viser målinger, som Ugebrevet A4 har foretaget i 2004, i 2009 og igen i 2012.
I 2004 ville 58 procent af danskere i arbejde slet ikke høre tale om at gå ned i løn, selv hvis det kunne redde jobbet. I 2009 var det faldet til 46 procent af befolkningen. I dag er det kun 33 procent af danskere i job, som ikke accepterer lønnedgang for at bevare jobbet.
Det viser en måling, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.146 repræsentativt udvalgte danskere i dagene efter den store SAS-aftale i november.
Epn.dk, 04/12, 06:45, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4933090.ece

Vi holder fast i sundhedsforsikringer
Det er blevet dyrere at have en privat sundhedsforsikring, fordi regeringen fjernede skattefradraget fra årsskiftet. Alligevel har det ikke i nævneværdig grad påvirket antallet af danskere, som er omfattet af en sådan ordning. Det viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet, som er udarbejdet i et svar til Socialdemokraternes sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen.
Fyens.dk, 03/12, 03:38, http://www.fyens.dk/article/2205345:Business-Fyn--Vi-holder-fast-i-sundhedsforsikringer

Skat og indkomst steg lige meget i 2011
Indkomstskat og de skattepligtige indkomster steg lige meget i 2011 med 2,0 pct. De skattepligtige indkomster udgjorde 983,6 mia. kr. og indkomstskatterne 324,5 mia. kr. i 2011
Dst.dk, 04/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR625.pdf

Krise slider virksomheder ned
Krisen har ødelagt danske virksomheders lyst til at investere. Siden 2010 er virksomhedernes maskinparker og bygninger blevet slidt ned for 16 milliarder kroner mere, end der blev investeret for.  Det er en ny rapport fra det økonomiske analyseinstitut Copenhagen Economics, der viser, at siden finanskrisen ramte i 2008, har omfanget af investeringer ligget langt under, hvad der skal til for at fastholde danske job.
Det er sket fordi virksomhederne har afskrevet gamle investeringer mindst lige så hurtigt, som de har foretaget nye. Særlig hårdt er ramt er danske industrivirksomheder, hvor produktionsapparatet ligger underdrejet med 50 milliarder kroner. Det betyder, at 25.000 danske job er gået tabt.
Information.dk, 04/12, 07:53, http://www.information.dk/telegram/318893

FL Schmidts koncerndirektør trækker sig
Den 60-årige Jørgen Huno Rasmussen har valgt at trække sig tilbage som adm. koncerndirektør i FLSmidth. Han bliver erstattet af tyskeren Thomas Schulz, skriver koncernen i en pressemeddelelse.
Thomas Schulz har siden 1998 været en del af svenske Sandvik (Svedala Industries), senest som koncerndirektør for forretningsområdet »Construction«.  Schulz er uddannet ingeniør og har en Ph.d fra det tekniske universitet i Aachen i Tyskland. Han tiltræder sin nye stilling i juni 2013.
Jv.dk, 03/12, 17:30,
http://www.jv.dk/artikel/1488411:Business--FLSchmidts-koncerndirektoer-traekker-sig
 



BALTIC DRY INDEX
1077 (-9) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 03/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 38.880 (+80)
APM B-aktie: 41.040 (+80)
D/S Norden: 153,00 (+1.20)
Torm: 2,35 (+0,04)
DFDS: 261,50 (+1,50)
Mols-Linien: 14,90 (0)
Borsen.dk, 04/12, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html 

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 587,08 DKK
100 Euro = 759,08 DKK
Danske Bank, 04/12, http://www-2.danskebank.dk/link/PopupOffice2007CMSValuta

Barno



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX