CO-SØFART KALENDER mv
Ole Philipsen - ITF møder
Kirsten Østergaard - 10.30 møde Scandlines
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Susanne Holmblad - informationsmøde Nyropsgade
Christian Petersen - forældreorlov til og med mandag 15. oktober
Henrik Mikkelsen - ombord "Crown of Scandinavia" København
Sol op 07.21 sol ned 18.35
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Skibskatastrofen ved Hongkong
Ulykken har foreløbigt kostet 38 mennesker livet, men der ledes stadig. Turbåden som blev vædret af en færge havde et flere meter stort hul i siden og sank på få minutter. Den lokale søfartsstyrelse meddeler at det vil tage et halvt års tid før en officiel rapport om ulykken vil foreligge. Der spekuleres imidlertid allerede i om åbne døre på turbåden kan have fået vandet til at fosse ind alt for hurtigt.
Påsejlingen skete mens vejret var fint og sigtbarheden god. 37 redningsskibe, fem helikoptere, 51 ambulancer, 350 brandmænd og 630 politibetjente deltog i redningsindsatsen.
Politiken, 3/10 15.07, http://politiken.dk/udland/ECE1770821/turbaads-aabne-doere-kan-vaere-skyld-i-hongkongforlis/
Flere anholdte
Politiet i Hong Kong har nu anholdt det syvende besætningsmedlem efter færgeulykken og myndighederne har proklameret tre sørgedage til minde om de døde. "Uanset om det er den største søtragedie i Hong Kongs historie, eller ej, var der mere end 100 mennesker på båden, og hver enkelt liv er dyrebart. Regeringen vil bruge alle de midler de har til rådighed, til at redde liv", sagde politimesteren som indledning til sørgetiden.
De syv besætningsmedlemmer der er i alderen fra 50-63 år, og fra begge skibe, er løsladt mod kaution.
Maritime Danmark/South China Morning Post, 3/10 11.35, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=15889
ITF-udtalelse
ITF har udsendt en pressemeddelelse hvor sekretær Jon Whitlow udtaler at "dette er et bedrøveligt tab af liv, og vi må alle tænke på de berørte, og på vedvarende rednings- og medicinske anstrengelser", og tilføjer at "det er dybt kritisabelt at besætningsmedlemmer fra begge skibe er fængslet. Fokus må være hurtigt at få undersøgt hvad der er gået galt og forhindre det sker igen - ikke at skræmme besætningsmedlemmer til tavshed".
Se hele pressemeddelelsen her:
http://www.co-sea.dk/itf_information
De savnede danskere fra Biscayen
Sejlerne løb stor risiko
De tre sejlere løb stor risiko da de på denne tid af året sejlede ud i Biscayen i en trimaran. En trimaran er en hurtig båd, men også en let båd der nemt kan væltes. Vandmasserne i Biscayen kommer fra to til tre kilometers dybde, og når de rammer kontinentalsoklen giver det voldsomme bølger. Formanden for langturssejlerne i Danmark ville ikke selv have løbet risikoen på denne årstid i denne bådtype, men valgt enten at sejle via Skotland og Irland, eller at have holdt sig langs kysten af først Frankrig og efterfølgende den spanske nordkyst.
Alternativt til at trimaranen er væltet af bølger, kan den være påsejlet af et større skib i natten eller de kan have påsejlet en container som ligger og skvulper i vandet.
De danske sejlere er endnu ikke fundet, men de franske myndigheder erklærer det for usandsynligt de stadig er i live.
Fyens.dk/ritzau, 3/10 13.06, http://www.fyens.dk/article/2167522:Indland-Fyn--Langturssejler--Savnede-fynske-sejlere-loeb-en-stor-risiko
Indsamling på Facebook
Omkring fire dage efter tre fynboere er meldt savnet og frygtet omkommet i Biscayen efter sejlads ud fra Frankrig, har en onkel til en af de savnedes børn startet en indsamling på Facebook, således at de to børn "kan komme til Brest og kigge ud på havet og få en følelse af at det er her han hviler".
Fyens.dk, 3/10 19.36, http://www.fyens.dk/article/2167636:Indland-Fyn--Indsamling-til-fordel-for-forlist-fynbo-startet
"Kanhave" på værft
Samsø-færgen "Kanhave" skal på værft søndag den 4. november til lørdag den 17. november. I værftsperioden besejles Jyllands-ruten af "Ane Læsø" (ex "Vesborg") på ruten Kolby Kås-Hou. Sælvig Havn bruges således ikke i perioden.
SamsøFærgen, 3/10 16.00, http://www.faergen.dk/service/nyheder/samsoefaergen/faergen-kanhave-paa-vaerftophold-i-november-maaned.aspx?Rute=&p=0
EU-lovgivning om indre marked for skibsfart
Onsdag offentliggjorde Europa-Kommissionen sin anden "Akt for det indre Marked". Rederiforeningen har i de seneste år arbejdet på at sikre anerkendelse af unødvendige administrative byrder for skibe der anløber EU-havne. Rederiforeningen har deltaget i pilotfasen i et Blue Belt projekt der går fra at være et projekt til at blive et konkret lovgivningsinitiativ.
Rederiforeningen mener situationen indtil nu har været "lidt skizofren", fordi EU på den ene side opfordrede til at flere varer blev transporteret pr. skib, og på den anden side pålagde skibsfarten så tunge toldbyrder og adminstrative byrder, at skibsfarten reelt ikke fik glæde af det indre marked.
En lovgivningspakke forventes vedtaget inden juli 2013.
Danmarks Rederiforening, 3/10, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=740712
Måske færre skibsbaserede helikoptere til Forsvaret.
Når der skal indkøbes nye skibsbaserede helikoptere til udskiftning af den nedslidte flåde, er der tegn på at Forsvaret skærer antallet ned fra 9 til 7. Hverken FMT (Forsvarets Materiel Tjeneste) eller Forsvarskommandoen vil kommentere på spørgsmålet og henviser til et aktuelt udbud. Helikopterne indgår som en vigtig del af beredskabet ved Grønland. Forsvarsminister Nick Hækkerup har tidligere udtalt til Ingeniøren.dk at beredskabet ved Grønland skal opprioriteres som følge af den øgede aktivitet i området.
Ingeniøren.dk, 3/10 16.02, http://ing.dk/artikel/132781-forsvaret-overvejer-at-skaere-i-antallet-af-helikoptere
Så skrap at hun ikke kan synke - 100 år for Titanic
Udtalte Margaret Brown's eksmand da han endelig fik at vide at den veluddannede og velhavende kvinde var reddet fra Titanic-katastrofen for 100 år siden. Margaret Brown gav efterfølgende anledning til mange historier og myter fordi hun bla. forsøgte at true en kvartermester til at ro sin redningsbåd tilbage for at hjælpe flere passagerer.
Hun blev modtaget som heltinde efter hjemkomsten og fortsatte med hjælpearbejde for immigranter der mistede alt ved katastrofen, men hun fik ikke lov at vidne ved kongreshøringen fordi hun var kvinde. I stedet skrev hun sin kritik i aviserne. Både Hollywood og Broadway har kastet sig over kvinden der døde i 1932, og efterlod sig et Molly Brown House Museum i sit palæ - langt ude på prærien i staten Colorados hovedstad Denver, hvor luksuslineren sejler videre, og som turister valfarter til.
Margaret Brown var livet igennem kendt som en progressiv kvinde der kæmpede en hårdnakket kamp for kvinders rettigheder og stemmeret. Når minearbejderne strejkede, var hun også kendt for at være den første til at servere og hjælpe i suppekøkkenerne, på trods af hendes mands modvilje.
Politiken, 3/10 16.14, http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ECE1660383/titanic-heltinde-hyldes-paa-museum-midt-ude-paa-praerien/
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
FOA vil bryde båndene til Pensam
Fagforbundet er på vej med et historisk brud med den tvungne pensionsordning i Pensam for forbundets ca. 300.000 medlemmer. Fremover skal det være frivilligt hvor medlemmerne vil pensionsforsikre sig. Bruddet med Pensam kommer efter lang tids massiv kritik af selskabet.
Frihed til selv at vælge pensionsselskab er en del af FOA's krav til næste års forhandlinger om overenskomstfornyelser. Der skal kun eksistere et krav, og det er at selskabet er godkendt af Finanstilsynet.
Politiken, 3/10 15.11, http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1771021/foa-lader-medlemmer-flygte-fra-udskaeldt-pensionsselskab/
Generelt opgør med pensionsmodellen
FOA's brud med Pensam kan være indledningen til et mere overordnet brud med vores nuværende pensionsmodel fra arbejdsmarkedet, og mange mindre pensionsselskaber følger udviklingen med spænding.
Business.dk, 4/10 07.51, http://www.business.dk/pension/kritik-tvinger-foa-til-historisk-pensionsopgoer
10-15 år med lønstilstand forude
Dansk Industri mener danskerne de næste 10-15 år skal vænne sig til meget lave eller ingen lønstigninger, hvis vi skal have hævet vores konkurrenceevne med lande som Tyskland og Sverige. I en tilsvarende periode bagud har vores lønstigninger været højere end vores hoved-konkurrenters og først i 2011 er denne udvikling vendt. I Danmark er lønudgiften per time på 286 kroner. Det er omtrent det samme som i Sverige der dog har sænket deres selskabsskat. I Tyskland er lønudgiften omkring 30 kroner lavere.
Business.dk, 4/10 07.56, http://www.business.dk/arbejdsmarked/mange-aars-loennedgang-forude
Kun få job som følge af akutpakkens jobrotation
Akutpakken er regeringens bedste bud på hjælp til de tusinder som mister dagpengeretten efter nytår, men selv det dyreste værktøj i pakken, jobrotationsordningen, vil kun skabe 400 job i 2012 og 2013, viser beregninger fra AK-Samvirke ifølge Politiken. Det er marginalt at pakken vil hjælpe siger direktør i AK-Samvirke Verner Sand Kirk. Et optimistisk regnestykke på jobrotationen vil give i størrelsesorden af 770 vikariater, hvoraf maksimalt halvdelen kan forventes at føre til vedvarende job.
Borsen/ritzau, 4/10 06.23, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/242606/akutpakkens_guldaeg_skaber_kun_385_nye_job.html
Fagbevægelsen vil blive seriøst svækket
Uden markante ændringer i forhold til de nye dagpengeregler vil fagbevægelsen blive hårdt ramt. Fagforening og a-kasse opleves af de fleste som en enhed, og tilskyndelsen til at melde sig i a-kasse vil blive markant svækket når dagpengeretten halveres fra fire til to år - og perioden som skal bruges for igen at generhverve dagpengeret fordobles fra et halvt til et helt års fuldtidsarbejde. Særligt det sidste krav er ekstremt højt udtaler professor fra Center for Arbejdsmarkedsstudier på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, og gør det for mange næsten umuligt at generhverve retten til dagpenge.
Mikkel Mailand fra Københavns Universitet mener at stram økonomi vil få mange til at se sig om efter steder, de kan få mere for pengene. Ti fagforeninger har blæst til kamp for ændringer af dagpengereformen, men Mette Frederiksen gør det klart at reformen ikke står til at ændre. Hertil kommenterer Mikkel Mailand, at hvis ikke fagbevægelsen lykkes med at få gennemtvunget ændringer, vil det udstille en fagbevægelse uden indflydelse.
Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, påpeger at uden et reelt sikkerhedsnet for dagpengeret, vil Den Danske Model være et meningsløst begreb og situationen føre til yderligere krav om længere opsigelsesvarsler og dermed manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet.
Information, 3/10
Det svenske system
Svenskerne har et helt andet system end det danske. For det første er alle svenskere forsikret i en såkaldt grundforsikring der betales over skatten. Herudover kan de tilvælge en yderligere forsikring i en a-kasse som de danske a-kasser. Svenskerne har herudover Nordens korteste dagpengeperiode på blot 60 uger - mod Danmarks kommende 104 uger. Til gengæld skal svenskerne kun arbejde i godt 13 uger for at generhverve retten til dagpenge, og det betyder i praksis at svenskerne er tættere på arbejdsmarkedet end de er i Danmark.
Information, 4/10
Tillykke
LO's formand Harald Børsting fylder 60 år i dag. Der er reception fra kl. 14-16 (og efterfølgende kan Harald Børsting i princippet gå på efterløn).
LO, 3/10, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/10/Reception_HBOE.aspx
Restaurant Vejlegården har mistet 400.000 kroner på konflikten
Da Amin Skov vidnede tirsdag eftermiddag i Arbejdsretten, i sagen som er anlagt af de kristelige arbejdsgivere mod 3F, fortalte restauratøren at konflikten direkte har kostet ham 400.000 kroner. Det var kun mens der var landsdækkende opmærksomhed gennem TV at han kunne mærke det positivt på omsætningen. Ellers har han i lange perioder arbejdet 95 timer om ugen og selv måtte købe ind. Konsekvensmæssigt har der været ansat en ekstra til at udføre de opgaver han ellers havde.
Epn.dk, 3/10 09.05, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4859778.ece
Akutpakken hjælper kun til dagpengeretten bortfalder
Når en ledig efter nytår mister dagpengeretten er vedkommende afskåret fra at bruge akutpakkens redskaber såsom virksomhedspraktik og løntilskud. Begge dele skal anvendes inden for den lediges dagpengeperiode skriver Politiken.
Systsmet virker ikke gennemtænkt udtaler Torben Poulsen, der er chef for Dansk Metals a-kasse. Også AK-samvirke og Kommunernes Landsforening finder det uhensigtsmæssigt, og betegner det som blokerende at den ledige forhindres i at tage løntilskudsjob. Af hensyn til virksomhederne burde det være muligt at tilrettelægge et forløb der strakte sig ud over dagpengeperioden.
Avisen.dk, 3/10 10.58, http://avisen.dk/tilbud-i-akutpakken-hjaelper-langtfra-alle_187277.aspx
Dåsetorsk for politikerne
Da fagbevægelsen tirsdag serverede dåsetorsk og pap-"champagne" for politikerne på Christiansborg Slotsplads, mødte kun få politikere op. Avisen.dk har billedshow af seancen.
Avisen.dk, 3/10 10.30, http://avisen.dk/se-politikere-spise-daasetorsk-med-fagbosser_187270.aspx
Langtidsledighed i Europa
Danmark hører hjemme blandt de 10 lande i Europa med lavest langtidsledighed. Medens langtidsledigheden i Danmark er på ca. 2% af arbejdsstyrken, er gennemsnittet blandt de 27 EU-lande på over 4%.
Beskæftigelsesministeriet, 3/10, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/10/Lav%20langtidsledighed%20i%20Danmark.aspx
Femte aktion mod social dumping
Arbejdstilsynet, SKAT og politiet gennemførte tirsdag den femte landsdækkende aktion på store byggepladser mod social dumping. Myndighederne kontrollerede bl.a. moms- og skatteforhold, arbejds- og opholdstilladelser samt arbejdsmiljøforhold. Under aktionens i alt 83 kontrolbesøg stødte tilsynet på 52 forhold med alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Syv strakspåbud vurderes til at skulle følges op af bødestraf og der vil blive indgivet fem indstillinger for overtrædelse af anmeldelsespligt til RUT (register under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til kontrol med at udenlandske firmaer i Danmark overholder danske regler). SKAT vil udtage ca. en tredjedel af de besøgte virksomheder til yderligere kontrol.
Beskæftigelsesministeriet/Arbejdstilsynet, 3/10, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/10/Den%20femte%20aktion%20mod%20social%20dumping%20er%20gennemfoert.aspx
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
Protest mod EU og de multinationale båret af helligånden
I mere end 24 timer har en italiener befundet sig på en afsats af Peterskirkens kuppel, i protest mod en EU-forordning hvorefter tilladelser til at drive virksomhed på de statsejede strande, skal udbydes i koncession. Ifølge strandarbejderne vil direktivet medføre at multinationale selskaber vil fordrive små og lokale virksomheder. Med sig på kuplen havde ejeren af en strandbar et banner med teksten: "Hjælp! Nok Monti. Nok Europa. Nok multinationale".
Jyllandsposten.dk, 3/10 23.27, http://jyllands-posten.dk/international/europa/article4861642.ece
Jorden synger
En Nasa-satellit har optaget en sang som bliver sunget af planeten Jorden. Sangen er døbt Chorus og er et elektromagnetisk felt skabt af plasmabølger i Jordens Van Allen-bælte. Jordlyden bliver nu indsamlet i stereo og endelig får vi måske lov at høre melodien fra vores egen jord.
Jyllandsposten.dk, 3/10 15.15, http://jyllands-posten.dk/nyviden/article4859422.ece
BALTIC DRY INDEX
798 (+20) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 3/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 40.720 (+40)
APM B-aktie: 42.760 (-40)
D/S Norden: 151,20 (-0,80)
Torm: 3,08 (-0,14)
DFDS: 280 (0)
Mols-Linien: 17,00 (0)
Berlingske Tidende, 4/10
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 593,75 DKK
100 Euro - 758,71 DKK
Danske Bank, 4/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS