Dagen hedder ”Korsmisse”, efter en kirkefest til minde om kejser Konstantins moder, der i Jerusalem fandt tre kors. Det ene lagde hun ved siden af en død kvinde, som vågnede op. Herefter erklærede Helene, at det var Kristi Kors.
Ordsprog: Som vejret er på denne dag vil det stort set forblive resten af sommeren. Det varsler en dårlig sommer, hvis svalen endnu ikke er kommet.
1841: New Zealand udråbes til engelsk koloni.
1906: Sinai-halvøen bliver Egyptisk.
1942: Statsminister Thorvald Stauning dør, 68 år gammel. Stauning var statsminister fra 1924-26 og igen fra 1929-42. Stauning startede som cigarsorterer-lærling og blev senere medlem af Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse og siden formand for Cigarsorterernes Fagforening. Han var medlem af Folketinget fra 1906-42.
1946: Tokyo-processen mod 28 japanske generaler og politikere indledes. Retssagen følger i mange henseender proceduren i Nürnbergprocessen. Af de tiltalte bliver 7 dødsdømt, 16 får livsvarige fængselsstraffe, 2 kortere fængselsstraffe, 2 dør under processen og en erklæres ude af stand til at gennemføre processen.
1978: En flåde på 500 bornholmske kuttere lægger til kaj ved Langelinie i København i protest mod regeringens og EU’s fiskeripolitik.
1980: For anden gang rydder 500 betjente, 30 vognmænd, 10 kommunalarbejdere og 3 buldozere gaderne omkring byggelegepladsen ”Byggeren” på Nørrebro.
1984: Københavns Brandvæsen forflytter brandmand Max Blicher Hansen, der ikke ønsker at være medlem af Kommunalt Arbejderforbund.
1987: Aktuelt skifter navn til Det Fri Aktuelt for at markere avisens uafhængighed med chefredaktørerne Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen. Bladet lukker i 2001.
1993: FN indfører verdensdag for pressefrihed.
Sol op 05.26 sol ned 20.49
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – morgenmøde Dansk Metal – 13.00 Ærøfærgerne
John Ibsen – morgenmøde Dansk Metal – 13.00 Ærøfærgerne
Kirsten Østergaard – 13.00 Ærøfærgerne
Jens Fage-Pedersen – cruiseship inspektion
FRA MEDIER
Pirateri
Vagterne på ”Dania Sunrise” var tungt bevæbnede
De to vagter, begge britiske og tidligere ansat i Special Air Service (SAS), var ikke blot bevæbnede med Kalashnikov maskinpistoler, men også med to Mouser præcisionsgeværer, som kan ramme mål på halvanden kilometers afstand. Det fremgår af en indisk afhøringsrapport som Hindustan Times er kommet i besiddelse af. Våbnene var indkøbt i Aden i Yemen før afgang mod Indien. Vagter med SAS-baggrund er meget efterspurgte og aflønningen er omkring 1.000 pund om dagen.
Maritime Danmark/Hindustan Times, 3/5 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10792
MV "Sinar Kudus" frigivet
Den indonesisk ejede bulkcarrier blev frigivet 1. maj efter 46 dage i piraternes varetægt. Skibet blev kapret 16. marts på vej til Suez fra Singapore.
EUnavfor, 1/5, http://www.eunavfor.eu/2011/05/mv-sinar-kudus-released-from-pirate-control/
Live Piracy Report update
30/4 01.30 LT psn 01:20N 104:06E 1,8nm syd for Batu Pengerang, Johor, Malaysia
Pirater entrede en barge mens den blev bugseret af en slæbebåd og blev gjort parat til ankring. De brød tre containere op og stjal noget gods hvorefter de forsvandt. Myndigheder informeret.
30/4 04.20 UTC psn 07:00S 041:20E ca 115nm ESE for Zanzibar Island (off Somalia)
Pirater i to skiffs kaprede en kemikalietanker og tog 24 besætningsmedlemmer som gidsler.
(ifølge EUnavfor: Sigapore-ejede MV "Gemini" på 20.989 tons. 25 besætningsmedlemmer - 4 koreanere, 13 indonesere, 3 burmesere og 5 kinesere)
29/4 22.25 UTC psn 06:06N 002:37E ca 17nm sydøst for Cotonou, Benin
Syv bevæbnede røvere i en båd nærmede sig et tankskib for anker. Vagthavende officer orienterede kaptajnen og slog alarm. Dæksvagter observerede to røvere som forsøgte at entre skibet. Ved synet af besætningsmedlemmerne afbrød røverne forsøget og undslap. Røverne blev observeret i fart mod Lagos og myndighederne informeret.
27/4 10.55 UTC psn 10:44S 041:25E ca 115nm NW for Comoros (off Somalia)
To skiffs med pirater nærmede sig et undersøgelsesskib som trak vod. Skibet slog alarm og militær fra Mozambique som var ombord gik til standby. Piraterne sejlede væk. Der blev observeret et moderskib i nærheden. Ingen kommet til skade og skibet uskadt.
ICC Commercial Crime Services, 2/5, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
JOB2SEA ekspanderer
Jobportalen som blev lanceret af Søfartens Ledere i 2005 som en medlemsservice har siden 2009 været udskilt som et selvstændigt anpartsselskab, 70% ejet af Søfartens Ledere, 15% af Marianne Steen som er specialist i online rekruttering og 15% af Essensius som er et større kommunikations- og PR-bureau. I det sidste halve år er portalen gået fra at have 1.400 til nu 12.000 besøgende om måneden, og portalen er nu parat til at ekspandere ud over landets grænser. Det første fremstød sker på en international shippingmesse i Oslo senere på måneden. Portalen rummer over 700 personlige jobprofiler og for tiden er der typisk 100 stillinger at vælge imellem.
Maritime Danmark/JOB2SEA, 2/5 17.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10791
Evergreen mangedobler overskud
Det taiwanesiske containerrederi fik i første kvartal 2011 et nettooverskud på 1,31 milliarder Taiwan New Dollar - svarende til 220 millioner kroner. Året før var det tilsvarende overskud på 87 millioner TWD.
Transporttidende.com, 2/5 10.52, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/overskud_hos_maersk-konkurrent/
Containerrederierne er igen under pres
Det er en giftig coctail af priskrig, overkapacitet og oliepriser som siden sidste sommer har fået fragtraterne på de øst-vestgående ruter til at falde med næsten 30%. Udsigterne for resten af året vil ifølge Drewry Shipping Consultants være stadig faldende rater. Øget kapacitet opvejes ikke i tilstrækkeligt omfang af rederiernes sejj-langsomt teknik. Der er bestilt nye skibe til en værdi af 7 milliarder dollar i første kvartal af 2011. Mærsk er imidlertid klippefast i troen på at containerskibstransporten vil vise pæne vækstrater fremover.
Børsen, 3/5, side 16-17
Mærsk lader kunderne betale 80% af de stigende oliepriser
Først og fremmest forsøger rederiet at reducere brændstofforbruget mest muligt, og herudover skubbes 80% af omkostningerne over på forbrugerne. I samarbejde med kunderne justeres priserne både når brændstofpriserne går op og når de går ned. Det sker samtidig med at selskabet beholder den fortjeneste som de stigende oliepriser giver fra Mærsk Olie & Gas.
Maritime Danmark/CNBC, 3/5 08.21, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10793
Få nye ordrer på tankskibe
Efter en tid hvor rederierne bestilte nye skibe i massevis er der nu trådt på bremsen. I det første kvartal af 2011 er der således kun bestilt 227 skibe og det er det laveste niveau siden tredje kvartal af 2009. Særlig tankrederierne har indstillet investeringslysten med kun otte nye ordrer på tankskibe i det første kvartal. For tørlastskibes vedkommende er der bestilt 79 nye skibe mod 279 i andet kvartal sidste år.
Euroinvestor, 3/5 06.07, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11699250
Sådan er det ikke muligt at drive rederi
Advokat Steen E. Christensen som i 2010 blev sat til at foretage en gennemgribende oprydning i BornholmsTrafikken fortæller nu for første gang hvad der skete. Forklaringen passer ikke med Mads Kofods fastholdende udsagn om at han selv valgte at fratræde stillingen som adm. direktør. Der blev ført komplekse forhandlinger med Mads Kofod om dennes fratræden og indholdet af fratrædelsesaftalen, og resultatet blev at Mads Kofod fratrådte.
Baggrunden var regninger det ikke var muligt at betale, selv med yderste udnyttelse af kreditmulighederne. Både Clipper og staten spyttede derefter 100 millioner i kassen og krævede at der blev ryddet op i butikken.
BornholmsTidende, 2/5
Stor russisk Mærsk-kontrakt i Østersøen
Netop nu etableres den russisk-tyske naturgasledning Nord Stream gennem Østersøen, og Mærsk Supply Service tjener gode penge på en kontrakt til et trecifret millionbeløb for den italienske entreprenør Saipem og en anden entreprenør.
Business.dk, 3/5 06.36, http://www.business.dk/energi-miljoe/stor-maersk-kontrakt-paa-russisk-gasledning
Russere deltager i søredningsøvelse for første gang
Når den store internationale søredningsøvelse BALTIC SAREX løber af stablen i disse dage i danske farvande er det med Rusland som deltagernation for første gang. Øvelsen afvikles i perioden 2. maj til 7. maj. Øvrige deltagernationer er: Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland, Frankrig og Danmark. Frankrig deltager helt ekstraordinært med kystvagtskibet "Flamant" og Sverige med det nye multiskib "KBV 002". Øvelsen vil kunne iagtages for interesserede på Bornholm, og lørdag eftermiddag mellem 14 og 16 vil der blive afholdt åbent skib i havnebassinet neden for Rønne Kirke.
SOK, 2/5 10.17, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Russeremediredningsøvelseforførstegang.aspx
Oprydning i japanske havne
To måneder efter jordskælv og tsunami ramte den nordøstlige del af Japan, påbegyndes nu arbejdet med at fjerne skibe som er kæntret eller kastet på land under katastrofen.
Maritime Danmark/Mainiche, 2/5 14.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10788
APM Terminals afviser havne-interesse i Kaliningrad.
Der er ingen planer om at investere i Kaliningrad oplyser selskabet, som ikke kan bekræfte historier som er opstået efter Putins besøg i Danmark, herunder også på Esplanaden.
Epn.dk/Ritzau Finans, 2/5 12.40, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2417319.ece
Havnerabatter for at svine mindre i Singapore
Maersk Line er et af de rederier som har indvilget i at skifte til mindre svovlholdigt brændstof for at få havnerabatter på 15% i Singapore. Maersk har i 2011 107 skibe under Singapore-flag og et betydeligt antal af disse lever op til Singapores Green Ship-program.
Epn.dk, 2/5 12.17, http://epn.dk/samfund/miljo/article2417309.ece
Hempel vil producere skibsmaling i Rusland
Selskabet har underskrevet aftale med myndighederne i Ulyanovsk små 900 kilometer øst for Moskva om bygning af ny fabrik hvor produktionen forventes startet i 2012. Hempel investerer over 170 millioner kroner i fabrik med 120 ansatte som skal producere 16,3 millioner liter maling årligt.
Business.dk/ritzau, 2/5 14.31, http://www.business.dk/transport/dansk-skibsmaling-skal-laves-i-rusland
Femern-forbindelse kan give enorme underskud
Politikerne har tunnelsyn til 40 milliarder kroner når de diskuterer fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det skriver Knud Erik Jacobsen i kronik i Information 2/5. ”Selskabet bag forbindelsen regner med, at udgifterne hurtigt vil blive tjent hjem via brugerbetaling. Imidlertid har man glemt at tage højde for, at Scanlines næppe vil indstille færgedriften over bæltet. Det giver broen skarp konkurrencve. Resultatet kan blive enorme underskud for den faste forbindelse.”
Scanlines har stærke kort på hånden og usikre trafikanter kan fravælge verdens længste sænketunnel. Rederiet kan sænke priserne markant og samtidig tjene penge, og turene er så lange at der alligevel skal holdes pauser. Situationen er helt forskellig fra Storebælt-situationen. Men ”med statsgarantien i ryggen, kan Femern A/S trække på skuldrene. Som byggeorganisation bliver det aldrig rigtig deres problem”.
Knud Erik Andersen er civilingeniør, trafikplanlægger og forh. vej- og trafikchef
BALTIC DRY INDEX
1.269 (+10) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 28/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Diagnose-liste fritager alvorligt syge for samtaler og aktivering
Et enigt Folketing har vedtaget at alvorligt syge ikke skal møde til samtaler og aktivering som betingelse for sygedagpenge. Diagnoselisten indeholder 11 alvorlige og livstruende sygdomme hvor sygemeldte får ret til at vælge en såkaldt standby-ordning.
Diagnoselisten:
* Kræft - eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
* Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
* Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
* Sværere hjertesvigt
* Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
* Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
* Amyotrofisk letralschlerose
* AIDS i udbrud
* Større organtransplantationer
* Svære psykoser
* Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning.
Beskæftigelsesministeriet, 2/5, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/05/Liste%20med%20diagnoser%20fritager%20alvorligt%20syge%20for%20samtaler%20og%20aktivering.aspx
Konjunktur og arbejdsmarked uge 18
Indhold:
* Danmark har den anden laveste andel af langtidsledige i EU
* Antallet af førtidspensionister stiger
* Positive beskæftigelsesforventninger i alle tre hovederhverv
* Stabil forbrugertillid
* Lille andel af lavtlønnede i Danmark
* Færre nyregistrerede motorkøretøjer i marts 2011 trods stigning i erhvervenes bilkøb
* Dansk inflation lavere end EU27-gennemsnit
* Positive forventninger til den samlede økonomi i serviceerhvervene og industrien.
Beskæftigelsesministeriet, 2/5, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2011/05/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2018.aspx
Fra Folketingets dagsorden tirsdag 3. maj
5) 3. behandling af lovforslag nr. L 128:
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Revision af detailhandelsbestemmelser, lokal fleksibilitet i kystnærhedszonen, i landzonen for kommuner i yder- områder og på ikkebrofaste øer m.v.).
Af miljøministeren (Karen Ellemann).
(Fremsættelse 03.02.2011. 1. behandling 10.02.2011. Betænkning 13.04.2011. 2. behandling 28.04.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning afgivet den 28. april 2011 28.04.2011).
8) 2. behandling af lovforslag nr. L 144:
Forslag til lov om ændring af forældelsesloven. (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom).
Af justitsministeren (Lars Barfoed). (Fremsættelse 23.02.2011. 1. behandling 15.03.2011. Betænkning 26.04.2011).
14) 2. behandling af lovforslag nr. L 156:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og lov om social service. (Ændring af 450-timers-reglen til en 225-timers-regel, uændret boligstøtte ved nedsættelse af kontanthjælp, reduktion af boligstøtten ved manglende efterlevelse af forældrepålæg m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).(Fremsættelse 24.02.2011. 1. behandling 15.03.2011. Betænkning 13.04.2011).
20) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:Forslag til folketingsbeslutning om godtgørelse for anslåede udgifter ved deltagelse i tilbud for kontanthjælpsmodtagere m.v.
Af Per Clausen (EL) m.fl.(Fremsættelse 29.03.2011).
21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:
Forslag til folketingsbeslutning om fritagelse for modregning i kontanthjælp af erstatning for kritisk sygdom.
Af Eigil Andersen (SF) m.fl.(Fremsættelse 01.04.2011).
Folketinget, 2/5, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen.aspx?from=03-05-2011
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 516,45 DKK
100 Euro = 758,80 DKK
Danske Bank, 3/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 48.880 (-600)
APM B-aktie: 50.550 (-450)
D/S Norden: 180,60 (+0,20)
DFDS: 420 (-5)
D/S Torm: 34,79 (+1,96)
Mols-Linien: 19,80 (0)
Børsen, 3/5
OleS