Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 3/2
Tor 3/2-2011 10.00

Ansgars dag eller Blasius dag - efter biskop Ansgar, Nordens apostel, som døde på denne dag i år 865
Kinesisk nytår (2011) - den første dag i Harens år - som følger månen og begynder ved anden nymåne efter vintersolhverv. 
1981: Gro Harlem Brundtland (S) bliver Norges første kvindelige statsminister. 
1976: Folketinget vedtager en lov om lige løn til mænd og kvinder for lige arbejde. 
1966: Sovjet foretager verdens første ubemandede månelanding med rumsonden Luna 9.
Solopgang: 08:04 Solnedgang: 16:56

CO-SØFART KALENDER
Kirsten Østergaard - Medlemsbesøg Helsingør
Ole Strandberg - Fagblad hjemme

Pirateri
Mærsk Alabama-pirat erklærer sig tilfreds med 27-års fængsel
Den somaliske pirat Abduwali Muse, der i 2009 deltog i overfaldet på Mærsk-containerskibet Maersk Alabama i farvandet ud for Somalia, står til at blive idømt mindst 27-års fængsel når dommeren i en amerikansk retssal senere på måneden træffer afgørelse i den opsigtsvækkende retssag mod en håndfuld somaliske pirater. Første mand på anklagebænken - Abduwali Muse - har erklæret sig skyldig i to piratoverfald, og vil være 'tilfreds' med en fængselsdom på 27 år.
Business.dk, 03/02, 08:23, http://www.business.dk/transport/maersk-pirat-tilfreds-med-27-aars-faengsel

Kidnappede søfolk risikerer tortur
Udsigten til større løsesummer og bedre forberedte besætninger om bord på skibene, har gjort piraterne mere hensynsløse og brutale og systematisk tortur af besætningsmedlemmer om bord på kaprede skibe er blevet hverdag.
Selv om de nye sikkerhedsrum om bord på skibene har forhindret mange kapringer, har de samtidig betydet, at piraterne har taget voldsomme metoder i brug, i et forsøg på at trænge ind til de forskansede besætninger, siger chefen for EU NAVFOR, den britiske generalmajor Buster Howes.
Maritimedanmark.dk/BusinessWeek, 03/02 07:00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10003

Pirater holder danske søfolk fanget på tredje uge
'M/V Leopard' blev angrebet 12. januar. Udenrigsministeriet har tidligere oplyst, at det foregik ved, at to piratfartøjer sejlede op på siden af skibet og affyrede skud imod det. I over en uge har rederiet Shipcraft, der ejer 'M/V Leopard', ligget i forhandlinger med de gidseltagerne, men det er der indtil videre ikke kommet noget ud af.
Politikken.dk 2/2 12:28, http://politiken.dk/udland/ECE1183946/pirater-holder-danske-soefolk-fanget-paa-tredje-uge/

Lovligt at betale løsesum til pirater
En britisk domstol slår fast, at det er lovligt at frikøbe kaprede skibe og deres besætninger fra pirater. Dommen er opsigtsvækkende set i lyset af, at de amerikanske myndigheder ønsker at gøre betaling af løsesum til pirater skal gøres ulovlig, fordi Obama-administrationen frygter, at de penge der betales i løsesum, havner i hænderne på den fundamentalistiske muslimske oprørsbevægelse Al Shabab, der angiveligt har tætte bånd til terrororganisationen Al-Qaeda.
Kendelsen gør op med en juridisk praksis, der har rødder i helt op til 500 år gamle domme, og - i modsætning til tidligere - gør at skibets og lastens ejere reelt har mulighed for at frikøbe besætningen og skibet, samt skibets last fra piraterne.
Maritimedanmark.dk/Transporttidende.com, 02/02, 15:04, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=9999  

RAL nybygger på tysk værft
Rederiet Royal Arctic Line har afgivet ordre på fem nye skibe, den største samlede ordre i rederiets historie. Fire af skibene skal indgå i besejlingen af bygderne og afløse op til 30 år gamle, slidte og utidssvarende skibe. Skibene skal bygges på P+S Werften i Stralsund i Tyskland og den statslige tyske investeringsbank KFW finansierer hovedparten af byggesummen på 700 mio. danske kroner. Alle fem nye skibe er specielt designet til og af Royal Arctic Line, og de skibe der bygges til bygdebesejling, er designet til at kunne anløbe bygderne under de nuværende forhold, uden yderligere investeringer i kajforhold.
De fem skibe bliver alle leveret i løbet af 2012, hvorefter en række ældre skibe i Royal Arctic Lines flåde bliver udfaset. Royal Arctic Bygdeservice indgik for nyligt en ny serviceaftale med Grønlands Selvstyre om besejling af bygderne.
Nordjyske.dk, 02/02, 08:22, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/3781826/3/gr%F8nland%20fornyer%20kystfl%E5den

Amagerbanken øger stemmeandel i Mols-Linien
Amagerbanken har - i sin egenskab af panthaver - forøget sin beholdning af stemmerettigheder i Mols-Linien til 26%.
Omvendt har storaktionæren Figaro reduceret sin andel af stemmer i rederiet til 9,7%, oplyser Mols-Linien.
Epn.dk/RB-Børsen, 02/02, 16:07, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2326576.ece

Færgebrand sender elbil-firma i konkurs
Afuture Ev ApS., der har udviklet elbiler, er på vej mod konkurs. I november var en af Sakskøbing-firmaets biler årsag til en voldsom brand på Oslo-færgen, fordi den kortsluttede under opladningen. Bilen var på vej til Norge, som dengang lignende et lovende marked for ombyggede el-biler. Men efter branden har det været fuldstændig umuligt at få aftaler med investorer.
Epn.dk, 02/02, 11:45, http://epn.dk/brancher/industri/bil/article2326181.ece

SOK ændrer regler for søulykker 
Søværnets Operative Kommando har øget sikkerheden for, at en lokal redningsbåd straks bliver alarmeret ved en ulykke til søs.
Det blev understreget på et nyligt afholdt møde mellem repræsentanter for SOK, Danmarks Fiskeriforening, Farvandsvæsenet og Grenaa Fiskeriforening, samt Grenaas borgmester og redningsstationen i Grenaa.
Mødet tog udgangspunkt i den kritik der kom efter et forlis i januar , hvor to fiskere omkom i Kattegat, og en lokal redningsbåd ikke var blevet alarmeret.
Tv2Bornholm.dk, 02/02, 13:59, http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=52899

Alternativt udbud på Fehmern-tunnel
Transportministeren vil forsøge at indhente tilbud på Femern-forbindelsen, før anlægsloven vedtages, for at se om budgettet holder. Dermed kan det inden sommer afgøres om udbudsproceduren ved den nye østersøtunnel skal laves alternativt, så priserne enten skal indhentes før en anlægslov eller efter, oplyser ministeren til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Epn.dk, 03/02, 08:54, http://epn.dk/brancher/transport/land/article2327272.ece

Trafikstrejke
Foreløbigt strejker buschauffører i Hovedstadsområdet, Nordjylland og Esbjerg og der er meldinger om faglig blokade af Lyngby Station og Gladsaxe Trafikplads. Bybusser samt enkelte lokalruter i Viborg strejkede tidligere på morgenen, men nu kører de igen. Der endnu ingen meldinger om busstrejke i Århus og Odense, hvor der ellers også var rygter om arbejdsnedlæggelser i går. Københavns Lufthavn forudser også strejker og råder derfor passagererne til at kontakte deres flyselskab eller rejsebureau og holde øje med lufthavnens hjemmeside. Landets busselskaberne opfordrer ligeledes til, at man tjekker hjemmesiderne.
250 havnearbejderne i Århus nedlagde allerede onsdag arbejdet og mødes igen fredag morgen for at tage stilling til, om arbejdet skal genoptages.
Berlingske.dk, 03/02, 07:31, http://www.b.dk/nationalt/omfattende-trafikstrejke

ATP fik overskud på fem milliarder
Pensionsselskabet ATP fik et overskud på godt 5,1 mia. kr. sidste år og selskabet hensatte 18,3 mia. kr. til fuld dækning af forventede fremtidige forbedringer i danskernes levetid. ATPs resultat blev især trukket op af et flot afkast på aktier, hvor der blev tjent 10,1 mia. kr. Renterne gav et afkast på 6,9 mia. kr.  ATPs reserver er efter 2010 på 70 mia. kr. Selskabet forvaltede ved udgangen af 2010 i alt 476 mia. kr. og udbetalte sidste år 9,3 mia. kr. i ATP Livslang Pension.
Politiken.dk/Ritzau, 02/02, 13:33, http://politiken.dk/erhverv/ECE1183941/atp-fik-overskud-paa-fem-milliarder/

5.000 tillidsfolk erklærer krig mod regeringen
Odense Congress Center koger og syder i disse timer af 5000 vrede tillidsfolk fra fagbevægelsen, og tordner mod det som de opfatter som regeringens urimelige indgreb i velfærden – den planlagte afskaffelse af efterlønnen. Og skulle nogen være i tvivl, så får fagbevægelsen en nøglerolle i den kommende valgkamp. »Det er ikke efterlønnen, der skal væk. Det er den borgerlige regering!«, sagde formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen fra talerstolen.
De fem fagbosser - Harald Børsting (LO), Dennis Kristensen (FOA), Thorkild E. Jensen (Dansk Metal), Kim Simonsen (HK), Poul Erik Skov Christensen (3F) - stod side om side på scenen.
Politiken.dk, 02/02 15:21, http://politiken.dk/erhverv/ECE1184264/5000-vrede-fodfolk-erklaerer-krig-mod-loekke/

BALTIC DRY INDEX
1.064 (-20) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 02/02, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 530,10 DKK
100 Euro = 735,43 DKK
Danske Bank, 3/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 51.950 (- 350)
APM B-aktie: 53.500 (- 500)
D/S Norden: 185.00 (+ 1,80)
Torm: 39.45 (- 0,17)
DFDS: 460 (0)
Mols-Linien: 33 (-1)
Børsen, 3/2, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/MohniJoy)

THORA LUND

006-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX