Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 31/5
Tir 31/5-2011 10.00

Dagen hedder Petronellas dag - efter apostelen Peters smukke datter, som havde afgivet løfte om aldrig at gifte sig. Da en fornem romer ville gifte sig med hende, udbad hun sig betænkningstid, og sultede sig der­efter ihjel, efter at have modtaget den hellige nadver.

2007: Udvalget bag Danmarks Eliteidræts-kanon beslutter, at Bjarne Riis skal fjernes fra kanonen, efter han i sidste uge indrømmede, at han var dopet, da han vandt Tour de France i 1996.
2005: Det svenske atomkraftværk Barsebäck lukker og slukker efter at have produceret strøm siden 1975. Beliggende kun 20 km fra København har værket affødt mange danske pro­tes­ter, og skiftende svenske regeringer er løbet fra mange løfter om afvikling.
1997: Storebæltsfærgen Dronning Ingrid sejler sin sidste tur Korsør-Nyborg. 
1975: ESA, det europæiske rumagentur, bliver oprettet.  
1970: Et jordskælv, der måles til 7,9 på Richterskalaen, rammer Peru. Byerne Yungay, Huaraz og Chimbote samt de omliggende landsbyer bliver fuldstændig udslettet. Mere end 70.000 mennesker dør og 600.000 bliver hjemløse. 
1968: Folketinget vedtager at indføre kildeskat fra 1970. 
1962: Adolf Eichmann, højtstående tysk Gestapomand under Anden Verdenskrig, bliver henrettet ved hængning i fængslet i Tel Aviv. Han er året før blevet kidnappet i Argentina og hemmeligt bragt til Israel, hvor højesteret har dømt ham ansvarlig for millioner af jøders død. 
1911: Det synkefrie passagerskib Titanic bliver søsat fra skibsværftet i Belfast, Nordirland. Efter klargøring sejler det i april året efter ud på sin første og sidste rejse. 

Sol op 04:47 sol ned 21:39

CO-SØFART KALENDER 

Ole Philipsen - Møde
Barno Jensen - Møde
Bjarne Mørup Olsen - SK Kongres
Anja Poulsen - SK Kongres
Christian Petersen - Bestyrelsesmøde
Kirsten Østergaard Jensen - Bestyrelsesmøde
Jens Fage-Pedersen - skibsinspektioner


 

FRA MEDIER

Pirateri

Esbern Snare kan ikke sejle hjem
Selv om der truffet politisk beslutning om, at Esbern Snare skal returnere til Danmark, så kan det i øjeblikket ikke lade sig gøre, da der fortsat befinder sig 24 formodede pirater hvis skæbne er uafklaret. Piraterne blev taget til fange efter en ildkamp der kostede fire pirater livet.
Maritimedanmark.dk/SOK 30/5 11:58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11064

Søfartspris til danske piratjægere
Besætningerne på de danske orlogsskibe Esbern Snare og Absalon er blevet tildelt Danmarks Rederiforenings Søfartspris for deres indsats i Adenbugten mod de somaliske pirater. Rederiforeningen uddeler hvert år Søfartsprisen, og at den i år blev givet som en anerkendelse af indsatsen mod pirateri.
Transporttidende.dk 30/5 12:45, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/sfartspris_til_danske_piratjaegere/ 

Skibspræst: Krig kan være nødvendigt
Et tre måneder langt togt med krigsskibet Esbern Snare har rykket på orlogspræsten Anna Mejlhedes syn på krig. - Jeg er opvokset med, at krig er forkert, og var vist temmelig pacifistisk før, men det er jeg ikke mere. Fred kan købes for dyrt. Den fred, der accepterer uret, og at folk handler etisk uforsvarligt overfor hinanden, det er ikke en fred, det er en opgiven. Og jeg vil ikke være med til at give op, så vil jeg hellere kæmpe!, siger orlogspræsten. Risikoen for at komme i direkte kamp og såre eller dræbe nogen fylder også meget hos besætningen siger Anna Mejlhede - Det har jeg talt rigtig meget med dem om, det gør de sig mange tanker om. Det er ikke en samling krigsgale mennesker, vi sender afsted, selv om mange herhjemme fejlagtigt tror det.
Dr.dk 31/5 06:45, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/05/12/140250.htm

ICC: Internationalt tiltag nødvendig for at stoppe pirateri
International Chamber of Commerce (ICC) opfordrede mandag regeringerne til øjeblikkelig handling overfor piratvirksomhed ud for Somalias kyst. Opfordringen kom på det årlige International Transport Forum, der fandt sted i Leipzig, Tyskland den 25-27 maj. Sammen med redere og erhvervsorganisationer verden over, støttede over 20 direktører fra de vigtigste shipping og handelsvirksomheder op om ICC's Call for Action on Piracy.
Havneogskibsfart.dk/International Chamber of Commerce, 30/05, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=12157&Titel=Øjeblikkelige

Nye søfartslove forventes vedtaget onsdag
En lovpakke, der ændrer på nationalitetskravet for skibsfører på skibe under DIS samt forhøjer sømandsskattefradraget for søfarende i internationalt fart uden for DIS, forventes vedtaget i Folketinget i morgen - onsdag den 1. juni. Lovforslaget medfører, at 60% af skibene i DIS skal have en skibsfører fra Danmark eller et andet EU land. Den ventede forhøjelse af sømandsskattefradraget til 105.000 kr. vil blive gældende i EU/EØS og resten af verden for skibe over 500 bruttotonnage ton.
Maritimedanmark.dk, 30/05, 14:52, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11061

Mærsk
Udsætter renteforhøjelse på Asien-Europa ruten
Maersk Line udskyder rateforhøjelsen på USD 500 pr 40-fods container som oprindeligt var planlagt den 1. juni til 1. juli. Der var ingen meddelelse om satser fra Asien til Middelhavet, som også forventes at stige med 500 $ per FEU den 1. juni.
Havneogskibsfart.dk/Ifw-net.com, 30/05, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=12156&Titel=Mærsk

Semco Maritime bryder ordretørken
Efter to år med afmatning i den internationale energisektor har Esbjergs største offshorevirksomhed - Semco Maritime - i det første kvartal opnået en række vigtige ordrer inden for både olie, gas og offshore-vind, der understøtter målet om en vækst i omsætningen på 20% i år. Blandt andet har Semco lige vundet instrumentaliseringsdelen af transformerstationen til Danmarks største havmøllepark, der skal anlægges ud for Anholt.
Jv.dk, 31/05, 03:42, http://www.jv.dk/artikel/1129692:Business--Semco-Maritime-bryder-ordretoerken

Ærø-færgerne bliver flydende kunstværker
Ærø blev i går kåret som én af de tre vindere i DR-konkurrencen "Vores kunst", hvilket betyder at Ærø-færgerne nu skal udsmykkes med dyr kunst. Statens Kunstfond giver 1,3 mio. kr. til kunstværket, Ærø Kommune støtter projektet med 200.000 kr. og Erhvervs- og Turistkontoret garanterer for 200.000 kr.
Fyens.dk, 31/05, 08:12, http://www.fyens.dk/article/1860129:AEroe--AEroe-faar-et-flydende-kunstvaerk

Nye regler om skibes bygning og udstyr
Fra den 1. august vil en ny udgave af regelsættet 'Meddelelser B' træde i kraft. Den reviderede udgave af bekendtgørelsen lægger sig tæt op ad det løbende arbejde, som sker i FN’s søfartsorganisation, IMO og i EU. De nye regler omfatter ”funktionsbaserede skibskonstruktionsstandarder”, de såkaldte ”Goal-Based Standards” (GBS), hvor IMO tager skridt mod en innovationsfremmende regulering af skibsfarten. GBS, der i starten vil gælde for olietankskibe og bulkskibe betyder, at skibe fra 2016 nybygges ud fra et sæt overordnede funktionelle krav, der skal opfylde en række sikkerhedsmæssige kriterier og skal designes og bygges i henhold til GBS ud fra målsætninger om at mindske risikoen for skibsulykker eller forurening af havmiljøet.
Det er første gang i sin historie, at IMO fastsættelser standarder for skibes konstruktion, som tidligere har ligget f.eks. hos klassifikationsselskaberne.
Du kan læse en mere detaljeret gennemgang af de nye regler her:
Sofartsstyrelsen.dk, 30/05, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/.aspx

Marinehjemmeværnets kutter hjælper raketbyggere på Bornholm
Når raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals opsender deres raket øst for Bornholm, sker det i tæt samarbejde med Marinehjemmeværnet på Bornholm. Værnet har deltaget i den operative planlægning og vil bistå med patruljefartøjet 'Hjortø'.
Hjemmeværnsflotillen deltog i september også ved det første opsendelsesforsøg, der ikke lykkedes på grund af en teknisk fejl. Opsendelsen er planlagt i perioden fra den 1. – 15. juni, og alle tilladelser fra relevante myndigheder er på plads.
Bornholm.nu, 30/05, 09:01, http://bornholm.nu/?Id=36170

Jinhui venter ikke snarlig balance i tørlastmarked
Udbuddet af skibe er stadig for stort til, at man skal gøre sig forhåbninger om, at der er en bedring på vej af det globale tørlastmarked mener det norsknoterede rederi Jinhui Shipping. I de største skibstyper er ubalancen mellem udbud og efterspørgsel stor. Det skyldes ifølge Jinhui, at de store skibe kun sejler med jernmalm og kul, hvilket gør dem mindre fleksible.
Epn.dk 31/5 07:56, Finans http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2448331.ece

Flertal sagde nej til ekstra studiepladser
Op mod 200 studerende, der søger ind på maskinmesteruddannelsen til august, risikerer at få et nej til drømmestudiet. Det sker efter, at et forslag om at oprette yderligere studiepladser i år blevet stemt ned i Folketinget. Forslaget opnåede 48 stemmer, men det var ikke tilstrækkeligt. Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stemte imod med samlet 61 stemmer.
Martimedanmark.dk/Maskinmestrenes Forening30/5 12:57, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11065

BALTIC DRY INDEX
1.474 (+7) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,31/05, http://www.dryships.com/pages/report.asp

 


Dansk luksusbåd til Dubai gik konkurs
To iværksættere skabte en luksusbåd i Assens, der skulle eksporteres til Dubai, men finanskrise, samarbejdsproblemer og en konkurs har nu kuldsejlet projektet. Båden, skulle fragte folk fra fastlandet ud til deres luksusyachts, er aldrig blevet solgt til de rige kunder i Dubai og Abu Dhabi. Båden ligger i dag hos en forhandler i Dubai og repræsenterer en værdi af tre-fire mio. kr.
Erhvervabladet.dk, 31/05, 08:04, http://www.erhvervsbladet.dk/underholdning-og-turisme/dansk-luksusbaad-til-dubai-gik-konkurs

Kæmpeskole på kunstig ø ved Århus Havn
Det nye Navitas-projekt til 800 mio. kr. skal være Danmarks nye centrum for energiteknologi og får et samlet areal på 38.000 kvadratmeter. Konsortiet bag opførelsen omfatter Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Aarhus Maskinmesterskole, Incuba Science Park samt Aarhus Kommune. Når byggeriet står færdig i 2014, får over 2.500 studerende, undervisere, forskere og en række virksomheder deres daglige gang i den stjerneformede ikonbygning i den østlige ende af Aarhus Havn.
Tv2oj.dk/Ritzau, 30/05, 23:10, http://www.tv2oj.dk/artikel/68640:Aarhus--Kaempeskole-paa-kunstig-oe?rss

Prosa-konflikt med CSC er alligevel ikke afværget
Den overenskomstaftale, som it-koncernen CSC og fagforeningen Prosa præsenterede torsdag, ser nu ud til at være spildt arbejde. På et medlemsmøde mandag besluttede Prosa-medlemmerne, at aftalen ikke skal sendes til urafstemning. CSC Danmark A/S har indbragt sagen for Arbejdsretten og vil nu tiltræde en IT-overenskomst med HK, når man har fået rettens ord på, at man er frigjort fra aftalen.
Politiken.dk/Ritzau, 30/05, 19:48, http://politiken.dk/erhverv/ECE1295933/prosa-konflikt-med-csc-er-alligevel-ikke-afvaerget/

17 mia. i opsparet efterløn forventes udbetalt i 2012  
Hver tredje af de der har betalt ind til efterløn, vil have pengene i hånden og alene i 2012 forventer Finansministeriet, at der vil blive udbetalt 17 mia. kr. på den konto. Det forventes dog også at give lidt tilbage i statskassen, fordi folk omsætter pengene til forbrug og flere betaler ind til pensionsopsparinger som beskattes.
I dag udgives endnu et kapitel om den danske økonomi, når Vismændene udkommer med deres halvårlige rapport.
Avisen.dk, 30/05, 13:14, http://avisen.dk/17-mia-venter-utaalmodige-efterloennere_147168.aspx

Vil forbyde slidte jeans
Det er farligt at give jeans det slidte look, der opnås ved at sandblæse stoffet. Derfor har H&M, Levi's og danske Bestseller sammen med Det internationale forbund for arbejdere i tekstil- og lædervareindustrien, ITGLWF, udsendt en fælles appel om et globalt forbud. Arbejdere i lande som Tyrkiet, Kina og Bangladesh lider af den uhelbredelige lungesygdom silikose. Alene i Tyrkiet anslås det, at mindst 4000 vil blive ramt af sygdom. Tyrkiet forbød sandblæsning af jeans i 2009.
Dr.dk, 30/05. 12:14, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/05/30/121351.htm

UGEBREVET A4 NR. 20
Indhold:
Boligfradrag kommer til at koste det dobbelte
Nej tak til elite-folketing
Ansatte stavnsbindes med klausuler
Vælgere bryder sig ikke om dobbeltmandater
DF er danmarksmester i symbolpolitik
Selskabsskat på fortsat nedtur i EU
Finanskrisen afslører danskeres snyd og bedrag
Den forklædte skattelettelse
Danmark har brug for en ny nationalidentitet
Vismænd skal være mangfoldige

Konjunktur og arbejdsmarked uge 22
Indhold:
- Markant fald i bruttoledigheden på 2.900 personer i april 2011 
- Jobcentre anbefaler ofte brancheskift
- 9 ud af 10 sygedagpengemodtagere modtager opfølgningssamtale til tiden
- OECD: Den private sektor vil drive væksten i Danmark
 Knap hver tredje beskæftiget arbejder mere end 37 timer om ugen
- Bruttoledigheden faldt for alle aldersgrupper i april 2011
- Bilsalget ligger forsat på et højt niveau, trods fald i april
Bm.dk 30/5, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2011/

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 512,25 DKK
100 Euro = 735,54 DKK
Danske Bank,31/5,http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 47.560 (-680)
APM B-aktie: 49.360 (-520)
D/S Norden: 182.50 (-0,50)
Torm: 27.92 (+0,17)
DFDS: 447 (0)
Mols-Linien: 19.10 (+0,30)
Børsen, 31/5, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html

(Barno/MohniJoy)


 


 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX