*Live piracy report
*Vagter skød dansk skib fri af piratangreb
*Spanien tillader brug af maskingeværer
*Ukrainsk sømand sigtes efter grundstødning ved Rødby
*Nye færgesonderinger på Samsø
*40 millioner i støtte gav 147 nye fiskere
*Arbejde i lukkede rum på skibe skal være mere sikkert
*Danmark presser på for klare rammer for transport af farligt gods på bilfærger
*DFDS Update:
*er er alle de nye ministre
*Dagen er formentlig opkaldt efter Mechtild, en from tysk kvinde fra Magdeburg, som døde i slutningen af 1200-tallet.
1906: Under en radio-konference i Berlin bliver det vedtaget at anvende "SOS" som internationalt nødsignal fra juli 1908, hvorefter det afløser det hidtidige "CQD".
1952: Storbritannien foretager sin første atombombe-sprængning over havet ud for Vest-Australien.
1965: Che Guevara forlader sin ministerpost i Cubas regering, og drager først til Congo og senere til Bolivia for at kæmpe for revolutionen. Han myrdet senere af militæret i Bolivia.
1967: Dansk Undergrunds Consortium (DUC) finder naturgas i Nordsøen, men er usikre på om det er rentabelt at udvinde den.
1990: Den første danske hjertetransplantation foretages af den svenske kirurg Gösta Pettersson på Rigshospitalet i København.
1990: De to Tysklande genforenes ved midnat mellem den 2. og 3. oktober, 11 måneder efter murens fald. Næsten 1 million mennesker er samlet ved rigsdagsbygningen i Berlin, hvor de er vidne til et gigantisk festfyrværkeri.
1991: Den farvede sydafrikanske forfatter, Nadine Gordimer, tildeles Nobelprisen i litteratur.
1995: Den amerikanske sportsstjerne O. J. Simpson bliver frikendt for mordene på sin ekskone og hendes ven.
2003 - Dansk Sprognævn accepterer kritikken af "det nye komma" og indstiller til kulturministeren, at det afskaffet og erstattes af et "enhedskomma", baseret på det grammatiske komma tilknyttet enkelte valgmuligheder.
Sol op 07:20 Sol ned 18:47
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Fri
Jens Fage-Pedersen - ITF/ILO kursus i Torino
Henrik Mikkelsen - Medsejlads Pearl
FRA MEDIER
Pirateri
Live piracy report
354-11
02.10.2011: 0901 UTC: Posn: 16:06.33N-062:47.60E, around 500nm east of Salalah, Oman (Off Somalia).
Et skib observerede et skiff nærme sig. Kaptajnen startede alarmen og det meste af besætningen gik i citadellet. Da skiffen kom nærmere affyrede det bevæbnede sikkerhedsteam et advarselsblus, men skiffen fortsatte mod skibet. Skibet affyrede advarselsskud tættere og tættere på fronten af skiffen og det resulterede i af skiffen sagtede farten. Skiffen sejlede igen mod skibet og affyrede en RPG som heldigvis eksploderede i vandet. Da sikkerhedsteamet igen affyrede skud mod skiffen opgav de angrebet og sejlede væk.
353-11
02.10.2011: 0350 UTC: Posn:03:50.1N-056:23.4E, around 650nm ExN of Mogadishu,Somalia.
En kemikalietanker observerede et moderskib sende to skiffer afsted. Kaptajnen startede alarmen og al besætning undtaget sikkerhedsteamet gik i citadellet. Da skifferne nærmede sig affyrede sikkerhedsteamet advarselsskud, skiffen affyrede derefter en RPG mod tankeren, men skiffen var heldigvis for langt væk. De afbrød derefter angrebet.
352-11
30.09.2011: 2300 LT: Posn: 10:13.55N - 107:04.04E, Vung Tau Outer Anchorage, Vietnam.
Pirater bordede et containerskib der lå for anker. Besætningen opdagede det ikke før en man så at låsene til deres stores var brudt op. Myndighederne blev kontaktet, og efter en gennemgang opdagede man, at der var stjålet skibstores.
351-11
29.09.2011: 0505 UTC: Posn: 09:24N - 013:43W, Conakry Anchorage, Guinea.
10-12 bevæbnede pirater bordede et skib der lå for anker. Besætningen blev overfaldet og flere kom til skade. Piraterne stjal penge fra skibet og besætningen samt besætningens personlige ejendele. Havnemyndighederne blev kontaktet, men der kom intet svar.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Vagter skød dansk skib fri af piratangreb
Somaliske pirater angreb i går det danske skib 'Torm Republican', der var på vej fra Taiwan til Port Suez og befandt sig i den sydlige del af Det Arabiske Hav mellem Indien og Somalia. Piraterne åbnede ild mod besætningen på skibet, men da de 4 bevæbnede britiske vagter om bord afgav varselsskud, trak piraterne sig tilbage og opgav angrebet. Ingen af de 22 besætningsmedlemmer på skibet - alle fra Indien - kom noget til, og skibet blev heller ikke skadet og vil fortsætte sin planlagte rute som hidtil.
Politiken.dk/Ritzau, 30/09, 13:06, http://politiken.dk/erhverv/ECE1409153/vagter-skoed-dansk-skib-fri-af-piratangreb/
Spanien tillader brug af maskingeværer
Spanien tillader nu, som den første flagstat, at spanske skibe kan medbringe våben af svær kaliber, som led i bekæmpelsen af pirateriet ud for Afrikas Horn. Den spanske beslutning er blevet mødt med stor skepsis fra de sikkerhedsfirmaer, der stiller bevæbnede vagter til rådighed for spanske handelsskibe.
Maritimedanmark.dk/Lloyds List, 02/10, 08:00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12006
Ukrainsk sømand sigtes efter grundstødning ved Rødby
Det knap 100 meter langt fragtskib 'Baltiyskiy' er ankret op ved Rødby, efter at det grundstødte i nat - muligvis fordi styrmanden var fuld.'Baltiyskiy' har forbud mod at sejle videre, før bunden er blevet undersøgt nærmere af dykkere. Styrmanden er sigtet for at overtræde lov om sikkerhed til søs ved dels spritsejlads, dels at være grundstødt. 'Baltiyskiy' var på vej mod Riga med en last maskiner.
Politiken.dk/Ritzau, 30/09, 13.43, http://politiken.dk/erhverv/ECE1409202/ukrainsk-soemand-sigtes-efter-grundstoedning/
Nye færgesonderinger på Samsø
Samsø Kommunes udvidede trafikudvalg var samlet i 3½ time onsdag den 28. september og Økonomiudvalget fik mange bud på forhold som skal tænkes med i udbudsmaterialet. I alt 80 forskellige indlæg foruden indspark fra kommunaldirektøren og færgekonsulenten Peter Schrøder Jeppesen. Øens store vognmand - Søren Peter Kjeldahl - anbefalede kommunen at etablere eget rederi så snart som muligt og overtage besejlingen i resten af kontraktperioden. Men Borgmesteren afventer udfaldet af udbuddet på Bøjden-Fynshav inden en eventuel genoptagelse af forhandlinger med Danske Færger om indsættelsen af 'MF Samsø'. Om udfaldet af dette udbud har indflydelse på arbejdet for et kommunalt rederi er endnu uvist.
Trafikstyrelsen har igen været på Samsø og køreplanen ligger klar for en samlet udbud af både øst og vestruterne i samarbejde med Trafikstyrelsen. Der er afsat flere måneder i foråret til politiske overvejelser inden udbudsbekendtgørelsen bliver udsendt til sommer 2012 og udbudsmaterialet skal ligge klar til udsendelse den 1. august 2012 og kontraktindgåelse sker i marts 2013. Trafikstyrelsen synes godt om ideen med en ny havn ved Ballen på østsiden af Samsø, men det kan ikke blive aktuelt på så kort tid og derfor kan tages højde for muligheden ved at indskrive det i udbudsmaterialet. Trafikstyrelsen ytrede dog ingen ønske om at bygge eller medfinansiere sådan en havn og kravene til nyt infrastruktur.
Nogle af de første krav til Vestruten (Hou - Sælvig) er klar: at sejltiden må maksimum være en time og en reservefærge behøver ikke at ligge på Samsø, da det tager mindst 12 timer at indkalde mandskab uanset hvor skibet ligger. Mårup – Skødshoved-ruten afventer konkrete tilsagn i Syddjurs kommune og hænger sammen med budgetlægningen for 2012. De nødvendige investeringer på Samsø går ikke til spilde, hvis ruten ikke fortsætter, mens investeringerne i infrastruktur på Skødshoved giver kun mening hvis færgen sejler.
Samso.dk, 30/09, 12:04, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=6928
40 millioner i støtte gav 147 nye fiskere
Fra 2004 til 2009 har fiskeriuddannelsen fået over 40 mio. kr. i støtte fra EU og Fødevareministeriet, dertil kommer taxameter givet per elev på uddannelsen - i finansloven for næste år er afsat 3,6 mio. kr. til uddannelsens taxameter. Ifølge tal fra Søfartsstyrelsen er der uddannet 147 fiskere fra 2004 til 2009.
Folketidende/Ritzau, 03/10, 03:37, http://folketidende.dk/40-millioner-i-stotte-gav-147-nye-fiskere
Arbejde i lukkede rum på skibe skal være mere sikkert
IMO’s underkomité for transport af farligt gods, faste skibsladninger og containere har netop afholdt sit årlige møde (DSC 16) med deltagelse af Søfartsstyrelsen.Som et af hovedemnerne på mødet blev det besluttet at fremme viden og forståelse af farerne ved at begive sig ind i rum, som potentielt kan være mangelfuldt ventilerede, kan indeholde farlige dampe eller kan have et lavt iltindhold. Fremadrettet skal alle besætningsmedlemmer således instrueres i farerne ved adgang til de såkaldte lukkede rum. Samtidigt skal de besætningsmedlemmer, som har daglig gang i lukkede rum eller indgår i nødberedskabet for evakuering herfra, deltage i obligatoriske evakueringsøvelser fra lukkede rum mindst hver anden måned. Derudover blev en række ændringer til IMDG-koden formelt godkendt under mødet. IMDG-koden beskriver de internationale regler for transport af farligt gods. Endelig var der fokus på klare internationale regler for transport af bulkladninger, herunder særligt granuleret jernmalm, som har voldt visse problemer under søtransport.
Læs hele referatet fra mødet her... (http://www.sofartsstyrelsen.dk/regleroglove/Sider/Nyeregleromadgangtillukkederum.aspx)
Sofartsstyrelsen.dk, 30/09, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Arbejdeilukkederump%C3%A5skibeskalv%C3%A6remeresikkert.aspx
Danmark presser på for klare rammer for transport af farligt gods på bilfærger
Søtransport af farligt gods i Østersøområdet er et gennemreguleret område, hvor der gennem mange år har været et godt samarbejde landene i mellem. Dog har der været en vis usikkerhed om rammerne for, hvor mange passagerer der må være på passagerfærger, når der samtidig er farligt gods om bord. Ved en netop afholdt konference om transport på bilfærger for landene i Østersøregionen, fik Danmark – repræsenteret ved Søfartsstyrelsen – sat emnet på dagsordenen, og det lykkedes at opnå enighed om regler, som sikrer klarhed herom. Ændringerne indføjes nu i den såkaldte Østersø MoU-aftale, som danner grundlag for samarbejdet vedrørende passagerskibstrafik i regionen.
Få et overblik over andre emner på konferencen her... (http://www.sofartsstyrelsen.dk/regleroglove/Sider/Etoverblikoverandreemnerpåkonferencen.aspx)
Sofartsstyrelsen.dk,30/09, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Danmarkpresserp%C3%A5forklarerammerfortransportaffarligtgodsp%C3%A5bilf%C3%A6rger.aspx
DFDS Update:
The DFDS WAy i fremtiden
Stræber efter "Excellence"
THE DFDS WAY: Måden at arbejde i DFDS
Velkommen til REGINA SEAWAYS
Analyseperioden er forlænget
Sertica vedligeholder hele flåden
DFDS giver den "fuld gas"
Blåstempling og fine ord fra LMSA
SUECIA får kran til ARK-chartring
Perfect timing
Cykelfest på CROWN
Også feeststemte cykelcruises på PEARL
BALTIC DRY INDEX
1.899 (-14) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,30/09, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Her er alle de nye ministre
Helle Thorning-Schmidt har nu fordelt alle 23 ministerposter i den kommende regering og hele ministerlisten er nu sluppet ud til pressen. Regeringspartierne fordeler ministerposterne således i mellem sig:
Socialdemokraterne:
Helle Thorning-Schmidt - Statsminister
Bjarne Corydon - Finansminister
Morten Bødskov - Justitsminister
Mette Frederiksen - Beskæftigelsesminister
Christine Antorini - Børne- og ungdomsminister
Carsten Hansen - Minister for by, bolig- og landdistrikter
Nicolai Wammen - Europaminister
Nick Hækkerup - Forsvarsminister
Henrik Dam Kristensen - Transportminister
Mette Gjerskov - Fødevareminister
Karen Hækkerup - Socialminister
Radikale:
Margrethe Vestager - Økonomi- og Indenrigsminister
Morten Østergaard - Videnskabsminister
Christian Friis Bach - Udviklingsminister
Martin Lidegaard - Klima- og energiminister
Uffe Elbæk - Kulturminister
Manu Sareen - Kirke- og ligestillingsminister
SF:
Villy Søvndal - Udenrigsminister
Ole Sohn - Vækst- og erhvervsminister
Thor Möger Pedersen - Skatteminister
Astrid Krag - Sundhedsminister
Ida Auken - Miljøminister
Pia Olsen Dyhr - Minister for eksport og udenrigshandel
B.dk/Berlingske/Jyllands-Posten/TV 2/DR/Ekstra Bladet,02/010, 23:10, http://www.b.dk/politiko/her-er-alle-de-nye-ministre
Færre offentligt forsørgede
Der var 12.000 færre offentligt forsørgede i andet kvartal 2011 end samme kvartal året før, svarende til 1 %. Det betyder, at 841.900 personer nu er forsørget af det offentlige.
Dst.dk, 30/09, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR465.pdf
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 566,27 DKK
100 Euro = 757,22 DKK
Danske Bank,03/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 31.420 (-580)
APM B-aktie: 32.920 (-660)
D/S Norden: 153.90 (-2)
Torm: 7.06 (-0,62)
DFDS: 380 (0)
Mols-Linien: 14.50 (-0,20)
Børsen, 03/10, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)