* Hamborg-senat vil intensivere jagten på pirater
* Mærsk har fremgang fra 15,1% til 15,7% af verdens containermarked
* Bornholmerfærgen har glemt "den almindelige passager"
* "Leonora Christina" ville ikke "vågne" til morgen
* FOA vil ikke sætte arbejdstiden op
Dagen hedder ”Benjamin” efter den gammeltestamentlige patriark Jacobs yngste søn med Rakel. Den bedst kendte af hans 12 brødre er Josef.
1526: Den tyrkiske hær under Suleiman I besejrer ungarerne ved Mohacs.
1645: Hollandske indvandrere slutter fred med indianerne i New Amsterdam (nu New York)
1901: Hubert Cecil Booth patenterer den første støvsuger, som blot er en ”omvendt” udgave af en støvblæser.
1928: I Indien stiftes en liga til fremme af indisk uafhængighed.
1936: ”The blue ribbon” for at krydse Atlanten i rekordtid vindes af ”Queen Mary”.
1963: Der etableres ”en varm linie” mellem den amerikanske præsident og den russiske premierminister.
1966: I kulturrevolutionens Kina demonstrerer en halv million rødgardister foran Sovjetunionens Peking-ambassade.
1980: Den polske regering giver arbejderne ret til frie fagforeninger med strejkeret.
1987: USA indfører tvungen AIDS-test af alle indrejsende, som ønsker at bosætte sig i landet.
Sol op 06.12 sol ned 20.08
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – morgenmøde Dansk Metal, 09.30 møde
John Ibsen – morgenmøde Dansk Metal
Kirsten Ø. Jensen - MSSM Nyborg Strand
Christian Petersen – MSSM Nyborg Strand
FRA MEDIER
Pirateri
Hamborg-senat kræver større indsats mod pirater
Senatet i Hamborg opfordrer til at marinen sætter yderligere skibe ind i kampen mod pirateriet ved Afrikas Horn og Somalia. Senatet ønsker også at det tyske forbundspoliti kan sætte styrker på fragtskibene, fordi rederierne kan komme i knibe ved anvendelse af private vagtværn. Hvis en privat vagtmand skyder en pirat, kan det efter internationale søfartsregler få konsekvenser for kaptajnen.
TransportTidende, 29/8 14.33, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/hamborg_kraever_strre_indsats_mod_pirater/
IMB Piracy Report update
2978 06.55 UTC psn 12:30.25N 043:52.37E Adenbugten
Fem pirater i to skiffs bevæbnede med skydevåben nærmede sig en kemikalietanker. Kaptajnen slog alarm og besætningen mønstrede i sikret område. Da piraterne kom i en afstand af 15 meter fra skibet afgav sikkerhedsteam ombord advarselsskud og piraterne afbrød angrebet.
ICC Commercial Crime Services, 19/8, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Fjord Lines nye superfærger ikke klar til næste højsæson
De milliarddyre færger som bygges på polsk værft ventes ikke længere klar til næste sommer, men først fra oktober-fartplanen i 2012. Fartplanerne for sommeren 2012 tilbagejusteres derfor til de to eksisterende færger med ruterne:
”Bergensfjord”: Bergen-Stavanger-Hirtshals-Bergen (som i dag)
”Fjord Cat”: Kristiansand-Hirtshals 24/5-2/9.
Rederiet beklager.
Maritime Danmark/fvn.no, 30/8 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11730
Mærsk Line
Mærsk vinder markedsandele i containermarkedet
Efter seneste opgørelse har Mærsk Line nu en andel på 15,7% af containermarkedet, mod 15,1% ved målingen fra juni. Kapaciteten er på 2,46 millioner TEU ud af et totalmarked på 15,64 millioner TEU. Lige efter Mærsk Line kommer MSC med en andel på 13,0%. Tilbage i starten af 2006 havde Mærsk Line en andel på 18,2% af verdens containermarked før købet af P&O Nedlloyd.
Markedet vil fortsat være hårdt trængt. Der ventes kapacitetsvækst på 11,4% i 2011 og 9,5% i 2012, mens markedsvæksten forventes at blive 8,5% i 2011 og 11,2% i 2012.
Epn.dk/ritzau finans, 29/8 13.58, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2528917.ece
Ny rute
Fra 25. september etablerer Mærsk Line en ny rute mellem Ecuador, Spanien, Tyrkiet og Sortehavet. Rederiet lover at ruten ECUMED vil levere markedets bedste transittid, bedste kølecontainere og højeste pålidelighed. Der bliver een ugentlig afgang.
Euroinvestor, 29/8 13.26, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11780530
Vil spare 35% brændstof pr. TEU
Ifølge oplysninger fra Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering, vil Mærsk Line spare 35% brændstof pr TEU ved brugen af de nye Triple-E skibe. Daewoo har ordre på bygning af 20 af disse skibe for Mærsk til en samlet pris af ca. 20 milliarder kroner. Skibene leveres fra 2013-2015. Mærsk har en yderligere option på 10 skibe som udløber i december.
Maritime Danmark/Bloomberg News, 29/8 14.38, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11728
Israelsk containerrederi med fortsat underskud
Zim kom ud af 2. kvartal med et underskud på 68 millioner dollar mod et overskud på 3 millioner dollar i samme kvartal i 2010. Samlede underskud i første halvår af 2011 er på 179 millioner dollar. Underskuddet kommer på trods af at rederiet har øget antal transporterede containere.
Maritime Danmark/Euroinvestor.dk, 29/8 13.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11726
NYK-line transporterede færre containere
Det japanske containerrederi Nippon Yusen kunne konstaterede lavere fragtmængder til USA i juli end samme måned året før. I alt transporterede rederiet 62.000 TEU på den østgående rute, hvilket var 3% færre end juli 2010.
Euroinvestor, 30/8 07.09, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11781160
Herning Shipping har fået tilført 30 millioner
I forbindelse med at kapitalfonden Triton har overtaget kontrollen med tankskibsrederiet, er der givet en kapitalindsprøjtning på 30 millioner kroner. Alle medarbejdere fortsætter og med de vækstplaner som ligger foran, vil der formentlig blive ansat yderligere, udtaler Bengt Kjell fra bestyrelsen.
Maritime Danmark/Alt om Herning, 29/8 11.12, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11722
”Leonora Christina” ville ikke vågne i morges
Hurtigfærgen blev til morgen en halv time forsinket, fordi den ene af de fire motorer ”ikke var til at få ud af fjerene” skriver TV2/Bornholm. ”Hammerodde” ventede uden for havneindsejlingen på at få plads efter ”Leonora Christinas” afgang mellem 06.30 til 07.00, før det lykkedes at skubbe damen i fulde omdrejninger til en kuling mellem Bornholm og Sverige og tre meter høje bølger.
Jyllandsposten.dk, 30/8 08.00, http://jp.dk/indland/trafik/article2529603.ece
Bornholmerfærgen har helt glemt den almindelige passager
En læserbrevsskribent i BornholmsTidende mener rederiet allerede har glemt den almindelige bornholmske passager længe, og i virkeligheden helt siden natruten til København blev lukket. De eneste som i dag strides og bestemmer over afgangstidspunkterne er erhvervsinteresserne for producenter og turismen. I trafikkontaktrådet er det kun Bornholms Passagerforening som optræder som fortaler for andre interesser. Læseren mener man skal huske på "der lever stadig almindelige mennesker på Bornholm".
BornholmsTidende, 29/8
Verdens største sandpumper
Lørdag ankom rederiet Rohde Nielsens nye split-barge sandpumper til hjemhavnen Grenå. Jomfrusejladsen gik fra Peene-værftet ved Rostock. Bestyrelsesformand Jens Rohde Nielsen som stiftede rederiet for 42 år siden, var selv med på prøvesejladsen. Det er den største sandpumper nogensinde bygget, og den er bygget til præcis at klare de opgaver rederiet løser over hele verden med sine 36 skibe, udtaler Rohde Nielsen. Det familieejede rederi har 350 ansatte og sidste års omsætning var på 975 millioner kroner med plus 56 millioner på bundlinjen.
Maritime Danmark/amtsavisen.dk, 29/8 15.24, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11729
Rød regering kræver hurtig beslutning om Kattegat-bro
Nicolai Wammen (S) ønsker turbo på en beslutning om en Kattegat-bro, som han mener på alle måder vil være en fordel. S-politikeren opfordrer til at etablere netværk på tværs af partierne for at fremme forslaget om at gøre Samsø landfast med både Jylland og Sjælland, og opfordringen modtages positivt. Tom Behnke fra K pointerer dog at opfordringen er at sparke en åben dør åben, fordi netværket allerede eksisterer. Diskussionen om den faste forbindelse har pågået i årevis, og Folketinget har tidligere besluttet at det skulle være muligt at træffe en beslutning i 2013. Eneste parti som forud for analysen har erklæret sig 100% enige i etablering af en bro er Radikale Venstre.
Det forventes at tage syv år at bygge den 100 milliarder kroner dyre bro. Femern-broen er efter planen færdig i 2018, og hvis beslutningen træffes i tide kan arbejdskraften vandre direkte fra den ene byggeplads til den næste. Der mangler ikke politikere der støtter ideen, der mangler blot et beslutningsgrundlag.
Avisen.dk, 29/8 22.45, http://avisen.dk/roed-regering-saetter-turbo-paa-kattegat-bro_151298.aspx
Danske Havne vil udvikles for statskroner
I løbet af de næste par år skal danske havne udvikles for op mod en halv milliard kroner, og havneforeningen ønsker at staten betaler en tredjedel af regningen. Havneudviklingen vil sætte skub i væksten i en række lokale områder og gavne eksportvirksomhederne. Trafikforsker og professor ved Syddansk Universitet Jacob Kronbak mener der er god fornuft i forslaget.
Børsen, 30/8, vækstdanmark side 10-11
Danske Havne: valgmøde i Kalundborg Havn
Den 31. august afholdes valgmøde i Kalundborg Havn med deltagelse af 15 kandidater fra 7 partier. Mødet er offentligt og foregår på restaurant Gisseløre 15.30-17.00.
Danske Havne, 28/8, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Valgmøde+på+Kalundborg+Havn
BALTIC DRY INDEX
1.541 (-41) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 26/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp
FOA vil ikke sætte arbejdstiden op
S-SF-planen om 12 minutter ekstra har længe hængt i en rød snor, og nu melder FOA/Dennis Kristensen klart ud at forbundet er lodret modstandere af planen gennem opjustering af den generelle arbejdstid. Dennis Kristensen advarer samtidig en mulig kommende S-SF-regering mod at gennemtvinge en øget normalarbejdstid ved lov, som værende det værst tænkelige udgangspunkt.
Jyllandsposten/Berlingske, 30/8 06.47, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2529557.ece
Enhedslisten mener S vil svigte de ledige
Helle Thorning-Schmidt har talt for at kontanthjælpsmodtagere skal klippe hække og rydde op på strandene for deres kontanthjælp, men hvis kontanthjælpsmodtagerne skal arbejde for kontanthjælpen, skal der følge rettigheder med, mener Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Uden rettigheder skabes der et b-hold på arbejdsmarkedet. Rettigheder kan bl.a. være ret til at optjene dagpengeret og ret til ferie, som kontanthjælpsmodtagere ikke har i dag. Hvis det offentlige har opgaver som skal løses, så skal der oprettes rigtige job, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Berlingske.dk/ritzau, 29/8 22.32, http://www.b.dk/politiko/el-anklager-thorning-for-at-svigte-ledige
Ledig aktiveret i konkursramt firma med løntilskud
Københavns Jobcenter aktiverede en ledig murer i firmaet RTH-Byg som havde været konkurs siden 2005. Mureren blev fyret efter fire måneder og nåede at oparbejde et løntilgodehavende på 36.279 kroner. Firmaet hævede aldrig løntilskud og udstedte aldrig et ansættelsesbevis, hvilket jobcentret heller ikke tjekker. Jobcentret erkender fejlen og indrømmer at de burde have opdaget situationen ved tjek i myndighedernes CVR-register, som jobcentret bruger til at kontrollere firmaer.
3F-nyheder, 29/8 14.02, http://forsiden.3f.dk/article/20110829/NYHEDER/110829910/2140/NYHEDER
Politisk krav om undersøgelse af ministre i kviksølvskandalen
S, SF og Enhedslisten vil have undersøgt om beskæftigelsesministeren og hendes forgænger har begået lovbrud ved at skjule for høje kviksølvkoncentrationer. Professor Henning Jørgensen fra Københavns Universitet vurderer at de pågældende ministre kan have brudt ministeransvarlighedsloven. I juni 2011 oplyste Inger Støjberg at hun ikke reagerede på de høje målinger fra Kamstrup, "fordi hun ikke ville skabe unødig frygt".
3F-nyheder, 29/8 15.57, http://forsiden.3f.dk/article/20110829/NYHEDER/110829876/2140/NYHEDER
Industriens Pension ændrer system og overfører milliarder til pensionsopsparerne
Når Industriens Pension til næste år ændrer system til at bruge markedsrente, er der ikke længere brug for den fælles opsparing til at sikre en stabil rente. Opsparingen er i dag på 13 milliarder kroner og pengene udloddes til den enkeltes pensionsopsparing. Opsparingen modsvarer, på nuværende tidspunkt af, at den enkeltes pensionsopsparing vil blive forhøjet med ca. 20%. Ændringen sikrer samtidig at medlemmerne kan tage hele deres pensionsopsparing med hvis de skifter beskæftigelse og og skal med i en anden pensionsordning. Ændringerne sker pr. 1. december 2011.
Dansk Metal, 29/8,
http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/August/Milliarder%20paa%20vej%20til%20medlemmerne.aspx
Nordea varsler fyring af mere end 500 medarbejdere i Danmark
Mellem 500 og 650 varsles fyret i løbet af 2011 og 2012 i Nordea og en erhvervskommentar spår at flere banker må følge efter.
Business.dk, 29/8 12.53, http://www.business.dk/finans/web-tv-massefyringer-i-nordea
De ansatte er rystede og formanden for de ansatte i Nordea koncernens faglige organisation, Steinar Nichelsen, har udsendt en pressemeddelelse med manglende forståelse for annonceringen om samlet fyring af 2.000 i hele koncernen, på samme tidspunkt hvor Nordea er blevet en indbringende bank med fremragende ry i det finansielle marked. Han mener at Nordea glemmer at bankdriften også handler om at give kunderne ordentlig kvalitet. Hovedløse fyringer kan koste dyrt på længere sigt.
Business.dk/ritzau. 29/8 12.36, http://www.business.dk/finans/bankansatte-raser-nordea-fyrer-trods-massivt-overskud
Flere lukkedage i daginstitutionerne
Med 25 lukkedage i 2011 topper Holstebro Kommune på listen over kommunal brug af lukkedage i daginstitutionerne, og mange kommuner følger tæt efter. Generelt har kommunerne et øget antal lukkedage i 2011 til sammenligning med 2010, og kun enkelte har færre. Det store antal lukkedage er til stor gene for forældre og arbejdsgivere og modvirker den fleksibilitet arbejdsmarkedets parter har skabt.
Dansk Arbejdsgiverforening, 29/8, http://www.da.dk/
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 528,46 DKK
100 Euro = 758,12 DKK
Danske Bank, 29/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 32.520 (+1.220)
APM B-aktie: 33.860 (+1.320)
D/S Norden: 148,50 (+4,20)
DFDS: 394 (+10)
D/S Torm: 9,95 (-0,10)
Mols-Linien: 17,80 (0)
Børsen, 30/8
OleS