Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 3/1
Tor 3/1-2013 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

Ole Philipsen - ferie hele januar måned
John Ibsen - ferie til mandag d. 7/1
Susanne Holmblad - ferie til mandag d. 7/1

Sol op 08.40 sol ned 15.49

"Vækstmulighederne i vor del af verden er formodentlig udtømt i den forstand, at de faktorer, denne vækst har bygget på, er udtømte: først og fremmest det materielle masseforbrug", mener lektor Henrik Plaschke, nationaløkonom ved Aalborg Universitet.
Information 2/1, i serie baseret på enquete med deltagelse af 20 danske nationaløkonomer.
 

PIRATERI 

IMB Piracy Report update
295-12
17/12 12.54 UTC psn 03:44.09N 005:37.27E 40nm fra kysten, Nigeria
Tre pirater bevæbnede med automatvåben angreb og entrede en kemikalietanker. De stjal personlige ejendele fra besætningen og kidnappede kaptajnen, CO, 2/O, maskinchefen og et andet besætningsmedlem, hvorefter de forsvandt. Skibet afsendte SSAS og anmodede om assistance. Skibet og resten af besætningen i sikkerhed. Der afventes yderligere rapport.
ICC Commercial Crime Services, 2/1, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
 

Grundstødte "Kulluk"
Boreriggen "Kulluk" der grundstødte ved Alaska nytårsaften efter en dramatisk bugsering, har nu haft bjærgningseksperter fra den amerikanske kystvagt ombord til besigtigelse. Bjærgningsfolkene var ombord i tre timer. Riggen har 150.000 gallons dieselolie og 12.000 gallons smøreolie mv ombord, men der er endnu ikke tegn på udstrømning af olie eller andre skadelige vædsker. Helikoptere har også medbragt bjærgningsudstyr til riggen. Kritikken vælter ind fra miljøorganisationer og andre som påmindelse om hvor farlig olieefterforskning i de følsomme arktiske egne er.
Maritime Danmark.dk/2KTUU.com, 3/1 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17040

Coaster på afveje lukkede Storebæltsbroen
Natten til mandag var en coaster på kollisionskurs med Storebæltsbroen. VTS Storebælt observerede at coasteren havde kurs mod en af broens pyloner og forsøgte uden held at komme i kontakt med skibet. Storebæltsbroen blev lukket i ca. 10 minutter mens coasteren passerede. Efter passagen lykkedes det at komme i kontakt.
SOK, 2/1 09.23, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/CoasterpåafvejelukkedeStorebæltsbroen.aspx

Alarmerende mange ulykker ved skibsophugninger i Asien
I 2012 er mindst 15 arbejdere omkommet ved dødsulykker i forbindelse med ophugning af skibe i Bangladesh. Landet er sammen med Indien og Pakistan hjemsted for verdens største og farligste industrier. Reelt er ingen sikre på hvor mange ulykker der sker, fordi der ikke findes tilstrækkelige og troværdige statistikker fra området. Af omkring 1.000 oceangående skibe der årligt sælges til ophugning, ender 70% på strande i det sydlige Asien. EU-kommissionen vurderer at giftigt affald, herunder 3.000 ton asbest, hvert år eksporteres til det sydlige Asien alene fra EU-landene. I Bangladesh er omkring 20% af arbejdsstyrken i ophugningsindustrien under 15 år.
Shippingwatch.dk, 2/1 06.46

432.000 med Langelandsfærgen
Sidste år sejlede næsten en halv million passagerer og 165.000 biler med Langelandsfærgen på ruten mellem Tårs og Spodsbjerg. Det fremgår af en pressemeddelelse fra rederiet Færgen. Det pæne passagertal tilskrives indsættelsen af de nye færger "Lolland" og "Langeland". Sejlplanen i 2013 er uændret mens priserne stiger en smule, på baggrund af generelle prisstigninger.
Folketidene.dk, 2/1 13.03, http://folketidende.dk/artikel/432000-sejlede-med-langelandsfærgen

2012 værste år for tørlast siden 1987
Med et årsgennemsnit på 920 i 2012, har Baltic Dry-indekset haft det dårligste år i et kvart århundrede. Indekset stammer fra 1985. Indtjeningen er styrtdykket på grund af en markant overkapacitet i markedet. Antal skibe er steget med 36% i perioden 2009 til december 2012.
Euroinvestor/ritzau, 2/1 11.59, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2013/01/02/shipping-2012-var-det-vaerste-aar-siden-1987-for-toerlast-avis/12170729

Mærsk genåbner ruten AE-9 mellem Asien og Europa
AE-9 har været indstillet i 12 uger, men ruten er nu genåbnet således at Mærsk igen har seks ruter mellem Asien og Europa. AE-9 er den mindste af de seks ruter.
Business.dk/ritzau finans, 2/1 12.24, http://www.business.dk/transport/maersk-genstarter-asien-europa-rute

Målet er - simpelthen - vækst
Udtaler formanden for Danmarks Rederiforening, Carsten Mortensen, i sin nytårshilsen.
Danmarks Rederiforening, 2/1, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=743437

Søfartens Ledere - fagblad
Nr. 6-2012 - fra indholdet:
* Staten stævnet i DIS-skattesagen.
* Tema: Kompetencefond kan sikre Danmarks maritime kompetencer.
* En jungle af grønne løsninger.
* Bevæbnede vagter.
* Juleforberedelser på "Emma Maersk"
* Julepakkeriet i Tanjung Pelepas.
* Juleaften med aber og papegøjer på sidelinjen.
* Maritim sikring er et vilkår. Kommentar fra Kystdirektoratet.
* Portræt af faglig sekretær gennem 21 år - Per Gravgaard.
Søfartens Ledere, 2/1 11.13, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2013/1/soefartens-ledere-nr-6-2012-er-paa-gaden.aspx
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Bankerne sjakrer med renter til lediges gæld
En 37-årig magister der har strandet karrierer som postbud og lyrikforfatter bag sig, kæmper med en personlig gæld på op mod 500.000 kroner. Hans kone har en månedsindkomst på 20.000 mens han selv er på dagpenge. Det er ikke muligt at afdrage på al gælden, fordi en søn skal i dagpleje så han står til rådighed for arbejdsmarkedet. I løbet af et år hvor han ikke har afbetalt på bankgælden, er der løbet 12.000 kroner på i renter. Magisteren bebrejder kun sig selv den situation han står i, men han forstår ikke at renterne på hans gæld til banken hæves. Senest har han fået truet bankrenterne ned i Danske Bank fra 10% til 6%, da et familiemedlem truede banken med at fjerne sin konto.
Avisen.dk, 2/1 15.30, http://avisen.dk/danske-bank-straffer-ledig-rente-paa-12000_196796.aspx

Hver fjerde nedslidt afvises af kommunerne
Tal fra Ankestyrelsen viser at hver fjerde der søger om førtidspension på grund af "ondt i kroppen" og nedslidt, afvises af kommunerne. Der er helt klart tale om en stramning i kommunerne fortæller en socialrådgiver i 3F. Kommunernes Landsforening kan ikke forklare det stigende antal afslag, men henviser til nye regler hvorefter holdningen er, at førtidspension ikke er en god løsning. Men i så fald har kommunerne været for hurtigt ude af starthullerne, udtaler socialrådgiveren, fordi de nye regler først netop er trådt i kraft. Sammenlagt blev der tildelt 1.000 færre førtidspensioner i 3. kvartal af 2012 til sammenligning med samme periode året før.
Fagbladet 3F, 2/1 07.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/social-og-arbejdsmiljoe/8c901208a27f417e90192c62691abfb8-20130102-kommuner-afviser-hver-fjerde-med-ondt-i-kroppen

Flere fyringsrunder i 2013
Ifølge en konjunkturanalyse refereret i Børsen, er der udsigt til fyringer i syv ud af otte brancher i det kommende halve år. 35% af topcheferne forventer at skulle nedsætte antallet af ansatte og kun 17% mener de skal ansætte flere.
Business.dk, 3/1 08.27, http://www.business.dk/oekonomi/udsigt-til-flere-fyringer-i-2013

Virksomheder leder forgæves efter medarbejdere
I næsten 10.000 tilfælde har virksomheder i 2012 ledt forgæves efter medarbejdere. Jyllandsposten skriver at mens arbejdsløsheden stiger, stiger også antallet af job som ikke besættes. Efter en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen var der tale om 10.000 ubesatte jobs i 2012. Henrik Bach Mortensen fra Dansk Arbejdsgiverforening mener det er beskæftigelsessystemet der svigter. Der er ikke tale om jobs som rumfysikere og tilsvarende, men i høj grad ufaglærte jobs i f.eks. rengøringsindustrien. Verner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke mener undersøgelsen mangler at sætte fokus på hvad der går galt, og derfor er tæt på at være "landskadelig virksomhed, fordi den giver hele debatten en slagside".
Berlingske.dk, 3/1 04.40, http://www.b.dk/nationalt/10.000-job-kan-ikke-besaettes

De fem bedste lande at leve i
The Economist har rangordnet verdens lande efter hvor det er bedst at leve. De tre nordiske lande kommer alle ind blandt top 5:
1. Schweiz (8,22 point)
2. Australien (8,12 point)
3. Norge (8,09 point)
4. Sverige (8,02 point)
5. Danmark (8,01 point)
I 1988 var Danmark nummer 24 på listen. Rangordningen er lavet på baggrund af 11 parametre.
Jyllandsposten.dk, 2/1 12.38, http://jyllands-posten.dk/indland/article4966499.ece
 

SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG

De "stenede" også for 17.000 år siden
Nye fund afslører at øldrikkeri ved festlige lejligheder kan føres tilbage til stenalderen. Arkæologer beskriver således fundet af resterne af et 11.000 år gammelt ølbryggeri i Tyrkiet. Spørgsmålet om det oprindelige formål med korndyrkning bliver nu seriøst stillet: handlede det om at brygge øl eller om at fremstille brød? De aktuelle fund af et tyrkisk bryggeri på Cypern, tolkes af arkæologer sådan, at der for at motivere til kollektivt arbejde blev indbudt til fest med rigelige mængder øl.
Jyllandsposten.dk, 2/1 09.56, http://jyllands-posten.dk/kultur/historie/article4966142.ece

Få nogle deller og lev lidt "længere"
Det er farligt at være fed, men nye beregninger viser at man lever "længere" med nogle deller hist og pist på kroppen. Det er amerikanske forskere der har forsket i sundhedsundersøgelser fra hele verden. Tilsammen rummer undersøgelser tal for 2,8 millioner mennesker. Samkøringer af undersøgelserne viser at personer som er "overvægtige" har 6% mindre risiko for at dø i en given periode, til sammenligning med personer i kategorien "normalvægtige". Med BMI på mellem 30 og 35 er dødsrisikoen fem procent mindre, mens en BMI på mere end 35 giver 29% højere dødelighed end blandt normalvægtige. Hvorfor de lettere overvægtige lever "længere" har forskerne forskellige bud på.
Berlingske.dk, 2/1 19.03, http://www.b.dk/nationalt/en-lille-delle-forlaenger-livet 



BALTIC DRY INDEX
698 (-1) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 2/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 41.840 (+1.800)
APM B-aktie: 44.480 (+1.880)
D/S Norden: 167,50 (+4,40)
Torm: 1,89 (+0,14)
DFDS: 262 (+6,50)
Mols-Linien: 15,40 (+1,60)
Berlingske Tidende, 3/1

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 577,99 DKK
100 Euro = 759,08 DKK
Danske Bank, 3/1, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx


 

 

SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX