CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - 11.00 møde med Færgen.
Kirsten Østergaard - 11.00 møde med Færgen.
Ole Strandberg - 12.00 til bisættelse.
Hanne Hansen - arbejder hjemme.
Kontoret er lukket fredag d. 30/3. Alle til møde ude af huset.
DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT
1638: Den svenske koloni Ny Sverige oprettes på den amerikanske østkyst (i dag staten Delaware).
1795: Ludvig van Beethoven debuterer som pianist som 24-årig.
1798: Republikken Schweiz dannes.
1799: New York vedtager en lov, der gradvist skal afskaffe slaveriet i delstaten.
1827: 20.000 deltager i Ludvig van Beethovens begravelse i Wien.
1973: De sidste amerikanske soldater forlader Sydvietnam.
1924: Orlogsværftet deles til en militær kommando "Flådestationen" og et under marineministeriet sorterende civilt skibsværft.
1994: Inspektionskutteren "Mallemukken" overdrages vederlagsfrit til Estland og får navnet "Ahti". Det blev dermed det første danske orlogsskib, der er foræret til et andet lands marine.
Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/29._marts
SOK, http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/Maerkedage/mar/Pages/default.aspx
Sol op 06.26 sol ned 18.12
"USA viser vejen til chefers herlighed. Nyeste statistik viser, at ud af de 280 milliarder dollar, som amerikanske lønninger i 2010 steg med, gik de 97 procent til den ene øverste procent af indkomstmodtagerne. Nemlig husstande med mere end 352.000 dollar i lønposen".
Information, 28/3, bagsiden
PIRATERI
Flådestyrker skygger kapret fragtskib
Maldiviske og indiske flådestyrker skygger det iranske fragtskib "Eglantina" der er kapret af somaliske pirater i nærheden af Maldiverne. Foreløbig afventer flådestyrkerne situationen og har afholdt sig fra at borde skibet. Maldiverne har tidligere anholdt 37 somaliske pirater som sejlede rundt i nærheden af øgruppen. Sri Lanka har anholdt et ukendt antal pirater.
Maritime Danmark/AFP, 28/3 16.20, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13886
EU-konference onsdag om bekæmpelse af pirateri
Onsdag afholdes en konference i Bruxelles under det danske EU-formandsskab med fokus på de problemer pirateriet skaber for søfarten og de søfarende ved Somalia og i Det Indiske Ocean. Der håbes på enighed om langsigtede mål og ikke mindst om hvordan skibene bedst beskyttes.
Maritime Danmark/Erhvervs- og vækstministeriet, 28/3 12.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13879
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen, finder EU's indsats på området alt for sløj. Mens antallet af vellykkede kapringer falder, betyder piraternes desperation at vi er inde i en ond cirkel hvor rederiernes udgifter til piratforholdsregler stiger. Det handler om at øge stabiliteten i de afrikanske lande påpeger vicedirektøren.
Hvis pirateriet ved Afrikas Horn eskalerer, kan det på et tidspunkt forhindre transport af olie fra de arabiske lande til Europa, påpeger Jan Fritz Hansen. Venstres repræsentant i Europaparlamentet Anne Jensen mener vi symptombehandler uden at tage fat om ondets rod.
Børsen, 29/3
Moderskib opbragt
ESPS "Patino" fra EUnavfor lokaliserede den 26. marts en yemenitisk indregisreret dhow som blev set som et muligt moderskib for pirater. Dagen forud havde et fragtskib rapporteret angreb fra to skiffs. Da "Patinos" helikopter ankom til dhow'en blev det observeret at formodede pirater entrede dhow'en fra en skiff. Der blev givet besætningen klarmelding til at borde dhow'en. Efterfølgende blev 14 formodede pirater overgivet til EU's styrker og to besætningsmedlemmer frisat. Dagen efter blev dhow'en og de to besætningsmedlemmer overleveret til den yemenitiske marine.
EUnavfor, 28/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/eu-naval-force-ensures-pirate-action-group-is-incapable-of-further-crime/
Pirater stoppet
FS "Aconit" fra EUnavfor har stoppet en gruppe formodede pirater som mistænkes for at have angrebet et tankskib ca. 400nm fra den somaliske kyst. Tankskibet blev angrebet den 26. marts hvorefter "Aconit" blev dirigeret til positionen. De formodede pirater blev hurtigt lokaliseret i et moderskib som trak en skiff efter sig. Med henblik på at skjule deres identitet formodes det at piraterne har sænket skiff'en og smidt våben og entringsstiger overbord. Ti mistænkte pirater er overført til fregatten og senere efterladt til at sejle ind til kysten med tilstrækkelig vand.
EUnavfor, 28/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/would-be-pirates-captured-by-european-naval-forces/
BIMCO har udarbejdet standard-kontrakt for bevæbnede vagter
Rederiorganisationen har udarbejdet en standardkontrakt det gælder for bevæbnede vagter på fragtskibe. Kontrakten som hedder GUARDCON er udarbejdet for at imødekomme et voksende behov.
Søfart, 28/3 15.06
IMB Piracy Report
097-12
4/2 03.00 LT psn 03:23.24N 099:27.53E Jetty No 3 MNA, Kuala Tanjung, Indonesien
To røvere bevæbnede med lange knive entrede en bulkcarrier langs kaj og under lasteoperationer. Røverne trængte ind i maskinrummet. Vagthavende motormand observerede røverne og forsøgte at aktivere alarmen, men røverne truede ham med kniv og bandt hans arme. Røverne brugte motormanden som gidsel og forsvandt over dækket med stjålne skibsejendele. Der blev slået alarm og myndighederne informeret.
096-12
28/3 psn 06:18.50N 050:13.04E ca. 115nm NE for Hobyo, Somalia
En fiskerbåd er rapporteret kapret og 15 besætningsmedlemmer taget som gidsler. Fiskerbåden var rapporteret tæt ved den somaliske kyst. Nærmere afventes.
095-12
26/3 03.30 UTC psn 07:00N 069:45E ca. 200nm SW for Minicoy Island
Bevæbnede pirater kaprede en bulkcarrier. Piraterne tog 23 besætningsmedlemmer som gidsler og sejlede skibet mod den somaliske kyst. Nærmere afventes.
ICC Commercial Crime Services, 28/3, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark overskrifter 29/3 09.00 - 28/3 08.30:
* Ny havnedirektør i Frederikshavn - 29/3 08.42
* Maersk hæver containerrater til Asien - 29/3 08.21
* Fragtskib rammer jernbanebro i Aalborg - 29/3 07.00
* Flådestyrker skygger kapret skib - 28/3 16.20
* BIMCO offentliggør Guardcon kontrakt - 28/3 17.13
* 50 DTU studerende til stabelafløbning - 28/3 16.48
* Dødsulykke på kommende søfartsmuseum - 28/3 15.23
* Flamme risikerer at antænde gassky - 28/3 14.27
* Myndigheder og rederier drøfter sikkerhed (Arktis) - 28/3 14.12
* CMA CGM udvider samarbejde - 28/3 13.59
* Ny lov skal tydeliggøre ansvarsfordeling - 28/3 13.09
* Eldrup: Jeg overtrådte ikke nogen regler - 28/3 12.58
* Dansk formandskab vil bekæmpe pirateri - 28/3 12.06
* Hempels salg runder en milliard euro - 28/3 11.18
* Pensionist vil bjærge spøgelsesskib - 28/3 11.11
* Danske Havne vil tiltrække mere gods - 28/3 10.01
* Kun et containerskib kontraheret i år - 28/3 08.42
* Semco Maritime sikrer ordrer til 150 millioner kroner - 28/3 09.35
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart overskrifter 15/3 09.00 - 14/3 08.00:
* To bydere tilbage foran rekordbjærgning - 29/3 08.42
* Ny chef i Frederikshavn - 29/3 08.13
* Containerskib sejlede ind i Limfjordsbroen - 29/3 08.10
* Stor konference om Østersøen - 28/3 17.32
* BIMCO klar med vagt-standard - 28/3 15.06
* Pæne ord om arktisk sikkerhed - 28/3 13.33
* Århus-København på 45 minutter (vandflyver) - 28/3 13.22
* Fregatten Jylland skal atter under tag - 28/3 13.14
* Danske Havne: Ny havnelov skal give bedre og mere effektive havne - 28/3 08.00
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN
Påsejling af jernbanebro i Limfjorden tæt på katastrofe
Omkring kl. 22.30 onsdag aften påsejlede et finsk containerskib jernbanebroen over Limfjorden mellem Ålborg og Nørresundby. Broen fik svære skader og eksperter mener der vil gå et halvt år før den igen kan tages i brug. Omkring et minut før påsejlingen kørte et tog fra Ålborg til Lindholm over broen. Var det sket samtidig med påsejlingen kunne toget været afsporet og kørt i vandet.
Baggrunden for påsejlingen antages at være kommunikationsbrist mellem skibet og brovagten. Kaptajnen konstaterer at broen ikke er slået op, slår fuld bak, men for sent. Politiet har konstateret at kaptajnen var ædru. DSB har sat busser ind mellem Ålborg og Lindholm (og rejsetiden er forlænget med en halv time).
Politiken.dk, 29/3 08.00, http://politiken.dk/indland/ECE1583160/politi-broulykke-kunne-vaere-endt-i-katastrofe/
Den russiske berusede kaptajn slipper for fængsel
Promillen var noget under to da en russisk kaptajn torsdag i sidste uge sejlede et tankskib på en sandbanke i Øresund. Ifølge anklageskriftet skal kaptajnen betale en bøde og frakendes retten til at føre skib i et år. Sagen kommer for Københavns Byret til efteråret.
Sn.dk/ritzau, 28/3 20.23, http://www.sn.dk/Russisk-spritkaptajn-slipper-for-faengsel/Danmark/artikel/190960
Mærsk Line hæver igen rater
Efter en meddelelse 22. marts om at rederiet har stoppet for booking af transporter fra Nordeuropa til Asien, meddeler rederiet nu at raterne hæves med 300 USD per TEU fra 1. maj.
Epn.dk/ritzau finans, 29/3 07.19, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2736940.ece
CSCL fik milliardunderskud
Det kinesiske containerrederi landede 2011 med et underskud på omkring 2,3 milliarder kroner (2,6 milliarder yuan). I 2010 var underskuddet før skat på 4,3 milliarder yuan.
Euroinvestor, 29/3 07.32, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/03/29/shipping-cscl-sejlede-milliardunderskud-hjem/11939077
Kattegat-ruten afviser der bliver priskrig
De to rederier, Kattegat-ruten og Mols-Linien, kommer i skarp konkurrence om turen over Kattegat, men Kattegat-ruten afviser det vil føre til priskrig på ruterne. Kattegat-ruten sætter hurtigfærgen "Dolphin Jet" ind fra slutningen af maj på ruten Århus - Sjællands Odde, og de erklærer at de prismæssigt vil lægge sig op ad Mols-Liniens priser. Indsættelsen af "Dolphin Jet" falder næsten sammen med Mols-Liniens indsættelse af verdens største katamaranfærge den 2. maj.
Jyllandsposten.dk, 28/3 16.11, http://jp.dk/aarhus/trafik/article2736269.ece
Amagerbanken af 2011 ejer 25% af Mols-Linien
I en fondsbørsmeddelelse oplyser rederiet at den del af Amagerbanken der er havnet i Finansiel Stabilitet, nu er indehaver af 25% af aktiekapitalen i rederiet.
Euroinvestor/ritzau finans, 28/3 16.45, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/03/28/mols-linien-amagerbanken-af-2011-ejer-nu-mindst-25-pct/11938709
Brændende platform
Olieboreplatformen Elgin i Nordsøen har en kraftig flamme over sig, og før den er slukket kan oliearbejdere ikke sendes ud for at stoppe lækagen. Over platformen befinder der sig en stor gassky som risikerer at antændes og det franske olieselskab Total vil ikke tage chancer. Selskabet håber lækken vil lukke sig selv.
Ingeniøren, 28/3 12.45, http://ing.dk/artikel/127998-flamme-risikerer-at-antaende-gassky-over-olieplatform
Færgen søger sommerafløsere til kundeservice i Rønne
Ansættelsesperiode 1. maj til ca. 1. september. Ansøgningsfrist 4. april.
Færgen, http://www.faergen.dk/danske-faerger-site/om-faergen/job-i-faergen/ledige-stillinger.aspx
Søsikkerhed i Arktis
Den 20. marts mødtes involverede parter for at tale om søsikkerhed i Arktis. Tilstede var repræsentanter for krydstogtsoperatørerne, Søfartsstyrelsen, Grønlands Selvstyre og Grønlands Turistråd. En række mulige sikkerhedstiltag blev drøftet, Mødet blev betragtet som et indledende møde til fortsat samarbejde med krydstogtsindustrien om søsikkerhed.
Søfartsstyrelsen, 28/3, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/SøsikkerhediArktispådagsordenen.aspx
Lovforslag for tilpasning som følge af ressortoverførsler
Erhvervsministeren har fremsat et lovforslag som tydeliggør ansvarsfordelingen mellem myndighederne vedrørende de maritime uddannelser og lodsområdet som følge af regeringens ressortoverførsler.
Søfartsstyrelsen, 28/3, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/NytlovforslagTilpasningersomfølgeafressort-overførslerpåuddannelses-oglodsområdet.aspx
Minerydning
Den nye danske minerydningskapacitet MCM Danmark foretog mandag i samarbejde med minedykkere fra Frømandskorpset, en minesprægning i Langelandsbæltet.
SOK, 28/3, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/MinerydningiLangelandsbælt.aspx
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
DR2's satireprogram A-Klassen - onsdage kl 20
Første afsnit rullede over skærmen onsdag aften kl 20.00-20.30 (8 afsnit). Forskellige satireprogrammer vinder gehør hos meget forskellige mennesker. Denne seer følte sig godt underholdt af jobkonsulentens lykkepille-adfærd og særlig de sidste fem minutter fandt den højlydte latter frem. En ensom kursist som ikke kunne finde en partner, var som en ren sidebemærkning blevet henvist til at sludre med en kop. På forunderlig vis blev koppen centrum i jobcenterlederens besøg hos Beskæftigelsesministeren samme eftermiddag.
Jobkonsulentens helt personlige opfindelse er begrebet Job-faktor, som en af kursusterne insisterende mener han har hugget fra X-faktor. Til næste kursusdag skal de fem kursister finde deres indre fugl. Er det en krage eller en gråspurv.
DR2, 28/3, http://www.dr.dk/DR2/a-klassen/
Jobcentrene holder ledige indespærret bag kommunegrænser
En ny undersøgelse afslører at 8 ud af 10 ledige ikke har fået tilbudt hverken job eller uddannelse som er lokaliseret uden for kommunegrænsen. Undersøgelsen er foretaget af AnalyseDanmark og Ugebrevet A4 blandt 542 personer. Det er kommunernes økonomiske incitamenter som betyder at kommunerne kun tænker på sig selv.
Ugebrevet A4, 29/3, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201213/Torsdag/Ledige_maa_noejes_med_andedammen.aspx
Drop ud af efterlønsordningen hvis højforrentede lån
Økonomer har regnet på situationen for en person som har omkring 67.000 kroner stående til mulig udbetaling i efterlønsordningen. Hvis den pågældende har højforrentede lån, kan man i visse tilfælde tjene mere end det dobbelte af den skattefri præmie på 147.000 kroner, som udbetales hvis man fortsætter med at arbejde til pensionsalderen. Fortjenesten kommer fra rentebesparelser man opnår ved at skrælle af på sine lån.
Politiken, 29/3 07.00, http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1581863/oekonom-saadan-kan-du-tjene-en-formue-paa-at-haeve-dine-efterloenspenge/
Polsk firma nægtede at tilkalde ambulance
På en byggeplads i Århus Havn hvor ledelsen var blevet advaret om at blæsten gjorde det farligt at arbejde, ignorerede ledelsen advarslerne og pressede snedkeren til at balancere på en stige, hvor han efterfølgende faldt tre meter ned fra. Kranførerne på pladsen havde tidligere på dagen nægtet at arbejde på grund af vejret.
Ledelsen valgte at holde ulykken skjult ved at nægte tilkaldelse af en ambulance og i stedet i privat bil køre den ulykkesramte på skadestuen. Ulykken blev heller ikke anmeldt til Arbejdstilsynet som det kræves efter loven. Snedkeren som nu er sygemeldt skal vente i tre uger før han kan få at vide hvor svært beskadiget hans ene ben er.
Firmaet Budomex erkender at ledelsen på byggepladsen beordrede de ansatte til ikke at ringe 112. Samme firma har en større sag om lønsnyd hængende over hovedet som involverer 150 polske ansatte.
Fagbladet 3F, 28/3 05.00, http://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/86df5235ba3148009d30d3181a08d5d3-20120328-polsk-firma-naegtede-ambulance-til-arbejdsulykke
Bygningsarbejder ved Helsingør Søfartsmuseum dræbt ved arbejdsulykke
Ifølge Helsingør Dagblad væltede et stillads ned over manden der arbejdede ved dokbassinet.
Avisen.dk, 28/3 17.51, http://avisen.dk/mand-draebt-ved-arbejdsulykke-i-dokbassin_163054.aspx
Konjunktur og Arbejdsmarked - uge 12
Indhold:
* Færre personer på efterløn
* De største årgange forlader arbejdsstyrken i disse år
* Danske forbrugere er mere optimistiske
* Kvinder er oftere deltidsbeskæftigede
* Forbrugerne forventer nu lavere ledighed om et år.
* 20% stigning i antallet af solgte biler til erhvervsbrug.
* Dansk ledighed under OECD-gennemsnittet.
Beskæftigelsesministeriet, 26/3, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20Arbejdsmarked/Arkiv/2012/03/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/2012/Konjunktur_og_arbejdsmarked_uge_12_2012.ashx
BALTIC DRY INDEX
922 (+5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 28/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 40.760 (-160)
APM B-aktie: 42.840 (-160)
D/S Norden: 161,50 (-0,50)
Torm: 3,24 (-0,06)
DFDS: 332,50 (-2,50)
Mols-Linien: 18,10 (-0,90)
Børsen, 29/3
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 572,89 DKK
100 Euro - 756,63 DKK
Danske Bank, 29/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
FRA DE SÆRE NYHEDER
Man kan undre sig over hvad den mand har undervist i.
En pensioneret lærer fra Jelling har fået fire måneders betinget fængsel for hæleri, efter han havde accepteret et jobtilbud på nettet og hjulpet med at overføre stjålne penge til konti i Rusland. Han mente selv de 179.000 kroner var lån til iværksættere, men de var altså hugget fra nogle banker. Betalingen til pensionisten var 20% af beløbet og den bør man altså ikke tro på. Pensionisten skal også betale bankerne deres tab.
Jyllandsposten.dk, 28/3 08.49, http://jp.dk/indland/krimi/article2735820.ece
Endnu en røgskrue at stramme på - flertallets ret
Talsmænd for pendlere forlanger nu at perronerne også under åben himmel skal være røgfrie. DSB er (selvfølgelig) lydhøre og vil foretage undersøgelse blandt rejsende så de kan få passende belæg for at indføre den nye røgrestriktion.
Danmarks Radio, 29/3 08.39, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/29/083555.htm
OleS