Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 29/2
Ons 29/2-2012 10.00

*Dansk krigsskib befrier 18 gidsler
*Vækstboom hos Fayard
*Brandskadede 'Costa Allegra' slæbes til Seychellerne
*6 Esvagt skibe opgraderes
*Staten tjener for lidt på nordsø-olien, mener Vismænd
*Uden Kattegat-ruten vil Danmark blive skævvredet 



Dagens navn er Øllegaard, en forvanskning af Hildegard, som er navnet på en abedisse ved klostret i Bingen ved Rhinen. Hun var en kvinde med rige evner: forfatter, komponist, filosof, kyndig indenfor naturvidenskab og sprog. 

Skudår falder på årstal, som er delelige med fire. Undtaget er dog års­tal, der ender på 00, og som ikke kan deles med 400. I gammel tid blev skudår anset for at bringe uheld, og det ikke var godt at påbegynde noget nyt i disse år. 

1692: Sarah Osborne, slavekvinde, arresteres i Salem Township  i for anvendelse af trolddom. Efterfølgende arresteres 20 andre for trolddom - og henrettes.
1880: St Gotthard tunnelen gennem Alperne afsluttes.
1908: Den amerikanske sherif Pat Garrett, manden som skød Billy the Kid er død, 57 år gammel.
1940: Den amerikanske skuespillerinde Hattie McDaniel modtager en Oscar for sin rolle som Mammy i filmen "Borte med blæsten". Hun er den første sorte skuespiller som vinder prisen.
1960: I Chicago åbner Hugh Hefner, udgiveren af det amerikanske mandeblad Playboy, den første af en række Playboy-klubber med betjening af let påklædte "bunnies".
2000: År 2000 er skudår, mens 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår.
2008: Århus Teater har premiere på "Gregersen Sagaen" i maratonudgave, hvor man i syv timer følger familien Gregersen gennem fem årtier. Forestillingen bygger på Christian Kampmanns romaner.  
2012: Liam 1 år. Skudbarn

Sol op 07:06 Sol ned 17:50 



CO-SØFART KALENDER
 

kl. 13.00 - 16.00 SK og FKKF samråd 
Henrik Mikkelsen - medsejlads "Pearl" - Oslo-København 

FRA MEDIER 

Pirateri
Live Piracy Report
066-12 2012/01/30: 0230 LT: Positions: 04:45 S - 011:48 E, Pointe Noire Anchorage, The Congo.
Fem pirater i en kano nærmede sig et forankret vagtfartøj under kraftig regn. En af røverne bordede skibet og stjal skibs stores. Vagten bemærket røveren der var bevæbnet en lang kniv på hoveddækket og slog alarm. Besætningen mønstrede og råbte af røveren, der sprang overbord og slap væk med hans medskyldige. Hændelsen blev anmeldt til det lokale politi og havnemyndighederne. 

065-12 2012/02/26: 1522 UTC: Positions: 05:16 N - 004:01 W, Abidjan Inner Anchorage 9, Ivory Coast.
Tre pirater i en kano, bevæbnet med knive, bordede et forankret Offshore Supply Ship fra bagbord. En af piraterne truede en af vagterne med en kniv, mens de to andre tog højtryksrenser og løb væk. Alarmen blev rejst og port kontrollen blev informeret. Efter kort tid kom en politipatrulje og returnerede den stjålne højtryksrenser. Ingen kom til skade og der var ingen skader på skibet.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report  

Kaptajn og maskinmester bortført ved Nigeria
Det Internationale Maritime Bureau (IMB) oplyser, at bevæbnede pirater tirsdag angreb et hollandsk ejet fragtskib ved Nigerias kyst og bortførte kaptajnen og maskinmesteren. Der deltog i alt otte bevæbnede pirater i angrebet mod skibet, som havde 14 mand om bord. Et besætningsmedlem blev såret, mens en er savnet. Der er endnu ikke nogen meldinger om et eventuelt krav om løsesum, ligesom det savnede besætningsmedlems skæbne er uvis.
Ritzau/TV 2 Nyhederne, 29/02, 06:35, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48546460:pirater-bortfører-kaptajn-og-maskinmester.html 

'Absalon' standser endnu et piratmoderskib
Tirsdag standsede det danske krigsskib ABSALON igen et piratmoderskib. Under hændelsen er 2 gidsler, fra henholdsvis Iran og fra Pakistan, dræbt. Ombord på piratskibet fandt Absalon's besætning 17 formodede pirater og 18 gidsler fra moderskibets oprindelige besætning. 2 gidsler blev fundet hårdt såret, og deres liv stod ikke til at redde. De nærmere omstændigheder kendes endnu ikke og Forsvarets Auditørkorps undersøger de faktiske omstændigheder ved hændelsen. Danske myndigheder vil, i takt med at det faktiske hændelsesforløb klarlægges, vurdere mulighederne for at retsforfølge de formodede pirater.
Alle fra ABSALON’s besætning er i god behold.
Forsvaret.dk, 28/02, 14:05, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/ABSALONharstandsetendnuetpiratmoderskib.aspx 

Piraterne på 'Absalon' undgår - sandsynligvis - straf
Piraterne, som 'Absalon' har taget til fange, vil sandsynligvis ikke komme i fængsel, vurderer Birgit Feldtmann, der er lektor i jura ved Syddansk Universitet og ekspert i pirateri. Hvis de somaliske pirater har skudt mod de danske soldater, så kan de blive retsforfulgt i forbindelse med skududvekslingen i Danmark og er det ikke er tilfældet, så skal de danske militærmyndigheder finde ud af hvem, der skal retsforfølge disse mennesker. Det er et godt bevisgrundlag, at de formodede pirater er taget på fersk gerning med gidsler ombord, lyder vurderingen fra Birgit Feldtmann. 
Politiken.dk, 28/02, 23.44, http://politiken.dk/udland/ECE1554602/jurist-og-piratekspert-pirater-undgaar---sandsynligvis---straf/ 

Skæbnemøde i aften hos Torm
Det har karakter af et gysermøde, når bestyrelsen i rederiet Torm i aften skal behandle årsregnskabet for 2011. For samtidig udløber rederiets midlertidige henstand fra bankerne, og det er derfor et åbent spørgsmål, om regnskabet kan aflægges som fortsættende virksomhed. Så sent som i går var der fortsat ikke enighed blandt Torms 11 største banker om, hvorvidt man skal sikre en livgivende kapitaltilførsel til det trængte rederi eller sende det gennem en rekonstruktion, der vil splitte selskabet op. En kilde tæt på forhandlingerne siger til Berlingske, at det er svært at se en anden udgang end en rekonstruktion, når der ikke er enighed endnu.
Business.dk 29/2 05:00, http://www.business.dk/transport/gysermoede-om-torms-skaebne 

APM Terminals vil være størst i 2014
A.P. Møller - Mærsks havneselskab APM Terminals går efter at blive verdens største og bedst indtjenende operatør i 2014, oplyser topchef Kim Fejfer. For 2012 venter APM Terminals en vækst minimum 7 %, og afkastet af den investerede kapital ventes på omkring 13 %.
Jp.dk, 29/02, 07:16, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2708898.ece 

Københavns Nordhavn vokser betydeligt
Entreprenørmaskiner er netop gået i gang med at udvide Nordhavn på Østerbro i København med en kvadratkilometer eller næsten 140 fodboldbaner. Samlet skal Nordhavn bebygges for 70 mia. kr., får sin egen metrostation og en kæmpe krydstogtkaj står klar allerede næste sommer.
Jv.dk, 29/02. 07:45, http://www.jv.dk/artikel/1290205:Business--Nordhavn-vokser-med-140-fodboldbaner 

Havneporten i Gudhjem er åben igen
Havneporten i Gudhjem, der kollapsede i forrige uge, er nu genåbnet, oplyser kommunens havnekonsulent. Det var dykkere, der fandt årsagen til at porten var ude af funktion og det viste sig, at der ikke var tale om fejl i konstruktionen, men at der var tale om fremmedelementer, der var kommet i klemme.
Bornholmstidende.dk, 28/02, 15:00, http://www.bornholmstidende.dk/?Id=34094 

Vækstboom hos Fayard
Skibsværftet Fayard A/S det tidligere Fredericia Skibsværft har skabt et regulært vækstboom. Værftet flyttede i protest fra Fredericia da kommunen opsagde lejeaftalen på byens havn. Fayard A/S er nu kommet ud af regnskabsåret med en omsætning på 588 mio. kr. og et resultat på 31 mio. kr. efter skat.
Børsen 29/2

Uden Kattegat-ruten vil Danmark blive skævvredet
En lang række af de helt store transportører i Danmark kæmper for at bevare Kattegat-ruten. De mener at Storebæltsbroen hurtigt kan sættes ud af spillet i transport vejen pga. is, storm osv. og det vil være katastrofalt for de virksomheder der ligger nord for Aarhus. Hvis Kattegat-ruten fjernes vil disse virksomheder være nødsaget til at flytte og det vil give mangel på arbejdspladser.
Børsen 29/2

Brandskadede 'Costa Allegra' slæbes til Seychellerne
Det italienske krydstogtskib 'Costa Allegra', som drev rundt uden strøm ud for Seychellerne med over 1000 mennesker om bord efter en brand, er blevet taget på slæb af en fransk fiskebåd og er nu på vej til en ø i Seychellerne, hvor passagererne vil blive indkvarteret på øens eneste hotel. Branden brød ud i maskinrummet, da skibet var på vej fra Madagaskar til Seychellerne. Ingen af de ombordværende på luksusskibet er kommet noget til.
TV 2 Nyhederne/Ritzau, 28/02, 11:17, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48522542:krydstogtskib-slæbes-i-land.html 

Staten tjener for lidt på nordsø-olien, mener Vismænd
De økonomiske vismænd fastslår i en ny opsigtsvækkende rapport, at Shell, Chevron og A. P. Møller - Mærsk, bør betale en langt større del af milliardindtægterne fra Nordsøen til statskassen. Ifølge vismændene er de selskabernes overskud adskillige gange højere end i det øvrige erhvervsliv. Vores norske broderfolk tjener styrtende på olien og den norske stats indtægter var sidste år 128 mia. danske kroner. 24 % mere end året forinden.
Politiken.dk, 28/02, 12:00, http://politiken.dk/politik/ECE1553856/vismaend-maersk-tjener-alt-for-meget-paa-nordsoe-olie/ 

6 Esvagt skibe opgraderes
'Esvagt Bravo','Promotor', 'Preventer', 'Preserver', 'Protector' og 'Echo' er udvalgt til en opgradering, som skal bevirke en mere tidssvarende indretning til besætningen men også teknisk. Det ældste de såkaldte gruppe-3 skibe - 'Esvagt Bravo'- er 50 år gammelt.
Maritimedanmark.dk, 28/02, 10:03, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=13492 

'Svanen' skal fortsat sejle på Randers Fjord
Udflugtsbåden 'Svanen', der i fjor gav den et underskud på ca. 1 mio. kr., er reddet på målstregen. Mariagerfjord Kommune, Kurcenter Fjorden, Ejerselskabet Svanen A/S og den kommende støtteforening "Svanens Venner", er nemlig gået sammen om at sikre den fortsatte drift.
Tv2oj.dk, 28/02, 08:35, http://www.tv2oj.dk/artikel/104063:Randers--Svanen-sejler-videre-paa-fjorden?rss 

Anparter for 8. mio. kr. skal starte færgerute mellem Samsø og Aarhus
Det nye rederi på ruten mellem Aarhus og Samsø forventer, at kunne starte op med en struktur på 10 anparter på ca. 800.000 kr. Det er tanken at rederiet ikke kun vil besejle Samsø, men man har planer om en besejling af henholdsvis Djursland og Tunø.
Samsoruten.dk, 28/02, http://samsoruten.dk/om-samso-ruten/praesentation/ 

BALTIC DRY INDEX
738 (+8) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,28/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp 


Vismænd: Mærsk tjener for meget på nordsøolie
De økonomiske vismænd fastslår i ny rapport at den danske befolkning bliver snydt for nordsøolie-kronerne. Olie og gassen er samfundets ejendom og derfor skal den såkaldte ressourcerente sættes op. Norge får omkring 85 procent af ressourcerenten mod Danmarks kun 70 procent.Den eksisterende Nordsøaftale blev vedtaget af V, K, DF og R i 2003.
Sjællandske.dk 28/2 12:52, http://www.sn.dk/Vismaend-Maersk-tjener-for-meget-paa-nordsoeolie/Erhverv/artikel/184844 

Byggeriet nærmer sig forhandlingsbordet
Forligsmand Asbjørn Jensen forventes at sætte forhandlingerne mellem 3F og Dansk Byggeri om en ny toårig overenskomst for 140.000 ansatte i gang igen i løbet af "denne uge". Parterne har haft svært ved at blive enige om initiativer imod social dumping fra underbetalt østeuropæisk arbejdskraft.
Avisen.dk, 27/02, 14:57, http://avisen.dk/bygge-ok-naermer-sig-forhandlingsbordet_161302.aspx 

Ny overenskomst for elektrikere og vvs-folk på plads
HK/Privat og installatørorganisationen Tekniq indgik sent tirsdag en ny overenskomst der dækker 2000 medarbejdere. El- og vvs-installatørerne kan fremover se frem til bedre forældreorlov i forbindelse med barsel, bedre forhold for seniorer, bedre elevlønninger samt en hel fridag på juleaftensdag. Samtidig vil virksomhederne fremover indbetale til medarbejdernes pension, fra de er 18 år mod 20 år tidligere.
Stiften.dk, 29/02, 05:36, http://stiften.dk/bnb/overenskomst-paa-plads-for-elektrikere-og-vvs-folk 

Ny reform gør 28.000 fleksjobbere fattigere
Regeringens reform af fleksjob og førtidspension rammer de fattigste fleksjobbere - dem uden arbejde. De får omkring 400 kr. mindre om måneden, hvis reformen bliver vedtaget i den form, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og socialminister Karen Hækkerup fremlagde tirsdag eftermiddag.
Borsen.dk, 29/02, 08:11, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/226718/reform_goer_28000_fleksjobbere_fattigere.html 

67 sager om AMU-svindel på et år
På blot et år har myndighederne behandlet 67 sager om svindel med tilskuddet til statsstøttet arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) - og 40 flere venter i bunken. Samlet kræver myndighederne 40 mio. kr. retur, viser tal fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
AMU-kurserne udløser tilskud for over to milliarder kroner om året, hvilket frister til snyd med falske kurser, hvor medarbejderne tilmeldt, selv om de ikke deltager.
Avisen.dk, 29/02, 07:59, http://avisen.dk/67-sager-om-amu-svindel-paa-et-aar_161418.aspx 

Ingen førtidspension til folk under 40
Regeringen vil afskaffe muligheden for, at personer under 40 år skal kunne tilkendes førtidspension. Det slog statsminister Helle Thorning-Schmidt fast på sit tirsdagspressemøde. I stedet skal der oprettes ressourceforløb, hvor der individuelt tages stilling til, hvordan man bedst mulig hjælper.
Dr.dk, 28/02, 11:38, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/02/28/113815.htm 

Helsingør Kommune skrotter omstridt pauseforslag
Byrådet i Helsingør trækker forslaget om én ugentlig pause for de ansatte tilbage igen, efter et enigt byråd mandag valgte at sende sagen til fornyet behandling mellem kommunen og medarbejderne. I starten af februar var meldingen, at medarbejderne skulle have en ugentlig pause på et kvarter hver torsdag.
Epn.dk, 28/02, 09:24, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2707843.ece 

ATP tager sig godt betalt for håndtering af Barselsfond
ATP's årlige regning for at administrere Barselsfonden løber hver år op på ca. 50 mio. kr. Det faktum møder nu stærk kritik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) - der mener, at man har krav på en forklaring.
Borsen.dk, 28/02, 13:04, http://finans.borsen.dk/artikel/1/226643/atps_haandtering_af_barselsfond_moeder_staerk_kritik.html 

Flere vil arbejde i Sverige
Danskerne er klar til at søge job på den anden side af Øresund, viser en ny undersøgelse, som Øresundsbron Konsortiet har gennemført. 13 % af de adspurgte overvejer at søge job i Sverige inden for de kommende to år og det er det højeste antal siden 2008. Indtil nu har pendlingen over Øresund været noget nær ensrettet og op mod 98 % er gået fra Sverige til Danmark.
Jv.dk, 28/02, 12:30, http://www.jv.dk/artikel/1289657:Business--Flere-danskere-vil-arbejde-i-Sverige 

Farvel til dyre fleksjob
Fremover skal det maksimale tilskud være 180.000 kr. og 200.000 kr. – alt efter om personerne er medlem af en A-kasse eller ej. Hidtil har en løn på omkring 40.000 kr. om måneden i et fleksjob kunne suppleres med tilskud for omkring 20.000 om måneden – hvilket kunne give en årsindtægt på omkring 720.000 kroner.
Jyllandsposten.dk 28/2 14:34, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2708321.ece 

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 567,86 DKK
100 Euro = 756,52 DKK
Danske Bank, 29/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx 

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41.920 (-80)
APM B-aktie: 43.960 (+120)
D/S Norden: 163.50 (+1,50)
Torm: 3.50 (-0,80)
DFDS: 330 (+8)
Mols-Linien: 21 (-0.80)
Børsen, 29/2, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html 

(Barno/Mohni)

 

 

 

 

 



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX