*DFDS indsætter ekstrafærge på Kanalen
*Torms kapitaludvidelse dræner fondens kasse
*Søulykkesrapport om overbordfald
*1.000 søgte job som jule-assistent
*Fagforeningsfradrag på vej tilbage
Dagens navn Sophia Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, fødes på denne dag i 1700, kong Christian VI's dronning. Hun dør i 1770.
1520: Den portugisiske søfarer Fernao de Magalhaes når frem til Stillehavet gennem det syd-amerikanske stræde, der senere får hans navn. To af hans fem skibe vender om.
1905: Det irske parti Sinn Fein grundlægges i Dublin af Arthur Griffith.
1937: Under den spanske borgerkrig iværksætter general Franco en flådeblokade af alle spanske havne.
1944: De første allierede forsyninger når frem til Antwerpen ad søvejen.
1974: John Lennons sidste live-optræden er som gæst ved en Elton John-koncert i Madison Square Garden i New York.
2003: Højesteret afgør, at de grønlandske thuleboerne, som blev blev tvangsforflyttet i 1953 for at gøre plads for en amerikansk militærbase, ikke har krav på at få deres boplads tilbage.
2008: Efter 152 år lukker Ceres-bryggerierne i Århus. Det bliver et stort savn ikke alene for de århusianske øldrikkere, men også for de mange lokale klubber og organisationer, som bryggerierne sponsorerede - ikke mindst AGF.
Sol op 08:10 Sol ned 15:56
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Morgenmøde i Dansk Metal
John Ibsen - Morgenmøde i Dansk Metal
Kirsten Østergaard - møde
Christian Petersen - Ferie
Jens Fage-Pedersen - Skibsbesøg i Amsterdam
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy report
407-11 2011/10/27: 0530 LT: Positions: 01:24 N-104: 34e, omkring 10 nm vest for Horsburgh Light House. Off Bintan Islands, Indonesien.
Tolv pirater bevæbnet med pistoler bordede et tankskib undervejs. Piraterne overtog kontrollen med skibet, bandt besætningen og navigerede skibet til en ukendt position. Ejerne var ude af stand til at etablere kontakt med skibet og det blev indberettet til den malaysiske flåde og kystvagt / MMEA. Efter næsten 40 timer lokaliserede og befriede de maritime myndigheder skibet.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
DFDS indsætter ekstrafærge på Kanalen
DFDS har chartret en ekstrafærge til rederiets færgerute mellem Dover og Dunkerque. Det sker for at nedbringe ventetiden ved færgelejerne på begge sider af kanalen. Ventetiden er vokset markant efter at SeaFrance midlertidigt har indstillet sejladsen. Den chartrede færge er den 19 år gamle passagerfærge Normans Spirit, som DFDS har lejet af franske LD Lines.
Den nye ekstrafærge ventes at få sin første afgang på ruten onsdag.
DFDS Update
Torms kapitaludvidelse dræner fondens kasse Fonden bag det kriseramte rederi skal spytte 100 mio. kr. i en planlagt kapitaludvidelse for at bevare sin ejerandel i Torm og det er langtfra sikkert, at Torm Fonden kan eller vil bakke op om kapitaludvidelsen og indskyde de omkring 100 mio. kr., som det vil koste fonden at forsvare sin ejerandel på 6,3 pct.Dermed er Torm Fonden vendt på en tallerken i forhold til tidligere på året, hvor det gældstyngede rederi først ville rejse 100 mio. dollar i ny kapital som led i en større redningsplan.
Børsen.dk 29/11 07:10, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/220437/torms_kapitaludvidelse_draener_fondens_kasse.html
Ærø-færgens kaptajn ville gentage stormturenKaptajnen på den grundstødte Ærøfærge, roser både personale og passagerer for at udholde 18 timer ombord på 'M/F Ærøskøbing'. Færgen kom mandag formiddag i land med besætning og passagerer efter, at være grundstødt på en sandbanke.Kaptajnen udtaler til Tv2Fyn, at han var aldrig nervøs for, at skibet ikke kunne komme fri igen og kalder beslutningen om at sejle søndag for helt ansvarlig og at han ville gøre det igen, hvis en tilsvarende situation opstod.
Tv2fyn.dk, 28/11, 16:31, http://www.tv2fyn.dk/article/329188:Kaptajn--Jeg-ville-goere-det-igen?rss
Bølgeanlæg rev sig løs
Søndag eftermiddag, hvor Dexa Wave målte bølgehøjder på over 10 meter, rev firmaets bølgeanlæg sig løs og drev fra Hanstholm til Bulbjerg. Anlægget ligger nu på strandbredden ved Bulbjerg og mandag forsøgte man, at få bugseret det tilbage til Hanstholm. Her vil Dexa Wave undersøge, hvor store skader der er sket på bølgeanlægget.
Tvmidtvest.dk, 28/11, 12:39, http://www.tvmidtvest.dk/indhold/boelgemaskine-ude-af-kurs ´
Søværnet overtager opgaver fra Farvandsvæsenet i 2012
Farvandsvæsenet blev nedlagt den 3. oktober, og fra januar 2012 bliver flere af Farvandsvæsenets opgaver overført til søværnet. Det betyder, at kystredningstjenesten, kystudkigstjenesten og VTS Øresund (Vessel Traffic Service Øresund) bliver flyttet til Søværnets Operative Kommando (SOK). Den udførende del af søopmålingen forbliver i SOK myndighedsområde. Farvandsvæsenets medarbejdere følger med til søværnet. Der overføres i alt 124 antal hele årsværk til SOK. Det faktiske antal stillinger er dog væsentligt større, fordi mange medarbejdere er ansat på deltid.Geografisk vil kystredningsstationerne, kystudkigsstationerne og VTS Øresund ikke blive flyttet, ligesom staben af medarbejdere fra Farvandsvæsenet forsat forventes at arbejde det samme sted.
Forsvaret 28/11, 15:18, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/S%C3%B8v%C3%A6rnetovertagerdeleafFarvandsv%C3%A6senetsopgaver.aspx
Mærsk følger uro i Egypten tæt
Trods demonstrationer i både hovedstaden Kairo og byen Alexandria går livet roligt videre for A.P. Møller-Mærsk cirka 7000 ansatte i Egypten. En stor del heraf, er ansat i olieselskabet Egyptian Drilling Company, ligesom containerrederierne Maersk Line og Safmarine og logistikvirksomheden Damco har kontorer i en række byer. Mærsks havneterminalvirksomhed APM Terminals driver Suez Canal Container Terminal. Suez-kanalen er en af Egyptens største indtægtskilder og et vigtigt knudepunkt for handelsflådens sejlads mellem øst og vest.
Erhvervsbladet.dk/Ritzau, 28/11, 08:02, http://www.erhvervsbladet.dk/transport-logistik/maersk-og-fls-foelger-uro-i-egypten-taet
Japanere klar med kæmpe havmølle
Mitsubishi melder sig for alvor ind i kampen om at producere fremtidens store vindmøller på havet. Den japanske industrikæmpe løfter i denne uge sløret for sit bud på en kæmpe havmølle i forbindelse med konferencen "EWEA Offshore Wind" i Amsterdam. Indtil videre er det småt med detaljer om kæmpemøllen, der har fået navnet SeaAngel. Det ligger dog fast, at den vil have en kapacitet på 7 MW samt en rotor-diameter på 165 meter.
Epn.dk, 29/11, 09:02, http://epn.dk/brancher/energi/alternativ/article2621529.ece
CSAV frasælger containerforretningen
Det chilenske rederi CSAV - Compañía Sud Americana de Vapores - forsøger at sælge containerforretningen fra efter et tab på 343 mio. dollar i 3. kvartal og 339 mio. dollar i 2. kvartal. For at begrænse underskuddet i 4. kvartal har CSAV valgt at indstille mindst fire af sine containerruter, og har indledt drøftelser med det hollandske rederi Boskalis om at overtage driften af et fælles bugserselskab. Dermed følger CSAV malaysiske MISC Berhad, der opgav ævred i sidste uge, og Orient Overseas der trækker 20 % af sin flåde ud af Asien - Europa, på grund af de lave rater og den hårde konkurrence.
CSAV har hyret Celfin Capital til at hjælpe rederiet med at finde en køber til rederiets containerdel.
CSAV er verdens 14. største containerrederi med 2,5 % af markedet.
Maritimedanmark.dk/Porttechnology, 29/11, 07:56, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12504
Japanske rederiers rater stiger efter Maersk Lines sammenlægning
Det japanske rederitrekløver Mitsui OSK Lines, Nippon Yusen og Kawasaki Kisen Kaisha vil muligvis være i stand til snart at hæve deres rater efter, at Maersk Line lægger deres ICON-service sammen med Asien-Europa satsningen Daily Maersk og MCSI’s beslutning om at trække sig ud af markedet.
Havneogskibsfart.dk/Finansnyheder, 28/11, http://www.havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=16370&Titel=Japanske%20rederiers%20rater%20stiger%20efter%20Maersk%20Lines%20sammenlægning
Forsvaret fandt 1 ½ mia. kr.
Forsvarsminister Nick Hækkerup er nødt til at bede Folketinget om lov til at beholde i alt halvanden milliarder kroner, som forsvaret har brugt mindre end planlagt. Beløb i den størrelsesorden kan ikke bare automatisk overføres til næste års budget. Det er først og fremmest et mindre forbrug til personel samt udskydelser af planlagte indkøb, der er grunden til det overraskende milliardbeløb.
Information.dk/Ritzau, 29/11, 03:50, http://www.information.dk/telegram
Hjemmeværnet fjernede 1,5 tons nødblus på Bornholm
En lokal erhvervsdrivende på Bornholm havde henvendt sig til politiet og fortalt, at han lå inde med 1,5 tons pyroteknik, blandt andet nødblus - modtaget fra kunder. Politiet fik hjælp af Hjemmeværnet til at fjerne de mange kilo pyroteknik, der nu ligger på et sikkert sted.
Tv2bornholm.dk, 28/11, 11:28, http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=57993
Tall Ships Race til Aarhus i 2013
Sejlskibs-kapløbet 'The Tall Ships Race' lægger ud fra Aahus i juli 2013 med kurs mod mod Helsinki (Finland), Riga (Letland) og Szczecin (Polen). Op mod 100 skibe, 4.000 besætningsmedlemmer og en halv million besøgende ventes at deltage. 'The Tall Ships Races', der er verdens største kapsejlads for sejlførende skoleskibe, har tidligere været i Aarhus i 2007, og succesen var dengang så stor, at kommunen med det samme lagde billet ind på et nyt værtskab.
Tv2oj.dk, 28/11, 15:58, http://www.tv2oj.dk/artikel/92053:Aarhus--Sejlskibs-race-til-Aarhus?rss
Brækposer blev afslutningen på Berlin-tur
16 timer tog det for 22 unge fra Roskildes ungdomsskole at komme hjem fra Berlin søndag, da stormen for alvor rasede. Stormen lukkede nemlig færgen Rostock-Gedser, som eleverne skulle have været med, og da de kom til Puttgarden, var havnenområdet overfyldt. Det blev til en ubehagelig sejltur hjemad hvor mange var syge på grund af bølgerne, men hjem kom de da.
Sjællandske.dk 28/11 12:37, http://www.sn.dk/Braekposer-blev-afslutningen-paa-Berlin-tur/Roskilde/artikel/166697
Søulykkesrapport om overbordfald
Den 7. november 2011 offentliggjorde den Maritime Havarikommission en engelsksproget rapport over en arbejdsulykke, hvor en fisker faldt overbord fra det Grønlandske fiskeskib, Erika.
Rapporten er nu blevet oversat til dansk, og den danske udgave af rapporten er offentliggjort på
Den Maritime Havarikommissions hjemmeside; http://www.dmaib.dk/
Ulykken skete den 27. februar 2011 under not-fiskeri efter lodde vest for Island. En fisker faldt overbord under ombordtagning af noten. Efter ca. 10 minutter var fiskeren bjærget om bord i Erika, men trods at genoplivningsforsøg var igangsat øjeblikkelig kunne fiskerens liv ikke reddes.Ved uoverensstemmelse imellem den engelske og den danske version af rapporten, er den engelske version den gældende.
BALTIC DRY INDEX
1.809 (+2) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,28/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
1.000 søgte job som jule-assistent
Krisen kradser for alvor på arbejdsmarkedet, også i hovedstadsområdet. Her er hundredevis af ansøgninger til et job som butiksssistent, kassedame eller postbud ikke længere usædvanligt. Legetøjskæden Hamleys i Illum fik 1.000 ansøgninger på et par dage til 40 opslåede stillinger som juleassistenter. I mange tilfælde behøver virksomhederne slet ikke at annoncere efter arbejdskraft, fortæller politisk chef i Horesta, Stine Hjort Andersen, til regionalradioen.
Epn.dk 28/11 13:25, http://epn.dk/samfund/article2620848.ece
Fagforeningsfradrag på vej tilbage
Det skal ikke koste danskerne på skattebilletten at være medlem af en fagforening, der koster over 3.000 kroner om året. I hvert fald er skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) parat til at drøfte muligheden for at fjerne fradragsloftet i 2012. Ifølge Politiken vil spørgsmålet om fradrag for faglige kontingenter blive taget op enten under trepartsforhandlingerne til foråret, eller når regeringen om et års tid skal i gang med en skattereform.
3f.dk 28/11, http://nyheder.3f.dk/article/20111125/NYHEDER/311259990/3102/rss
Mændene sakker socialt bagud
Mænd lever kortere, er mere syge, begår oftere selvmord end kvinder,klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, er oftere hjemløse og narkomaner, og langt oftere kriminelle og voldelige. Men sådan behøver det ikke at være, mener Tænketanken 'VM -Viden om Mænd', som i dag præsenterer 30 forslag til, hvordan man kan forbedre mænd og drenges ligestilling i samfundet.TV 2 Nyhederne, 29/11, 07:01, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46126566:mænd-sakker-bagud-med-det-meste.html
Kvindernes arbejdsløshedsprocent er ved at overhale mændenes.
Pædagoger, sygeplejersker og sosuhjælpere bliver nu ramt af arbejdsløshed i et sådant omfang, at kvindernes arbejdsløshedsprocent er ved at overhale mændenes, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er især nulvækst i det offentlige med ansættelsesstop i flere kommuner, der har fået kvindernes arbejdsløshed til at stige.
TV 2 Nyhederne 29/11, 05:50, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46153795:nu-mister-kvinderne-jobbet.html
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 572,53 DKK
100 Euro = 756,77 DKK
Danske Bank,29/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 32.560 (+1,260)
APM B-aktie: 34.440 (+1,140)
D/S Norden: 142.20 (+2,50)
Torm: 3.43 (+0,63)
DFDS: 365 (+3)
Mols-Linien: 13.10 (+0,60)
Børsen, 29/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)