CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - møde i With Foden - derefter Singapore, forhandlinger i ITF/SMO til tirsdag 5. februar
John Ibsen - Faglig Voldgift, FOA-sag
Jens Fage-Pedersen - søkyndig domsmand
PIRATERI
Live Piracy Report
013-13
27.01.2013: 0020 LT, Kakinada red, Indien
Bevæbnede med lange knive nærmede otte røvere sig fordelt i to både en opankret kemikalietanker. To af dem bordede skibet og stjal af skibets stores fra bakken. Vagtbesætningen bemærkede røverne og informerede vagthavende officer som slog alarm og informerede skibsføreren. Røverne flygtede med de stjålne effekter, da de hørte alarmen. Havnemyndighederne blev informeret om hændelsen.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
MARITIME KLIP
Film fra skibsulykke nu på youtube - 38 efter
29. Januar 1975 ramte tankskibet 'Jacob Mærsk' en sandbanke under indsejlingen til Lexioes i Portugal. Skibet var lastet med 88.000 tons olie. Grundstødningen medførte en eksplosion i maskinrummet, hvorefter skibet brændte i dagevis. Seks besætningsmedlemmer mistede livet i skibsulykken, der også medførte omfattende olieudslip. En film fra ulykken er nu - 38 år senere -, lagt på youtube.com af Arnaldo Salgado, Portugal. Hvor han har de levende billeder fra af den fatale ulykke står hen i det uvisse.
Giraffer en ny trend?
Vi bemærker her på DAGEN, at en trend kan være under opsejling. Transport af giraffer. Eller er det bare et tilfælde, at både DFDS og Maersk Line inden for samme uge fortæller om de langhalsede passagerer, der ikke passer ind i en standard-container. I DFDS' interne nyhedsbrev, DFDS Update, forlød det således i sidste uge, at en giraf var transporteret fra Europa til Afrika, mens Maersk Line på hjemmesiden maerskstories.maersk.com fortæller, at rederiet har skaffet giraffen Karaka fra Melborune til Aukland. Sidstnævnte i godt selskab med dyrepasserne. Lidt research afslører dog, at Karakas sejltur var i december 2011. Ikke desto mindre er den først nu kommet på hitlisten under "mærsk-historierne" på internettet.
-Om DFDS-transporten af giraffen til Afrika på maritimedanmark.dk - klik her
-Om Mærsk Lines transport af giraffen Kraka på maerskstories.maerks.com - klik her
Overskrifter fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk
- DFDS ro/ro nybygning leveres til efteråret, 29-01-2013 07:00
- OW Bulker etablerer nordisk netværk, 29-01-2013 09:09
- Lauritzen sikrer sig lån til nybygninger, 29-01-2013 08:39
- Bladt afskiber de fem første fundamenter, 29-01-2013 08:19
- Offshorebranchen mangler arbejdskraft, 29-01-2013 07:58
- Norden udvider flåden med to Panamaxes, 29-01-2013 07:29
- Dong in the forefront of offshore wind, 28-01-2013 17:00
- Iranske styrker i kamp med pirater, 28-01-2013 16:00
- Danske virksomheder går efter Norge, 28-01-2013 15:34
- Flere skibe fanget af is i Tatarskiy Strædet, 28-01-2013 14:58
- DFDS undlader at indrette nyt kasino, 28-01-2013 14:12
- Færgefart vil sælge Strynboen til Citylink, 28-01-2013 13:06
- Fotoudstilling på Øresundsakvariet, 28-01-2013 12:30
- Pirater sætter fem gidsler fri, 28-01-2013 11:34
- Aquabaltic underviser polske dambrugere, 28-01-2013 11:00
- Konference om grøn vækst på Lindø, 28-01-2013 10:29
- Kæmpelaser indviet på Lindø., 28-01-2013 09:44
- BWS overtager NJK International, 28-01-2013 09:03
… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk
Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk
Stort ryk ind på DTUs maritime uddannelser
REDERIER: DTU Mekanik har oplevet en væsentlig tilgang i antallet af studerende til instituttets kandidatkurser på det maritime område. Der er også stigende interesse fra bachelorstuderende fra andre retninger.
Alphaliner: Rederne i strid modvind i 2013
REDERIER: Startskuddet er gået til til nye rateforhøjelser på Asien og Europa i 2013, men der er intet i den nuværende markedssituation, der kan retfærdiggøre det. Risikoen for ratefald er tværtimod overhængende.
Scorpio Tankers forventer svagere 2012
REDERIER: Scorpio Tankers, der i det forgange år har været særdeles investeringsvillig, står til at tabe mere pr. aktie end forventet i fjerde kvartal 2012. Det oplyser selskabet i en meddelelse.
DP World havde volumenvækst på 3,7 pct. i 2012
HAVNE: DP World, der opererer mere end 60 containerterminaler verden over, håndterede sidste år totalt 56,1 mio. tyvefodscontainere, svarende til en bruttovækst på 2,4 pct. fra året før.
Oliebranchen hæmmet af mangel på arbejdskraft
LEVERANDØRER: Offshore-industrien kunne være fremtidens store lukrative industri, men mangel på kvalificeret arbejdskraft gør det svært at sætte fart på udviklingen. Det vurderer Anders Eldrup over for Berlingske Business.
Analyse: Flere LNG-ordrer på vej
REDERIER: De stigende spotrater for LNG-skibe er ikke kun en afspejling af en midlertidig trend, men et tegn på, at man vil se flere ordrer på LNG-skibe i fremtiden. Det vurderer en analytiker over for Asiasis.
Kæmpetab kan sende Cosco ud af børsen
REDERIER: Verdens største tørlastrederi, China Cosco Holdings, læner sig i værste fald op af en afnotering på børsen i Shanghai, hvis det mislykkes at skabe en turnaround i løbet af 2013, der er udset til et endnu et kriseår i global shipping. Også andre er i krise.
Militæret optrapper tilstedeværelse langs Suez kanalen
REDERIER: Sikkerhedsstyrker har optrappet tilstedeværelsen, og der er erklæret undtagelsestilstand i de store byer Suez, Port Said og Ismali langs Suez kanalen for at beskytte skibsfarten. "Vi har normal trafik med 44 skibe gennem kanalen i begge retninger," siger chefen for Suez
Martin Stopford: Shipping-opsvinget må vente til 2015
REDERIER: En af verdens førende økonomer inden for shipping, president hos Clarksons, Martin Stopford, udskyder et generelt opsving inden for shipping til 2015. ShippingWatch har interviewet Stopford.
Rater stiger hurtigere og i kortere perioder
REDERIER: Raterne på Asien-Europa har i de seneste ni år bevæget sig i cykler for containerfragten. De er blevet kortere og kortere, samtidig med, at ratestigningerne er blevet hurtigere per runde i rate-cyklussen. Det skriver SeaIntel i en analyse.
Ophugning kan ikke følge med nye tørlastskibe
REDERIER: Hver gang, der i 2012 blev leveret tre bulk carriers, blev kun én sendt til ophugning, viser nye tal fra Clarkson Research. Panamax-flåden vokser hurtigst i 2013.
Rederiers hjemmesider fulde af pinlige fejl
REDERIER: Mærkelig placering af lande, superhurtigtsejlende skibe og umulige kontaktformularer. Det er nogle af de pudsige problemer, SeaIntel er stødt på, på flere containerrederiers hjemmesider. Det kan give indtryk af useriøse redere, vurderer SeaIntel.
Chilensk rederi i stærk turnaround
REDERIER: CSAV var på vej mod bunden i 2011, da Chiles stenrige Luksic-familie købte de billige rederiaktier op. I dag har rederiet fuldstændig ændret strategi og fjernet sig fra det volatile Asien-Europa, og det står nu stærkt på Sydamerika.
Mindre olieselskaber mangler en vækstplan
OFFSHORE: Det norske olieboom kommer til at skabe store problemer for mange selskaber, som forsøger at blive at større. Der er masser af opgaver, men mange mangler en vækstplan og kender ikke flaskehalsene, siger indkøbsekspert.
Blue Water Shipping styrker position på Femernbæltet
REDERIER: Blue Water Shipping overtager d. 1. februar aktiviteter og medarbejdere fra NJK International Spedition og Transport i Rødby. Det styrker virksomhedens position i forhold til det kommende arbejde på Femernbæltet, samt andre fokusmarkeder, fortæller Lars Tue Toftild, kontorchef hos Blue Water i København.
Russisk-asiatisk gastransport ti år væk
REDERIER: Der er mindst ti år til, at verden vil se gastransporter fra Rusland til Asien via Nordøstpassagen. Det skyldes forældet infrastruktur, for få skibe og flere stridigheder om rettighederne til farvandene.
Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk
Søfart
Overskrifter det seneste døgn på www.soefart.dk:
- Skibskredit tvivler på et nyt pant-sikret obligationsmarked
- Blue Water overtager Rødby-firma
- Nyt offshorenetværk skal åbne Norge
… læs mere på www.soefart.dk
ARBEJDSMARKED - KLIP
Børsen: LO-boss under pres
Formanden for HK midt Martin Rasmussen opfordrede i sidste uge LO-formand Harald Børsting til at gå af som formand. Årsagen til kritikken kommer, fordi Martin Rasmussen mener, at fagbevægelsen har mistet sin politiske indflydelse. Ham mener ikke længere, at LO formår at forsvare den danske model og komme med forslag til, hvordan vi bevare velfærden i Danmark. Ifølge Børsens journalist og kommentator, Helle Ib, er det da også sandt at man i fagbevægelsen må erkende, at man mister indflydelse. Årsagen er ikke, at fagbevægelsen mangler bud, men i stedet faldet af "Fair Løsning" som i sin tid blev fremført af S og SF.
Børsen 29/1, trykt udgave
Fagforeninger jager virksomheder
3F og HK har sat jagten ind på virksomheder, som ikke har overenskomster. -Siden vi startede i oktober, har vi tegnet overenskomst med 165 virksomheder. Det er typisk udenlandske virksomheder og danske virksomheder med udenlandske ansatte, der ikke har styr på at betale den rigtige løn. Det render så op i millioner i tilgodehavender, siger Peter Hougård Nielsen, formand for 3F Byg, til Jyllands Posten. Hos 3F er der afsat hele 10 mio.kr. i løbet af de næste to år til at få fat i virksomhederne.
Jyllands Posten 29/1, trykt udgave
172 akutjob - kun én dagpengetruet i job
I Aalborg Kommune har regeringens akutjob-pakke givet job til én udfaldstruet selv om i alt 172 akutjob har været slået op.
Avisen.dk 29/1, http://avisen.dk/172-akutjob-kun-n-dagpengetruet-i-job_203683.aspx
Medarbejderes pension væk efter bankkrak
17.000 ansatte i finanssektoren har tabt 560 millioner kroner som følge af, at deres pensionskasse har ydet risikable lån til en række banker. Indtil videre er fire af bankerne krakket.
Avisen.dk 29/1, http://avisen.dk/bankkrak-laenser-medarbejderes-pension_203664.aspx
En ledig koster samfundet over 300.000 kr.
Ifølge et svar fra finansminister Bjarne Corydon til Folketinget mister det danske samfund over 300.000 kr. årligt, når en industriarbejder mister jobbet og skal have dagpenge eller kontanthjælp i stedet. Derimod er der tale om en ekstra årlig udgift på 3 mia. kr. for hver 10.000 der bliver bliver ledige. Dermed er det langt dyrere for det danske samfund end de fleste lige tror, når folk mister jobbet.
Berlingske Tidende 29/1, http://www.business.dk/arbejdsmarked/en-ledig-koster-samfundet-over-300.000-kr
BALTIC DRY INDEX
792 (-6) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 28/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 570,20 DKK
100 Euro = 759,11 DKK
Danske Bank, 29/1, http://www.danskebank.dk/DA-DK/PRIVAT/VALUTA/Pages/Valuta.aspx
Sol op 08.11 sol ned 16.36
Hanne