Dagen hedder "Vitalis" efter en romersk embedsmand, som vedgik sin kristne tro efter henrettelsen af en kristen. Han blev tortureret og levende begravet omkring år 171.
1772: J.F. Struense henrettes. Han har været dronning Caroline Mathildes elsker, men også udstedt kabinetsordrer uden kongens tilladelse.
1789: Fletcher Christian og den øvrige besætning på "Bounty" begår mytteri og sætter kaptajn William Bligh og 18 sømand i en båd.
1935: Moskvas Metro tages i brug.
1944: Ni tyske torpedobåde angriber allierede styrker, der deltager i en invasionsøvelse i Sydengland. 749 amerikanske soldater omkommer.
1945: Benito Mussolini il Duce og hans elskerinde Claretta Petacci bliver henrettet efter at være dømt til døden af en hastigt etableret standret.
1962: Kon Tiki, en tømmerflåde af balsa træ, med antropolog Thor Heyerdahl og en besætning på 6 mand sejler fra Peru med kurs mod Polynesien som nås 101 dage senere. Målet var at sandsynliggøre at Polynesien er befolket fra Sydamerika.
1967: Muhammed Ali fratages sin VM-titel for at nægte at tjene i den amerikanske hær i Vietnam.
1978: Tre japanere og tre grønlændere når Nordpolen i hundeslæde.
2001: Den 60-årige amerikaner Dennis Tito bliver verdens første rumturist. Pris 160 millioner kroner for en todages-tur.
Sol op 05.37 sol ned 20.39
CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - 14.00 reception
Jens-Fage Pedersen - Rødovre
Bjarne Mørup Olsen - ferie
Corlis Hansen - ferie
Mohni Bambara - ferie
FRA MEDIER
Løn til efterladte søfolk
Tre søfarende fra Ghana og Rusland blev sidste år efterladt uden midler på skibet "Cormorant" i Frederiksværk. Skibet var tysk ejet men indregistreret i Cook Islands. Det lykkedes at skaffe penge til de søfarendes hjemrejse. Skibet er nu solgt på tvangsaktion hvilket indbragte 650.000 kroner og de tre søfarende kan nu se frem til at få efterbetalt et løntilgodehavende på ialt 334.000 kroner.
ITF har assisteret i sagsforløbet.
3F nyheder, 27/4 11.07, http://forsiden.3f.dk/article/20110427/NYHEDER/110429961/2140/NYHEDER
Kutter sunket - fiskerne reddet
"Tucana" sank onsdag morgen på 300 meter vand 30 sømil vest for Hirtshals. Da SOK ikke kunne komme i forbindelse med kutteren anmodede de skibe i området om hjælp, og en anden kutter i området sejlede til assistance hvor de kunne bjærge fire fiskere fra en redningsflåde.
Avisen.dk, 27/4 11.15, http://avisen.dk/fiskekutter-sank-paa-300-meter-vand_145501.aspx
Fiskeskipperens beretning om forliset:
Nordjyske.dk, 27/4 22.01, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/12/3851069/3/skipper%20det%20var%20helt%20uvirkeligt
Rederiet Færgen fik underskud på 118 millioner i 2010
Det nye færgerederi som er en sammenslutning af Nordic Ferry Services, Bornholmstrafikken og Sydfynske, måtte notere et underskud på 118 millioner i sit første regnskabsår. Rederiet angiver at engangsudgifter i forbindelse med fusionen har været en medvirkende årsag til underskuddet og der forventes markant bedre regnskab i 2011.
Maritime Danmark/BornholmsTidende, 28/4 07.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10747
Ingen udsigt til genoptagelse af Hven-rute
Det er ikke lykkedes rederiet Sonte Shipping i Allerød at få gang i ruten mellem Helsingør og Hven efter færgen "Harald Blåtand" var på værft i 2009. Færgen er nu sendt på tvangsauktion og der er ikke udsigt til genoptagelse af ruten.
Maritime Danmark/Frederiksborg Amts Avis, 27/4 15.36, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10746
Stor tilgang af containerskibe
Alene i april måned vil der tilgå markedet 32 nye containerskibe og det er den største tilgang hidtil på en enkelt måned. I maj vil der yderligere tilgå 41 nye skibe med en samlet kapacitet på 204.000 TEU. Sammenlagt for 2011 forventes en tilgang på 1,35 millioner TEU ny kapacitet.
Maritime Danmark/Journal of Commerce, 27/4 07.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10739
Rapport fra Søfartsstyrelsen om dødsfald - "Tove Mærsk"
Opklaringsenheden har udarbejdet rapport over omstændigheder ved en filippinsk skibsassistents død den 5. november 2010. Efter et sygdomsforløb var der mistanke om en depression hos skibsassistenten som blev indlagt på hospital i Walvis Bay, Namibia, den 4. november. Han afgik ved døden den 5. november om morgenen.
Skibsassistenten udviste sygdomstegn og underlig adfærd på en rejse fra Tanger til Walvis Bay. Under et anløb af Luanda blev der ikke anvendt lægeassistance på grund af mangel på lægefaciliteter i området. Efter indlæggelse i Walvis Bay d. 4/11 blev skibsassistenten rapporteret at udvise aggressiv adfærd og han afgik ved døden d. 5/11 om morgenen.
Dødsårsagen blev angivet til at være væskeansamling i lungerne. Radio Medical havde ikke været anvendt og opklaringsenheden konkluderer at en konsultation kunne have afsløret sygdomsårsagen tidligere. Herudover konkluderes at hospitalet i Walvis Bay ikke diagnosticerede skibsassistenten korrekt hvormed behandling ikke blev iværksat. Endelig konkluderes at de øvrige søfarendes observationer af skibsassistentens helbredssituation ikke blev viderekommunikeret til skibsføreren. Skibsassistenten selv fastholdt at han blot var træt og stresset.
Søfartsstyrelsen, 27/4, http://www.soefartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Publikationer/Ulykker%20til%20søs/OKE%20Rapporter/Handelsskib/Andre%20ulykker/2010/TOVE%20MÆRSK_05112011.pdf
Samho Shipping i betalingsstandsning
Det sydkoreanske tankskibsrederi som råder over en flåde på 12 kemikalietankere og en supertanker, har indstillet betalingerne. Baggrunden angives at være lave rater, høj oliepris og to kapringer. Rederiet har solgt ud af flåden men der er ikke skaffet penge nok til at fortsætte.
Maritime Danmark/Tradewinds, 28/4 08.10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10748
Opfordring til Mærsk om havneudvikling i Rusland
Under den russiske premierminister Putins besøg i Danmark tirsdag, var indlagt besøg hos Mærsk på Esplanaden. Her opfordrede Putin Mærsk til at interessere sig for udvikling af havneinfrastruktur særlig i Kaliningrad, Skt Petersborg og en havn ved Sortehavet. Nils Smedegaard omtalte Skt Petersborg som et vigtigt knudepunkt for Mærsk og tidligere er det kommet frem at Mærsk overvejer investering på op mod 3,5 milliarder dollar i en havn i Baltijisk.
Borsen.dk, 27/4 08.57, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/206211/putin_til_maersk_byg_tre_havne.html
Rygter om finanslækage fra Mærsk
Økonomisk Ugebrev har bragt rygter om en mulig lækage af regnskabsoplysninger fra Mærsk-chefen for Investor Relations til SEB Enskilda Securitas på et møde den 11. april. Mærsk-regnskabet er sat til offentliggørelse den 11. maj og rygterne har medført overvejelser om en eventuel "stuearrest" af handlen med Mærsk-aktier, hvilket fondsbørsen imidlertid har afvist. Den pågældende Mærsk-chef, Henrik Lund, er ikke enig med SEB Enskilda i udlægningen af mødet den 11. april, og fremhæver at der på tidspunktet slet ikke forelå et udkast til regnskabet. SEB Enskilda har siden 11. april stået for 7,3% af den samlede omsætning af Mærsk B-aktier.
Danmarks Radio, 27/4 09.42, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/04/27/093257.htm
Risikerer straffesag
Investorer som har købt Mærsk-aktier på baggrund af insiderviden risikerer straffesag og fængselsdomme.
Borsen.dk, 28/4 06.31, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/206283/investorer_i_maersk_risikerer_straffesag.html
Torm-chef: Derfor skulle jeg have 62 millioner i tiltrædelseshonorar
Jacob Meldgaard som efter jobskifte fra Norden til Torm har fået udbetalt 62 millioner i tiltrædelseshonorar, udtaler at beløbet blot afspejler det han mistede ved at fratræde rederiet Norden i utide. Direktøren mener at det afgørende er, at han ikke får mere end han havde tilgode i D/S Norden.
Maritime Danmark/Berlingske Business, 27/4 14.40, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10745
Blue Event 25
Forum for Shipping Economy and Strategy inviterer til forelæsning på Copenhagen Business School d. 12. maj med oplægsholder professor Siri Strandenæs. Arrangementet er sponsoreret af JL-Fondet.
Maritime Danmark/Forum for DShipping Economy and Strategy, 27/4 11.10, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10730
BALTIC DRY INDEX
1.259 (+9) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 27/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Direktørlønninger vokset otte gange så meget som arbejderlønninger
Berlingske Nyhedsmagasin kan berette at direktørerne i Danmarks største virksomheder har fået en lønstigning på 400% siden 1994. I samme periode viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik at timelønnen inden for håndværk og industriarbejde er steget med 55%.
3F nyheder, 27/4 14.35, http://forsiden.3f.dk/article/20110427/NYHEDER/110429958/2140/NYHEDER
Entreprenør får 50.000 i bod for organisationsfjendtlig handling
Direktøren for JMC Byggeservice som er medlem af Dansk Byggeri, har indgået forlig med Malernes Fagforening om en bod på 50.000 kroner for at true 43 polakker til ikke at tage kontakt til fagforeningen. Entreprenøren er meget uenig i sagens udfald og mener han blot har haft ytringsfriheds-hatten på til et møde.
Danmarks Radio, 27/4 12.57, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/04/27/124756.htm
Kristelig Arbejdsgiverforening opgiver sag om overenskomst
I en konkret sag har Østre Landsret slået fast at Dansk Metals lærlinge skal betales efter metal-overenskomsten for lærlinge. Kristelig Arbejdsgiverforening har i den konkrete sag betalt en lærling efter en ringere overenskomst med Kristelig Fagforening. Efter at have tabt sagen i landsretten havde de kristelige anket sagen til Højesteret, men denne anke er nu trukket tilbage. Den pågældende lærling har fået tilkendt en efterbetaling på 43.298 kroner.
Avisen.dk, 27/4 15.06, http://avisen.dk/kristelige-opgiver-sag-om-overenskomster_145522.aspx
Dansk Metal, 27/4, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2011/April/Kristelige%20traekker%20sag%20fra%20Hoejesteret.aspx
Prisloft på selvvalgt uddannelse
Fra årsskiftet har der været indført et prisloft på 3.500 kroner om ugen for seks ugers selvvalgt efteruddannelse. Onsdag var beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren kaldt i samtåd om prisloftet af oppositionen i Folketinget. Prisloftet forhindrer de ledige i at tage de relevante kurser for opkvalificering. Ifølge beskæftigelsesministeren var prisloftet indført som en nødvendighed efter udgifterne på området var eksploderet fra 200 millioner kroner om året i 2007 til 700 millioner i 2010. Ministeren mener samtidig at prisloftet vil få nogle udbydere af efteruddannelse til at sænke priserne.
CO-Industri, 27/4, http://www.co-industri.dk/da/nyheder/Pages/Default.aspx?NewsItemId=247
Europæisk arbejdskraftundersøgelse, 4. kvartal 2010
Danmark og Sverige er fortsat de lande i EU med laveste andel af langtidsledige. I 4. kvartal 2010 havde 22% af de ledige været uden beskæftigelse i mere end 12 måneder mod et EU-gennemsnit på 42%. Et år tidligere var andelen af langtidsledige i Danmark 11% mens EU-gennemsnittet var på 35%.
Danmarks Statistik, 27/4, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR192.pdf
Dødelige arbejdsulykker skævt fordelt på Danmarks-kortet
44% af alle dødelige arbejdsulykker i 2010 er sket i region Syddanmark hvor kun 22% af den danske befolkning bor. I alt var der 17 ud af 39 dødelige arbejdsulykker i Syddanmark mod kun to i region Hovedstaden. Arbejdstilsynet mener der er tale om uheldige tilfældigheder mens en overlæge mener tilsynet bør komme i gang med en nærmere analyse af tallene.
Politiken/ritzau, 28/4 06.27, http://politiken.dk/erhverv/ECE1266616/danmarkskortet-over-doedelige-arbejdsulykker-er-helt-skaevt/
Fra Folketingets dagsorden 28/4
* L147 - 3. behandling af forslag til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs (af økonomi- og erhvervsministeren).
* L142 - 2. behandling af forslag af lov om ændring af offshoresikkerhedsloven (udvidelse af lovens anvendelsesområde, ændring af reglerne for godkendelser, tilpasninger til arbejdsmiljøloven m.v.) (af klima- og energiministeren).
* L164 - 2. behandling af forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljøbeskyttelse (gennemførelse af dele af konventionen om kontrol og behandling af skibes ballastvand og fastsættelse af regler om vurdering af virkninger på miljøet m.v. for havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten) (af miljøministeren).
Folketinget, 27/4, http://www.ft.dk/salen/20101/ugeplan/UGEPLAN_2011_17.PDF
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 522,28 DKK
100 Euro = 758,63 DKK
Danske Bank, 28/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 47.960 (+200)
APM B-aktie: 49.400 (+160)
D/S Norden: 178,50 (0)
DFDS: 430 (-0,50)
D/S Torm: 31,37 (+0,34)
Mols-Linien: 20,20 (-4,60)
Børsen, 28/4
OleS