Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 28/3
Ons 28/3-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER 

Jens Fage-Pedersen - møde Nordic ITF-inspector
Hanne Hansen - arbejder hjemme

 

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT 

1854: Storbritannien erklærer Rusland krig - start på Krimkrigen.
1866: Det danske Hedeselskab stiftes af kaptajn E.M. Dalgas ("Hvad udad tabes, skal indad vindes").
1910: I nærheden af Marseille gennemføres første flyvning med vandflyver.
1912: Under den årlige rokonkurrence synker både Oxford- og Cambridgebådene.
1917: Det kvindelige hjælpekorps, WAAC dannes i England.
1945: Sidste V2 raket mod London under 2. verdenskrig.
1977: Filmen 'Rocky' med Sylvester Stallone vinder en Oscar for bedste film.

Sol op 06.56 sol ned 19.45 

"På en almindelig madras kan der leve mellem 100,000 til 10 millioner mider, og nu kommer der virkelig klamme....Cirka 10 procent af vægten af en to år gammel hovedpude består af døde mider og deres ekskrementer".
Sjællandske.dk 27/3 06:00, http://www.sn.dk/Tre-ton-staal-i-kamp-mod-husstoevmider/Rudersdal/artikel/190393  

 

SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN 

Dansk ledet flådestyrke redder personel fra Yemens flåde 
Assistance fra USS HALSEY til Yemens flåde. Flådestyrken Combined Task Force 151, der for øjeblikket er under dansk kommando, kom søndag i sidste uge personel fra den yemenitiske flåde til undsætning. På grund af hårdt vejr, kombineret med dårlig sigt, kom 8 søfolk i to mindre fartøjer fredag ud af kurs og løb til sidst tør for brændstof. De otte søfolk drev rundt i 65 timer inden USS HALSEY kunne genforene dem med deres kolleger.
Forsvaret.dk 26/3 09:22, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/DanskledetflådestyrkeredderpersonelfraYemensflåde.aspx 

Torm kan reddes af milliardindskud
Efter fire måneder på afgrundens rand, står to internationale investorgrupper klar til at give Torm en redningsplanke ved at smide mellem en halv og en hel milliard kr. i det kriseramte rederi. Aftalen er ikke på plads, men inde i en afsluttende fase, og giver håb om frisk luft til Torm, som skylder bankerne 10 mia. kr. Rederiet meddeler desuden, at man har planlagt yderligere omkostningsbesparende og likviditetsforbedrende tiltag i løbet af de kommende 3 år.
Business.dk, 27/03, 12:55, http://www.business.dk/transport/milliardindskud-kan-redde-torm 

Fusionsbølge I tankfarten
Nordic Tankers sælger hele sin flåde af kemikalietankers til den europæiske kapitalfond Triton. Planen er at fusionere Nordic Tankers fusionere med Herning Shipping og dermed skabe et førende globalt kemikalietankskibsrederi med 122 skibe. Tankers inc. Skal administrere de seks produkttankere der bliver tilbage i Nordic Tankers der skifter navn til Nordic Shipping.
Børsen 28/3 2012 

Krydstogtskibe og bilimport driver væksten i havneselskab
Sidste år steg omfanget af anløb i Københavns Havn kraftigt, da 368 krydstogtskibe lagde til i havnen, året før var antallet 308. I perioden 2010 til 2011 stag antallet af passagerer fra 158.000 til 820.000. Administrerende direktør Johan Röstin oplyser at der i København er ved at blive bygget en ny krydstogtshavn som skal stå klar i 2013. Den nye kaj vil være 1100 meter lang og 70 meter bred og dermed vil den være i stand til at tage imod tre store krydstogtskibe.
Børsen 28/3 

Mærsk
Indonesisk samarbejdspartner beordret til opkøb
Den statsejede havneoperatør Pelindo II fra Indonesien er blevet bedt af ministeriet for statsejede virksomheder om at opkøbe det andet statsejede selskab PT Rukino, som specialiserer sig i udgravning og udbygning af havneområder. Pelindo skal drive udviklingen af den nye store Kalibaru-havn, der skal øge landets containerhavnekapacitet, som i øjeblikket er anstrengt, med seks nye containerterminaler.
Epn.dk, 27/03, 07:03, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2734687.ece 

Udvider brugen af "super slow steaming"
Maersk Line fortæller i sit nyhedsbrev, at man vil udvide brugen af "super slow steaming", og dermed sejle langsomt for at spare brændstof. Med den ekstralangsomme sejlads vil transit tiden blive forlænget med 7 dage på ruterne AE1, AE6, AE7, AE 9 og AE 10. Forandringen få effekt medio eller ultimo april.
Borsen.dk/Ritzau, 27/03, 12:57, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/229107/maersk_introducerer_mere_super_slow_steaming.html 

Aflysninger giver konkurrenterne en fordel
Konkurrenterne får stor glæde af Maersk Lines beslutning i sidste uge om at suspendere bookinger af fragt østgående fra Europa til Asien, vurderer shippingavisen Llyod's List. Mediterranean Shipping Company har også meldt om fragtophobning på ruten fra Europa til Asien. Her har man valgt at øge raterne, hæve brændstoftillægget og give bøder for ikke at komme varerne i stedet for at aflyse bookinger.
Epn.dk, 28/03, 08:37, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2735767.ece 

Kollaps i ordrer på containerskibe
Det har været en skidt start på året for skibsværfterne, da interessen for nye skibe er helt i bund. Den seneste opgørelse fra Clarkson viser, at der kun er indgået en kontrakt på bygning af et containerskib i de første to måneder af 2012.
Epn.dk, 28/03, 08:37, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2735769.ece 

Bornholm
Tilbudsbilletter til Bornholmerbussen fortsætter
Færgen A/S oplyser, at de kendte tilbudsbilletter til Bornholmerbussen fortsat vil være at finde på udvalgte afgange frem til midten af august. Tilbudsbilletter til Bornholmerbussen er særligt billige billetter, der giver en besparelse på 160 kr. pr. enkeltrejse sammenlignet med en standardbillet til en voksen. Billetterne tilbydes på udvalgte afgange fra København og Rønne tirsdage, onsdage og torsdage, samt på udvalgte afgange søndage fra København.
Bornholm.nu, 27/03, 18:39, http://bornholm.nu/?Id=41627 

2012 bliver et godt år for krydstogtturismen
2012 tegner til at blive et særdeles godt år for krydstogtturismen på Bornholm, idet et rekordstort antal skibsanløb er planlagt til Bornholm i løbet af året, skriver A/S Team Bornholm i en pressemeddelelse.
Bornholmstidende.dk, 28/03, 09:00, http://www.bornholmstidende.dk/?Id=34896 

238 evakueret fra platform i Nordsøen
En sky af eksplosiv naturgas strømmer ud fra det franske olieselskab Totals platform 'Elgin' i den britiske del af Nordsøen og et usædvanligt overtryk i et undersøisk reservoir gør det overordentlig vanskeligt at stoppe udslippet. Gassen begyndte at strømme ukontrollabelt søndag, og det fik olieselskabet til at evakuere sine 238 folk på platformen. Der er erklæret en beskyttelseszone på 250 kilometer omkring platformen Elgin øst for den skotske by Aberdeen.
Information.dk/Ritzau/Reuters, 28/03, 08:20, http://www./telegram/297235 

Vandflyrute på vej mellem Aarhus og København
Rejsenettjenesten Check-In oplyser, at selskabet 'Samsoe Seaplanes'kun mangler en enkel myndighedsgodkendelse, inden man kan søsætte en vandflyverute mellem havnene i Aarhus og København. Planen er at benytte en Cessna 208 Caravan med plads til ni passagerer og flyve tre-fire gange om dagen hver vej. Turen ventes at tage 45 minutter. I København vil der være ombordstigning fra en pontonbro ved Langelinie og så vil flyet sejle ud i Øresund og starte. I Aarhus er det planen at lægge til kaj i den yderste del af Østhavnen. Kystdirektoratet har indikeret, at de ser med stor velvilje på projektet. Men sagen er principiel, da den handler om hvorvidt der skal laves en miljøorienteret VVM-undersøgelse, når der etableres en søflyveplads herhjemme.
Tv2oj.dk/Ritzau, 28/03, 07:50, http://www.tv2oj.dk/artikel/108175:Aarhus--Vandflyver-til-Koebenhavn?rss 

Rønne Havn tynget af gæld
Af Rønne Havn A/S årsrapport fremgår det, at der i de kommende år vil være fokus på at få nedbragt havnens gæld. Gældsforpligtelserne i selskabet voksede sidste år med over 32 mio. kr., viser årsregnskabet. Samtidig har havnens bestyrelse et ønske om at udvide Krydstogtskajen, da skibene bliver stadigt større. Havnen har iværksat arbejdet med at finde finansiering til etablering af den nye kaj, der er anslået at beløbe sig til ca. 40 – 45 mio. kr. Rønne Havn A/S forventer et positivt driftsresultat i størrelsesorden ca. 1,2 mio. kr. i 2012.
Bornholm.nu, 27/03 08:08, http://bornholm.nu/?Id=41605 

Japansk spøgelsesskib - et varsel for USA og Canada
For en uge siden meddelte Canadas transportministerium, at man havde opdaget en japansk fiskerbåd cirka 150 sømil syd fra Queen Charlotte-øerne nær fastlandsprovinsen British Columbia. »Spøgelsesskibet« blev blevet erklæret en fare for skibsfarten, men indtil videre vil de canadiske myndigheder kun gribe ind, hvis skibet lækker brændstof. Den tomme japanske fiskerbåd kan udgøre den første bølge af 1,5 mio. ton vragdele på vej mod Nordamerika som følge af Japans tsunami i 2011, lyder beskeden fra USA´s National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA).
Berlingske/Reuters, 27/03, 06:17, http://www.b.dk/globalt/spoegelsesskib-er-et-varsel-for-usa-og-canada 

DFDS og Louis Dreyfus Armateurs danner fælles selskab for kanalruter
DFDS og Louis Dreyfus Armateurs har besluttet at stifte et nyt, fælles selskab som vil kombinere DFDS´ og LD Lines´ruter på kanalen. Det nye selskab forventes at starte driften den 1. juli. Dermed vil de drive ni passager og fragtfærger på fire ruter på kanalen samt en i Middelhavet.
DFDS ekstra news 27/3 

SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

 

SHIPPINGWATCH

Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

BIMCO: Ser begrænset effekt fra tørlastskibsskrotninger
I en analyse fra den internationale shippingorganisation BIMCO bliver det slået fast, at mulighederne for en betydelig effekt fra skrotninger af tørlastskibe er begrænset.

Kapitalfond jagter kriseramte rederier
En svensk kapitalfond opkøber hovedparten af aktiviteterne i kriseramte Nordic Tankers og lurer på at opsluge flere andre kriseramte danske rederier.

Markant stigning i ophugning af containerskibe
Der er blevet solgt 32.885 teu til ophug i de første to måneder af 2012. Det svarer til 44 pct. af den samlede kapacitet, der blev ophugget i hele 2011.

BIMCO: Skrotning af tørlastskibe hjælper ikke markedet
Skrotning af tørlastskibe vil kun give begrænset effekt på de dårlige markedsforhold, siger analyse

To store ordrer til Semco Maritime på vindområdet
Semco Maritime styrker sin position inden for vindenergi med to nye ordrer på leverancer til to havmølleprojekter i Tyskland og Belgien. Virksomheden satser i stigende grad på opgaver inden for offshore vind, hvor der er stor international efterspørgsel på Semco Maritimes særlige kompetencer og erfaringer.

Mærsk: Rammerne på plads i norsk storfelt
Skrotning af tørlastskibe vil kun give begrænset effekt på de dårlige markedsforhold, siger analyse

 

Maritime Danmark

Sammenbragte rederier skal ikke fusioneres
Kapitalfonden Triton har ingen planer om at fusionere sine to rederier, herning shipping og Nordic Tankers. I stedet er det planen, at de to rederier skal samarbejde og fungere som datterselskaber

John Frederiksen mulig investor i Torm
Rygter i shippingmarkedet vil vide, at den norske shippingmilliardær John Frederiksen er den ene af de to internationale investorer, som Torm ifølge en børsmeddelelse er inde i forhandlinger med

Torms udmelding undrer bankerne
Torms udmelding om, at rederiet er inde i afsluttende forhandlinger med to forskellige grupper af internationale investorer, om en kapitalindsprøjtning på sammenlagt op til 200 millioner dollar, undrer flere af de banker der deltager i forhandlingerne.

Pirater kaprer bulkcarrier ved Maldiverne
Somaliske pirater har kapret et boliviansk skib der befandt sig i maldivisk farvand. Det er første gang at pirater har slået til så langt mod øst i Det Indiske Ocean. Den iransk drevne bulkcarrier har en 23 mand stor besætning.

Unifeeder starter anløb af Kalundborg
Kalundborg opnår fra midten af maj containerskibs forbindelse til resten af Europa. Det sker når Unifeeder starter anløb af havnen, der derved kobles på rederiets finmaskede net af feederruter.

Flere opkøb i shipping kan være på vej
Nordic Tankers CEO Tommy Thomsen siger i et interview med Børsen-TV, at Salget af dele af Nordic Tankers til investerings-selskabet Triton kan åbne op for flere fusioner og opkøb i shippingindustrien.

Barelis bjærgning kan tage måneder
Bjærgning af last og brændstof fra containetskibet Bareli kan vare op mod to måneder. Skibet havde i alt 1913 containere ombord, da det gik på grund. Der fjernes i øjeblikket 40 containere fra fartøjet dagligt. Næste opgave bliver at sortere de 101 containere med farligt gods fra.

Pontoppidan: Den eneste rigtige løsning
Nordic Tankers bestyrelsesformand, den tidligere Mærsk-direktør Knud Pontoppidan, sidder efter meddelelsen om, at rederiet sælger sin flåde af kemikalietankere fra og outsourcer driften af det børsnoterede rederi, tilbage med blandede følelser.

Sydbank: Torm's udmelding giver nyt håb
Sydbanks shippinganalytiker Jacob Pedersen vurderer umiddelbart, at Torms udmelding om, at rederiet forhandler ned to grupper af investorer, både giver håb om, at i det mindste dele af rederiet kan overleve - og at investorerne ikke taber alle deres penge.

Officerer: Fokus på rekruttering
Regeringens ny vækstteam, der har Nordens CEO Carsten Mortensen - der også er formand for Danmarks Rederforening - i spidsen, bør fokusere på uddannelse og rekruttering. Det opfordrer formanden for Søfartens Ledere nu til.

Nye danske fregatter har falkeblik
Søværnets nye fregatter kan overvåge luftrummet flere hundrede kilometer væk og beskytte egne enheder i et stort område mod angreb fra luften. Det giver søværnet helt nye muligheder for forsvar mod trusler fra fjendtlige fly.

Tankers Inc skal drive Nordic Shipholding
For at tilpasse omkostningsbasen til den nye størrelse, forventer Nordic Tankers at indgå en aftale med Tankers Inc. vedrørende den fremtidige daglige ledelse og administration.

Nordic Tankers bliver tonnageudbyder
En kombination af lave rater, høj gæld og manglende evne til at rejse ny kapital, tvang reelt Nordic Tankers til at sælge sine kemikalie tankskibsaktiviteter fra, for fremover udelukkende at blive tonnageudbyder.

Nyt stort dansk kemikalie tankskibsrederi
Herning shippings ejer, investeringsfonden Triton, har købt samtlige kemikalie tankskibsaktiviteter i Nordic Tankers. Aktiviteterne sammenlægges med herning shipping for at skabe et nyt stort kemikalie tankskibsrederi. Tommy Thomsen bliver topchef for det nye rederi der kommer til at hedde Nordic Tankers.

Smedegaard: Mere glad for livet i dag
Mærsks sygemeldte topchef Nils Smedegaard Andersen siger i et interview med dagbladet Børsen, at han føler sig frisk og i dag er mere glad for livet, end før han blev ramt af sygdom.

Investorer tvivler på Smedegaard
De internationale investorer tvivler på, at Mærsks sygemeldte topchef Nils Smedegaard Andersen vi være i stand til at vende tilbage til det krævende topjob. Bestyrelsesformand Pram Rasmussen afviser at spekulere i en Plan B. 

Søfart
*To store vind-ordrer til Semco Maritime
*Unifeeder vil vende Kalundborg
*Panama Kanalen vil ændre takststruktur
*Simulator til simulanter
*Nordic Tankers sælger fra
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER 

Vi arbejder hurtigere og får mindre i løn
De nyeste tal fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD viser, at danske lønmodtagere er blevet så meget hurtigere til at gøre deres arbejde, at væksten i den danske produktivitet nu er blandt de højeste i Europa. Produktivitetsvæksten for hele den danske økonomi i 2010 var på 3,3 %. Det skal sammenlignes med, at væksten i de 34 medlemslande i OECD i snit var på 2,2 %.
Politiken.dk, 28/03, 03.00, http://politiken.dk/erhverv/ECE1581944/vi-loeber-staerkere-og-faar-mindre-i-loen/ 

I orden at blive fyret via mail
Det er helt i orden at fyre med en e-mail. I hvert fald hvis arbejdsgiveren og den fyrede medarbejder i forvejen kommunikerer på mail. Det fastslår retten i Glostrup, som for nylig afviste en afskediget medarbejders sagsanlæg mod en virksomhed, der sendte fyresedlen til medarbejderens private mail uden for kontortid på månedens sidste dag. Medarbejderen krævede ellers en ekstra måneds opsigelse, fordi hun ikke havde set mailen før dagen efter. Desuden mente hun ikke, at mailen var et sædvanligt kommunikationsmiddel mellem hende og virksomheden. Men det argument godtog retten altså ikke.
Jv.dk/Berlingske Nyhedsbureau, 27/03, 18:30, http://www.jv.dk/artikel/1306365:Business--Helt-ok-at-blive-fyret-paa-mail 

Strejke på Aalborg Portland
90 ufaglærte arbejdere på Aalborg Portland nedlagde tirsdag arbejdet. Ledelsen har tilbudt en stigning i timelønnen på 1,50 kr. og arbejderne ønsker en stigning på 4,50 kr. i timen. Den gennemsnitlige timeløn for en 3F'er på Aalborg Portland er i dag 152 kr.
Nordjyske.dk, 27/03, 11:57, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/4108561/3/stor-strejke-p%E5-portland 

Tyske lufthavne ramt af strejker
Flere end 400 starter og landinger er aflyst i tyske lufthavne, hvor offentligt ansatte strejker. Hårdest ramt er storlufthavnen i Frankfurt, men også lufthavnene i Köln, Berlin, Düsseldorf, Hannover og München er ramt.
Fagforeningen Verdi - Tysklands næststørste, med over to millioner medlemmer - vil med strejkerne lægge pres på de offentlige arbejdsgivere forud for det næste forhandlingsmøde i Potsdam i dag.
Information.dk, 27/04, 09:24, http://www.information.dk/telegram/297138 

5.000 flere på arbejde i den private sektor
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af lønmodtagere i den private sektor steg med 5.000 personer fra 3. til 4. kvartal 2011. Samtidig faldt antallet af offentligt ansatte også med 5.000.  Tallene er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Inden for offentlig administration, undervisning og sundhed var der 4.000 færre lønmodtagere i fjerde kvartal 2011 end i tredje kvartal, og det er dermed den branche, der oplevede det største fald. Inden for bygge- og anlægsbranchen steg antallet af lønmodtagere med 3.000, mens det i industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed steg med 1.000.
Jv.dk, 27/03, 12:05, http://www.jv.dk/artikel/1306285:Business--Flere-arbejder-i-den-private-sektor 

Skat inddrager formue hos sociale snydere
Skat og kommunerne har indledt et gyldent samarbejde om at finde sociale bedragere blandt både borgere og virksomheder. I samarbejdets første leveår har kommunerne hentet 20 mio. kr. hos snyderne, mens borgere og virksomheder har fået forhøjet deres skattepligtige indkomster med i alt 21 mio. kr., hvilket omregnet også svarer til cirka 10 mio. kr.
Fyens.dk/Ritzau, 27/03, 12:02, http://www./article/2052798:Business-Fyn--Skat-henter-millioner-hos-sociale-snydere 



BALTIC DRY INDEX
917 (+5) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 22/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp 

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.920 (-800)
APM B-aktie: 43.000 (-720)
D/S Norden: 162 (-0,30)
Torm: 3,30 (+0,30)
DFDS: 335 (-4)
Mols-Linien: 19 (-1,20)
Børsen, 23/3, 

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 573,03 DKK
100 Euro = 756,59 DKK
Danske Bank, 23/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx# 


Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX