Dagen hedder ”Hannibal”. Oprindelsen er ukendt.
-216: Slaget ved Cannae – Hannibal slår den romerske hær i Syditalien – romerne mister 60.000 mand.
1812: To armerede skonnerter under kaptajnløjtnant Bodenhoff, forhindrer den engelske fregat ”Horatio’s” angreb på Tromsø, men erobres af fregattens fartøjer efter store tab på begge sider, bl.a. såres Bodenhoff hårdt.
1865: Alice i Eventyrland af Lewis Carroll udkommer.
1876: Under et pokerspil i en saloon i Deadworth, South Dakota, skydes James Butler alias ”Wild Bill Hickok”, af Jack McCall, som dagen før havde tabt 110 dollar til ham. Wild Bill blev 39 år.
1939: I et brev til præsident Franklin D. Roosevelt opfordrer Albert Einstein til iværksættelse af et atomforskningsprogram.
1940: Charles de Gaulle dømmes til døden in absentia af en fransk militærdomstol. Under krigen fremtrådte de Gaulle i eksil som den officielle leder af de Frie Franske Styrker. I 1944-46 var han i realiteten leder af den franske regering og lod landet deltage som aktiv deltager i den sidste del af krigen. Frem til januar 1958 hvor han officielt valgtes til præsident, agiterede han for en styrket statsmagt og stiftede sit eget parti.
1943: Der udbryder væbnet opstand i koncentrationslejren Treblinka og krematorierne ødelægges.
1956: Fregatterne ”Esbern Snare” og ”Valdemar Sejr” besøger Sovjetunionen. Første danske flådebesøg i Rusland siden 1909.
1958: Den danske piratradio Radio Mercur begynder at sende fra en båd på Øresund.
1966: Mao Tse Tung efterfølges af Lin Piao.
1978: En kreds af fremtrædende økonomer med fhv. finansminister Thorkild ”Livrem” Kristensen i spidsen, protesterer over for planerne om en Storebæltsbro (anlægsarbejder på Storebælt fandt sted i 1988-1998 – de første realistiske planer fremkom i midten af 1930’erne).
1990: Saddam Husseins panser- og infanteristyrker invaderer Kuwait og udløser Golfkrigen.
1995: Poul Nyrup Rasmussen – iført en ikke særlig klædelig cykelhjelm – åbner et protest-cykelløb mod den franske atomvåbenpolitik.
2003: Inspektionsskibet ”Triton” når op på 82:01N. Det længste mod nord et dansk orlogsskib har været på vestkysten af Grønland.
Sol op 05.18 sol ned 21.12
CO-SØFART KALENDER
Jens Fage-Pedersen – skibsinspektioner og Rødovre
Henrik Mikkelen – ombord ”Pearl” i København
Ole Philipsen – ferie til 8/8
John Ibsen – ferie til 15/8
Susanne Holmblad – ferie til 15/8
Mohni Bambara – ferie til 15/8
FRA MEDIER
Pirateri
Status over kaprede skibe og besætningsmedlemmer
En statusopgørelse baseret på flere kilder viser, at det samlede antal kaprede skibe ved Somalia nu er nede på 19. "Socotra 1" har været længst tilbageholdt efter kapring d. 25/12 2009. Der er ni danske statsborgere blandt gidslerne.
Liste med basisoplysninger om alle 19 skibe.
Maritime Danmark/Reuters, 1/8 13.23, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11487
IMB Piracy Report update
1/8 01.15 LT psn Pointe Noire Roads, Congo
Fem røvere i en speedbåd entrede et fragtskib for anker. De stjal skibsproviant fra forskibs storesrum. De sprang overbord og forsvandt ved synet af besætningsmedlemmer.
ICC Commercial Crime Services, 1/8, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
31/7 02.50 LT psn Cotonou red, Benin
Omkring 10 pirater bevæbnede med skydevåben entrede en kemikalietanker på reden. De åbnede ild mod broen og forårsagede nogen skade, og forlod senere tankskibet. To patruljebåde ankom for undersøgelser.
ICC Commercial Crime Services, 1/8, http://www.icc-ccs.org/home/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
EUnavfor - kommandooverrækkelse
Den 1. august 2011 overdrog generalmajor Buster Howes ansvaret som Operation Commandor, til kontreadmiral Duncan Potts. Buster Howes forlader EUnavfor for at fortsætte som generalkommandant for Royal Marines. Kontreadmiral Potts har bred operationel erfaring både fra United Kingdom og multinationale forsvarsorganisationer, særlig fra mellemøst-regionen.
EUnavfor, 1/8, http://www.eunavfor.eu/2011/08/new-operation-commander-2/
23 søfolk i bådene efter kollision
Fredag kolliderede det maltetisk indregistrerede fragtskib "Oceania" med panamansk indregistrerede bulkcarrier "Xin Tai Hai", 8 sømil fra den malaysiske ø Puiau Pisang. "Oceania" sank to timer efter kollisionen og de 23 besætningsmedlemmer blev efterfølgende samlet op af et andet skib. "Xin Tai Hai" er ankret op med dybe flænger i skibssiden, som dog alle befinder sig over vandlinjen.
Maritime Danmark/Malaysia Star, 1/8 14.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11489
"Georg Stage" er hjemme
Efter et tre måneders sommertogt er skoleskibet nu tilbage i Danmark og havde første anløb i Hundested, hvor hundreder var mødt op for at byde velkommen.
Reportage fra TV2 Lorry
Maritime Danmark, 1/8 11.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11484
Dansk Folkeparti vil have nye krigsskibe i søen og krigsduelige
Historien om at de tre nybyggede fregatter af budgetmæssige grunde ikke kan udstyres med missiler, og det ene måske kommer til at ligge permanent langs kaj uden besætning, har fået folkepartiets forsvarsordfører i krigshumør. Sådan forsvarer man ikke Danmarks interesser, siger Ib Poulsen, som nu vil have forligskredsen til at drøfte situationen. Skibene skal udstyres korrekt og skibene skal alle tre bemandes korrekt, mener forsvarsordføreren. Der er gået selvsving i at skære ned på forsvaret, og det kan ikke være meningen, siger Ib Poulsen. "Man kan ikke forsvare at være til grin for to milliarder som politiker. Vi har et behov for tre skibe, og så skal de også kunne virke og fungere".
Billedserie.
Berlingske.dk, 1/8 20.16, http://www.b.dk/nationalt/df-alle-krigsskibe-skal-ud-at-sejle
Forsvarsministeren frygter ikke at det tredje krigsskib kommer til at ligge uvirksomt hen. Skibet er bygget således at også andre NATO-lande kan bemande og anvende det. Der er i forberedelserne set meget på fælles kapacitet og uddannelse i NATO, og Gitte Lillelund Bech forestiller sig at Danmark sammen med et, to eller flere NATO-lande bemander en fregat sammen.
Danmarks Radio, 1/8 16.02, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/08/01/152614.htm
Maersk Oil brød 10 love og regler
Da produktionsskibet ”Maersk Gryphon” 4. februar rev sig løs fra flere ankre under en storm, brød Mærsk ikke mindre end 10 love og regler, konkluderer det britiske arbejdsmiljøtilsyn i en rapport om ulykken. Selskabet blev advarer om sikkerhedsproblemer på skibet allerede i 2010.
Børsen/3F-nyheder, 2/8
DP World vil have fodfæste i USA igen
Verdens tredjestørste havneoperatør, DP World, det statsejede selskab fra Dubai som i 2006 købte britiske P&O hvor seks amerikanske havneterminaler fulgte med, blev efterfølgende "lokket" til at sælge terminalerne, fordi amerikanerne var bekymrede for et arabisk land ejede havneterminaler i USA. Men nu vil DP World tilbage og har rettet fornyet fokus på USA, efter en periode hvor interesserne har været samlet i Asien.
Euroinvestor, 1/8 17.05, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11760136
Milliardhandel med skibe
Ifølge Tradewinds er rederiet Diamond S Shipping ved at afslutte en handel om 30 produkttankskibe af klassen suezmax og aframax. Handelen vurderes til at ligge i størrelsesordenen 1 milliard dollar. Sælgeren er rederiet Cido Shipping fra Sydkorea.
Epn.dk, 1/8 14.57, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2502416.ece
Priser på tørlastskibe afgøres af prisen på stål
En række redere vurderer at priserne for de største tørlastskibe nu er så tæt på bunden, at de ikke kan falde yderligere fordi de i bund og grund bestemmes af stålprisen. Det menes ikke at kinesiske værfter kan tjene penge på nye tørlastskibe, og der er ramt en mur i forhold til nybygningspriser. Også gamle skibe vil inden for det næste års tid ramme bunden.
Epn.dk/ritzau finans, 2/8 08.01, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2502967.ece
Milliard-tab på Atlas Shipping
Konkursen i rederiet blev dyr for kreditorerne, der samlet kan notere et tab på næsten en milliard kroner. Stifteren og storaktionæren i rederiet, Bo Knold Kristensen, har indgået aftale med Danske Bank om at videreføre de sunde dele af rederiet på en sådan måde, at banken stort set undgår tab. Jyllandsposten har været i forbindelse med en række kreditorer, som udtrykker frustration over at Danske Bank har kunne smyge sig uden om regningen som overlades til alle andre med penge tilgode.
Maritime Danmark/Jyllandsposten, 2/8 08.43, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11492
BornholmerFærgen
"Leonora Christina"
Efter en prøvetur fredag aften vurderede teknikere fra MAN Diesel og det australske værft, at den nye hurtigfærge igen var klar til sejlads. Søndag og mandag har færgen således været i fart mellem Rønne og Ystad, men begge dage har været med store forsinkelser involveret. Forsinkelserne skyldtes dels en alarm om problemer med krumtapakslen i den ene af de fire hovedmotorer, mens mandagens forsinkelser var forårsaget af en hulens masse nye værnepligtige i Ystad Havn, som angiveligt ikke havde booket billetter.
Fortsatte demonstrationer mod den polske færge
Lørdag formiddag aktionerede 3F "skævt", SF og Enhedslisten mod at polske søfolk sejler på internationale overenskomster i dansk færgetrafik. Ved den forrige aktion deltog formanden for 3F, Poul Erik Skov Christensen, mens Per Clausen fra Enhedslisten deltog i denne seneste.
BornholmsTidende, 1/8
DFDS sejler flere internationale gæster på Oslo-ruten
DFDS har arbejdet på at tiltrække rejsende fra både Sydamerika og Asien til en færgeoplevelse mellem København og Oslo, og det ser nu ud til at have båret frugt. I hele 2009 var der 58.000 udenlandske rejsende på ruten, mens tallet for første halvår 2011 har været over 100.000.
Euroinvestor.dk, 1/8 15.18, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11760016
Samsø Linien på værftsbesøg
Direktør Peter Berndt og skibsinspektørerne Valther Merrild-Hansen og Erik Bøgh Pedersen har besøgt værftet i Hamborg hvor den nye Samsø-færge bygges. De var overordentligt tilfredse med det udførte arbejde.
SamsøPosten, 30/7
Japanske værfter får færre ordrer
Fra maj til juni er ordretilgangen til japanske værfter faldet med 65,7%.
Maritime Danmark/Japan Ship Exporters Association, 1/8 14.05, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11488
Sejlrende renses for ammunition
Frømandskorpsets ammunitionsfolk er netop nu ved at rydde op i gamle granater og flybomber fra 2. verdenskrig i Kaløvig ud for Århus. Området har været brugt som skraldespand for gammel ammunition fra 2. verdenskrig, og det er et problem for de skibe som passerer. Når store kulskibe passerer til Studstrupværket er der fare for de får rodet den gamle ammunition op.
Hver dag sejler otte dykkere ud til området. Arbejdet foregår på en dybde mellem 12 og 18 meter og er ikke ufarligt. Ammunitionen fragtes væk og afsprænges i mindre portioner. Arbejdet foregår i perioden 25. juli til 8. august og er en tilbagevendende begivenhed, fordi der til stadighed dukker ny ammunition op. "Om vi så fortsætter i 100 år, så får vi det nok ikke renset helt", siger Bo Snestrup som er næstkommanderende i frømandskorpsets Explosive Ordnance Disposal.
SOK, 1/8 11.11, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Sejlrenderyddesforammunition.aspx
IMO reviderer Fire Safety System-koden
Underkomiteen har færdiggjort en omfattende revision af brandbeskyttelses-koden, herunder vedrørende brandslukningsanlæg og -udstyr som forefindes i skibene. Der opnåedes bl.a. enighed om vogndækssprinkleranlæg. De nye standarder er fremsendt til søsikkerhedskomiteen til godkendelse, hvorefter en revideret FSS-kode bliver udgivet.
Hovedemner på mødet:
* Opdatering af Fire Safety Systems-koden (FSS-koden)
* Flugtveje fra maskinrum
* Friskluftskompressor til genopfyldning af røgdykkerapparater
* Inertgassystemer i tankskibe
* Brandbeskyttelseskrav for dækslast
* Skibe, der transporterer biler, der anvender brint eller komprimeret naturgas til fremdrivning
* Brug af GRP (glasfibre reinforced plastic) i skibe
Søfartsstyrelsen, 1/8, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/OmfattenderevisionafFireSafetySystems-koden(FSS-koden)afsluttet.aspx
BALTIC DRY INDEX
1.256 (-8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 1/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Cheferne i de gule ”fagforeninger” scorer toplønninger
De lokker med billige kontingenter og samtidig tjener cheferne i de gule ”fagforeninger” langt mere end de traditionelle pampere, skriver Ekstrabladet. Direktøren i Kristelig Fagbevægelse holder sig f.eks. en årsløn på 1,67 millioner kroner, og det er næsten dobbelt så meget som formanden for Danmarks største fagforbund 3F, Poul Erik Skov Christensen, som modtager 903.135 kroner om året. Formanden for Det Faglige Hus i Esbjerg, Johnny Nim, tilgodeses med 1,2 millioner om året, og herudover har han fri firmabil og husleje betalt i en 6 millioner kroners villa i Esbjergs velhaverkvarter, i alt svarende til 1,6 millioner årlige kroner.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen mener ikke danskerne ved hvad de melder sig ind i, når de vælger en gul ”fagforening”. Der er tale om private virksomheder som lokker lønmodtagerne med en falsk varebetegnelse og som leverer minimal juridisk bistand når medlemmerne kommer i klemme.
Business.dk/Ekstrabladet, 2/8 06.45, http://www.business.dk/karriere/loenfest-hos-de-gule-fagforeninger
Kinesiske arbejdere er for dyre og skal erstattes af robotter
Taiwan-firmaet Foxconn som bl.a. samler mange af Apples iPhone og iPad, vil investere massivt i robotter som i fremtiden skal samle de populære produkter. Firmaet har også Dell, Hewlett-Packard og Nokia som kunder. Baggrunden for tankerne er ifølge Financial Times at de kinesiske arbejderes lønninger for øjeblikket stiger markant. Det seneste år har lønstigningerne således været på mellem 30 og 40%, og denne udvikling forventes at være vedholdende også de næste år. Foxconn har i det sidste år været i pressens lys på grund af en række selvmord og oprør på fabrikkerne i Kina, hvor selskabet har omkring 1 million af sine 1,2 millioner ansatte.
Ingeniøren.dk, 1/8 15.39, http://ing.dk/artikel/120897-millioner-af-robotter-skal-bygge-fremtidens-iphone
Danmark med i ILO's styrelsesråd
Under årets arbejdskonference i FN's arbejdsorganisation i Geneve, blev Danmark valgt ind i styrelsesrådet. En ny global ILO-konvention blev vedtaget, som skal hjælpe den sårbare gruppe der arbejder med husligt arbejde i private hjem. Arbejdskonferencen i år havde overskriften "Building a future with decent work". ILO er for tiden i gang med et reformarbejde som skal modernisere og effektivisere arbejdsformen. Den danske beskæftigelsesminister Inger Støjberg talte på konferencen med roser til den danske trepartsmodel på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet, 1/7, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Nyt%20fra%20BEM/Arkiv/2011/07/Danmark%20med%20i%20ILOs%20styrelsesraad.aspx
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 536,77 DKK
100 Euro = 757,98 DKK
Danske Bank, 1/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 37.960 (-520)
APM B-aktie: 39.660 (-160)
D/S Norden: 169,70 (-1,40)
DFDS: 429 (+4)
D/S Torm: 18,60 (-0,27)
Mols-Linien: 18,40 (0)
Børsen, 2/8
OleS