Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 28/8
Tir 28/8-2012 09.20

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - Møde kl. 14.00-16.00
Hanne Hansen - Fri
Kirsten Østergaard ferie indtil 31/8
Christian Petersen ferie indtil 31/8

Jens Fage-Pedersen - Søretten i København og derefter Rødovre

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1833: Det britiske parlament ophæver slaveriet i alle britiske besiddelser.
1904: Fra denne dag påbyder en ny lov, at butikkerne skal holde lukket om søndagen.
1914: Første flådeslag i første verdenskrig finder sted ved Helgoland. 2 krydsere og 2 destroyerflotiller, støttet af en krydserstyrke fra den britiske hovedflåde, der sænkes 3 tyske krydsere og en destroyer. Mere end 1.000 tyskere omkommer og 200 tages til fange.
1963: Mere end 300.000 mennesker hører dr Martin Luther Kings berømte og bevægende tale 'I have a dream' ved Lincoln Memorial i Washington. Talen var kulminationen på en borgerrettighedsmarch fra syden.

Sol op 06:15 sol ned 20:16

SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn

Danske rederier stadig ikke i sikker havn
Den sløje økonomiske vækst på globalt plan kombineret med massiv overkapacitet i branchen, er faktorer der afspejlede sig i de nyligt aflagte halvårsregnskaber for 2012, og viste tab for næsten alle rederier. Mens containerfragten klarer sig jævnt gennem krisen, ser det straks værre ud for især tørlastfragt og tankfart. Dårlige vilkår for disse to områder har været hårde mod rederiet Norden og bragt Torm i knæ i sådan en grad, at selskabet nu kæmper for sin overlevelse med en gæld på cirka 11 mia. kr. Maersk Line klarer sig igennem de hårde tider med skindet på næsen grundet containerforretningen, der hjalp til med at give et overskud på 1,2 mia. kr. i det nyligt aflagte regnskab for andet kvartal af 2012.
Epn.dk, 28/08, 07:37, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article4821878.ece

Konkurs-klemt færgelevering udsat til næste forår
Scandlines kommer til at vente med leverancen af de to nye superfærger ’M/F Berlin’ og ’M/F Copenhagen’ til henholdsvis januar og april 2013. Det har det konkurstruede tyske værft P+S Werften i Stralsund oplyst i forbindelse med en låneansøgning til det tyske økonomiministerium. Kollapser det tyske værft – der i øjeblikket forsøges redet fra en truende konkurs – så vil leverancerne formentlig blive udskudt væsentligt længere end til næste forår.
Transporttidende.com, 27/08, 12:14, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/konkurs-klemt_faergelevering_udsat_til_naeste_forar/

Tropisk storm driller cruiseskibe
Den sydlige del af Florida hårdt ramt af dårligt vejr efter Isaacs hærgen, nu på vej mod New Orleans. Det betyder igen, at denne uges krydstogter er blevet afkortet med en dag eller to. Isaac var også grunden til, at 740 fly til lufthavne i Florida blev aflyst i weekenden. Nu er Isaac på vej ud mod Den Mexicanske Golf og kan udvikle sig til en orkan.
Takeoff.dk, 28/08, 06:32, http://www.takeoff.dk/news/23596

Arktiske opgaver i Nuuk
1.november nedlægges Grønlands og Færøernes Kommando og fra Nuuk på Grønland viderefører Arktisk Kommando de mange opgaver med fiskeri-inspektion, søredning, forsyninger til østkysten og Sirius. I Nuuk vil der blive endnu færre mennesker til samme opgaver og Arktisk Kommando lejer sig ind i en kommandobygning på havnen, og de ansatte flytter ind i et lejet højhus i Nuuks udkant. Dermed bliver der ikke behov for specialister til at drive servicefaciliteter, som det sker i Grønnedal i dag.
Forsvaret.dk, 27/08, 10:35, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2012-08-27arktik.aspx

Vil spare natfærge til Askø væk
Frem for at mandskabet på Askøfærgen har 24 timers vagter, er der forslag fra Lollands Kommune om, at det skal reduceres til 14 timer.  Det skal blandt andet opnås ved at færgen, ikke som nu ligger over på Askø med mandskabet i rådighedsvagt, men at den natten over ligger i Bandholm. Det betyder, at man kan spare mandskabstimer og overnatningsfaciliteterne på Askø kan nedlægges.
Folketidende.dk, 27/08, 17:08, http://folketidende.dk/artikel/vil-spare-natf%C3%A6rge-v%C3%A6k

SHIPPINGWATCH 

Kapitalfond bag oprustning i vindmøllerederi
Med to mia. kr. fra banker og investorer går DBB Jack-UP Services for alvor ind i det nordeuropæiske marked for havvindmøller, skriver dagbladet Børsen.

Amerikanske olie- og minevirksomheder møder nye oplysningskrav
‎Amerikanske olie- og mineselskaber er efter vedtagelsen af nye oplysningskrav tvunget til fremover at oplyse, hvad de betaler til myndigheder i de lande, de opererer i. Det skriver Berlingske Business.

Maersk Line: Industrien har overvundet overkapaciteten
‎Hvad der for blot et halvt år siden blev udråbt som det store spøgelse i international containerfart, overkapacitet, er overvundet af branchen, ifølge Maersk Lines CEO Søren Skou, der peger på tre grunde til, at dagsordenen er ændret.

Maersk Line rammes hårdt af USA-strejke
‎En strejke i havnene på den amerikanske østkyst fra 30. september vil få katastrofale konsekvenser for containerrederierne, vurderer Alphaliner tirsdag. Havnene fra New York og ned til Texas håndterer knap halvdelen af den samlede containermængde i alle USAs havne.

Isen forsvinder hastigt fra Arktis
Det laveste niveau i 33 år. Så langt nede er isens areal, skriver Ritzau. Nye amerikanske målinger bekræfter norske forlydender i sidste uge om den hurtige smeltning omkring Arktis.

Maersk vil hæve priserne på reefer-containere ”betydeligt”
Efter at have hævet raterne med succes på de almindelige containere er turen nu kommet til køle-containerne, hvor Maersk Line sidder på en fjerdedel af verdensmarkedet. "Afkastet er ikke godt nok," fortæller CEO Søren Skou til ShippingWatch.

DSV vil være endnu større
Giganten vil være endnu større. DSV satser på snarlige opkøb af selskaber i eksempelvis Latinamerika og Asien.

Safmarine sælger sin halvpart i Ocean Africa Container Lines
Maersk Lines datterselskab, Safmarine, der koncentrerer sig om transport til og fra Afrika, har ifølge Lloyd´s List solgt sin halvpart i OACL til Grindrod.

Analytikere: Maersk Oil når nemt sit produktionsmål
De to næste store oliefelter i A.P. Møller - Mærsks portefølje vil løfte produktionen så meget, at selskabet "relativt nemt" når sit oliemål, skriver tyske Berenberg Bank i analyse efter havårsregnskab. Nye estimater gør gruppen mere værd, siger analytikerne.

USA-høring: Port of Virginia har mistet terræn de seneste år
Port of Virginia, som APM Terminals har lagt et milliard-stort bud på, har ikke formået at højne produktivitet og effektivitet de seneste par år, ifølge Virginias guvernør Bob McDonnell.
http://shippingwatch.dk/

MARITIME DANMARK

Maersk Line vil hæve priserne 10 procent
Kielerkanalen lukkes delvist i to uger
‎Rambøll Oil & Gas har ansat 80
‎Minister åbner rundbordssamtale i Beijing
Flaminia klar til at blive bugseret videre
‎Udbrændt kabelskib tømmes nu for olie
Skipperskole tager nye simulatorer i brug
‎Orkanvarsel lukker største oliehavn i USA
‎Maersk Line sælger sin andel i OACL
‎Fiskerikontrolskibet Nordsøen på pension
Kæmpe flydekran ankommet til Esbjerg
Northern Vitality solgt til ophugning
‎Danske Havne med Ole Sohn til Asien
‎‎‎http://www.maritimedanmark.dk/



ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Massiv annoncering gav kun to jobtilbud
Dansk Metal havde indrykket store annoncer i blandt andet Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten med budskabet: "Efterlysning. Arbejdsgivere søges". Der var fra morgenstunden fire mand til at modtage telefonopkald, men der kom kun to henvendelser. Ifølge Torben Poulsen er annoncerne et svar på tidligere udtalelser fra Dansk Arbejdsgiverforening om, at der fortsat er mange ledige job. Han understreger, at en del af kampagnens pointe er at bevise, at det ikke er så let for ledige at finde job. Dansk arbejdsgiverforening har tidligere været inde på, at der også er jobmuligheder i andre brancher som for eksempel i butiksområdet. Men da Dansk Metal lukkede for telefonerne sidst på dagen, var der heller ikke kommet henvendelser fra det område. Dansk Metal holder telefonerne åbne de kommende dage. Torben Poulsen håber, at der vil komme flere henvendelser fra arbejdsgivere
Dr.dk 27/8 20:30, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/08/27/202420.htm

Rengøringsassistenter fortsætter strejke
De ansatte hos rengøringsfirmaet Kongsvang i Struer besluttede i går at fortsætte arbejdsnedlæggelsen. Beslutningen blev truffet på et møde hos 3F i Struer, og blev tæt på enstemmigt vedtaget. Derfor ender sagen nu i Arbejdsretten. Rengøringsassistenterne er så utilfredse med arbejdsforholdende, at de nedlagde arbejdet i onsdags. Siden har de ikke været i dialog med Kongsvang. Selvom strejken er ulovlig, slipper de i første omgang for at betale bod. Det afgjorde Arbejdsretten mandag eftermiddag. De opfordrer i stedet både de strejkende og Kongsvang til finde en løsning hurtigst muligt. Lykkes det ikke, kan rengøringsassistenterne komme til at betale bod på 25-40 kroner i timen med tilbagevirkende kraft.
Tvmidtvest.dk, 27/08, 11:49, http://www.tvmidtvest.dk/indhold/rengoeringsassistenter-fortsaetter-strejke

10.000 flere på overførsler næste år
Fra 2012 til 2013 vil 3000 flere helårspersoner være på dagpenge, viser regeringens egne tal. Samtidig vil antallet af helårspersoner på kontanthjælp også vokse med 3000, mens 4000 flere vil være på førtidspension. Dermed kommer i alt 10.000 flere på kontanthjælp, dagpenge og førtidspension næste år. I alt 445.000 vil være på disse overførsler med førtidspensionen som den største gruppe med 251.000.
Tv2nyhederne.dk, 28/08, 05:37, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54362717:10000-flere-på-overførsler-næste-år.html

Udlændinge rammes oftere af arbejdsulykker
Nye tal fra Arbejdstilsynet peger på, at udlændinge - set i forhold til gennemsnittet - er udsat for 60 % flere arbejdsulykker. Rapporten kortlægger statsborgerskabet for personer med en arbejdsulykke i Danmark.
Stiften.dk, 28/08, 05:18, http://stiften.dk/indland/udlaendinge-rammes-oftere-af-arbejdsulykker



DE SÆRE NYHEDER

Panda-kram til salg
Har du 1000 pund - omkring 9.500 danske kroner - til overs? Så kan du betale dig til en times nærkontakt med to søde pandabjørne i Edinburgh Zoo i Skotland. Dyreparken betaler Kina omkring 6, 5 millioner kroner om året for at leje parret Tian Tian og Yang Guang. Og selvom de umiddelbart blev en publikumssucces parken sjældent har set mage til, så leder man nu efter nye måder at tjene penge på bjørnene. For den nette sum af de 9.500 kroner får op til fire personer nærkontakt med dyrene. I løbet af en time i indhegningen får man lov til at made dyrene og et bamsekram kan vente en heldig udvalgt. Lokale dyrevenner i Edinburgh er alt andet end fornøjede, selvom dyreparken afviser økonomiske motiver.
Tv2nyhederne.dk, 28/08, 07:05, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-54363342:vrede-mod-zoo-pandakram-til-salg.html

Verdens længste udrykning: 3.000 kilometer
Briterne har netop gennemført det, der må være verdens længste udrykning.  Den skete, da der blev slået alarm fra øen Tristan da Cunha. Her have den enlige læge på øen midt mellem det sydlige Afrika og Sydamerika angiveligt fået et hjertetilfælde. Samtidig har omkring halvdelen af øens 270 indbyggere astma, så en hurtig reaktion var nødvendig. Nødopkaldet fik den britiske flåde til at sende orlogsfartøjet 'Dauntless' af sted fra Sydafrika med en læge om bord. Skibet bankede gennem over 3.000 kilometer vinteroprørt hav, førend det nåede frem til Tristan da Cunha. Skibslægen fik hentet øens lokale doktor over på skibet med fartøjets helikopter og satte en afløser af, så øboerne fortsat har adgang til behandling ved sygdom og ulykkestilfælde.
Politiken.dk, 27/08, 11:47, http://politiken.dk/udland/ECE1733011/verdens-laengste-udrykning-3000-kilometer/



BALTIC DRY INDEX
717 (+2) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 24/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 38.680 (+440)
APM B-aktie:40.520 (+360)
D/S Norden: 141.30 (+0,40)
Torm: 2.80 (-0,06)
DFDS: 279.50 (0)
Mols-Linien: 18.40 (-0,10)
Børsen, 28/8, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 610,79 DKK
100 Euro = 757,87 DKK
Danske Bank, 28/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#


Barno/Mohni Joy



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX