CO-SØFART KALENDER
Kontoret lukker kl. 13.00 pga. internt møde
DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT
1896: Første fartbøde nogensinde udstedes i England.
1915: Den tyske krydser Prinz Eitel Friedrich sænker det amerikanske skib William P. Fryer, der sejlede hvede til England. William P. Fryer bliver således det første amerikanske skib, der bliver sænket i den 1. verdenskrig.
1956: Elvis Presley optræder første gang på landsdækkende tv i USA.
1984: Et sovjetisk skib affyrer ved et uheld et missil, der overflyver norsk territorium og lander på en isbelagt sø i Finland, hvor det findes af en rensdyrvogter.
2006: Jyllandsposten forklarer i et åbent brev til Saudiarabien, at det ikke var avisens hensigt at krænke nogen med tegningerne.
Sol op 08:12 sol ned 16:45
SØFARTS MEDIER - i det sidste døgn
Ingen garantier fra søfartsminister
Erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen vil ikke udstede garantier for tonnageskatten og Dansk Internationalt Skibsregister. Det oplyste hun da regeringens maritime vækstudspil var til høring på Christiansborg i sidste uge. Annette Vilhelmsen ville hverken udstede garantier for bevarelse af tonnageskatten, der sikrer danske rederier konkurrencedygtige skatteforhold, eller garantere en bevarelse af DIS-ordningen, der tillægges afgørende betydning for at Danmark fortsat er en betydende skibsfartsnation. Erhvervs- og vækstministeren understregede, at regeringen er opmærksom på rammevilkårenes betydning for fortsat vækst i den maritime sektor. Ministeren kunne ikke oplyse nogen tidsplan for gennemførelse af regeringens vækstplan for det blå Danmark – hun henviste blot til, at regeringen på finansloven for 2013 har afsat 20 millioner kroner til grønne tiltag.
Transporttidende.com, 25/01, 11:55, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/ingen_bla_garantier_fra_sfartsminister/
10 millioner euro til DFDS-konkurrent
Færgerederiet My Ferry Link får en saltvandsindsprøjtning i form af et engangsbeløb på 10 mio. euro fra konkursboet efter SeaFrance. My Ferry Link – der konkurrerer med danske DFDS på Calais-Dover overfarten – opstod fra asken efter det store franske færgerederi SeaFrance. Det skete med massiv støtte fra franske fagforeninger – der fik forpurret et forsøg fra DFDS og den franske partner Louis Dreyfus Armateurs på at overtagede det dengang konkurstruede SeaFrande – samt Eurotunnel, der er hovedaktionær i My Ferry Link. Engangsbeløbet på 10 millioner euro kommer indirekte fra den franske stat, da det var de franske statsbaner SNCF, der ejede SeaFrance. Den nette sum fra konkursboet udbetales, fordi My Ferry Link har skabt 371 stillinger til tidligere SeaFrance-ansatte.
Transporttidende.com, 25/01, 12:35, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/10_millioner_euro_til_dfds-konkurrent/
Odense og Grenaa Havn brugte også DSB-metoder
DSB er ikke ene om at benytte sig af lobbyvirksomheden Waterfronts kritiserede metoder. Også de kommunalt ejede havne i Odense og Grenaa har brugt virksomheden til at profilere og fremme deres sag over for politikerne. Det er sket gennem klimanetværket Copenhagen Climate Network og magasinet Climate, som Waterfront står bag. I magasinet har havnene købt profilering og optrådt side om side med politikere. Hos Odense Havn bekræfter direktør Carsten Aa, at man ifølge kontrakten har betalt 55.000 kr. for at få redaktionel omtale og Kenny Jensby, bestyrelsesformand for Grenaa Havn, siger om samarbejdet med Waterfront: - Vi har knyttet dem til os for at få strategisk rådgivning, PR, markedsføring og selvfølgelig også som lobbyist med hensyn til, hvordan man får kontakt til politiske beslutningstagere
Nyhederne.tv2.dk, 27/01, 23:21, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-63627841:danske-havne-brugte-også-dsbfinte.html
Dong fører løbet om havvindmøller
Det statsejede energiselskab Dong Energy er helt i front på det europæiske marked for vindmøller. Hver femte vindmølle opført på havet i 2012 er opført og ejet af Dong. Det meddeler Dong Energy i en pressemeddelelse med henvisning til en årlig opgørelse fra den europæiske brancheforening, EWEA over udviklingen indenfor havvindmøller. Dongs fremtrædende rolle på markedet for vindmøller kommer efter en uge, hvor den statslige energigigant var udsat for hård kritik af Rigsrevisionen. De seneste års satsninger på havvindmøller samt efterforskninger efter og produktion af olie og naturgas er en risikabel strategi, som endnu har til gode at blive en god forretning, vurderede Rigsrevisionen.
Politiken.dk, 27/01, 18:45, http://politiken.dk/erhverv/ECE1880846/dong-foerer-loebet-om-havvindmoeller/
SHIPPINGWATCH
Welltec: Brasiliansk forretning skal fordobles i 2013
Danske Welltec har fået godt fat i det brasilianske marked og vil fordoble sin indtjening i landet i 2013. Det er altafgørende for væksten at have et godt forhold til Brasiliens kæmpe olieselskab Petrobras, skriver Børsen.
Koreanske havne havde mere travlt i 2012
Containertrafikken i de sydkoreanske havne nåede rekordniveau i 2012 med 22,5 mio teu, heraf 17 mio. teu i Busan, verdens femtestørste havn. Det skriver Hong Kong Shipping Gazette.
Samsung understøtter grønne leverandører
Det koreanske værftskonglomerat Samsung Heavy Industries har indledt samarbejde med 40 underleverandører til shippingbranchen. Gennem to år skal Samsung hjælpe underleverandørerne med at skabe grønne løsninger.
Frugtproducent vil forny flåde
Den amerikanske frugtproducent Dole vil muligvis selv få bygget nye reeferskibe. Den gennemsnitlige skibsalder hos Dole er 21 år, skriver Lloyd's List.
Havne på kundelisten hos Waterfront
PR: Hos Odense Havn er det normal praksis at købe sig til redaktionel omtale. "Det er der ikke noget odiøst i," siger direktøren for havnen. Det skriver Jyllands-Posten.
Søfartens minister: DIS og tonnageskat er afgørende
Søfartens minister, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), er nu tæt på at give en garanti for DIS og tonnageskat – uden alligevel at give den. ShippingWatch har interviewet ministeren.
12 formodede pirater udleveret til retsforfølgelse
12 formodede somaliske pirater er netop udleveret til retsforfølgelse i Mauritius, skriver Ritzau. "Vi har sendt et klart budskab til piraterne," siger kontreadmiral Bob Tarrant, øverstbefalende for EU's flådestyrker i området.
Bjærgning af Costa Concordia en kæmpe teknologisk bedrift
Krydstogtskibet "Costa Concordia" er et år efter dets forlis ved den italienske ø Giglio genstand for historiens dyreste skibsbjærgning. En kæmpemæssig teknologisk udfordring, siger den ansvarshavende projektleder, men selve den tekniske metode er brugt flere gange før, fortæller en dansk bjærgningsekspert.
Kraftige lavtryk sender skibe på omvej på Atlanterhavet
Op til 20 meter høje bølger tvinger i øjeblikket handelsskibe ud på længere og dyrere rejser mellem Europa og USA. "Det er ikke så tit, der er bølger op til de 20 meter, som vi har set nu«," siger Lone Seir Carstensen fra DMI.
CMA CGM sælger andel af havneoperatør
Den franske shipping-gruppe CMA CGM har solgt 49 pct. af aktierne i Terminal Link til China Merchants Holdings International. De to selskaber skal, hvis salget godkendes af myndighederne, indgå i strategisk partnerskab om Terminal Links fremtidige drift.
http://shippingwatch.dk/
MARITIME DANMARK
Rederi inddrages i Costa Concordia sag
Dong helt i front med havvindmøller
Danske havne brugte også Waterfront
Villum Clausen storsviner med brændstof
Berømt argentinsk krigsskib sunket
Tolv pirater skal retsforfølges i Mauritius
Brandalarm på hurtigfærge
Skibe omdirigeres i Nordatlanten
Første meldinger om fast is i Limfjorden
DFDS sejler giraf til Afrika
Myndigheder bad Oslo-færge vende om
Frederiksen: Tankmarkedet vendes først
Sydeuropæisk krise rammer danske fisk
Lakseklækkeri låner til overlevelse
Hapag-Lloyd forsøger markant rateløft
Maersk Line hæver sit CO2-mål markant
Franske østers med Roskildesyge
Stena: Vi slap for vores værste skræk
Voldsom storm rammer Nordatlanten
http://www.maritimedanmark.dk/
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Andelen af folk i arbejde falder drastisk
Antallet af kommuner, hvor flertallet af borgerne har et arbejde, falder drastisk. I 2009 var der 59 kommuner, hvor over halvdelen af borgerne var i arbejde. Det tal er siden faldet markant, så det i 2013 kun vil gælde for tre af landets 98 kommuner. Resten er pensionister, ledige, børn og unge. Slagelse Kommune er en af de kommuner, der allerede i dag står i den situation, at et mindretal er i arbejde. Ud af kommunens 77.000 indbyggere er det kun 46 procent - altså under halvdelen - der har et job.
Dr.dk 27/1 17:00, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/25/152653.htm
Kommuner svigter svage ledige
Antallet af svage ledige vokser støt, men kommunerne hjælper dem mindre. Det viser ny tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret. Hele 15.000 flere er havnet på kontanthjælp de seneste tre år. Samtidig er antallet af kontanthjælpsmodtagere, som kommunen sender i aktivering halveret. Dermed efterlader kommunerne godt 40.000 kontanthjælpsmodtagere til en tilværelse på sofaen. Regeringen erkender, at indsatsen for de svage ledige er for dårlig. Den vil tage problemet op til foråret, når den skal forhandle en kontanthjælpsreform.
Dr.dk 28/1 06:00, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/01/27/161102.htm
Sådan ser SAS' spareplan ud
Den omfattende spareplan, der skal gøre SAS til et rentabelt selskab igen, er i fuld gang med at blive rullet ud. Her er planens hovedpunkter:
* Antallet af ansatte reduceres fra 15.000 til 9000 gennem outsourcing, effektiviseringer og frasalg. Det norske datterselskab Widerøe og al "ground handling" (blandt andet bagagehåndtering) i Skandinavien skal frasælges.
* SAS flytter hele administrationen til Sverige. Danmark og Norge bevarer kun nødvendige lokale funktioner. I alt nedlægges 1000 administrative stillinger, og antallet af ledere reduceres markant.
* Mange medarbejdere i SAS får nye ansættelsesvilkår og overenskomster, som blev forhandlet på plads med ledelsen i november sidste år. Det indebærer blandt andet, at grundlønnen kan reduceres op til 15 procent.
* Medarbejderne har også fået længere arbejdstider uden overarbejdsbetaling og forringede pensionsordninger.
* Topchef Rickard Gustafson går 20 % ned i løn, og den øvrige ledelse går 15-18 % ned i løn.
Information.dk/Ritzau, 27/01, 11:19, http://www.information.dk/telegram/449277
40.000 svage ledige bliver efterladt på sofaen
På kun tre år er gruppen af de allersvageste ledige vokset med hele 15.000 personer, og i samme periode er antallet, der bliver aktiveret, blevet halveret. Det viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Rundt regnet bliver 40.000 kontanthjælpsmodtagere efterladt på sofaen, uden at kommunen forsøger at hanke op i dem. Skulle en kontanthjælpsmodtager fra den svageste gruppe af ledige - den såkaldte matchgruppe 3 - endelig få et tilbud fra jobcentret, er det barberet ned i forhold til tidligere. Tilbage i 2009 tog et forløb i gennemsnit 10 uger, mens det i dag kun varer seks.
Nyhederne.tv2.dk, 27/01, 22:36, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-63627382:40000-svage-ledige-bliver-efterladt-på-sofaen.html
Togets kaffedame tjener 475.000 kr. om året
Indtil 2012 har DSB haft et samlet underskud på salgsvognene på omkring 925 mio.kr., fremgår det af en opgørelse fra Transportministeriets. Ifølge underdirektøren i DSB Tog, er det først og fremmest årslønnen på 475.000 kr. til togstewardesserne, som er årsag til underskuddet.
Epn.dk, 28/01, 07:42, http://epn.dk/brancher/transport/land/article5120534.ece
Danskerne dumper ny pensionsform
Hvis ikke vi får skattefordele ved at indbetale på en pensionsordning gider vi ikke, viser en undersøgelse, som rådgivningsfirmaet Finanshuset har foretaget blandt 429 af sine kunder. Siden årsskiftet har det været slut med de populære kapitalpensioner, hvor man kunne få skatterabat for indbetalinger. Afløseren hedder aldersopsparing uden skattefradrag. Et regnestykke, som Finanshuset har lavet, anskueliggør forskellene på kapitalpension og aldersopsparing. Sparer en kunde 1 million op på en kapitalpension over ti år med et afkast på 5 %, så vil kunden efter skat og omkostninger have sparet 1.551.328 kr. op, men når afgiften på 40 % er betalt, står kunden med en sum på 977.337 kr. Med en aldersopsparing bliver afgiften på 40 % så at sige betalt med det samme, så opsparingen begynder med 600.000 kr., som med en forrentning på 5 procent vil blive til 977.337 kr. efter ti år, når omkostningerne er betalt. I 2013 kan kapitalpension konverteres til aldersopsparing med rabat, og i det tilfælde vil opsparingen med samme forudsætninger som i de to andre regnestykker lyde på 1.021.317 kr.
Politiken.dk, 27/01, 23:00, http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1881017/vi-dumper-ny-pensionsform/
BALTIC DRY INDEX
798 (+10) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 25/01, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 43.800 (+520)
APM B-aktie: 46.080 (+520)
D/S Norden: 175.70 (-1,80)
Torm: 1.66 (-0,06)
DFDS: 285.00 (+3)
Mols-Linien: 15.90 (-0,10)
Børsen, 28/01, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 554,06 DKK
100 Euro = 746,20 DKK
Danske Bank, 28/01, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
Barno / Mohni Joy