*Søværnet brød Menneskeretskonventionen
*Rød blok: Pirater skal behandles bedre
*400 danske jobs kan forsvinde
*Torm-manøvre dækket af røgslør
*Småaktionærer kræver forklaring fra TORM
*Mærsk fordobler britisk Nordsø-produktion
*Lauritzen Offshore udvider flåden
*Sejlrute i Arktis kan aflaste Suez-passagen
*Masser af nordjyske jobmuligheder i olie og gas
'Krydstogtskib sejler Titanics rute
*Dykkere finder enorm sølvskat fra krigen
*Ufaglærte plages af mangel på anerkendelse
Dagen hedder - Cosmus, der sammen med sin tvillingebror Damianus fungerede som læger i Kilikien i Syrien.
De var kristne og blev ofre for de forfølgelser af kristne, som den romerske kejser Diocletian iværksatte, og de to brøde blev halshugget i Syrien omkring år 287.
1825: Verdens første, offentlige jernbanedrift indledes af "Stockton and Darlington Railway". Toget "Active" er bygget af George Stephenson, strækningen 27 miles, og damplokomotivet kan trække 32 vogne med 10 miles i timen.
1905: Albert Einstein offentliggør en artikel og det er i denne artikel at sammenhængen mellem energi og masse for første gang afdækkes.
1937: Den sidste balinesiske tiger dræbes.
1938: Lineren Queen Elizabeth søsættes fra værftet Clydebank ved Glasgow i Skotland. Med sine 80.000 ton overgår den Queen Mary i størrelse.
1964: Lee Harvey Oswald bliver af Warren-rapporten udpeget som den skyldige i mordet på præsident John F. Kennedy i 1963. Rapporten konkluderer, at han handlede helt på egen hånd.
1973: Operahuset i Sydney, tegnet af Jørn Utzon, tages i brug.
1987: Demonstrationer på Langelinie mod 2 amerikanske krigsskibe, som ikke vil garantere, at der ikke er atomvåben ombord.
1990: Salman Rushdie beder Iran om tilgivelse for at have skrevet bogen "De sataniske Vers".
1996: I Afghanistan erobrer Taliban-styrkerne hovedstaden Kabul efter at have fordrevet præsident Burhanuddin Rabbani og henrettet den tidligere præsident Mohammad Najibullah.
Sol op 06:57 Sol ned 18:50
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Morgenmøde i DM
John Ibsen - Morgenmøde i DM
Jens Fage-Pedersen - Rødovre
Faglig afdeling - Møde kl. 11.30 - 12.30
FRA MEDIER
Pirateri
Søværnet brød Menneskeretskonventionen
Det er specielt i sagen, hvor det danske orlogsskib 'Esbern Snare' i juni overdrog 24 pirateritiltalte somaliere til retsforfølgelse i Kenya, at Danmark krænkede Den Europæiske Menneskeretskonvention. De 24 somaliske pirater blev fanget efter heftig ildkamp med det danske krigsskib, hvor 4 pirater mistede livet og 10 andre blev såret. Men der gik 30 dage ombord 'Esbern Snare', før piraterne kom for en dommer i Kenya og det er stik mod dansk grundlov. Tilbage i juni i år blev de 5 pirater dømt for pirateri af Distriktsdomstolen i Rotterdam, med fængselsstraffe på henholdsvis 4,5 til 7 års fængsel. Men det forhindrede ikke domstolen i at give Danmark kritik, ved at fastslå at Menneskeretskonventionen var blevet overtrådt, fordi der var gået 40 dage før piraterne blev stillet for en dommer.
Havneogskibsfart.dk/Transport Tidende, 27/09, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=15030&Titel=Dansk piratjagt tæt på brud af Menneskeretskonventionen
Rød blok: Pirater skal behandles bedre
Den røde blok vil forbedre behandlingen af de pirater, som Danmark pågriber ud for Somalias kyst.
John Dyrby fra Socialdemokraterne siger, at vi skal gøre alt for at overholde reglerne og foreslår, at der etableres videolink til krigsskibene, så det bliver muligt at holde grundlovsforhør, mens de formodede pirater befinder sig på åbent hav. Et forslag, som både De radikale, SF pg Enhedslisten støtter.
Dr.dk/Information, 27/09, 04:46, http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/09/27/044126.htm
Scandlines
400 danske jobs kan forsvinde
Når Scandlines i dag beslutter, hvorvidt de nye superfærger på Gedser-Rostock-ruten skal sejle under dansk eller tysk flag, kan det gå ud over 400 danske arbejdspladser. Debatten om fremtiden for danske arbejdspladser har raset siden Scandlines meldte ud, at færgerne måske vil blive indregistreret under tysk flag og bliver det den endelige beslutning, står 300-400 danske arbejdspladser til at gå tabt. Guldborgsund Kommunes borgmester - John Brædder - har senere i dag et møde med Scandlines, hvor han vil blive overbragt de gode eller dårlige nyheder.
Folketidende.dk, 27/09, 07:13, http://folketidende.dk/400-arbejdspladser-kan-ryge-i-dag
Torm
Torm-manøvre dækket af røgslør
Rederiet Torms græske storaktionær Gabriel Panayotides har fået aktier foræret af sin svigerinde, der indtil nu har siddet på omkring 20 procent af aktierne. Det gør at han nu sidder på 52,23 pct. af aktierne og har udnyttet et smuthul i børslovgivningen til at få majoritet i selskabet.
Business.dk 26/9 09:10, http://www.business.dk/transport/torm-manoevre-daekket-af-roegsloer
Småaktionærer kræver forklaring fra TORM
Der har tidligere været en del kritik af selskabets ledelse, og på rederiets generalforsamling sidste år krævede flere aktionære formandens afgang, dog uden held. Nu mener Dansk Aktionærforening, at det er på tide at lægge alle kort på bordet og fortælle nærmere om intentionerne med aktiegaven. Finanstilsynet vil nu undersøge, om der reelt er tale om en gave, eller om grækerne har forsøgt at omgå loven.
Børsen 27/9
Advokat frikendte selv græsk storaktionær
Torm-formand N.E. Nielsen hyrede selv et advokatfirma til at undersøge den omdiskuterede græske storaktionær - Gabriel Panayotides. Undersøgelsen blev foretaget i 2008 af advokatfirmaet Bech-Bruun - som var N.E.Nielsens daværende arbejdsgiver - i forbindelse med gentagne uoverensstemmelser mellem rederiets daværende direktør Klaus Kjærulff og Gabriel Panayotides. Allerede dengang stod undersøgelsen i et underligt lys, da N.E. Nielsen var beskyldt for at have fået formandsposten foræret på grund af sine gode relationer til grækeren.
Business.dk/Jyllands-Posten, 27/09, 08:55, http://www.business.dk/transport/torm-advokat-frikendte-selv-omstridt-storaktionaer
Mærsk
Vil bore efter olie ved Grønland
Drømmen om at få fat i de arktiske rigdomme får nu Maersk Oil- sammen med verdens største olieselskab Shell - til at indlede boringer i havet ud for Grønland. Et konsortie, der består af i alt 7 selskaber - herunder også Statoil og Gaz de France - vil snarligt påbegynde efterforskningsboringer med specielle boreskibe, inden selskaberne beslutter om de vil foretage prøveboringer på en række licenser i Baffin Bugten ud for Nordvestgrønland. 2012 aktiviteterne kommer til at foregå vest for Upernavik i den nordlige del af det store havområde. Amerikanske undersøgelser har vist at havet ud for Vestgrønland kan gemme på op til 17 mia. tønder olie.
Epn.dk, 27/09, 08:11, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article2558856.ece
Mærsk fordobler britisk Nordsø-produktion
Går alt efter planen, vil Maersk Oils olie- og gasproduktion være fordoblet i 2017. Produktionen kan nemlig stige helt op til 100.000 tønder per dag. Derfor planlægger Maersk Oil i løbet af de næste par år at investere mellem en og halvanden milliard dollar om året for at udvide eksisterende projekter i området. Derudover vil de også udvikle oliefelterne Golden Eagle, Culzean, Courageous og Flyndre-Cawdor.
Business.dk 26/9 14:15, http://www.business.dk/energi-miljoe/maersk-fordobler-britisk-nordsoe-produktion
Lauritzen Offshore udvider flåden
Lauritzen Offshore har taget levering af 'Dan Cisne', den første af to identiske og specialbyggede dobbeltskrogede tankskibe fra Cosco Nantong værftet i Kina. Skibene har dynamisk positioneringsteknologi, som gør det muligt for fartøjet til automatisk at fastholde position og retning ved hjælp af sine egne propeller og raketmotorer, mens det overfører olie sikkert via stævnens læssesystem fra flydende produktion, opbevaring og losningsenheder for transport til land. Søster fartøjet, 'Dan Sabia' forventes at blive leveret i begyndelsen af 2012.
Ud over sine tre shuttle tankskibe ('Dan Eagle', 'Dan Cisne' og 'Dan Sabia'), råder Lauritzen Offshore's flåde over dynamisk positioneret service-fartøjer, der også omfatter den avancerede Accomodation and Support Vessel 'Dan Swift'. Alle fire skibe opererer i brasilianske farvande på langtidsindbefragtninger til virksomheder i Petrobras koncernen.
Havneogskibsfart.dk/J. Lauritzen A/S, 26/09, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=15003&Titel=Lauritzen
Sejlrute i Arktis kan aflaste Suez-passagen
Ruten fra Europa gennem Arktis til Asien er en tredjedel kortere end gennem Suez-kanalen, og derfor er Rusland er i gang med at udvide sin flåde af atomdrevne isbrydere , der skal hjælpe tank- og containerskibe gennem netop det farvand. Det fastslog premierminister Vladimir Putin på et pressemøde i den russiske havneby Arkhangelsk. Data fra Det Europæiske Rumagentur (ESA), at de arktiske ruter ved Nordvestpassagen ved Canada og Den Nordlige Sørute langs den russiske nordkyst i denne sommer kan slå rekorden for mindst is i området og med klimaændringerne kan man sende store tankere igennem ruterne.
Epn.dk/AP, 26/09, 13:08, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2558134.ece
Masser af nordjyske jobmuligheder i olie og gas
Dansk og ikke mindst norsk offshore-industri i Nordsøen kan sikre hundredvis af nye arbejdspladser i Nordjylland, lyder det positive budskab fra direktør for Danish Marine & Offshore Group - Mogens Tofte Koch - der tæller 100 danske leverandører til offshore, olie- og gasindustrien. Teknologien udvikles hele tiden, og man er blevet langt dygtigere til at få det sidste olie op. Så nu går man tilbage til de gamle felter, fordi det er blevet lønsomt at hente det sidste op, og man ser at strategien i både Danmark, Norge og Skotland går ud på at udvikle flere felter og få mere ud af de eksisterende. Hér venter ordrer til danske virksomheder og Nordjyllands to havnebyer på Vestkysten - Hirtshals og Hanstholm - ligger uden for ethvert vadehavsområde og er dermed attraktive.
I dag har 40-50 virksomheder med tilsammen et par tusinde ansatte i Nordjyland offshore-aktiviter som væsentligste indtægtskilde. I hele landet repræsenterer Danish Marine & Offshore Group 15.000 arbejdspladser.
Nordjyske.dk, 26/09, 09:30, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/3965400/3/hundreder%20af%20nye%20job%20i%20olie%20og%20gas
Flotte placeringer til 2 klassiske sejlskibe
Skonnerterne ’Lilla Dan’ og ’Mira’ vandt hver deres klasse i "Limfjorden Rundt 2011", hvor et halv hundrede træskibe i mange størrelser dystede. Sejladsen "Limfjorden Rundt" er en årlig dyst for gamle danske træskibe og ældre brugsfartøjer, der har haft 'last på køl'. Over seks dage i midten af september sejles i etaper til Thisted, Struer, Fur, Nykøbing Mors og målbyen Skive. Et halvt hundrede skibe i alle mulige størrelser var i år mødt op for at dyste mod hinanden. I klassen for skibe over 45 brt. vandt topsejlskonnerten ’Lilla Dan’, og i klassen 25-45 brt. løb ’Mira’, der er en to-mastet skonnert, af med sejren. De to vinderskibe administreres af De Forenede Sejlskibe, som også har en tredje skib under sejl, nemlig den 100 år gamle skonnert ’Halmø’. Skibene ejes af henholdsvis Wilders Plads Ejendomme A/S, K/S Halmø med bl.a. Copenhagen Admiral Hotel A/S som medejer og Rederiet J. Lauritzen A/S. Til daglig har alle tre sejlskibe hjemhavn ved kajen bag Admiral Hotel tæt på Nyhavn. Her fungerer de som et maritimt og aktivt oplevelsescenter med aktiviteter lige fra konferencer, teambuilding og andre erhvervsrelaterede arrangementer til skønne sejlferier, dagture, events, fester, togter m.m.
Deforenedesejlskibe.dk, 27/09 – Pressemeddelse
BALTIC DRY INDEX
1.928 (+8) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,26/09, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Krydstogtskib sejler Titanics rute
I denne måned for 100 år siden blev de første billetter til "RMS Titanic"s skæbnesvangre tur sat til salg. Det har fået ikke bare et, men to rejseselskaber til at genoplive ruten, hvor over 1.500 personer mistede livet natten mellem den 14. og 15. april 1912.
Jp.dk 26/9 12:32, http://jp.dk/rejser/andet/article2558062.ece
Dykkere finder enorm sølvskat fra krigen
Firmaet Odyssey Marine Exploration, er blevet hyret af den britiske regering til at finde vraget af S.S. Gairsoppa og det er lykkedes takket være ny og avanceret teknologi. Dette dampdrevne handelsskib er blevet fundet på havets bund og skulle have en milliardskat i lasten.
Der skulle være sølv på båden til en værdi af cirka 1,3 milliarder kroner, når man beregner værdien ud fra dagens sølvpriser på 29,3 dollar per ounce.
Berlingske.dk 26/9 12:41, http://www.b.dk/globalt/dykkere-finder-enorm-soelvskat-fra-krigen
Ufaglærte plages af mangel på anerkendelse
Ufaglærte oplever at de får meget lidt anerkendelse for deres arbejde, mens læger, akademikere osv. får respekt. Einar Baldursson der er arbejdspsykolog på Aalborg Universitet, mener, at det er uddannelseshysteri og den stigende mangel på respekt for håndens arbejde, som er ved at få ufaglærte mentalt ned med nakken.
Ugebreveta4.dk 26/9, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201139/Mandag/ufaglaerte_plages_af_mangel_paa_anerkendelse.aspx
Op til 7.000 fyringer i vente inden årskiftet
I en ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) fremgår det, at hver tredje danske virksomhed regner med faldende beskæftigelse i årets sidste tre måneder og 7.000 ansatte kan forvente at blive fyret fra deres job.
Under finanskrisen faldt beskæftigelsen i den private sektor med 175.000 personer og nu frygter DI, at de 7.000 fyringer vil sætte en ny lang nedtur i gang. Det er primært inden for byggeri, maskinindustri, transport og engroshandel, at fyringerne vil ramme. Ifølge virksomhederne er det de ufaglærte, som vil stå i forreste række, når fyresedlerne skal deles ud.
Politiken.dk/Ritzau, 27/09, 06:50, http://politiken.dk/erhverv/ECE1405184/frygt-for-7000-fyresedler-inden-nytaar/
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 566,48 DKK
100 Euro = 757,30 DKK
Danske Bank,27/09, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 31.120 (-260)
APM B-aktie: 32.580 (-340)
D/S Norden: 150.40 (+2,60)
Torm: 7.29 (-0,40)
DFDS: 368 (+8)
Mols-Linien: 15.40 (0)
Børsen, 27/9, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)