Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 27/10
Tor 27/10-2011 10.00

* Sejlerfamilien som var gidsler hos somaliske pirater i seks måneder taler ud til Bådmagasinet.
* Hjælp til Scandlines-fyrede med problemer.
* DFDS og en fransk fagforening slås om at overtage det franske færgerederi SeaFrance.
* Beruset skibsfører med promille på 3,28 sejlede slingrende i Kieler-kanalen.
* Fagbevægelsens største problem er de unge som hellere vil købe elektroniske dimser og mærkevarer.



Dagen hedder "Sem" efter patriark og den ældste af Noas tre sønner og stamfader til Hebræerne. Fra Sems navn stammer betegnelsen semitter, som er det fok jøder og arabere tilhører.

1370: Valdemar Atterdag slutter fred med Hansestaterne.
1492: Columbus opdager Cuba på sin første rejse.
1871: Marinen udsteder ordre om, at alle underordnede skal tiltales "De".
1904: I New York åbnes første strækning af undergrundsbanen.
1922: Mussolini sender sine sortskjorter på march mod Rom.
1938: Firmaet DuPont  offentliggør navnet på sin nye syntetiske tråd, Nylon.
1967: Politiet indfører spiritusprøver ved hjælp af balloner.
1981: Den russiske ubåd U-137 løber på skær nær orlogsbaser i Karlskrona, ca. 10 km inde på svensk søterritorium.
1994: Seks personer omkommer ved en eksplositionsulykke på Lindø-værftet.
2003: Den lille havfrue er tilbage på sin sten, efter udbedring af skader hun pådrog sig natten mellem den 10. og 11. september, hvor hun blev væltet omkuld, muligvis ved anvendelse af sprængstoffer.

Sol op 08.06 sol ned 17.40



CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 12.00 møde med LO Storkøbenhavn.
Ole Strandberg - arbejder hjemme
Kirsten Østergaard - Søfartens Arbejdsmiljøråd, konference i Sverige
Susanne Holmblad - 14.30 Dansk Metal



 FRA MEDIER

Pirateri
De tre kidnappede fra Dansk Flygtningehjælp
Den somaliske hjælpearbejder - der sammen med en dansk mand og en amerikansk kvinde - blev bortført i Somalia, oplyses nu at være i politiets varetægt hvor hans eventuelle rolle i kidnapningen undersøges.

Ifølge chefen for sikkerhedsfolkene selv, arbejder han (chefen) sammen med pirater og arrangerede bortførelsen. Gidslerne skulle være overført til Hiinlabi-distriktet i Mudug-regionen, hvorfra de angiveligt skal overføres til en lokal piratgruppe.
Politiken, 26/10 14.58, http://politiken.dk/udland/ECE1432285/bortfoert-somalier-i-politiets-varetaegt/

Mindst fire mistænkte er anholdt i landsbyen Banjera få kilometer fra Galjayo hvor nødhjælpsarbejderne blev kidnappet. Myndighederne har lovet at informere offentligheden når der er nyt i udviklingen.
Danmarks Radio, 26/10 17.49, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2011/10/26/174722.htm

Interview med de danske sejlergidsler
Den danske sejlerfamilie der gennem seks måneder var gidsler hos de somaliske pirater, har nu for første gang siden hjemkomsten ladet sig interviewe til Bådmagasinet.
Politiken, 26/10 22.07, http://politiken.dk/indland/ECE1432302/journalist-bag-interview-med-sejlerfamilie-man-kan-maerke-at-de-har-det-godt-med-hinanden/

Sejlbåden blev sænket af krigsskib
Sejlerfamilien måtte selv manøvrere sejlbåden ING med piraterne til Somalia. Opankret ved Somalia blev familien og de to gaster senere flyttet til det kaprede græske skib "Dover". På trods af at ankertovet til sejlbåden flere gange blev revet over, og den bragede ind i siden på "Dover", overlevede den tilsyneladende. Da "Dover" imidlertid sidst i juli sejlede ind i Adenbugten med sejlskibet på slæb, gik det galt. Da det i hård vind rev sig løst kunne piraterne ikke fange det ind igen, og båden drev derefter 2.000 kilometer før det blev fundet af koalitionens skibe. Sejlbåden blev herefter destrueret med sprængstof efter aftale med forsikringsselskabet. Det var for bekosteligt at bjærge skibet, og forsikringssummen blev brugt som del af den fremskaffede løsesum.

Det lange interview med familien bliver bragt i Politiken.dk 27/10, og ikke bragt i sin helhed på nettet.
Politiken.dk, 26/10 19.21, http://politiken.dk/indland/ECE1432491/sejlerfamilies-baad-blev-saenket-af-krigsskib/

Sejlerfamilien blev igen og igen truet på livet.
Politiken, 26/10 17.26, http://politiken.dk/indland/ECE1432416/pirater-truede-med-at-draebe-dansk-sejlerfamilie/

Sejlerfamilien forsøgte at undgå piraterne ved forskellige forholdsregler.
Danmarks Radio, 26/10 21.05, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/26/205457.htm

Ny container kan modstå piratangreb
En container som er udviklet til at beskytte computerudstyr, kan også anvendes som sikringsrum på skibe. Containeren kan modstå skud, sprængstoffer og skærebrændere. Dørene er udstyret med speciallås og skjulte hængsler, så det heller ikke er muligt at bryde ind af den vej.
Maritime Danmark/nyteknik.se, 26/10 10.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12184

Koordineret indsats fra jobcenter for at hjælpe Scandlines-fyrede
Jobcentret i Guldborgsund Kommune har indledt arbejdet som skal hjælpe de fyrede søfarende fra Scandlines videre. Arbejdsmarkedsudvalget har sagt ja til nedsættelse af en arbejdsgruppe som skal forsøge at skaffe hjælp, f.eks. undersøge mulighederne for at få midler fra varslingspuljen til omskoling af fyrede. Der er opstået tvivl om spørgsmålet vedr. varslingspuljen, fordi de fyrede er omfattet af Sømandsloven, udtaler formanden for arbejdsmarkedsudvalget.
Folketidende.dk, 26/10 16.09, http://folketidende.dk/skal-hjaelpe-scandlines-fyrede-videre

DFDS nu kun oppe mod fransk fagforening
Af et møde tirsdag i den franske Handelsret fremgik, at der nu kun reelt er to konkurrerende til at videreføre det franske færgerederi Seafrance. Det er DFDS i samarbejde med franske LDA på den ene side og en fransk fagforening på den anden. Flere hundrede rederiansatte var mødt op som demonstranter i protest mod en sag de opfatter som en farce.

Handelsretten valgte at udsætte beslutningen til et nyt møde d. 16. november. DFDS' topledelse med Niels Smedegaard i spidsen var rejst til Paris for at deltage i mødet, men ønskede ikke efterfølgende at udtale sig til pressen. DFDS har budt 3 euro for rederiet, en euro for hver færge man er indstillet på at overtage sammen med 540 af 880 ansatte.
Maritime Danmark/IFW.com, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12190

Beruset skibsfører med promille på 3,28
En utryg passager på en kanalfærge i Kielerkanalen kontaktede politiet efter en noget usikker kurs. Skibsføreren blev arresteret efter det lykkedes ham at blæse et alkoholmeter op på 4,02 promille, hvilket dog senere blev reduceret til 3.28. Skibsføreren er løsladt men kan se frem til straffesag.
TransportTidende, 26/10 11.53, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/faergekaptajn_i_meget_hj_sgang/

Mærsk
Lukker mere op for informationsniveauet
Mærsk har i en meddelelse til fondsbørsen oplyst, at selskabet fra tredje kvartal 2011 vil offentliggøre et fuldt kvartalsregnskab. Hidtil har Mærsk kun udsendt en pressemeddelelse hvert kvartal. Regnskabet for tredje kvartal 2011 offentliggøres 9. november.

Meddelelsen skal ses som den seneste i rækken af initiativer som lukker virksomheden op for offentlighed og investorer. Mærsk overvejer også at tilslutte sig et internationalt initiativ som forpligter til fuld åbenhed om selskabets skatteforhold, som afslører pengestrømme mellem selskaber og regeringer i råstofrige u-lande.
Epn.dk, 26/10 10.48, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2587820.ece

Tankskibsmarked hårdt ramt
I en leder skriver Lloyds List i dag torsdag at regnskaber for 3. kvartal tydeligt viser hvor hårdt ramt tankskibssektoren er, og at selv særdeles veldrevne rederier har tabt enorme beløb, mens mindre velkonsoliderede rederier er på vej mod konkurs. Lloyds List slår fast at der ingen udsigt er til bedringer og både 4. kvartal og næste år er lige dystre.
Maritime Danmark/Lloyds List, 27/10 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12193

D/S Norden blandt de 20 mest miljøbevidste virksomheder i Skandinavien
Som det eneste rederi er Norden med på en top-tyve liste over de mest miljøbevidste virksomheder i Skandinavien, med en placering på en 17. plads, - og det er Director CSR Ulla E. Nielsen meget glad for. Indsatsen for at reducere udledningen af drivhusgasser gavner ikke kun klimaet men også bundlinjen. Listen over de 20 mest miljøvenlige virksomheder indgår i global kortlægning af store virksomheders miljøprofil.
Link til top-tyve listen
Maritime Danmark/Norden, 26/10 08.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12182

Marine Week i Korea
Koreas maritime uge åbnede onsdag i den største havneby Busan. Danmark er repræsenteret med 18 virksomheder under Danish Marine Groups nationalpavillon som er på 324 m2 ud af udstillingens samlede 33.000 m2. Det koreanske skibsbygningsmarked er sammen med Kina verdens største.
Maritime Danmark/Danish Marine Group, 26/10 11.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12186

Kurser for sygdomsbehandlere til søs
Det er nu muligt for både rederier og søfarende at tilmelde sig kurser for sygdomsbehandlere på skibe. Der udbydes både grunduddannelse, efteruddannelse og suppleringskurser. Kurserne afvikles på Center for det Maritime Sundhedsvæsen som er en del af Søfartsstyrelsen og er placeret på Fanø.
Link til kursuskalender.
Søfartsstyrelsen, 26/10, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Nukandutilmeldedigtilforåretskurserforsygdomsbehandlere.aspx

Havnens dag i Kolding blev bragende succes
Mellem 4.000 og 5.000 mennesker havde taget imod en invitation til at opleve en arbejdende havn og vejrguderne viste sig fra den nydeligste side med sol, næsten ingen vind, og tørvejr. Ideen til dagen kom fra en forretningsudvikler i nyoprettet stilling, og hun var efterfølgende ikke i tvivl om succesen. Står det til hende, bliver dagen en årligt tilbagevendende begivenhed.
TransportTidende.dk, 26/10 11.50, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/succes_af_kulingstyrke_pa_kolding_havn/

BALTIC DRY INDEX
2.145 (-16) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 26/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Fagbevægelsens største problem er de unge
Statistikken om unges medlemsskab af fagbevægelsen vil nage mere end noget andet når LO-kongressen om få dage afvikles i Ålborg. I 1993 var der knap en halv million medlemmer af LO under 30 år, i dag er tallet 204.000.

En almindelig holdning blandt unge er, at fagbevægelsen ikke bidrager med noget som helst, udover at koste penge. Mange unge tror at basale rettigheder som f.eks. feriens længde er noget regeringen har sørget for. Andre mener de selv er de bedste til at forhandle løn på individuelle kontrakter, og at en fagforening blot bidrager med laveste fællesnævner.

Mere end 6 ud af 10 erklærer at prisen på medlemsskab spiller en meget stor eller stor rolle når fagforeningen fravælges. De fleste medlemsskaber i LO-forbund koster mellem 300 og 500 kr om måneden, og de unge har stor brug for alle penge til elektroniske dimser og mærkevarer.
Ugebrevet A4, 27/10, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201143/Torsdag/unge_melder_pas_paa_fagbevaegelsen.aspx

Jobchancer dårligst på Sjælland
I århus er der fem arbejdsløse for hvert job og i Esbjerg syv. Men på Sjælland er de arbejdsløses chancer særlig dårlige viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Danmarks Statistik. I Gribskov er der således 33 arbejdsløse om hvert job, i Ishøj 31, mens Halsnæs Kommune topper med 40.
3F-nyheder, 26/10 12.15, http://forsiden.3f.dk/article/20111026/NYHEDER/111029938/2140/NYHEDER

Beskæftigelsesministeren i samråd om aktivering
Mette Frederiksen er kaldt i samråd torsdag den 27. oktober efter anmodning fra Folketingets beskæftigelsesudvalg. Ministeren er bedt om at uddybe udtalelser til Ritzau den 3. oktober, om at gøre op med aktiveringscirkuset, og om at vi ikke skal spilde voksne menneskers tid med noget der ikke bringer dem nærmere på beskæftigelse.
Samrådet begynder 10.30 og vises på Folketingets tv-kanal og på hjemmesiden ft.dk.
Beskæftigelsesministeriet, 26/10, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2011/10/Mette%20Frederiksen%20i%20samraad%20om%20aktivering.aspx

Europæisk arbejdskraftundersøgelse, 2. kvartal
I Danmark var 73,5% af de 15-64-årige i beskæftigelse i andet kvartal af 2011. Dermed havde Danmark den tredjehøjeste beskæftigelsesprocent viser den fælleseuropæiske (EU) arbejdskraftundersøgelse. Kun Holland og Sverige havde en højere beskæftigelsesfrekvens. I den laveste ende lå Italien, Malta, Grækenland og Ungarn. Hvis man ser på Europæiske lande som ikke er med i EU, havde Island, Schweiz og Norge alle en højere beskæftigelsesfrekvens end noget EU-land (Norge ca. på linie med Holland, men Schweiz og Island mærkbart højere med knap 80%).
Danmarks Statistik, 26/10, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR493.pdf

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 549,24 DKK
100 Euro = 757,48 DKK
Danske Bank, 27/10,http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 35.000 (-400)
APM B-aktie: 36.800 (-240)
D/S Norden: 162,90 (+0,50)
DFDS: 360 (-1,50)
D/S Torm: 7,36 (+0,06)
Mols-Linien: 13,50 (+0,50)
Børsen, 27/10

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX