ER DU UDTRÅDT AF EFTERLØNSORDNINGEN
OG HAR DU IKKE FÅET UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG
ER KLOKKERNE VED AT RINGE FOR SKATTEFRI UDBETALING.
DET GÆLDER OGSÅ FOR NØLERNE DER STADIG OVERVEJER AT MELDE SIG UD AF ORDNINGEN.
1. OKTOBER ER DEADLINE.
CO-SØFART KALENDER mv
Ole Philipsen - ferie ugen ud
Kirsten Østergaard - assistere rederi hele dagen
Christian Petersen - forældreorlov til og med mandag d. 15. oktober
Søren Frederiksen - ferie til og med fredag d. 28. seprtember
Sol op 07.07 sol ned 18.53
Japan har det fint trods nulvækst
"Togene kører til tiden. Varerne er af højeste kvalitet. Uddannelsessystemet er i verdensklasse. Og japanerne lever længere - og bedre - end de fleste. Historien om Japan lyder som en ubetinget succes, men landet har stort set ikke oplevet vækst i BNP igennem de seneste 25 år, og økonomer har siden 1990'erne udråbt Japan til eksemplet, som alle skulle gøre sig umage for ikke at følge."
Jesper Løvenbalk Hansen, Information, 26/9
PIRATERI
Våbenhotel for pirater flytter til havs
Sri Lanka vil etablere et flydende våbenhotel til havs, efter alle våben på land forbydes fra 15. oktober. Skibet vil blive placeret ud for havnebyen Galle i Sri Lanka skriver Lloyds List. Sri Lanka har udviklet sig til det centrale sted for britiske sikkerhedsfirmaer, hvorfor landet af omkostningsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager nu vil forbyde den store ophobning af våben på land.
Shippingwatch.dk, 26/9 08.24
Nye retningslinier og ISO-certificering af vagter
Det har vist sig effektivt at anvende bevæbnede vagter og det seneste år er der udstedt nye retningslinier og vejledninger for brug af sådanne vagter. Af danske rederier anvender 4-6 vagter. I 2012 blev Våbenloven i Danmark ændret så et rederi kan ansøge om en generel tilladelse for et år af gangen.
Ud over de danske regler er IMO's vejledning om brugen af bevæbnede vagter blevet revideret. Herudover er en egentlig ISO-certificering af vagtselskaber på vej.
Søfartens Ledere, 26/9 12.28, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/iso-certificering-af-vagter.aspx
Pirateri ved Somalia på lavpunkt i 2012
Hans Tino Hansen fra Risk Intelligence vurderer der er en række årsager til det markante fald i piratangreb. For det første overholder flere skibe BMP4, der bl.a. indebærer brug af bevæbnede vagter. For det andet gør interne stridigheder i Somalia vilkårene for pirateri vanskeligere. Som det tredje forhold peges på den militære tilstedeværelse i området. Endelig er vejr og årstid ikke gunstigt for pirateri for øjeblikket med monsunvind og tilhørende dårligt vejr.
Søfartens Ledere, 26/9 12.30, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/den-samlede-piratindsats-virker.aspx
IMB Piracy Report update
228-12
14/0 14.15 LT psn 01:14.84N 103:27.94E 3nm Off Tanjung Piai, Malaysia
Seks røvere i en speedbåd bevæbnede med et gevær og lange knive, entrede en produkttanker under manøvre. Besætningsmedlemmer blev taget som gidsler. Efter at have stjålet personlige ejendele og kontanter, forsvandt røverne i deres speedbåd.
227-12
25/0 00.35 LT psn 01:16.1N 104:14.1E 6,8nm NW of Bintand Island, Indonesien
Vagthavende officerer på en slæbebåd under bugsering af en pram, observerede to røvere der havde entret prammen. Der blev slået alarm, SSAS aktiveret, sendt nødmelding på VHF, Singapore havnekontrol orienteret og besætningen mønstret. Kl 02.37 ankom en politibåd til positionen, men de kunne ikke observere nogen båd ved prammen. Politibåden eskorterede slæbebåden og forlod den 02.50 LT. Tilsyneladende var røverne forsvundet efter at have observeret politibåden. Skæbebåden fortsatte sin rejse.
ICC Commercial Crime Services, 26/9, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Navigatørerne har stemt ja til OK med bilfærgerne
Søfartens Ledere har haft OK-udkast med Bilfærgernes Rederiforening til urafstemning. Stemmeprocenten blev på 51% ud af 158 stemmeberettigede, og heraf stemte 74% ja, mens 26% stemte nej. Overenskomsten er fælles med Maskinmestrenes Forening og SØLE afventer nu beslutningen hos mestrene.
Søfartens Ledere, 26/9 13.38, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/9/overenskomst-ja-til-bilfaergernes-rederiforening.aspx
Otte dræbt ved skibskollision
Onsdag kolliderede gastankeren "Norgas Cathinka" med den indonesiske ro/ro færge "Bahuga Jaya". Færgen med 207 passagerer og besætningsmedlemmer ombord, sank efter kollisionen. Tankskibet der er forholdsvist uskadt, gik straks igang med at redde mennesker fra færgen og fik bragt 119 passagerer i sikkerhed. Tallet otte omkomne er et foreløbigt tal som erfaringsmæssigt kan ændre sig.
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=15804
DFDS i joint venture med LD Lines på Kanalen
Det planlagte joint venture mellem de to selskaber er nu realiseret med dannelsen af et nyt selskab hvor DFDS har 82% ejerskab. Planen blev først annonceret 27. marts. LD Lines forretningsområder bliver dels den eksisterende på Kanalen, og dels et nyt forretningsområde i Middelhavet "France & Mediterranean".
Business.dk/ritzau finans, 26/9 10.29, http://www.business.dk/transport/dfds-gennemfoerer-joint-venture-paa-kanalen
Mærsk har ingen planer om at droppe olieefterforskning i Arktis
Mens energigiganten Total opfordrer alle olieselskaber til at droppe planerne om olieboringer i det arktiske område og ved Grønland, har Mærsk Drilling ingen planer i den retning. En meget stor del af fremtidens oliereserver skal findes i det arktiske område, så jagten skal fortsætte udtaler skibsreder Claus V. Hemmingsen til Børsen. Totals topchef har begrundet selskabets opfordring med at et arktisk olieeventyr kan vise sig at blive katastrofalt for området og Grønland.
Sermitsiaq.ag, 26/9 13.36, http://sermitsiaq.ag/node/136597
Havnepakke 3
Havnepakke 3 bør vedtages på Christiansborg, mener Danske Havne, fordi der er rigtig meget god økonomi i at fremtidssikre godstrafikken til søs. De danske havne har 17 ønsker om adgangsveje til havnene som er relativt små projekter til en samlet pris på 648 millioner kroner.
Danske Havne, 26/9, http://www.danskehavne.dk/menu/Nyheder/nyheder/invester-i-vakst-og-beskaftigelse-i-havne
Samsø Linien udgiver bog om Samsø Linien
Det stormfulde forhold mellem rederiet og Samsø Kommune er fortalt af journalist Bjarne Jensen og bogen udgivet af rederiet, der i dag kun ejer et skib der sejler langt væk fra Samsø mellem Lolland og Langeland. Bogen beskriver stormene siden selskabet blev stiftet i 1978 med kulminationen da kommunen i 2007 valgte et andet rederi til at stå for sejladsen mellem Samsø og Jylland. Efterfølgende aftalte de to rederier at Danske Færger også overtog Sjællandsruten.
Peter Berndt, nuværende direktør og tidligere bestyrelsesformand i Samsø Linien, skriver i forordet: "Det blev til frustration over, at et veldrevet, velkonsolideret lille færgerederi blev offer for et delvis statsejet rederis ekspansionspolitik og lokale politikeres manglende klarsyn og indsigt i færgedrift".
Bogen er Bjarne Jensens debut som forfatter, og den kan fra 1. oktober købes ved henvendelse til Samsø Linien A/S, Strandbakkevej 2, Kolby Kås.
SamsøPosten, 26/9
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Selvfølgelig svindler de ledige
Dansk Folkeparti mener der skal straffes hårdere når arbejdsledige fanges i at begå svindel. F.eks. når ledige lader som om de er i praktik i virksomheder der tilhører venner eller familie, ligesom sådanne virksomheder skal blacklistes. I praksis er der i dag meget lidt kontrol med virksomhedspraktik.
Socialdemokratiet har længe bebudet en kritisk gennemgang af hele systemet. I Liberal Alliance mener arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, at incitamenterne til at skaffe sig et arbejde er for små. Det kan forarge nogen med snyderiet, men i bund og grund er det menneskets natur først og fremmest at tænke på egne interesser. SF mener praktikordningen bør gives noget mere kvalitet.
Avisen.dk, 26/9 15.10, http://avisen.dk/joachim-b-selvfoelgelig-svindler-de-ledige_186318.aspx
Vikarbureaer savner ledige ufaglærte i kød og blod
Ifølge Berlingske savner vikarbureaerne ledige ufaglærte til industri, restauration og kontorjob. Manpower har således omkring 100 ledige job til ufaglærte og hos vikarbureaet Randstad har der i de seneste seks måneder været i gennemsnit 150 ledige stillinger at besætte.
Politiken/ritzau, 27/9 08.32, http://politiken.dk/erhverv/ECE1765199/vikarbureauer-undrer-sig-hvor-er-de-ledige/
Jobrotation er effektivt
Jobrotation er et langt mere effektivt redskab til at få folk i arbejde end løntilskudsjob, fordi den ledige i jobrotation kan skrive et nyt job på CV'et efter et vikariat. Det skriver Avisen.dk med henvisning til en analyse foretaget af konsulentfirmaet COWI for Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Business.dk, 27/9 08.24, http://www.business.dk/arbejdsmarked/jobrotation-tynder-ud-i-arbejdsloeshedskoeen
Efterlønsordningen
Det forventes at der i alt bliver udbetalt 24,3 milliarder kroner til danskere der melder sig ud af efterlønsordningen i perioden hvor bidraget har kunnet udbetales skattefrit. Det er 6,7 milliarder mere en budgetteret i finansloven for 2012.
Danmarks Radio, 26/9 18.39, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/26/181934.htm
Nu fyrer Vestas
I går og i dag bliver 328 timelønnede og 296 funktionærer fyret i Danmark, flest i Ringkøbing-Skjern hvor der i alt afskediges 308. Globalt set skal 3.700 forlade virksomheden. Efter nedskæringen vil Vestas samlet have omkring 19.000 ansatte, heraf 5.000 i Danmark.
Fagbladet 3F, 26/9 11.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/8da9a32d3b3b4fbca0690012bdcaf625-20120926-her-fyrer-vestas
Snyd med feriepenge
FerieKonto har i år henvendt sig til landets kommuner om 45.000 borgere der muligvis har modtaget både feriepenge og kontanthjælp samtidig. Det er i strid med reglerne og betragtes som "dobbeltforsørgelse". Det antages at der er tale om dobbeltforsørgelse i mere end 50% af de sager kommunerne får oplysninger om fra FerieKonto. Systemkontrollen er muliggjort af nye digitale systemer der administreres af ATP.
Avisen.dk, 26/9 08.16, http://avisen.dk/snyd-med-feriepenge-under-lup_186255.aspx
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
Børnefrie zoner i fly
Det malaysiske lavpris-flyselskab Air Asia indfører en børnefri zone på deres langtursfly i de første 7 rækker på økonomiklasse. Sæderne kan fås for en mindre merpris tilsvarende rækker med ekstra benplads. Selskabet overvejer for tiden om man vil forsøge med de 7 bagerste rækker at indføre sæder hvor der både må ryges og som er børnefrie.
Jyllandsposten/ritzau, 26/9 15.41, http://jyllands-posten.dk/rejser/article4853136.ece
Allah tager ikke imod enlige kvinder
Der bliver ingen problemer med løsagtige kvinder i Guds rige hvis det står til saudiaraberne. For tiden tilbageholdes 908 kvindelige nigerianske pilgrimme som var på vej til Mekka, og omkring 150 er udvist skriver nyhedsbureaet AP. Baggrunden er at kvinderne ikke er holdt i snor efter en mandlig pilgrim i Saudi Arabien, hvor kvinder betragtes som umyndige personer, også i forhold til Vorherre i det høje.
Berlingske.dk, 27/9 06.48, http://www.b.dk/globalt/908-kvinder-maa-ikke-besoege-mekka
Overboen inhalerer hver tiende cigaret underboen ryger
MetroXpress skriver at giftige gasser fra cigaretrøg trænger ind hos overboen i etageejendomme i bekymrende mængder. Ny forskning fra Statens Byggeforskningsinstitut viser at 14% af de giftige gasser havner hos overboen. Formanden for Kræftens Bekæmpelse Haunstrup Clemmensen mener det er smadderubehageligt, mens han venter på en kulturændring så der kun ryges udendørs, på særligt afmærkede steder i skove og lignende, med mindst 1 kilometer til nærmeste vindue.
Jyllandsposten.dk, 27/9 06.17, http://jyllands-posten.dk/ditliv/sundhed/article4853651.ece
Fremtidens naboer må barrikadere sig i fæstninger
Østre Landsret har afsagt kendelse i en sag med vidtrækkende konsekvenser for brændeovnsejere. Udgangspunktet var en strid mellem naboer i en gade i Nykøbing Falster, hvor nogle beboere følte sig generet af røgen fra en skorsten. Efter dommen skal skorstensejeren forhøje sin skorsten fra 11,5 til 16 meter hvis han fortsat vil fyre med brænde. En sådan skorstensudvidelse vil forudsætte styrkelse af husets fundament og den samlede pris vil løbe op i 200.000 kroner.
Så nu er der lagt i .... til at gode gamle nabostridigheder kan få kinderne til at blusse.
Jyllandsposten.dk, 27/9 06.42, http://jyllands-posten.dk/bolig/tips/article4853664.ece
BALTIC DRY INDEX
752 (-11) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 26/9, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 39.540 (-940)
APM B-aktie: 41.600 (-920)
D/S Norden: 153,20 (-2,90)
Torm: 2,80 (0)
DFDS: 281,00 (-2)
Mols-Linien: 17,30 (-0,20)
Berlingske Tidende, 27/9
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 596,44 DKK
100 Euro - 758,66 DKK
Danske Bank, 27/9, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS