Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 27/2
Ons 27/2-2013 10.00

CO-SØFART KALENDER mv 

Hanne Hansen - fridag

Sol op 07.07 sol ned 17.39

Vi må spænde livremmen ind og få styr på de offentlige budgetter. Kun ved at spare kan vi komme ud af krisen. Derfor må der skæres i dagpenge, SU og kontanthjælp. Problemet er bare, at kursen har den stik modsatte effekt.
Anders Lundkvist, økonom, i kronik i Information, 26/2
 

PIRATERI 

Anerkendelse til vidner fra "Absalon" fra anklager
Fire pirater blev tirsdag idømt lange fængselsstraffe. Tre af de fire fik 24 års fængsel og den fjerde 16 års fængsel. Under retssagen har et team fra "Absalon" medvirket som vidner, og efter dommen takkede anklageren det danske team for en succesfuld retssag, og ikke mindst bestræbelserne for at sikre vidneudsagn fra civile i Pakistan. De militære vidner blev anerkendt for en høj grad af engagement og professionalisme.
SOK, 26/2, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/pirateri/Pages/2013-02-26_ABSL.aspx

Der har været et fint samarbejde med Pakistan om at få pakistanske tidligere gidsler til at vidne, udtaler Villy Søvndal, og det næste skridt er nu at få piraterne overført til Somalia for afsoning af dommene. De fire dømte udgjorde kernen af 16 pirater som "Absalon" tilbageholdt ved en aktion i april 2012. Seneste tal fra FN viser at der lige nu er fængslet 1.179 pirater i 21 lande verden over. Danske flådefartøjer har indtil nu tilbageholdt 280 formodede pirater og befriet 78 gidsler. 41 pirater er overdraget til retsforfølgelse.
Politiken.dk/ritzau, 26/2 14.30, http://politiken.dk/udland/ECE1908503/pirater-faar-faengselsstraffe-efter-dansk-tilfangetagelse/

Formodede pirater transporteret til Seychellerne
Mandag d. 25. overførte den hollandske fregat "De Ruyter" sine 9 mistænkte pirater til myndighederne i Seychellerne for retsforfølgelse. Overførslen er sket efter fregatten den 19. februar stoppede to skiff's 120 sømil fra den somaliske kyst, og tog 9 mistænkte i varetægt.
EUnavfor, 25/2, http://eunavfor.eu/nine-suspected-pirates-transferred-to-seychelles-by-dutch-eu-naval-force-frigate-de-ruyter/
 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER

Herreløst russisk krydstogtsskib driver på må og få
"Lyubova Orlova", et gammelt russisk krydstogtsskib, var i januar under bugsering fra Canada til Den Dominikanske Republik for ophugning. Under bugseringen brast slæbetrossen og et supplyskib fik trukket skibet væk fra olieplatforme og ud i åbent farvand hvor det blev sluppet løs. Skibet driver nu rundt et eller andet sted i Atlanten og det bekymrer de irske myndigheder der frygter det på et eller andet tidspunkt vil ramme landets kyster. Skibet der tidligere blev beslaglagt i Canada som pant, og hvortil det ikke må vende tilbage, er vanskeligt at spore.
Politiken.dk, 26/2 22.03, http://politiken.dk/udland/ECE1908998/spoegelsesskib-driver-over-atlanten/

Concordia-kaptajn sigtes for manddrab
Kaptajnen på det forliste krydstogtsskib søges nu sigtet for manddrab på 32 passagerer, efter skibet ramte et undersøisk skær den 13. januar 2012. En dommer skal nu tage stilling til anmodningen om at rejse sag mod kaptajnen. Rederiet afkræves tillge en bøde på knap 1,4 millioner dollar. Kaptajnen er ifølge egne oplysninger i færd med at skrive en bog om historien hvor han betegner sig selv som en helt.
Maritime Danmark/Fox News, 26/2 10.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17846

Lauritzen underskud
Rederiet kom ud af 2012 med et underskud på ca. 2 milliarder danske kroner. Underskuddet er det største i rederiets historie og langt større end underskuddet i 2011 som var på 46 millioner dollar. Regnskabet kommer samtidig med at topchefen gennem mange år, Torben Janholt, forlader posten og går på pension. Resultatatet anses af rederiledelsen som utilfredsstillende og forventningerne for 2013 vil være fortsat utilfredsstillende.
Maritime Danmark/J. Lauritzen, 26/2 16.41, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17859

Fokus for Maersk Line
Rederiet vil kæmpe med kunderne om højere fragtpriser og herudover foretage en intern oprydning i rutenetværket. Indtjeningen er stadig ikke tilfredsstillende udtaler Søren Skou til Børsen. Rederiets plan er skitseret i årsrapporten og består af:
* Højere indtjening på kølecontainere.
* Højere fragtrater.
* Et mere profitabelt netværk.
* Optimering af energieffektiviteten. og indkøbsstrategien.
* Fastholdelse af global markedsandel på 15%.
Business.dk/ritzau finans, 27/2 07.46, http://www.business.dk/transport/maersk-line-vil-kaempe-for-hoejere-fragtrater

Rute Nordamerika-Australien indstilles
Driften af Oceanien-ruten mellem de store havne på USA's vestkyst og Australien stoppes med sidste sejlads 21. april. I stedet vil vestkysten blive forbundet med Australien via et af knudepunkterne i Asien.
Euroinvestor/ritzau finans, 27/2 07.03, http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2013/02/27/maersk-stopper-rute-fra-nordamerika-til-australien/12225264

Gå-hjem-møde om kabyshygiejne
Søfartens Arbejdsmiljøråd inviterer til gratis gå-hjem-møde den 13. marts kl. 14-16.30 om MLC, kost og hygiegne. Fokus for mødet er ILO's Maritime Labour Convention (MLC) og hjælp med implementeringen af "Bekendtgørelse om hygiejnekompetencer for søfarende der håndterer fødevarer om bord i skibe".

Rederierne skal være klar til MLC træder i kraft den 20. august 2013.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 26/2, http://www.seahealth.dk/nyheder/gaa-hjem-moedeomkabyshygiejne.html

Fremrykning af investeringer i Femern Bælt projektet
Forberedelserne til den faste forbindelse er i fuld gang og ifølge seneste tidsplan forventes forbindelsen at være åben i 2021. I forbindelse med vækstplanen foreslår regeringen at investere godt 1 milliard i fremrykning af projektet med investeringer i 2013 og 2014, som vil blive modsvaret af lavere aktivitet i 2015 og 2016.
Transportministeriet, 26/2, http://www.trm.dk/da/nyheder/2013/fremrykning+af+aktiviteter+på+femern/

MSSM 2013 - Maritim sikkerhed - sundhed og miljø
I år afholdes konferencen 27. - 28. august på Hotel Nyborg Strand.
Foreløbigt udkast til program:
* Arktisk sejlads.
* Offshore og offshore vind.
* Pirateri.
* Færgefart.
* Innovation.
* MLC og dokumentation.
* Ledelse, kommunikation og trivsel.
* Sundhed og socialt liv om bord.
* Ulykker og sikkerhedskulturen.
* Ballastvand, emissioner og miljøregnskabdr.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 26/2

Regeringen agter ikke at flytte et komma i Nordsøaftalen
Regeringen, der tidligere har udtalt at Nordsøaftalen med Mærsk og andre olieselskaber, trængte til et serviceeftersyn, bakker nu 100% op om aftalen som den er. CEO i Mærsk Oil, Jakob Bo Thomasen er selvsagt tilfreds, og skriver i en skriftlig kommentar til Jyllandsposten, at det helt afgørende er arbejdsro.
Epn.dk, 26/2 15.16, http://epn.dk/brancher/energi/olie/article5221914.ece
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Otte fagforeninger: vækstpakke er gal medicin
Regeringens vækstplan, (hvor der tages fra de fattige og gives til de rige med lempelser for erhvervslivet og beskæringer af kontanthjælp og SU), er den forkerte medicin mener HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Magisterforening, FOA, Uddannelsesforbundet, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og BUPL - der sammen har skrevet et brev til statsministeren. De otte foreninger mener det vil skabe økonomisk tilbagegang hvis lempelserne til erhvervslivet betales med beskæringer af de offentlige ydelser.
Politiken.dk, 26/2 10.17, http://politiken.dk/politik/ECE1908132/otte-fagforeninger-thorning-gaar-galt-i-byen/

LO støtter regeringens vækstplan
LO's daglige ledelse var samlet tirsdag til orientering og gennemgang af regeringens vækstplan. Der var på mødet markant opbakning til regeringens initiativer til at skabe flere arbejdspladser.
Link til udtalelse fra LO-formanden og link til vækstplanen.
LO, 26/2, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2013/02/DLopbakning_Vaekstpakke.aspx

Udredning om posttraumatisk stress blandt udsendte soldater
Efter besøg fra en gruppe danske krigsveteraner, udtaler beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at ministeriet og Forsvarsministeriet sammen vil finde en måde at hjælpe de soldater som ikke kan få anerkendt en arbejdsskade, fordi anmeldelsen sker senere end seks måneder efter. Reglen bør afskaffes udtaler en repræsentant for veteranerne, fordi lidelsen kan komme flere år efter en skade.
Berlingske.dk, 26/2 20.26, http://www.b.dk/nationalt/mette-frederiksen-vil-hjaelpe-krigsveteraner

Vrid og slid tredobler risikoen for at ryge ud af arbejdsmarkedet
Ny analyse viser at hårdt slid tredobler risikoen for at ende på sygedagpenge og førtidspension. 3F er forargede.
Ugebrevet A4, 27/2, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201309/Onsdag/Haardt_fysisk_slid_tredobler_risiko_for_nedslidning.aspx

Fransk arbejdsløshed den højeste i 16 år
I januar har 3.000 i Frankrig mistet jobbet og nu er 3,16 millioner franskmænd arbejdsløse. Antal registrerede arbejdsløse er til sammenligning med sidste år steget med 10,7%.
Fyens.dk, 26/2 19.10, http://www.fyens.dk/article/2254832:Business-Fyn--Arbejdsloesheden-i-Frankrig-den-hoejeste-i-16-aar

Man fødes til kontanthjælp
En ny stor kortlægning af kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år år viser, at unge med en belastet familiebaggrund er tilbøjelige til at havne på kontanthjælp. Det er ikke længere et spørgsmål om økonomi vurderer eksperter. Der er kortlagt fire parametre der øger risikoen for at en ung havner på kontanthjælp:
* En eller flere i familien modtager kontanthjælp eller førtidspension.
* Den pågældende boede som 15-årig ikke sammen med begge forældre.
* Ingen af forældrene har højere uddannelse end grundskolen.
* Familieindkomsten er blandt de 20% laveste.
Ugebrevet A4, 26/2, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201309/Tirsdag/Tilgang_til_kontanthjaelp.aspx

OECD roser danske reformer af førtidspension og fleksjob
OECD konkluderer at planerne kan inspirere andre lande når det gælder om at få folk i job. Reformerne beskriver som positive initiativer til at få folk med psykiske lidelser igang på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet, 26/2, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2013/02/OECD%20kalder%20dansk%20reform%20af%20foertidspension%20og%20fleksjob%20lovende.aspx

Mistanke om løndumping hos bryggeriet Harboe
Bryggeriet har ansat polakker til at sætte maskiner op på fabrikken. 3F har mistanke om at bryggeriet ikke har rent mel i posen (eller tynd øl i bundkarret), og balladen har nu ført til at DI og CO-Industri er blevet inddraget. Der er ikke blevet fremlagt tilfredsstillende dokumentation for ansættelsesvilkår, og der skal være møde igen 20. marts.
Fagbladet 3F, 26/2 11.30, http://www.fagbladet3f.dk/temaer/harboe/08058570e4e041ac95e4d4bc7f98deba-20130226-ny-sag-om-loendumping-hos-harboe

Danmarks Rederiforening støtter regeringens vækstplan
Rederiforeningen støtter initiativerne til at det generelle erhvervsklima i Danmark forbedres. Herudover noterer foreningen særligt med hensyn til skibsfarten:
* Udmøntning af anbefalinger fra vækstteamet på søfartsområdet.
* Styrket indsats for tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft.
* Styrkelse af eksport- og investeringsfremmeindsatsen på de nye vækstmarkeder.
Danmarks Rederiforening, 26/2, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=745367

Arbejdsretten
I dag forhandles sag nr. AR2012.084. CO10 mod Hjælpemiddelinstituttet.
Arbejdsretten, http://www.arbejdsretten.dk/generelt.aspx

Konjunktur og arbejdsmarked - uge 9
Indhold:
* SU-reform skal få studerende hurtigere igennem studierne.
* Overenskomstforlig på det statslige, kommunale og regionale område.
* Svagt stigende lønudvikling i 4. kvt. 2012 på DA-området.
* Fremgang, men fortsat pessimistiske forbrugere.
* Svagt fald i antallet af danskere, der forventer højere ledighed om et år.
* Inflationen faldt i januar 2013.
Beskæftigelsesministeriet, 25/2, http://bm.dk/da/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2013/02/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%209.aspx

SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
 

"Fortsat god aften"
Mens jeg sidder og skriver morgendagens udgave af DAGEN, bliver jeg ringet op fra et hemmeligt nummer. "Jeg ringer fra TDC, forstyrrer jeg?". "Hvis du ringer for at reklamere, så forstyrrer du!" "Jamen, jeg kan se at du har ...." - "Nu forstyrrer du, jeg har det jeg har". "Jamen... så fortsat god aften".
Hvad bilder de sig ind disse mig ukendte ekspedienter, dem med "fortsat god dag", "fortsat god aften"? Hvad i alverden ved de om hvordan min dag eller aften har været? Måske døde min ægtefælle for ti minutter siden, min bedste ven, mit hus brændte, jeg fik ondt i storetåen, eller .... Hvad pokker ved de om min fortid?
OleS 

Rygestrid på Grønland
De venstreorienterede IA'ere vil have rygeloven strammet, mens demonkraterne tager afstand. IA foreslår rygeforbud udenfor hvor flere mennesker er forsamlet - f.eks. ved busstoppesteder, samt totalforbud mod rygning i arbejdstiden. Demokraterne mener IA har en formynderisk sovjettisk tankegang og ikke forstår at mennesker selv kan tage ansvar.
Et afstemningsbarometer om stramning af rygeloven viser i skrivende stund: 68,41% nej, 29,85% ja og 1,74% ved ikke.
Sermitsiaq.ag, 26/2 09.59, http://sermitsiaq.ag/node/148302

Læserbrev i SamsøPosten - fra en beboer i Kolby Kås
"Havnekiosken lukkede for længe siden, og bortset fra et par halvvilde katte og en vildfaren måge, skal vi ikke påregne at møde nogen på en gåtur gennem byen" ..... "Og midt på samme dag nåede Samsø Posten (Oh, den elskede avis!) frem til vores postkasse, og der stod skrevet, at nu skal vi til at oprette eget rederi ....". "Og endnu en dag senere stod der i samme avis, at Kattegatbroen er rykket nærmere .... Og Carsten Breengaard rundede af i flammeskrift og var ikke i tvivl om, at vi var ved at frelse verden - eller ved at vandalisere den. Han troede tydeligvis selv mest på det sidste. Jeg ved snart ikke .... Kan der være noget i gære? Eller er det alt sammen kun en voldsom dødsrallen før det hele slutter? Et øjeblik fik jeg i hvert fald lyst til at vågne op."
SamsøPosten, 26/2

Pas på med at sove for lidt (serie)
Mindre end seks timers søvn pr. nat kan på blot en uge ændre på aktiviteten for mere end 700 gener, og dermed på kroppens kemiske sammensætning, viser ny forskning, der peger på man skal have sine 8 timers søvn i døgnet.
Jyllandsposten.dk, 26/2 10.40, http://jyllands-posten.dk/ditliv/sundhed/article5221445.ece

Pas på med at grovæde flere dage i træk (serie)
Ny dansk forskning viser at flere dages grovæderi med fed mad efterlader spor i kroppens DNA. Det er resultatet af kroppens reaktion mod at beskytte mod grovæderiets store mængder fedt. Hos en særlig gruppe mænd der er født med lav fødselsvægt, er der en overrisiko for at udvikle diabetes som følge af voldsom spisning f.eks. i forbindelse med en højtid. Forskerne er begejstrede fordi den nye forskning "fuldstændig kan ændre den måde man hidtil har forstået menneskets biologi", siger forskeren Allan Vaag til videnskab.dk.
Politiken.dk, 27/2 07.20, http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sygdom/ECE1908262/fem-dages-fed-feriemad-kan-skade-visse-maend/

Pas på Ikeas kødboller
Der er ingen spor af hestekød viser DNA-analyser fra restauranter i 24 lande, og hvad kan der så været kommet i dem?
Borsen.dk, 26/2 18.09, http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/252869/ingen_spor_af_hest_i_ikeas_koedboller.html


 

BALTIC DRY INDEX
741 (-2) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 26/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 43.520 (+120)
APM B-aktie: 45.400 (+120)
D/S Norden: 180,80 (+0,80)
Torm: 1,10 (-0,07)
DFDS: 303,00 (+7,50)
Mols-Linien: 15,30 (+0,30)
Berlingske Tidende, 27/2

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 586,07 DKK
100 Euro = 758,95 DKK
Danske Bank, 27/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx



SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

OleS







© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX