Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 26/6
Tir 26/6-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen og Christian Petersen -  OK-forhandlinger Rederiforeningen af 2010

Jens Fage-Pedersen - skibsinspektion og derefter kontoret i Rødovre




PIRATERI

Live Piracy Report
168-12
Bragt i dagen i går mandag

167-12
12.06.2012: 0520 UTC, Ud for Mauyyun Island, Det Røde Hav
Seks skiffs med tre til otte personer i hver nærmede sig en LNG-tanker, der var undervejs med en fart på 14-20 knob. Der blev set våben om bord i tre af skiffene. De små både nærmede sig og forfulgte skibet i en afstand på 200-300 meter. Tankerens bevæbnede vagter viste sine våben, hvorefter skiffene trak sig tilbage. Over de næste 2,5 timer nærmede skiffene sig fem gange fra styrbord og bagbord, inden de forsvandt.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Grafik fra rapporten The Human Cost of Somali Piracy 2011Menneskelige omkostninger ved somalisk pirateri
En af de alarmerende udviklinger ved somaliske piraters aktivitet i 2011 er stigningen i dødsfald blandt gidslerne, påpeger en ny rapport, der alene har de menneskelige omkostninger ved pirateri i fokus. Rapporten, der er produceret af International Maritime Bureau og Oceans Beyond Piracy, blev offentliggjort i fredags på en pressekonference i London. 3.863 søfarende oplevede i 2011 at blive beskudt, 968 søfarende oplevede at deres fartøj blev bordet af pirater, heraf blev 413 senere reddet fra skibets sikre rum af de internationale flådestyrker. 1.206 søfarende var i 2011 gidsler hos somaliske pirater. Heraf blev de 555 taget som gidsler i 2011, mens 645 var blevet taget som gidsler året før, i 2010. Tiden, som gidslerne holdes tilbage er gennem 2011 øget til et gennemsnit på otte mere end måneder. I 2011 døde 35 gidsler. 8 blev dræbt enten under piratangrebet eller efter gidseltagningen. 8 døde af sygdom eller underernæring under fangenskabet, mens 19 døde under flugtforsøg eller i krydsild mellem pirater og befriere eller fordi de blev brugt som levende våbenskjold. Rapporten noterer yderligere, at tre gidsler døde efter frigivelsen som direkte følge af overlast / underernæring i fangenskabet.

Uddrag af rapporten
Link til ekstrakt af rapporten hos ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/news/745-human-cost-of-somali-piracy-updated-report-released
Hele rapporten som pdf
Link til hele rapporten hos ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/images/stories/pdfs/hcop_2011_version1.4.pdf

Per Gullestrup fra Clipper vidner mod pirat i USA
USA står overfor at retsforfølge somalieren Ali Mohamad Ali, der har været fængslet siden han i 2010 blev pågrebet under et pirat-angreb på det amerikanske flådefartøj USS Ashland.   Flere beviser kæder ham angiveligt sammen med kapringen af CEC Future i 2008, hvor skib og besætning på 13 mand blev holdt i 71 dage af somaliske pirater. Per Gullestrup, CEO og partner fra Clipper Group, skal vidne i retssagen i USA, der indledes i august.
Ritzau, Jyllands Posten 26/6, http://jyllands-posten.dk/international/usa/article4733995.ece



KLIP MED BLÅ KANT

Søfarende hyldet
FN's generalsekretær hyldede i går verdens søfolk på den internationale Day of the Seafarer.
Søfartsstyrelsen, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/DaySeafarer.aspx

Ulykkesrapport om overbordfald fra bunkersbåd
Hentningen af en glemt mobiltelefon og en arbejdshandske om bord på et stort fiskeskib efter afsluttet bunkring var ifølge Den Maritime Havarikommision den mulige årsag til, at fartøjsføreren på bunkersbåden 'Strombus' faldt over bord og omkom i Hirtshals Havn. Søulykkesrapporten ligger nu på hjemmesiden hos havarikommisionen, DMAIB.
DMAIB 25/6, http://www.dmaib.dk/Nyheder/Sider/S%C3%B8ulykkesrapportomoverbordfaldden18januar2012.aspx

RAL må tilpasse sejlplanen da nybygninger er forsinkede
Royal Arctic Lines nybygningsprogram, hvor 5 nye skibe er ved at blive bygget på et værft i Tyskland, er forsinket, og det kræver derfor omlægninger i Mastersejlplanen for resten af året fortæller RAL på sin hjemmeside, hvor den ændrede sejlplan også ligger.
RAL 25/6, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da

Tulugap til fejringen af Grønlands nationaldag
Inspektionskutteren Tulugaq deltog torsdag i fejringen af Grønlands nationaldag i Maniitsoq. Dagen bød på deltagelse ved en kransenedlæggelse for omkomne på havet, Åbent Skib for 600 af byens borgere, rundtur i byen og en dyst imod et lokalt fodboldhold.
SOK 25/6, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/TulugaqdeltageriGr%C3%B8nlandsnationaldag.aspx

Danske Havnes Nyhedsbrev 6-7
Nyhedsbrev med følgende overskrifter:

Leder: Vækst kræver investeringer – også statslige
Aftale om isbrydning snart klar
Seminar om selskabsdannelse
Folkemøde på Bornholm
Krydstogter
Fiskerihavne med vilje til vækst
Nøgletal for transportsektoren
Den oversete korridor i TEN-T
Grå vejrmeldinger for europæisk økonom
Nordisk Kystkulturstævne
Sommerferie i sekretariatet
Kalenderaktiviteter

Nyhedsbrevet ligger på www.danskehavne.dk

Overskrifter fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk

- Gullestrup vil vidne i ny piratretssag i USA, 26-06-2012 07:00
- Containerflåde runder 16 millioner TEU, 26-06-2012 09:10
- USS Texas er sprunget læk igen, 26-06-2012 08:27
- Sydkorea standser olieimport fra Iran, 26-06-2012 07:59
- Akut mangel på arbejdskraft i Nordsøen, 26-06-2012 07:32
- Ejner Bonderup ny tørlastchef i Norden, 25-06-2012 15:53
- Alaed tilbage til Syrien med våbenlast, 25-06-2012 14:56
- Skatteforlig peger i den rigtige retning, 25-06-2012 13:46
- BWS fragter jack-up til Det Kaspiske Hav, 25-06-2012 13:04
- Krydstogtturisterne strømmer til Danmark, 25-06-2012 11:41
- Søulykkesrapport om dødsulykke, 25-06-2012 10:34
- Aftale om isbrydning snart klar, 25-06-2012 09:56

… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk

Uddrag fra SHIPPINGWATCH det seneste døgn:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk 

Unifeeders ejere satser på stabile investeringer
REDERIER: Unifeeders ejer, den britiske kapitalfond Montagu, er meget tilfreds med afkastet i det danske feeder-rederi efter fem års ejerskab. ShippingWatch interviewer en række af de nye institutionelle investorer i shipping-branchen.

Alphaliner: Oplagt containerflåde skrumper yderligere
REDERIER: Mængden af oplagte containerskibe er faldet yderligere i løbet af de sidste fjorten dage. Det skriver Alphaliner i sit ugentlige nyhedsbrev.

Avis: Olieindustrien mangler medarbejdere
OFFSHORE: Der uddannes langt fra nok medarbejdere til den danske olieindustri, og det betyder, at Danmark går glip af milliardindtægter. Det skriver dagbladet Børsen.

Avis: Mærsk søger oliefolk
REDERIER: Maersk Oil i Esbjerg mangler at få besat 300 stillinger i den danske olieproduktion. Det er en stor udfordring, da Maersk Oil står for 85 pct. af de danske stillinger i olieindustrien og må til udlandet og hente medarbejdere. Det skriver Dagbladet Børsen.

Alphaliner: Global containerskibsflåde når 16 mio. teu
REDERIER: Verdens containerskibsflåde har ifølge Alphaliner passeret 16 millioner teu i sidste uge. Det sker, efter der er blevet leveret 772.000 teu til containerskibsflåden i 2012.

Oliekoncern uden oliejagt
OFFSHORE: Danmarks olie: A.P. Møller havde tætte forretningsforbindelser til verdens største olieselskaber. Koncernen var stor inden for olie, men havde ingen aktiviteter inden for oliejagt.

Avis: Yildrim parat med 250 mio USD for 10% af CMA CGM
REDERIER: Der har været mange rygter de seneste måneder om den tyrkiske storinvestor Yildrim Holdings interesse i CMA CGM. Nu skriver den franske avis Le Figaro, at Yildrim vil betale 250 mio. USD for ti procent af rederiet.

Norden ansætter Ejner Bonderup som ny tørlastchef
REDERIER: Norden har i dag ansat J. Lauritzens tørlastchef, Ejner Bonderup, som ny chef for tørlastafdelingen og koncerndirektør samt udnævnt Lars Bagge Christensen og Martin Badsted til Executive Vice President (koncerndirektør), oplyser rederiet.

Derfor synes Maersk Line godt om Facebook
REDERIER: Inden for se seneste seks måneder er Maersk Line gået aktivt ind i de sociale medier. Investeringen lyder på 150.000 kr, men har givet rederiet over 300.000 følgere på Facebook.

Blue Water Shipping vil åbne kontorer i Australien
SERVICES: Esbjergvirksomheden Blue Water Shipping vil ikke bare have forretning i Australien, men også åbne egne kontorer for at stå stærkere over for kunder i olie-, gas- og mineindustrien.

Havnene beder politikerne om finansiering til LNG-anlæg
HAVNE: De danske havne mener, det er urealistisk, at de selv skal stå for finansieringen af LNG-anlæg. De mener, staten skal gå ind med medfinansiering af 30-50 procent af anlæggene.

Redere: Skattereform er lille skridt på vejen
REDERIER: Skattereformen er et skridt i den rigtige retning, mener Danmarks Rederiforening. Men det er ikke noget kæmpe skridt.

Seaintel: G6-alliance har givet kunder højere pålidelighed
REDERIER: Alliancen mellem rederierne i New World Alliance og Grand Alliance har øget pålideligheden for de kunder, der tidligere var hos Grand Alliance, skriver Seaintel i denne uges Sunday Spotlight.

Orkansæson kan skade produkttankmarked
REDERIER: Den tredje orkan i juni hærger i Den Mexicanske Golf. Det kan skade markedet for produkttank, vurderer Platou Markets.

Medie: Anti-piratstyrke ødelægges i Somalia
REDERIER: En somalisk anti-piratstyrke på 600 soldater i Somalia er gået i opløsning, fordi De Forenede Arabiske Emirater har trukket deres støtte til projektet. Det skriver Lloyd's List.

Medie: Offshore-industrien mangler teknologien til den sidste olie
OFFSHORE: Der kan gemme sig op mod 1,2 mia. tønder olie i Nordsøen, men der kan gå lang tid, før de nødvendige teknologier til at få fat i den sidste olie, er tilgængelige, skriver Ingeniøren.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. I opstartfasten er det muligt at tegne et 40 dages gratis prøve-abonnement. Læs mere på www.shippingwatch.dk

BALTIC DRY INDEX
978 (+0) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 25/6, http://www.dryships.com/pages/report.asp


 

ARBEJDSMARKEDET - KLIP

Ung pige i huset til 35 kr. i timen
Underbetalt husarbejde hos danske familier er ikke forbeholdt filippinske au pairs, skriver Ugebrevet A4, der kan fortælle at danske kvinder arbejder som ung pige i huset til en timeløn på helt ned til 35 kroner. Og dét foregår med kommunalt tilskud.
Ugebrevet A4 26/6, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201226/Tirsdag/Unge_piger_underbetales_med_kommunal_stoette.aspx

Elev-formand efterlyser 10.000 praktikpladser
Politikerne må finde ud af skaffe 10.000 praktikpladser, lyder opfordringen fra Erhvervsskolernes Elev-Organisations formand, Christian Treholt. -Det er en kæmpestor falliterklæring, at så mange ikke kan komme gennem uddannelserne, fordi der ikke er praktikpladser og markedet svigter,” siger han til Avisen.dk
Avisen.dk 26/6, http://avisen.dk/hvem-finder-10000-praktikpladser-minister_174081.aspx

Job på spil i afgiftsrouletten
Mens regeringen kæmper for at finde de sidste milliarder til sin skattereform, holder man vejret i danske udkantsområder,hvor sukkerafgiften vil betyde mindre produktion og fyringer, skriver Berlingske Tidende.
Business.dk 26/6, http://www.business.dk/oekonomi/tusindvis-af-job-paa-spil-i-afgiftsrouletten

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 611,62 DKK
100 Euro =  756,36 DKK
Danske Bank, 26/6, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#


 

Dagen hedder Palagius

1621: Danmarks eneste adelige troldkvinde, Kristence Kruckow, henrettes med sværd.
1843: Hongkong proklameres som britisk kronkoloni med sir Henry Pottinger som den første guvernør.
1847: Danmarks første jernbane, som går mellem København og Roskilde, bliver indviet af Christian VIII.
1908: Foreningen "Dansk Arbejde" oprettes med det formål at fremme beskæftigelsen samt virke for afsætning af danske varer i udlandet.
1945: FN's charter underskrives i San Francisco af 50 nationer og afløser Folkenes Forbund.
1960: Britisk Somaliland bliver selvstændigt og sluttes den 1. juli sammen med Italiensk Somaliland til Republikken Somalia.
1963: USA's præsident John F. Kennedy afslutter sin tale ved Muren i Vestberlin med de berømte ord: "Ich bin ein Berliner!".
1979: Handelsministeriet anmoder om politiundersøgelse af aktietransaktionerne mellem B&W og Gredana.
1992: Danmark vinder EM i fodbold på Nya Ullevi stadion i Göteborg ved at slå Tyskland 2-0.


Sol op 4.30 sol ned 21.55

Hanne



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX