CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - ferie
Mohni Bambara - skole
Jens Fage-Pedersen - møde i DSUK, 18.00 møde Nordic ITF-inspector.
DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT
1812: Et jordskælv ødelægger Caracas, Venezuela
1848: Korvetten "Najaden" samt hjuldampskibet "Gejser" under kaptajnløjtnant Dirckinck-Holmsfeldt besætter Als.
1870: Skruefregatten "Tordenskjold" hejser kommando for togt til østasiatiske farvande, bl.a. for transport og udlægning af telegrafkabel for "Det store nordiske Telegrafselskab" (hjemkomst 2. januar 1872).
1871: Pariserkommunen etableres.
1997: I San Diego begår 39 medlemmer af den nyreligiøse sekt "Heavens Gate" masseselvmord.
2000: Vladimir Putin vinder præsidentvalget i Rusland i første omgang.
Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/26._marts
SOK, http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/Maerkedage/mar/Pages/default.aspx
Sol op 06.26 sol ned 18.12
(visse) vitaminpiller og kosttilskud er i bedste fald uskadelige, i værste fald dør man "før tid" af at tage dem.
P1 morgen, 26/3
PIRATERI
To tankskibe angrebet ved Nigeria
I begge tilfælde er alle værdigenstande ombord stjålet. Ingen kommet til skade. Onsdag blev tankskibet "Zouzou" bordet af 12 bevæbnede banditter ud for Benin, og samme dag blev det nigerianske tankskib "Pluto" bordet af 10 banditter.
Maritime Danmark/Tradewinds, 23/3 13.26,
EUnavfor udvider operationsområde og mandattiden
EU besluttede den 23. marts at forlænge operationstiden for EU's piratbekæmpelse ved Somalia til december 2014. Samtidig besluttede kommissionen at udvide operationsområdet til at inkludere farvandene ved Somalia's kyster.
EUnavfor, 23/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/eu-extends-counter-piracy-mission-off-coast-of-somalia/
Frankrig styrker EUnavfor ved Somalia
EUnavfor's styrker ved Somalia, der normalt består af 4-7 krigsskibe der patruljerer ved Somalia, er den 23. marts blevet udvidet med to ekstra franske krigsskibe, fregatten FS "Georges Leygues" og amfibieskibet FS "Dixmude".
EUnavfor, 23/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/european-counter-piracy-naval-forces-strengthened-by-two-french-warships/
IMB Piracy Report update
089-12
22/3 08.25 UTC psn 02:57.20N 006:12.45E ca. 100nm SW for Bonny Island, Nigeria
Bevæbnede røvere i to både forfulgte en kemikalietanker. Kaptajnen slog alarm, sendte SSAS-alarm og instruerede besætningen i at møde i sikringsrum. Et US krigsskib i nærheden tilbød assistance. Senere afbrød røverne angrebet og sejlede væk. Alle i sikkerhed.
ICC Commercial Cfrime Services, 23/3, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark overskrifter 26/3 09.00 - 23/3 06.00:
* Thrane & Thranes formand fratræder - 26/3 08.35
* Seatruck Precision løbet af stablen - 26/3 08.00
* Større udbud af brændstof til skibsfarten - 26/3 07.00
* DFDS indsætter endnu en kanalfærge - 25/3 10.00
* Tsunami-skib drev i et år uden besætning - 25/3 09.00
* A2SEA kontraherer nyt installationsfartøj - 25/3 08.00
* Sanktioner presser olieprisen i vejret - 25/3 07.00
* Lolland navngivet i Spodsbjerg - 24/3 09.40
* 24 tomme øddåser fundet hos kaptajn - 24/3 08.00
* Tilfredshed med stabil skibsfartspolitik - 24/3 07.00
* Maersk-skibe til Asien er fyldt op - 24/3 06.00
* Mærsk Line fra før verden gik af lave (arkiv af billeder og film) - 23/3 14.30
* To skibe angrebet ud for Vestafrika - 23/3 13.26
* Russisk kaptajn havde promille på 2,8 (tankskibet "Terry" på grund i Drogden) - 23/3 12.28
* 3F støtter præventive angreb på pirater - 23/3 09.50
* EU vil slå til mod pirater på landjorden - 23/3 09.26
* EMUC til nordatlantisk klyngemøde - 23/3 08.44
* Torms kreditorer er fortsat uenige - 23/3 08.24
* Maersk Line taber fortsat penge - 23/3 07.57
* Fem lig fundet ved "Costa Concordia" - 23/3 07.47
* DanPilot overskud på 23,3 millioner kroner - 23/3 07.00
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart overskrifter 26/3 09.00 - 23/3 06.00:
* Ny nordisk strategi for Arktis - 23/3 13.03
* Lille skib - stort albuerum (forskningsskibet "Sanna" til Grønland) - 23/3 10.00
* Nordea redder Torm-ejer - 23/3 08.26
* EMUC inviteret til Island - 23/3 08.15
* Ni skibe forsinket (nybygninger P+S Werften) - 23/3 08.00
* Millionoverskud i DanPilot - 23/3 06.00
* Vi skal op i højere gear (Danmarks Rederiforening om uddannelse) - 23/3 06.00
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN
Rederiforeningen glæder sig over udtalelse fra Ole Sohn
Der er glæde i Amaliegade 33 fordi Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har udtalt at der "ikke bliver pillet ved DIS eller tonnageskatten".
Danmarks Rederiforening, 23/3, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/vigtigudmeldingfraregeringen.html
CO-Søfart
Tror ikke Ole Sohns udtalelse skal forstås så firkantet at der ikke kan revideres i DIS-loven overhovedet, og således at der f.eks. ikke kan ændres i forhold til evidente retslige problemer ved DIS-lovgivningen.
CO-Søfart, 23/3 18.19, http://www.co-sea.dk/ole-sohn.39559.aspx
Japansk fiskefartøj fundet efter et år
Myndighederne i Canada har observeret et japansk fiskefartøj som har været forsvundet efter tsunamien som ramte Japan for et år siden. Fartøjet er blevet spottet af en luftpatrulje og det er konstateret at der ikke har været nogen ombord siden 11. marts 2011.
Politiken, 24/3 17.14, http://politiken.dk/udland/ECE1579600/forsvundet-japansk-skib-dukker-op-efter-et-aar/
Kaptajn var plørefuld
Russisk kaptajn havde holdt fødselsdag ombord dagen før han sejlede et 146 meter langt tankskib på grund i Øresund har han forklaret i Dommervagten. Der blev fundet 24 tomme øldåser og to tomme emballager til papvin. Politiet målte umiddelbart en promille på over to (viste sig at være 2,2), men kaptajnen afviser at han var beruset ved påsejlingen. Kaptajnen er nu frihedsberøvet for fem dage men risikerer en straf på mindst 20 dages fængsel.
Politiken/ritzau, 23/3 15.46,
Mærsk
Maersk Line må begrænse bookninger mellem Europa og Asien
En sammenfald mellem øget europæisk eksportaktivitet og ordinær begrænsning af kapaciteten omkring det kinesiske nytår, har medført at der for tiden ikke er plads på Mærsk-skibene hvorfor containerne hober sig op i Europa.
Epn.dk, 23/3 15.54, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2731954.ece
Satser på rederi i Sydøstasien
I stilhed har Mærsk stablet rederiet MCC på benene med hovedsæde i Singapore. Rederiet skal udelukkende befordre fragt internt i Asien. MCC har 450 ansatte og sejler med 60 skibe, hvoraf rederiet selv sejler med de tre af skibene. Den lyseblå farve er skiftet ud med en mærkeblå for at signalere uafhængighed af Maersk Line.
Epn.dk, 23/3 08.08, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2731394.ece
DFDS update no. 12
Kanalen
Fra den 27. april dobler DFDS og samarbejdspartneren LDA sejlfrekvensen på ruten Calais-Dover, med ti daglige afgange fra hver havn. Det sker med indsættelse af det indchartrede skib "Barfleur" fra Brittany Ferries som skal sejle i samsejlads med "Norman Spirit" under nyt navn. "Barfleur" har plads til 1.212 passagerer, 550 biler og 1.530 lanemeter fragtkapacitet. Der er samtidig nedsat et dedikeret CR-udvalg som skal skabe overblik, koordinere og rapportere.
Samfundsansvar
I forbindelse med årsrapporten for 2011 har DFDS for første gang inkluderet et afsnit om "Corporate Responsibility" (CR) i rapporten. Afsnittet omhandler initiativer og resultater på områder som miljøarbejde, arbejdsforhold, sociale forhold og etik.
DFDS update, 23/3
For den passionerede færgefreak
I nyeste nummer af det store årlige katalog fra "ShipPax Information", er det danske rederi Færgen valgt til tema med omtale over næsten 100 sider i tekst og billeder, og med "Leonora Christina" i fokus. Prisen for magasinet er 800 svenske plus forsendelsesomkostninger.
BornhokmsTidende, 22/3
Søfartsstyrelsen reviderer sprog om krydstogtssejladser i Arktis
Hvor styrelsen tidligere har omtalt et ønske i retning af at krydstogtsskibe nærmest skal sejle side om side når de befinder sig i arktiske farvande, er sprogbrugen nu ændret til at de skal koordinere sejladsen så de kan komme hinanden til undsætning inden for et tidsinterval på fire timer. Det kan betyde at afstanden mellem to skibe ikke må overstige 100-200 kilometer. I takt med at forhandlinger med krydstogtsskibenes organisationer udvikler sig, ændres sprogbrugen også undervejs, siger kontorchef i Søfartsstyrelsen, Per Sønderstrup, som forklaring på forvirringen om hvad Søfartsstyrelsen mener.
Sermitsiaq, 23/3 06.32, http://sermitsiaq.ag/node/121606
Samling i Norden om Arktisk
Fra en temasession som Nordisk Råd netop har afsluttet i Island fremgår, at Norden står samlet om at spille en væsentlig rolle for den fremtidige udvikling af Arktis, ligesom den lokale befolkning skal have afgørende indflydelse.
Sermitsiaq, 23/3 14.46, http://sermitsiaq.ag/node/121697
Femern-forbindelse ventes forsinket
Forbindelsen skal efter planen være færdig i 2020, men det kan ikke nås skriver to tyske aviser. Forsinkelsen bekræftes af direktøren for Femern A/S. En ny tidsplan ventes inden sommer. Det er godkendelsesprocedurer som er problemet.
Politiken.dk, 23/3 12.46, http://politiken.dk/indland/ECE1578684/femern-forbindelsen-forventes-at-blive-forsinket/
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
DR2's nye satireserie om jobcentre og jobsøgningskurser
Serien starter onsdag aften og både instruktører og skuespillere har selv prøvet systemet på egen krop. Mød her sagsbehandleren Ken, der f.eks. mener det er vigtigt at lære at tale med en kop. Serien sætter fokus på tragikomiske eksempler på aktivering som "find din indre fugl", "byg et spaghettitårn" eller "lær at skriv med Hitlers håndskrift".
Avisen.dk, 24/3 11.30, http://avisen.dk/dr-goer-grin-med-jobcentrene_162740.aspx
Kan det betale sig at blive i efterlønsordningen?
Børsen Investor (tillæg til Børsen) har i dag 4 sider om de overvejelser man skal og kan gøre sig i beslutningen om at blive i efterlønsordningen eller ej. Som den helt overordnede gyldne tommelfingerregel bør man melde sig ud hvis man er født senere end 1964. Man skal tænke sig godt om anbefaler Børsen, der også omtaler de mere ubestemmelige faktorer som f.eks. mulighederne for at gå i fleksjob eller i seniorordning.
Børsen,26/3
Beslutningen er sværest at træffe for folk mellem 51 og 56 år. Man bør blive i ordningen hvis man påtænker at arbejde til man når folkepensionsalderen hvor man belønnes med en skattefri præmie på 143.000 kroner.
Epn.dl/ritzau, 26/3 06.32, http://epn.dk/samfund/article2733629.ece
Politiken/ritzau, 26/3 08.08, http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1580181/675000-boer-overveje-at-kvitte-efterloennen/
Fagforeninger på skoleskemaet
Flere store fagforeninger mener viden om den danske model bør skemalægges i folkeskolen. En undersøgelse fra Epinion foretaget for HK Danmark viser, at kun 40% af de unge mellem 15 og 20 år kan nævne navnet på en eneste dansk fagforening, og kun hver 17. ville søge faglig hjælp hvis de oplevede problemer på jobbet.
Politiken.dk, 25/3 11.50, http://politiken.dk/indland/ECE1579847/fagbevaegelsen-folkeskolen-skal-laere-unge-om-rettigheder-paa-arbejdsmarkedet/
Århus Kommune vil give mikrolån til arbejdsløse
Som et fast aktiveringstilbud vil Århus Kommune nu som den første i landet tilbyde et lån på 25.000 kroner til arbejdsløse, der har lyst til at starte egen virksomhed. To pilot-projekter hvor kontanthjælpsmodtagere først har fået undervisning i moms og regnskabsregler, og derefter fået tilbudt et lån, har vist gode resultater. Beregninger har vist at hvis blot et ud af tyve projekter lykkes, er hele systemet tjent hjem for kommunen. Professor John Andersen fra Roskilde Universitet roser projektet og mener andre kommuner bør gøre det samme.
Danmarks Radio, 25/3 18.40, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/25/183654.htm
EU-Kommissionen vil give EU-domstolen mandat til at forbyde strejker
Efter et udspil fra EU-kommissionen som blev fremlagt onsdag lægges der op til at EU-domstolen kan forbyde strejker eller blokader, hvis sådanne strider mod EU's bestemmelser om den frie bevægelighed. Herudover skal EU-landene forpligtes til at orientere EU når der er optræk til alvorlige konflikter eller sociale uroligheder. Forslaget skal i første runde behandles i EU-parlamentet.
3F nyheder, 23/3 11.27, http://nyheder.3f.dk/article/20120323/NYHEDER/120329941/3102/rss
Claus Meyer
Claus Meyer's drift af "Snapstinget" i Folketinget i politisk stormvejr
Der er diskussioner om hvorvidt de ansatte er overenskomstdækket eller ej, og ansatte forklarer hvordan de ikke må holde pause under en otte timers lang vagt, ikke må gå hjem ved sygdom, ikke får løn for timelange personalemøder, ikke får tillæg ved aften og weekend-arbejde, arbejder i kulde og bliver talt til på nedværdigende vis. Det har fået Enhedslisten til at boykotte Folketingets spisested mens SF opfordrer innovations-geniet til at "krydre dit ellers dejlige nordiske køkken med lidt nordisk solidaritet og dansk arbejdsmarkedsmodel".
Politiken.dk, 23/3 13.51, http://politiken.dk/politik/ECE1578675/politikere-boykotter-claus-meyer/
Skammer sig
Søndag aften i Clement Kjersgaards talkshow indrømmede stjernekokken Claus Meyer, at han skammede sig over afsløringer om elendige arbejdsforhold i en af hans virksomheder. Kokken lovede der vil blive renset ud og taget en snak med fagforeningen.
Berlingske Tidende, 25/3 23.11, http://www.b.dk/nationalt/claus-meyer-jeg-skammer-mig
En række restauranter i Jylland vil ud af overenskomst med 3F
Et næsten historisk stort antal restauranter i Jylland har opsagt overenskomsten med 3F til bortfald og indledt lockout med virkning fra 1. marts. Ifølge 3F skyldes situationen at de pågældende restauranter forsøger at presse unge ansatte i løn og pension.
En restaurationsgruppe i Viborg har en anden opfattelse af baggrunden. Nok er der lønspørgsmål i forhold til unge studerende, men det er samtidig "et kollektivt oprør mod stive regler og vilkårlig tolkning af disse hos den lokale 3F-afdeling", hvor restauratørerne kalder afdelingen for "uvederhæftig".
Jv.dk, 23/3 16.30, http://www.jv.dk/artikel/1304126:Indland--Stribevis-af-restauranter-opsiger-aftale-med-3F
LO anbefaler ja
LO's formand Harald Børsting anbefaler LO's ca. 500.000 medlemmer at stemme ja til mæglingsskitsen der nu udsendes til urafstemning. Resultatet af afstemningen foreligger 17. april.
LO, 23/3, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/03/StemJaTilMaeglingsforslaget_HBOE.aspx
Rekordrente i Industriens Pension
Industriens Pension skiftede pr. 1/12-2011 fra gennemsnitsrente til markedsrente. I forbindelse med skiftet fik medlemmerne forhøjet opsparingen med godt 23%. I årets første 11 måneder blev der tilskrevet en rente på 4,1% og i december en rente på 2,1%. Det gav en samlet forrentning på 30% i 2011.
Dansk Metal, 23/3, http://www.danskmetal.dk/Nyheder%20og%20presse/Nyheder/2012/Marts/Rekordrente.aspx
BALTIC DRY INDEX
908 (+6) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 23/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 576,96 DKK
100 Euro - 756,57 DKK
Danske Bank, 26/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
FRA DE SÆRE NYHEDER
Håb for os alle
Amerikanske forskere har fundet det kemiske stof som afstedkommer hårtab. "Om få år findes skaldede mennesker måske kun i gamle film. Ligesom cigaretrygere", slutter skribenten i:
Information, 23/3 bagsiden
Stregkode-alfonser
22 rumænske alfonser er anholdt i Madrid, hvor politiet kalder dem stregkode-alfonserne fordi de har tatoveret stregkoder på de prostituerede. En kvinde er blevet befriet efter at have været blevet slået, pisket og lænket fast til en radiator.
Jyllandsposten, 25/3 09.54, http://jp.dk/udland/europa/article2733041.ece
Kram forbudt punktum
På en skole i USA i New Yersey, kan det betyde bortvisning hvis en elev krammer en anden elev. ABC News skriver at uddannelsesinstitutionen er erklæret for "en kram forbudt skole". Den pågældende skole slutter sig dermed til en håndfuld andre skoler i USA der har erklæret kramning forbudt.
Berlingske.dk, 24/3 05.04, http://www.b.dk/globalt/amerikansk-skole-forbyder-elever-at-kramme
OleS