Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...
DAGEN 26/10
Fre 26/10-2012 08.45


CO-SØFART KALENDER


John Ibsen og Christian Petersen - 09.00-11.00, Overenskomstforhandlinger med Svitzer
John Ibsen - 11.00-12.00, møde hos Bilfærgerenes Rederiforening
Kirsten Østergaard - Søfartens Arbejdsmiljøråd, bestyrelseskonference Esbjerg
Søren Frederiksen og Hanne Hansen - SK og FKKF koordineringsmøde, Aalborg


 

PIRATERI

Live Piracy Report
250-12
21.10.2012: 1220 LT, Belawan International Container Terminal, Indonesien
To røvere bevæbnede med lange knive nærmede sig i en lille båd et fortøjet container skib. Besætningen så røverne, der forsøgte at borde skibet via en trosse. Da besætningen råbte efter dem opgav de og flygtede.

249-12
20.10.2012: 0130 LT, Belawan red, Indonesien
Røvere bordede et opankret containerskib og sjtal af skibets stores.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Formodede NATO-soldater spottet i Somalia
Ifølge flere netmedier, herunder Daily Monitor, landsatte et flådefartøj i mandags flere soldater i Eel-Huur, 500 km nordøst for Mogadishu. Anonyme, lokale kilder har berettet, at  de formodede NATO-soldater afsøgte området, hvorfra flere hundrede pirater flygtede efterhånden som rygtet om NATO-operationen bredte sig. Aktionen er ikke omtalt på NATOs egne nyhedssider.
Monitor.co.ug, 23/10, http://www.monitor.co.ug/News/World/Presumed+NATO+sailors+spotted+in+Somalia/-/688340/1539846/-/auppupz/-/index.html


 

MARITIME KLIP

Ny forening til kamp for Svendborg Havn
En initiativgruppe har indkaldt til stiftende generalforsamling og vil etablere Foreningen til bevaring af Svendborg Havn. Foreningens mål er blandt andet at bevare Svendborg havn som erhvervshavn, at sikre bestående og nyt erhvervsliv på havnen og at forhindre etablering af boliger til gene for havnens miljø. Tidligere i år var Metal Svendborg blandt andre medarrangør af en demonstration for bevaring af virksomheder på havnen, der af byrådet er udset til nyt boligområde.
Facebook.com/BevarSvendborgHavn 24/10, http://www.facebook.com/BevarSvendborgHavn 

Auken vil undgå at EU dumper skrotskibe
Miljøminister Ida Auken pressede på et møde i går i EU på for at EU går forrest med godkendelse af en tre år gammel international aftale om sikker skrotning af skibe. I EU vil Danmark, Sverige, Frankrig, Holland og Spanien gerne gennemføre reglerne hurtigst muligt, mens Tyskland, Grækenland, Malta og Bulgarien ifølge ministeren er bekymrede for, at skærpede EU-krav vil skade europæiske rederier. - De er bange for rederiernes konkurrenceevne. Mens vi siger, at man styrker konkurrenceevnen ved at sikre, at man har sine ting på plads, når konventionen træder i kraft. Vi synes ikke, der er nogen grund til ikke at komme i gang nu, siger Ida Auken til Nyhedsbureauet Newspaq.
Avisen.dk 25/10 18.24, http://avisen.dk/auken-vil-undgaa-at-eu-dumper-skrotskibe_190533.aspx

Overskrifter fra Maritime Danmark
det seneste døgn - læs mere på: http://www.maritimedanmark.dk

- Maersk Oil får ni licenser i britisk Nordsø, 26-10-2012 07:00
- Danmark vil atoppe dumpning af skibe, 26-10-2012 08:27
- NOL får første overskud siden 2010, 26-10-2012 07:58
- Overfyldte vogndæk på Leonora Christina, 26-10-2012 07:32
- Grundstødt fragtskib endeligt fri, 25-10-2012 16:41
- Hurtigfærge har ændret kurs, 25-10-2012 15:27
- Navigationsskole ønsker flere elever, 25-10-2012 14:29
- Nykøbing Mors Havn i fremgang, 25-10-2012 13:37
- Australsk isbryder sidder fast i Antarktis, 25-10-2012 12:34
- TFMS Forum i København, 25-10-2012 11:56
- Maersk Drilling indvier ny simulator, 25-10-2012 11:19
- Nye lovændringer på søfartsområdet, 25-10-2012 10:23
- Ny Feggesundfærge i drift fra lørdag, 25-10-2012 09:46

… læs artiklerne på www.maritimedanmark.dk

Uddrag fra SHIPPINGWATCH:
Online-mediet fra JP/Politikens hus med fokus på Det Blå Danmark på www.shippingwatch.dk

J. Poulsen Shipping på vej mod generationsskifte
REDERIER: Et generationsskifte er under opsejling i J. Poulsen Shipping. Der skal findes yngre folk til at drive det rederi videre, som den nuværende adm. direktør Finn J. Poulsen har bygget op fra grunden siden starten af 1970'erne. Det siger han i et interview med ShippingWatch.

Tankers Inc: Konsolideringen er udeblevet
REDERIER: Bankerne har holdt igen med at presse skibe ud i tvangssalg, der kunne have flyttet rundt på tonnagen. Derfor har det hårdt pressede tankmarked ikke oplevet den forventede konsolidering. Interview med den tidligere Torm-chef Mikael Skov, Tankers Inc.

Statoil sænker produktionsforventningerne for 2013
OFFSHORE: Efter et ellers solidt kvartalsregnskab sænker Statoil forventningerne til olie-produktionen i hele 2013.

DNB og SEB frygter fremtidige tab på shipping
REDERIER: De to store shippingbanker DNB og SEB frygter store tab på grund af eksponering til shippingsektoren og dens negative udvikling sammenkoblet med generel økonomisk krise i Europa. Det skriver Reuters.

Grøn kapitalfond forelsket i shipping
REDERIER: Venturekapitalfonden Vigor Capital er interesseret i at gå ind i shippingvirksomheder, hvis de fokuserer på grønne skibe. Det fortæller en direktør fra selskabet, som understreger, at shipping har været sen til at komme med på den grønne bølge, skriver SinoShip News.

Maersk Oil tilbudt ni nye licenser i Nordsøen
OFFSHORE: Den britiske regering har torsdag tildelt i alt 167 licenser i Nordsøen til en lang række olieselskaber, heriblandt Maersk Oil. I alt 224 olieselskaber havde ansøgt om licenser, skriver nyhedsmediet Rigzone.

Avis: Gamle skatteregler tvinger Orca under cypriotisk flag
REDERIER: Kæmpemontageskibet Pacific Orca er ikke under dansk flag på grund af den gamle tonnageskattelov, der gør, at Orca ikke kan komme under DIS. Det bør ændres, mener Danmarks Rederiforening, så offshoreområdet kommer med under lovgivningen. Det skriver Berlingske Business.

Få bøder trods tusindvis af olieudslip i Nordsøen
OFFSHORE: Kun syv olieselskaber i den britiske del af Nordsøen har fået bøder, selvom antallet af olieudslip er opgjort til 4.123 siden 2000. Ingen af de pågældende selskaber har fået bøder over 20.000 pund, skriver The Guardian.

Maersk Maritime Technology: Miljøkrav dyrere end drift
SERVICES: Det bliver afsindigt dyrt for rederne, når både reglerne for ballastvand, svovl og CO2 falder på plads. I gennemsnit vil det koste et rederi som A.P. Møller-Mærsk 2 mio. USD pr. år pr. skib. Det er højere end driftsbudgettet, fortæller Maersk Maritime Technology til ShippingWatch.

Maersk regner med at biofouling bliver den næste hovedpine
REDERIER: Biofouling bliver det nye sort i international miljølovgivning for rederne. Det vurderer Maersk Maritime Technology over for ShippingWatch.

DSV i større fremgang end ventet
SHIPPINGWATCH: Transportkoncernen DSV klarede sig bedre end ventet af analytikerne i tredje kvartal på både omsætning, driftsresultat og bundlinje.

Medie: DFDS-konkurrent løber tør for penge
REDERIER: Færgeselskabet My Ferry Link, etableret på resterne af konkursboet SeaFrance af Eurotunnel med henblik på at udkonkurrere DFDS i Den Engelske Kanal, er efter to måneders drift ved at løbe tør for kapital. Det skriver Lloyd's Loading List.

Tre maritime virksomheder blandt de fem største i Danmark
REDERIER: Målt på omsætning fylder de maritime virksomheder godt ud i dansk erhvervsliv. Det er ikke kun Maersk Gruppen, der er en sværvægter. To andre er kommet med på top 5, viser ny opgørelse.

Maersk Drilling har investeret 10 mio. USD i simulator
OFFSHORE: Maersk Drilling åbner i dag en boresimulator, som selskabet i samarbejde med Maersk Training har investeret 10 mio. dollar i. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Medie: Rusland forbereder Nordøstpassagen til LNG-skibe
REDERIER: Rusland har planer om at åbne Nordøstpassagen op til transport af naturgas. Den første LNG-tanker har for nylig prøvesejlet ruten, skriver Barents Observer.

Maersk Line: Containervækst på 5-7 pct. årligt fremover
REDERIER: Det er ingen hemmelighed, at de heftige tocifrede vækstrater i containerfragt hører fortiden til, og containerrederier som A.P. Møller - Mærsks Maersk Line må indstille sig på mere behersket udvidelse af forretningen. Søren Skou sætter tal på forventningerne.

Det kræver abonnement at læse artiklerne på Shippingwatch. Læs mere på www.shippingwatch.dk

Søfart
Overskrifter det seneste døgn på www.soefart.dk:

- Raket-entusiaster vil købe eget støtteskib
- Norden i Top 10 på udlednings-liste
- Nye maritime love på vej

… læs mere på www.soefart.dk



ARBEJDSMARKED - KLIP    

Ny akutpakke er varm luft mener langtidsledig HKer
Endnu et jobsøgningskursus som supplement til de seks jobsøgningskurser, hun allerede har fået anser 53-årige Evy Maisen Hansen fra Rødding ikke for at være reel hjælp. Hun fortæller til Nyhedsbureauet Newspaq, at det syvende jobsøgningskursus var a-kassen bud på hjælp. Evy Maisen Hansen står som langtidsledig til at miste dagpengene 1. januar.
Avisen.dk 25/10 12.26, http://avisen.dk/langtidsledig-hker-ny-akutpakke-er-varm-luft_190467.aspx
 

Arbejderklassen har forladt København
Høje priser på boliger og få jobmuligheder har ifølge Ugebrevet A4 de seneste 25 år sendt arbejderklassen ud af København, der i dag er indtaget af over- og middelklassen. I stedet er arbejderklassen fortrinsvis rykket til Vestjylland. Ugebrevet A4 citerer eksperter, der advarer mod mulige demokratiske problemer som følge af klasseopdelingen, da magten er centreret i København.
Ugebrevet A4 26/10, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201243/Fredag/Arbejderne_rykker_vestpaa.aspx

Frygten for at miste jobbet forlænger krisen
I en ny meningsmåling, som YouGov har foretaget for MetroXpress blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen, afspejles det, at mange danskere er bange for at miste jobbet. Af målingen fremgår det, at 54 procent giver udtryk for, at ‘arbejdsløshed er det vigtigste område for politikerne at fokusere på. Danmarks økonomi ligger på andenpladsen. Op til tre krydser har de adspurgte kunnet sætte. Meningsmålingen viser tydeligt, at massearbejdsløsheden, på grund af krisen, er tilbage på dagsordenen. "Nu er det den vigtigste bekymring, danskerne har," siger arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.
Artikel bragt i den trykte udgave af MetroXpress 26/10



DAGENS FRA-KLIP

Til kokkene: Pas på med grøntsagerne
Katastrofehistoriker Rasmus Dahlberg gengiver på DR.dk sin yndlingshistorie. Det er anekdoten om en uheldig skibskok på et indisk forsyningsskib. Katastrofen starter med, at kokken snitter sig i fingeren under arbejdet med grøntsagerne. Kort efter er en boreplatform i brand og forsyningsskibet sunket.
DR.dk, Sara og David på P3, 25/10, http://www.dr.dk/p3/programmer/sara-david-pa-p3/2012/10/25/fra-ups-til-ups-sa-massive-odelaeggelser-kan-et-menneske-forarsage



BALTIC DRY INDEX
1051 (-37) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com 25/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 589,06 DKK
100 Euro = 745,89 DKK
Danske Bank, 26/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

Sol op 08.06 sol ned 17.43
Natten mellem lørdag og søndag slutter sommertid, og urene stilles en time tilbage.

Hanne



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer

I forbindelse med overenskomstfornyelserne i 2023 blev det aftalt ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX