* Søfolkene på strandede "Hartzi" har nu fået løn
* Suezmax gennem Nordøstpassagen
* Krydstogtsturist risikerer 20 års fængsel for brandert-udløsning af anker
* "Leonora Christina" lugter mindre end "Villum Clausen"
* Uligheden stiger voldsomt i Danmark og middelklasen skrumper
Dagen hedder "Ludvig" efter den franske kong Louis den Hellige (1215-70), der stod i spidsen for to korstog. Han døde under det andet korstog og blev kanoniseret i 1297.
1776: Den skotske filosof og historiker David Hume dør. Hume er den mest betydningsfulde naturalist i den moderne filosofi og omdrejningspunkt for oplysningstiden.
1787: Den Store Landbokommission nedsættes
1805: A.C. Gamél åbner urtekræmmerforretning i København. Få år efter kan man her - som det første sted i Danmark - købe brændt kaffe.
1813: 7 kanonbåde fra Brunsbüttel og Glückstadt, under premierløjtnant Hedemann, kæmper med 11 engelske kanonbåde på Elben.
1867: Michael Faraday, fysiker og grundlægger af videnskaben om elektromagnetismen, dør.
1875: Kaptajn Mathew Webber første person der svømmer over Den Engelske Kanal. Turen varer 21 timer og 45 minutter.
1900: Den tyske digter og filosof Friedrich Nietzsche dør 55 år gammel. Allerede i 1889 blev han sindssyg og lammet. Hans sygdom tilskrives traditionelt syfilis. Hans mest kendte bog er "Also sprach Zarathustra", en af de bøger hvori han erklærer at "Gud er død".
1919: Første flyrute mellem Paris og London.
1943: Modstandsgruppen Holger Danske sprænger Forum i luften med 26 kilo sprængstof gemt i en Tuborg ølkasse. Forum var beslaglagt til indkvartering af tyske tropper.
1956: Alfred Charles Kinsey, amerikansk zoolog og forsker af seksuel adfærd, dør 62 år gammel.
Sol op 06.02 sol ned 20.20
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – 10.00 HB-møde Dansk Metal, derefter møde i With-fonden
Jens Fage-Pedersen - DSUK repræsentantskabsmøde Nyborg Strand
Kirsten Ø. Jensen – ferie til 29/8
FRA MEDIER
Pirateri
IMB Piracy Report update
23/8 05.41 UTC psn 13:08N 049:11E Adenbugten
Fem bevæbnede pirater i en hvid skiff forfulgte og beskød et containerskib. Kaptajnen slog alarm, øgede hastigheden, foretog undvigemanøvrer og kontaktede krigsskibe for assistance. Efter 20 minutters beskydning af skibet afbrød piraterne angrebet.
ICC Commercial Crime Services, 24/8, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Søfolkene på strandede Hartzi har nu fået løn
De 18 søfolk som har været strandet på tankskibet Hartzi ud for Skagen siden maj, har nu fået udbetalt deres tilgodehavende løn på 1,8 millioner kroner. Det er sket efter skibet er frikøbt af et norsk rederi. De 19 søfarende er 11 russere, 4 ukrainere og 4 filippinere. Skibet har ligget stille efter at være taget i arrest af et bunkerselskab. Handelsflådens Velfærdsråd har assisteret med lægehjælp, mad og drikkevand og ITF har arbejdet på at få rederiet til at udbetale løn. Onsdag har de søfarende fået billetter til hjemrejse som påbegyndes i dag torsdag.
Maritime Danmark/fagbladet 3F, 25/8 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11696
Cosco Pacific har stor vækst
Cosco Pacific som er del af Kinas største shippingforetagende, og en af de største konkurrenter til APM Terminals, fik en omsætningsvækst på 25% i første halvår af 2011.
TransportTidende, 24/8 11.12, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/cosco_pacific_har_stor_vaekst/
Lys forude for Gedser-Rostock forbindelsen
Scandlines har i sommers måtte omdirigere biler og passagerer fra Gedser-Rostock-ruten til Rødby-Puttgarden, på grund af mangel på kapacitet og utidssvarende kajanlæg i Gedser og Rostock. Et projekt finansieret fra EU's "Motorveje til søs" skal nu forbedre havneforholdene i Gedser og Rostock for 187 millioner EU-kroner. Projektet er del af et større projekt som skal forbedre aksen mellem København og Berlin. Scandlines sætter de to nye superfærger "Berlin" og "Copenhagen" i drift i første halvår af 2012. Samlede anlægsinvesteringer er på 918 millioner kroner, hvoraf den danske stat og EU hver giver omkring 180 millioner, og havne og Scandlines betaler resten.
Maritime Danmark/EU, 24/8 14.01, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11691
Sommerfærge Mårup-Skødshoved-Århus har fået grønt lys
Initiativet til en ny rute kommer fra reder Poul Feddersen, Syddjurs, og efter behandling og godkendelse fra Samsø Kommune, indgives ordre på nyt skib med plads til 100 passagerer i løbet af få dage. Sagen har hidtil været hemmeligstemplet hos Samsø Kommune og meget er endnu uvist. Hvorvidt færgen vil anløbe Samsø i vinterhalvåret er f.eks. endnu uklart, men der er tilfredshed i kommunalbestyrelsen med at ideen kan afprøves uden kommunale tilskudskroner.
SamsøPosten, 24/8 11.34, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=6704
Suezmax gennem Nordøstpassagen
Russiske Sovcomflot sender nu det hidtil største tankskib gennem nordøstpassagen. Det drejer sig om "Vladimir Tikhonow" på 160.000 DWT som skal gennemsejle passagen med 120.000 tons olie. Skibet ledsages af et supplyskib medbringende forureningsbekæmpelse, samt to isbrydere. Den ene isbryder medbringer desuden et hold specialuddannede dykkere.
Maritime Danmark/Sovcomnflot, 24/8 13.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11690
Krydstogtsturist risikerer 20 års fængsel for brandert-udløsning af anker
Den 45-årige turist som i november sidste år udløste et anker ombord på Holland-Amerika Liniens krydstogtsskib "Ryndam", er tiltalt for at have bragt skibets sikkerhed og andre menneskers liv i fare, ved at udløse ankeret i fuldskab mens skibet gjorde fart. Der skete hverken skade på passagerer eller skib fordi skibet var på dybt vand hvor ankeret ikke kunne nå bunden. Ud over 20 års fængsel risikerer den pågældende en bøde på 250.000 dollar. Han har kun meget beruselse som forklaring på sin gerning.
Maritime Danmark/Tradewinds, 24/8 10.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11685
"Leonora Christina" lugter mindre end "Villum Clausen"
Miljøforbundet i Ystad vurderer at den nye hurtigfærge skaber mindre lugtgener for Ystad-boerne end sin forgænger. Rederiet brugte omkring 3 millioner kroner på at mindske lugtgenerne fra "Villum Clausen". Miljøforbundet har gennemført en række målinger af udstødningsgasserne fra den nye færge men resultaterne foreligger endnu ikke.
Maritime Danmark/bornholm.nu, 24/8 10.52, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=11687
Nakskovs ubåd hugges op
Den tidligere sovjettiske ubåd som har været en stor turistattraktion på Lolland, er nu på vej til sit endeligt i Frederikshavn hvor den vil blive hugget op. Ubåden kom til Nakskov Havn i slutningen af 1990'erne og har gennemsnitligt haft 10.000 besøgende om året. Efter ankomst til Frederikshavn har den igen været en turistattraktion. Nu er båden købt af et firma i Bjerringbro til ophugning for 1,2 millioner kroner.
Folketidende.dk, 24/8 19.15, http://folketidende.dk/nakskovs-ubad-far-dodsstodet
SOK sendte redningshelikopter til sejler i nød
Et sejler i Kattegat et stykke ud for Asaa måtte forlade sin båd efter der gik brand i den. SOK havde i forvejen en helikopter i luften som var fremme på 12 minutter, men manden havde reddet sig over på redningsbåd og fandt selv til land.
Berlingske Tidende/ritzau, 24/8 18.00, http://www.b.dk/nationalt/sejler-redder-sig-fra-baad-i-brand
Stor miljøøvelse ved Bornholm
Fra mandag d. 29. august til onsdag d. 31. august vil SOK i samarbejde med seks andre nationer gennemføre den store miljøøvelse BALTEX DELTA ved Bornholm. Øvelsen er årligt tilbagevendende og gennemføres som et samarbejde mellem Østersø-landene. I år er Danmark ansvarlig for øvelsens afvikling som vil foregå i vandet mellem Bornholm og Sverige og på Bornholms kyst. I alt deltager 14 skibe og et miljøfly. Alle skibe vil gå i havn i Rønne i løbet af mandagen. I øvelsen vil der simuleres et sammenstød mellem et olietankskib og en coaster med resultat af 5.000 tons råolie i havet. Onsdag d. 31. august kl 09.00-13.00 vil der være mulighed for at komme ombord på de deltagende skibe i Rønne Havn.
SOK, 24/8 10.29, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/StormiljøøvelsevedBornholm.aspx
Fondsmidler til kostprojekt for søfarende - projekt NEPTUNE
Søfartens Arbejdsmiljøråd har fået fondsmidler fra Den Danske Maritime Fond til et kostprojekt der over to år skal se helhedsorienteret på kosten til søfarende. I de senere år er der skåret ind til benet på rederiernes kostbudgetter, og det er gået ud over kostkvalitet og trivsel. Men også hvor der ikke er skåret mærkbart ned, er der problemer med kostkvaliteten. Den nye konvention MLC 2006, stiller krav til kostens kvalitet og de rammer kosten produceres under.
Projektet skal levere værktøjer til rederierne, skibsførerne og kokkene til at levere bedre og sundere mad. Involverede opfordres til at bidrage til projektet. Første del af projektet vil bestå i møder på rederikontorerne og afvikling af to temadage. Temadagene afvikles 11. oktober i København og 3. november i Filippinerne. Projektet vil i øvrigt blive præsenteret på den årlige MSSM-konference på Hotel Nyborg Strand den 29.-31. august.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 24/8, http://www.seahealth.dk/nyheder/kostentilsoesskalhaveetloeft.html
Ledige pladser på MSSM-2011
Konferencen har næsten rundet de 250 tilmeldinger og der er stadig ledige pladser. Man kan tilmelde sig på www.mssm.dk. Årets konference fokuserer på at finde skjulte reserver i virksomhederne. Ressourcer som kan finde frem til dagens lys ved at fjerne organisatoriske hindringer eller fremme trivslen.
Konferencen vil komme nærmere ind på sikkerhedssituationen, god kost, hygiegne og sundhed og company-language. På programmet er også fremtiden for nybygninger og energirigtigt miljø, kommunikation med de moderne medier og distance ledelse.
En række maritime organisationer/virksomheder udstiller på konferencen.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 24/8, http://www.seahealth.dk/nyheder/1851.html
Hamborg øger havneinvesteringer
I år øges investeringerne fra planlagte 180 millioner euro til 200 millioner i udbygning af Hamborg Havn. Det er stigende aktivitet som nødvendiggør investeringerne. Investeringerne har vist sig som et gode for byen hvor havnen sidste år bidrog med 750 millioner euro i skatter og afgifter mens Slesvig-Holsten og Niedersachsen delte 170 millioner euro for medejerskab af havnen.
TransportTidende, 24/8 11.22, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/hamborg_saetter_skub_i_havne-investeringer/
Valgmøde Århus Havn
Mandag d. 29. oktober er der offentligt valgmøde i Århus Havn med deltagelse af 15 folketingskandidater fra 7 politiske partier. I næste folketingssamling skal politikerne f.eks. i gang med at forhandle om tilskud til ny infrastruktur og adgangsforhold til havnene i en havnepakke 3.
Danske Havne, 24/8, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Valgmøde+på+Aarhus+Havn
CMP er blevet central bil-omladningshavn
Copenhagen Malmø Port har haft en stor udvikling som havn for biler, og har i dag fire bil-terminaler. Forretningsområdet får mulighed for en større udvidelse i Frihavnen, når containerterminalen flytter til Nordhavnen, hvor et 200.000 kvradratmeter stort område bliver ledigt.
CMP, 24/8, http://www.cmport.com/en-GB/Business/Cars%2042.aspx
BALTIC DRY INDEX
1.602 (+37) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 24/8, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Uligheden stiger voldsomt i Danmark og middelklassen skrumper
I de seneste år er uligheden mellem rige og fattige steget voldsomt i Danmark og udviklingen har været den mest markante i Europa. Det viser en opgørelse fra Eurostat. Lande med stor lighed har ofte større økonomisk vækst, mere fremgang og mere sammenhængskraft. Bent Greve påpeger at baggrunden for den større ulighed bl.a. kan tilskrives at overførselsindkomster ikke stiger tilsvarende lønindkomster samt skattelettelser der primært kommer de rige til gode.
Information, 215/8, side 2
Mange mener det er OK at afvise fede til sociale ydelser
En undersøgelse Analyse Danmark har lavet for 3F viser, at fire ud af ti danskere mener det er OK når kommunerne kræver vægttab som forudsætning for sociale ydelser. Sociolog Birte Linddal fra firmaet Fremtidsforskeren mener det er udtryk for at folk er begyndt at slås om velfærdskagen:
3F-nyheder, 24/8 15.20, http://forsiden.3f.dk/article/20110824/NYHEDER/110829959/2140/NYHEDER
B-mennesker har det skidt på arbejdsmarkedet
Typiske 8-16 job forhindrer b-mennesker i at leve op til deres potentiale, og de føler sig samtidig marginaliserede. Det viser en undersøgelse Analyse Danmark har foretaget for ugebrevet A4. Samfundet hylder de morgenfriske. Problemet er så udbredt at b-mennesker har oprettet deres egen interesseorganisation Foreningen B-samfund.
Ugebrevet A4, LO, 25/8, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201134/Torsdag/b-mennesker_mistrives_paa_arbejdet.aspx
Smertegrænse er nået for tilskudsjob
Fra maj 2010 til maj 2011 er antallet af fleksjobbere og andre job med støtte steget med 748 i landets kommuner. Året forud steg antallet med langt over 5.000. I dag er omkring 29.000 i støttede job i kommunerne. Antallet af fastansatte er samtidig faldet markant og der er 15.128 færre overenskomstansatte og tjenestemænd i maj i år til sammenligning med maj 2010. Spørgsmålet er nu om man ikke har nået en smertegrænse for antallet af tilskudsjob mener lektor ved Ålborg Universitet Flemming Larsen.
3F-nyheder, 24/8 15.09, http://forsiden.3f.dk/article/20110824/NYHEDER/110829956/2140/NYHEDER
Historisk få job på jobnet.dk
Beskæftigelsesministeriets jobportal skrumper. I år har der gennemsnitligt været 7.093 jobannoncer dagligt, mens der i samme periode sidste år var 7.720 stillinger. Flemming Ibsen fra Ålborg Universitet giver den korte forklaring at arbejdsmarkedet er gået i stå og opsvinget er aflyst. For pædagoger og lærere er situationen særlig slem med 40% færre stillingsannoncer.
3F-nyheder, 24/8 12.20, http://forsiden.3f.dk/article/20110824/NYHEDER/308249976/2140/NYHEDER
De fleste arbejdspladser er små
Arbejdspladser med færre end 5 job udgør 69% af alle arbejdspladser i landet, mens kun 12% af jobbene findes på disse arbejdspladser. Andelen af arbejdspladser med 20 job og derover udgør 9% af virksomhederne og her findes 66% af alle job. Tallene er baseret på oplysninger fra 2009.
Danmarks Statistik, 24/8, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR388_1.pdf
Lettere at være ledig
Beskæftigelsesministeren vil gøre det lettere at være ledig ved udvidelser af adgangen til elektronisk selvbetjening, heunder også på mobiltelefon. Borgerne skal opleve at beskæftigelsessystemet er til for deres egen skyld, og ikke for systemets skyld.
* De ledige skal selv kunne booke tid for samtaler i jobcentret.
* De ledige skal selv kunne flytte samtaler, men skal som minimum booke hver tredje måned.
* De ledige skal kunne tilmelde sig sms-service for reminder inden samtalen.
Beskæfigelsesministeriet, 24/8, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/08/Stoejberg%20Det%20skal%20vaere%20lettere%20at%20vaere%20ledig.aspx
Vellykket projekt om fritidsjob
Et forsøgsprojekt mellem to kommuner og Dansk Supermarked som får unge i fritidsjob, har fungeret så godt at erfaringerne skal spredes landet over. Både socialministeriet og beskæftigelsesministeriet vil bruge 200.000 kroner på at videreføre erfaringerne. Projektet fokuserer på unge mellem 15 og 18 år.
Beskæftigelsesministeriet, 24/8, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2011/08/Ministre%20hjaelper%20unge%20i%20fritidsjob%20og%20videre%20i%20livet.aspx
Dumpekarakter til regeringens jobplan
Vækstplanen giver arbejdsgiverne udsigt til endnu mere gratis arbejdskraft. Der er for mange hår i suppen siger LO's cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen. Virksomhedspraktisk foreslås forlænget fra nuværende fire uger til tretten uger, og samtidig skal ledige have krav på løntilskudsjob efter halvandet års ledighed. Virksomhedspraktik har længe været kritiseret for at spænde ben for de lediges jobchancer og den har ingen dokumenteret effekt. Mens løntilskudsjob i private virksomheder har vist sig effektivt til at få ledige i arbejde, fører løntilskudsjob i det offentlige sjældent til arbejde. Flemming Ibsen, Ålborg Universitet, mener ikke systemet er jobskabende og grundlæggende handler det om at skabe gratis (skatteyderbetalt) arbejdskraft. Ulla Tørnæs (V) er uenig og mener praktik er den bedste måde at komme retur til arbejdsmarkedet på.
Avisen.dk, 23/8 22.30, http://avisen.dk/blaa-plan-ledige-skal-spilde-endnu-mere-tid_151009.aspx
VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 530,37 DKK
100 Euro = 758,03 DKK
Danske Bank, 25/8, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#
AKTIEKURSER
APM A-aktie: 32.900 (+280)
APM B-aktie: 32.080 (+140)
D/S Norden: 144,40 (+0,50)
DFDS: 384 (0)
D/S Torm: 10,25 (-0,10)
Mols-Linien: 17,90 (0)
Børsen, 25/8
OleS