Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...
DAGEN 25/5
Tir 25/5-2010 10.03

Dagen hedder "Urbanus"
1711: Under pesten i Helsingør besluttede kong Frederik den 4. at isolere byen og de omkringliggende landsbyer med magt.
1714: C. Gabel ødelægger den svenske flåde i søslaget ved Fehmarn
1941: Maleren Per Arnoldi fødes.
Sol op 04.45 ned 21.29

CO-SØFART KALENDER


John Ibsen - 09.00 møde med Jens Nordentoft
Christian Petersen - Universitetet

FRA MEDIER

Pirateri
Piratsag for retten
Sagen mod fem af de pirater som blev fanget af "Absalon" skal nu for retten i Holland i dag. Det vil være første gang en europæisk ret skal tage stilling til om beviser indsamlet af militærpoliti kan holde i retten. Det kan blive en nøgle til den fremtidige kamp mod piraterne. Hvis sagen ikke holder kan det betyde at der både skal politifolk og retsteknikere med på flådefartøjerne. Der er afsat fem dage til sagen og der forventes dom 16. juni. De fem pirater risikerer fængsel i 9-12 år.
Politiken/ritzau, http://politiken.dk/udland/article978704.ece

Heltekaptajn sejlede direkte i armene på piraterne påstår besætningsmedlemmer
Kaptajn Richard Phillips har for nylig udgivet en bog om de skæbnesvangre dage hvor han var piraternes gidsel i fire dage, efter et angreb på "Mærsk Alabama" i 2009. Hans fremstilling falder flere besætningsmedlemmer for brystet og chefteknikeren fra skibet, Mike Perry, oplyser nu at kaptajnen med fuldt overlæg valgte at trodse flere advarsler om sejlads nær Somalias kyst. I syv emails fik skibet besked på at holde sig mindst 600 kilometer fra kysten. Phillips svarer igen at han overholdt de internationale sikkerhedsstandarder mere end til fulde, og mener kritikken skal ses i lyset af at seks besætningsmedlemmer sagsøger Mærsk med påstand om at selskabet "bevidst sendte deres ansatte ind i pirathærget farvand i stedet for at søge mod sikre ruter".
Politiken, 25/5 08.24, http://politiken.dk/udland/article978841.ece

Somalia internt
Præsidentpaladset i Mogadishu blev angrebet lørsdag af Shabab-militsen, mens præsidenten deltager i en fredskonference i Tyrkiet. Der meldes om 14 dræbte. Angrebet blev slået tilbage men er meldt genoptaget søndag morgen. Mindst 3 andre er dræbt og 11 såret under kampe i den sydlige del af hovedstaden.
Politiken/ritzau, 23/5 10.19, http://politiken.dk/udland/article978058.ece

IMB Live Piracy Report update
21/5 02.30 UTC psn 05:34.0N 070:58.0E ca. 105 nm vest for Maldiverne
Otte pirater i en skiff forfulgte og forsøgte at entre et tankskib. Kaptajnen øgede farten, foretog undvigemanøvrer, afgav alarm og aktiverede skibshornet. Efter 45 minutters forfølgelse opgav piraterne og sejlede væk.

20/5 11.00 UTC psn 00:46.2N 068:26.4E ca 1400 nm øst for Mogasdishu, Somalia
Fem tungt bevæbnede pirater i en skiff åbnede ild mod en bulkcarrier. Kaptajnen foretog undvigemanøvrer og det lykkedes at undgå angrebet. Besætning og skib i sikkerhed.

18/5 17.00 UTC psn 03:43S 114:28E Taboneo red, Indonesien
Fem røvere entrede en bulkcarrier på reden. Kaptajnen informerede øjeblikkeligt de lokale myndigheder over VHF og besætningen blev mønstret på broen. De lokale myndigheder ankom i rtide og arresterede røverne.

17/5 21.40 UTC psn 03:44N 009:21.1E Douala yderred, Cameroon
23 røvere bevæbnede med skydevåben entrede et fragtskib på reden. Besætnings ejendele og kontanter stjålet. Røverne kidnappede kaptajnen og maskinchefen. Lokale myndigheder informeret.

16/5 22.55 UTC psn 03:44.2N 009:24.59E Douala yderred, Cameroon
Omkring 10 røvere entrede et køleskib og åbnede ild med automatvåben. Røverne kidnappede kaptajnen og forsvandt.
ICC Commercial Crime Services, 21/5, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Torm blacklistes af Shell blandt andet på grund af udenlandske søfarende
Efter en nøje granskning af Torms flåde og besætningerne ombord, har Shell besluttet at Torm ikke kan sejle med Shell-laster. Frygten er at Shell-beslutningen kan brede sig til andre kunder.

Kilder i shipping-miljøet kalder anmærkningerne meget usædvanlige fordi de i vid udstrækning omhandler mandskabet. Især i uddannelsesmæssig henseende halter det for rederiet. Shell hæfter sig ved at besætningsmedlemmerne mangler påkrævede certifikater og derfor ikke opfylder kravene til at arbejde på selskabets olietankere. Torm hører til blandt verdens førende rederier for transport af raffinerede olieprodukter, og det er særlig takket være kunder som Shell, Exxon Mobil og BP at rederiet har vokset sig til toneangivende selskab.

Rederiet har i stigende grad ansat udlændinge, særlig filippinere, og det er blandt uddannelsen af de fremmedsprogede søfolk der opstår problemer. Kilder oplyser som eksempel at en indisk sømand på et Torm-skib for nylig fik revet en finger af fordi han ikke kunne et ord engelsk. Et skib kan spare flere millioner på årsplan ved at udskifte danske søfolk med udenlandske. Torm har netop reduceret antallet af danske officerer med 30 som er udskiftet med billigere udenlandske.

Torm-chefen Jacob Meldgaard vil ikke kommentere historien og henviser til fortrolighedsforholdet mellem kunder og rederi.
Business.dk, 22/5 05.01, http://www.business.dk/transport/shell-saetter-torm-paa-den-sorte-liste

Tankskib læk efter kollision
MT "Bunka Kelana 3" kolliderede natten til tirsdag med en bulkcarrier syd for Singapore. Ingen er kommet til skade men 2000 tons raffinerede olieprodukter er løbet i havet efter kollisionen. Singapore har sendt tre miljøskibe til positionen for at begrænse skaderne.
Maritime Danmark/Wall Street Journal, 25/5 08.37, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8016

Brand på krydstogtsskib i norsk havn
Der opstod brand ombord i maskinrummet på krydstogtsskibet "Deutschland" lørdag under havneophold i Eidfjord i Norge. 364 passagerer, 241 besætningsmedlemmer og to lodser måtte evakueres, og det er usikkert hvornår de kan komme ombord igen. Der er ingen strøm ombord. Skibet skulle have været afsejlet lørdag kl. 19.
Politiken, 23/5 21.03, http://politiken.dk/udland/article978361.ece

Mærsk og menneskerettighederne
Efter en række sager fra Kina og Indien, om det sociale ansvar i de virksomheder som drives mere eller mindre i regi af Mærsk, kan dagbladet Information 22. maj berette om en historie fra Cameroun i Afrika. Her sidder en folkepopulær sanger nu fængslet på tredje år efter han er dømt  for at have organiseret hærværk mod bl.a. bananplantagen Societé de Plantations de Mbanga (SPM) som for 21%'s vedkommende er Mærsk-ejet.

Sangeren har under hele sagen erklæret sig uskyldig, og mener selv hans eneste forseelse har været at skrive sangen "Forstoppet forfatning" i 2007, i protest mod forfatningsændringer som skulle sikre den siddende præsident endnu syv år i paladset. Sangeren er imidlertid overvejende dømt på vidneudsagn fra plantagen SPM. Pressechef Michael Storgaard fra Mærsk bestrider at det skulle være tilfældet, men det anfægtes af de sagsakter Information er i besiddelse af. I Danmark opfordrer Amnesty International Mærsk til at handle i sagen, hvor SPM har krævet at sangeren betaler 11 millioner kroner i erstatning.
Information, 22/5 side 10-11

Mærsk Drilling prøveboringer ved Mauretanien
En nyleveret rig skal i 90 dage udføre prøveboringer for Dana Petroleum. Kontrakten gælder fra oktober.
Børsen, 25/5 side 8

Nødhjælpsskibe med kurs mod Gaza
En tysk nødhjælpsorganisation oplyser at ni skibe vil forsøge at bryde den israelske blokade mod Gaza. Borgerretsgrupper fra 50 lande sponsorerer aktionen og hvis alt går vel, er skibene fremme onsdag aften. En talsmand for aktionen siger at hvis israelerne griber ind, vil deres handlinger ligne somaliske piraters. Ombord på skibene er bl.a. medicin, hospitalsudstyr, byggematerialer og 750 aktivister.
Jyllandsposten/ritzau, 24/5 17.22, http://jp.dk/udland/article2076926.ece

Officersforhandlinger med Danmarks Rederiforening
Den 21. maj var Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening til forhandlinger med Danmarks Rederiforening om overenskomstfornyelse. Der blev ikke opnået afgørende resultater og parterne har aftalt nyt møde d. 1. juni.
Søfartens Ledere, 21/5, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=446a8ad1-0afa-401b-b3f8-12d30d12e545

Containerrederier for hurtige med nye skibe
Rederierne er i fare for at skyde sig selv i foden ved alt for hurtigt at bringe oplagte skibe tilbage i markedet, eller ved at undlade forsøg på at få udskudt nybygninger, konkluderer en rapport fra Axis international UK. Axis har beregnet at den effektive flåde vil øges med 12% hvert af de kommende to år.
Maritime Danmark/JOC.com, 24/5 10.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=8014

Kutter kæntret under losning af fisk i Nexø
Besætningen på en polsk kutter gjorde regning uden centrifugalkraften da de lossede fisk fra bunden af kutteren før dækket. Kutteren lagde sig på siden og en del af lasten på otte tons fisk endte i havnebassinet. Kæntringen blev et tilløbsstykke i den bornholmske havneby.
Politiken/ritzau, 22/5 16.11, http://jp.dk/indland/article2076235.ece

Erria sælger tankskibe
Rederietn oplyser at der er solgt to containerskibe mens fokus øges på kemikaliesegmentet hvor der i forvejen opereres 29 nye kemikalietankskibe. Efter salget har rederiet kun to containerskibe tilbage.
Euroinvestor, 21/5 13.34, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=11079730

Referat fra møde i FN's Søsikkerhedskomite
Hovedemner var forebyggelse af piratangreb i Adenbugten med fokus på de søfarende, bevisindsamling og overvågning af skibene, vedtagelse af nye principper for godkendelse af regler for bulk- og tankskibes konstruktion, risikoanalyser til udvikling af sikkerhedsregler for skibe, samt færdiggørelse af systemerne til satellitovervågning af skibe.
Søfartsstyrelsen, 21/5, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Pirater,skibeskonstruktionogrisikoanalyserpådagsordeneniIMO.aspx

"Ejnar Mikkelsen" sejler museumsgenstande til Grønland
Efter endt værftsophold i Skagen skal "Ejnar Mikkelsen" en tur til Nuuk med syv museumsgenstande til nationalmuseet i Nuuk. Der er tale om dragtfragmenter som blev fundet ved Herjolfsnæs kirkeruin i 1921 og siden er opbevaret i Danmark på grund af manglende faciliteter i Grønland. Dragterne skal nu indgå i en nordbo-udstilling.
SOK, 21/5 12.43, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/EJNARMIKKELSENbringermuseumsgenstandetilbagetilGrønland.aspx

Dansk Follkeparti foreslår halvering af dagpengeperiode
I de aktuelle forhandlinger om at finde besparelser på 24 milliarder kroner, foreslår Dansk Folkeparti nu at halvere dagpengeperioden fra fire til to år, fremfor at fastfryse overførselsindkomsterne i to år. Anders Samuelson fra Liberal Alliance klapper i hænderne og kalder det reformer fremfor nedskæringer.
Berlingske Tidende/ritzau, 24/5 21.40, http://www.berlingske.dk/politik/df-kun-dagpenge-i-aar

De Radikale er nu forundrede over at de blev smidt ud af forhandlingerne, fordi et af deres forslag netop var halvering af dagpengeperioden. Socialdemokratiet afviser forslaget som asocialt.
Danmarks Radio, 24/5 23.10, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/05/24/230746.htm

Gravide har højt sygefravær
I perioden 2005-2007 var gravide i gennemsnit sygemeldt 48 dage om året, viser en SFI-undersøgelse. Det er en stigning på 5% i forhold til perioden 2002-2004. Sygemeldingerne sker ofte på grund af helt almindelige graviditetssmerter som ikke udgør risiko for hverken barn eller mor.
CO-Industri, 21/5, http://www.co-industri.dk/sw50248.asp

Kontant afregning for arbejdsulykker
En direktør for en rådgivende virksomhed i arbejdsmiljø mener det er langt mere udbredt end forventet, at virksomheder bestikker medarbejdere til at undlade anmeldelse af arbejdsulykker. I nogle virksomheder er ulykker direkte karriereafviklende, og medarbejdere tier også selv om ulykker, fordi de f.eks. føler de "har dummet sig".
Dagen.dk, 21/5 08.28, http://avisen.dk/arbejdsulykker-skjules-med-bestikkelse_127828.aspx

De særlige tilvalgsforsikringer mod ledighed
Ved udgangen af 2008 havde 3,7% af danske hustande tegnet tilvalgsforsikrimger mod ledighed svarende til 92.600. Ifølge Forsikring & Pension var tallet ved udgangen af 2009 94.500. Folk der bor i København er dem som har tegnet færrest forsikringer mens bosiddende i områder med størst arbejdsløshed har tegnet flest. På Fyn og Sjælland er procenten 6,9 mens den er 2,2 blandt københavnerne.
Epn.dk/Børsen, 22/5 11.44, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2076030.ece

UGEBREVET A4 nr. 18
Indhold:
* Efterlønnere er både svage og stærke
* Fordomme styrer efterlønsdebat
* Hver tiende unge mobbes på arbejdet
* Kommunernes landsforening mister magt
* Når ledelsen ikke svarer
* Hver femte virksomhed har facebook-politik
* Belgierne stirrer ned i afgrunden
* Skattestop lagt i graven
* S-SF's forslag kan skade dansk VM-sejr
LO, 25/5, http://www.ugebreveta4.dk/

KONJUNKTUR OG ARBEJDSMARKED uge 21
Indhold:
* Regeringen: Det går fremad for dansk økonomi.
* Danmark ud af krisen - regningen betalt.
* 8 nye initiativer til bekæmpelse af langtidsledigheden.
* 60 procent flere personer over 64 år i 2050
* Fortsat positive forbrugerforventninger i april 2010
* Stadig færre forbrugere forventer højere ledighed om et år.
* Spæde tegn på økonomisk opsving med positiv vækst de seneste to kvartaler.

Beskæftigelsesministeriet, 21/5, http://www.bm.dk/Tal%20og%20tendenser/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked/Arkiv/2010/05/Konjunktur%20og%20arbejdsmarked%20uge%2021.aspx

FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN 25/5
14) 2. behandling af lovforslag nr. L 204:Forslag til lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregister og lov om et indberetningssystem  for oplysninger om løn m.v. (Forhindring af spekulationsmulighed og indberetning af ferie til FerieKonto via indkomstregisteret).
Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).(Fremsættelse 07.04.2010. 1. behandling26.04.2010. Betænkning 19.05.2010).

15) 2. behandling af lovforslag nr. L 172:
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet lmindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS og Schweiz samt mulighedfor øget kontrol med udbetaling af social pension).Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).(Fremsættelse 24.03.2010. 1. behandling 26.04.2010. Betænkning 18.05.2010).
Folketinget, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/~/media/dagsorden/Dagsorden_96%20pdf.ashx

BALTIC DRY INDEX
3844 (+41) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS SALGSKURSER
100 USD = 610,44 DKK
100 Euro = 757,29 DKK
Danske Bank, 25/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie:
APM B-aktie:
D/S Norden:
D/S Torm:
DFDS:
Mols-Linien:
Børsen, 19/5

(OleS)

Thora Lund


010-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX