Dagens navn er Catharina - efter en kvinde, der i en åbenbaring modtager ring af Jesus, og lader sig fæste som Kristi brud.
1875: Englands premierminister Benjamin Disraeli køber uden Parlamentets godkendelse 44 % af aktierne i Suezkanalen.
1941: Det engelske slagskib 'Barham' sænkes af en tysk ubåd ud for Sollum, 848 omkommer.
1952: Agathe Christies skuespil "The Mousetrap" uropføres i London, hvor det fortsat spiller.
1960: John F. Kennedy Jr. bliver født. Han dør sammen med sin hustru den 16. juli 1999 i et flystyrt.
1963: John F. Kennedy begraves på Arlington kirkegården på sin fødselsdag, tre dage efter sin død.
1969: Justitsministeriet udsteder et cirkulære om, at gæstearbejdere skal have arbejdstilladelse inden ankomst til Danmark.
1973: Danmark oplever første bilfri søndag foranlediget af oliekrisen.
1987: Ove Joensen, som året før roede fra Færøerne til Langelinie i en åben båd, drukner under en rotur ved sin hjemby.
1997: Thuleboerne får fri proces mod den danske stat om godtgørelse til de tvangsflyttede beboere.
Sol op 08:04 Sol ned 15:59
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Møde HFV
Christian Petersen - Ferie til 30/11
Mohni Bambara - Ferie
FRA MEDIER
Pirateri
EU mangler skibe til piratjagt
Besparelser på forsvarsbudgetterne og udgifter til krigen i Libyen gør, at EU-landene kan opretholde den almindelige flådestyrke - den såkaldte EU Navfor styrke - på mellem 4 til 6 krigsskibe i farvandet ud for Somalia.
Reduktionen kommer samtidig med, at FNs Sikkerhedsråd har opfordret til at øge ressourcerne på pirat-bekæmpelse.
Maritimedanmark.dk/Lloyds List, 24/11, 09:58, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12460
Søfartens Ledere kritiserer ministre for løftebrud
Søfartens Ledere anklager skatteminister Thor Möger Pedersen og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn for løftebrud. Søfolk skulle efter valget ligestilles med andre danske skatteborgere, men i et svar til Søfartens Ledere udtrykker de to ministre samme synspunkt, som den tidligere regering: skattelettelser er noget, de søfarende organisationer må forhandle med arbejdsgiverne om.
Ifølge Søfartens Ledere går 1.851 af deres medlemmer - der sejler under DIS - hver dag glip af 144.958 kr. tilsammen.
Epn.dk/Ritzau, 24/11, 12:57, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2617524.ece
Orient Overseas fjerner skibe på ruterne fra Asien til Europa.
Det Hongkong-baserede containerrederi Orient Overseas mindsker nu antallet af skibe på ruterne mellem Asien og Europa, og udtrykker bekymring for, at de svære forhold vil strække sig langt ind i 2012. Maersk Line er førende på sejladserne på netop de ruter, hvor Orient Overseas nu fjerner 20 % af sine fragtkapacitet.
Nordjyske.dk/Ritzau, 25/11, 06:02, http://nordjyske.dk/artikel/10/2805/4/4013708/2/
Maersk Line rationaliserer Asien-Europa ruter
I et forsøg på yderligere at rationalisere og optimere netværket mellem Fjernøsten og det indiske subkontinent og Nordeuropa har Maersk Line besluttet at lægge den såkaldte ICON-service sammen med Asien-Europa satsningen Daily Maersk.
Ændringerne, der træder i kraft efter det kinesiske nytår først i februar 2012, vil betyde flere opgraderinger for ICON-servicen, der i dag beskæftiger syv panamaxskibe. Dels med en dedikeret feeder-forbindelse mellem Chittagong og Tanjung Pelalas med adgang til Daily Maersk, dels en reduceret transittid fra Columbo til Nordeuropa samt en ugentlig feeder trafik fra Chennai via Columbo, som reducerer leveringstiden.
Borsen.dk/Ritzau, 25/11, 07:57, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/220257/
Ø-færge ligger stille med maskinskade
Øfærgen Fåborg-Avernakø-Lyø er indstillet indtil kl. 14 i dag på grund af maskinskade, oplyser DR P4 Fyn. Det har forløblig berørt afgangene fra Fåborg kl. 08 og 10.
Fyens.dk, 25/11, 07:37, http://www.fyens.dk/article/1977197:Faaborg-Midtfyn-
Falsk brandalarm på 'Villum Clausen'
Bornholms Brandvæsen rykkede torsdag kl. 20:29 ud til en automatisk brandalarm fra hurtigfærgen 'Villum Clausen', der ligger ved Øernes Kaj i Rønne. Alarmen var blevet aktiveret ved en fejl, og var ikke brand ombord på bornholmerfærgen.
Bornholm.nu, 24/11, 21:39, http://bornholm.nu/?Id=39314
'HVIDBJØRNEN' deltager i øvelse i Norge
Den 17. november startede inspektionsskibet 'HVIDBJØRNEN's deltagelse i FLOTEX SILVER-øvelsen, der blev indledt med en ”Presail” konference i Bodø, Norge sammen med en stor del af de andre deltagende enheder fra bl.a. Norge og Holland. Den 18. november bevægede 'HVIDBJØRNEN' sig mod Ofotfjorden omkring Narvik, hvor en bordingøvelse fandt sted sammen med den hollandske fregat 'HNLMS TROMP'.
I skrivende stund deltager inspektionsskibet i en force protection øvelse og yder beskyttelse mod indkommende luftangreb for to norske minerydningsfartøjer, der er i gang med at sikre allierede skibes sikre passage mod næste øvelse.
Forsvaret.dk, 24/11, 09:40, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/
MISC Berhad på vej ud af containermarkedet
Det malaysiske rederi MISC Berhad vil stoppe sine containeraktiviteter til juni næste år. Selskabet har tabt 789 mio. dollar over de sidste tre år, og det vil koste 400 mio. dollar at forlade containermarkedet, fortæller selskabet til den malaysiske fondsbørs.
MISC Berhad største aktivitet er tørlast og LNG, og rederiet har 30 containerskibe, hvoraf de 14 er indchartrede.
Epn.dk, 24/11, 11:40, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2617407.ece
Lindøværftet lukker og slukker
Torsdag blev skiltet med værftets officielle navn, Odense Stålskibsværft, fjernet og lørdag sejler det sidste skib fra Lindøværftet. Senere lørdag holdes en stor fest for 3.000 tidligere og nuværende ansatte på værftet og deres familier. Blandt indslagene er der koncert med Sebastian og Lis Sørensen.
Dermed er arbejdet med at afvikle Danmarks sidste regulære skibsværft er i fuld gang.
Tv2fyn.dk, 24/11, 10:50, http://www.tv2fyn.dk/article/328630:Lindoevaerftet-lukker-og-slukker?rss
Egholm-færge fanget i advokatstrid.
Aalborg Kommune købte sidste år en ny færge til Egholm og 'Egholm2' blev taget i brug den 8. september, men færgen blev ødelagt, da den sejlede ind i færgelejet på Aalborg-siden. Nu starter slagsmålet om hvem der skal betale for reparationen, mellem entreprenør Hoffmann A/S og ingeniør Havnecon Consulting A/S. Førstnævnte har bygget færgelejet og sidstnævnte har været rådgivende ingeniør på lejet. Aalborg Kommune er også involveret, som ejer af færgen og det ødelagte færgeleje. Før det er afgjort, kommer 'Egholm2' ikke ud at sejle igen.
Færgen, der er købt i Tyskland har tidligere været udsat for uheld, da den sank to gange, da den skulle bugseres til Danmark.
Tv2nord.dk, 24/11, 10:39, http://www.tv2nord.dk/artikel/183189:Regionale-nyheder--Trekantsdrama-om-Egholmfaergen?rss
Søværnet uddanner dykkere fra Djibouti
Som led i samarbejdet mellem Danmark og Djibouti har Søværnets Internationale Maritime Kapacitetsopbygnings-enhed med hjælp fra frømandskorpsets minerydningsenhed undervist 10 dykkere fra Djiboutis flåde. Formålet var at træne dykkerne i at afsøge Djiboutis havn, så dykkerne vil kunne sikre havnen i forbindelse med udenlandske flådebesøg i Djibouti.
Søværnets Internationale Maritime Kapacitetsopbygningsenhed - IMKA - havde arrangeret undervisningen. IMKA beskæftiger sig med maritime kapacitetsopbygningsprojekter, først og fremmest i de østafrikanske lande.
Forvaret.dk, 24/11, 09:03, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/
Orkan flår tage af huse og haller på Færøerne
Færøerne var i nat ramt af den værste orkan siden 1988, med blæst på op til 52 sekundmeter - svarende til 190 kilometer i timen. Her til morgen er vinden taget af, og der bliver en del oprydningsarbejde at gå i gang med for færingerne. Tage er blæst af huse og haller, og skibe har revet sig løs og er grundstødt på den anden side af fjorden på øgruppen.
Nyhederne.tv2.dk, 25/11, 07:38, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46038509:oprydning-venter-efter-voldsom-orkan.html
Uvejr har retning mod Danmark
Uvejret som har hærget Færøerne i nat, bringer nu et kraftigt blæsevejr ind over landet og det begynder det at blæse op fra vest. Værst bliver det i den nordlige del af Jylland, hvor der kan komme vindstød af stormstyrke. Resten af landet kan forvente vindstyrke omkring 20 meter i sekundet.
Den kraftige blæst giver risiko for stormflod, og fredag morgen sendte DMI et varsel om forhøjet vandstand ved Vadehavet ud.
Politiken.dk, 24/11, 10:58, http://politiken.dk/indland/ECE1459846/k
Søfart uge 47 - nyhedsuddrag
FORCE forcerer i Singapore
FORCE Technology rykker nu til Singapore med sit senest etablerede udenlandske datterselskab - der bliver en slags mini kopi af afdelingen i Lundtofte, der er FORCE Technologys maritime arm.
Når man bruger betegnelsen mini er det dog mere som udtryk for, at det bliver et rent simulatorcenter, og altså uden prøvebassin, vindtunnel etc. inkluderet.
Eksportsucces for Det Blå Danmark
Hver fjerde danske eksportkrone hentes hjem til landet af Det Blå Danmark. 80.000 ansatte. 25 pct. højere løn end gennemsnittet. Eksportandel på 70 pct.. Bruttoværditilvækst på 7,5 pct. af landets samlede tilvækst. Produktionsværdi, der udgør 10 procent af landets samlede produktionsværdi.
Ny undersøgelse fra Dansk Metal, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening dokumenterer den samlede værdi af Det Blå Danmark for beskæftigelsen og produktionen herhjemme. Jan Fritz Hansen, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, siger til Søfart, at rapporten viser, at "der stadig er noget at satse på i Det Blå Danmark".
Fonds-legater til MBA'ere
Den Danske Maritime Fond udbyder over de næste fem år 100 legater til ny MBA-uddannelse. Næste generations danske ledere skal være ordentligt klædt på til at imødekomme fremtidens globale udfordringer. Midlet hedder høj uddannelse, og den bidrager Den Danske Maritime Fond nu til.
-Vi ønsker at bidrage til vækst og udvikling af dansk rederierhverv og Det Blå Danmark. Dette nye initiativ skal fremme og styrke lederudviklingen og inno-vationskraften blandt motiverede og dygtige medarbejdere, som har et internationalt potentiale, siger formanden for fonden, Knud Pontoppidan.
Blue Star Line udvider flåden med PSV-enhed
Blue Star Line vil udvide flåden med endnu en stor PSV-enhed, den godt 2.000 bt. store »Blue Beta«.
Dermed kommer Faaborg-rederiet til at råde over to store supply skibe, udover fire mindre enheder, efter »Blue Alfa« (ex. »Mærsk Detector«) blev indkøbt i 2010.
Serviceeftersyn af den blå ingeniøruddannelse
Danske rederier transporterer cirka 10 pct. af verdenshandlen og har en valutaindsejling på 175 milliarder kroner pr år. Dette ville ikke kunne lade sig gøre uden højt kvalificerede tekniske medarbejdere. Alligevel uddannes der kun fem skibsingeniører om året.
Det er et problem, der på sigt kan fjerne forretningsgrundlaget for maritim virksomhed i Danmark, og derfor var den maritime ingeniøruddannelse til et brancheeftersyn hos A.P. Møller - Mærsk i tirsdags.
Det lave antal af nye skibsingeniører gør, at der i høj grad ansættes ingeniører med en anden uddannelsesbaggrund end den maritime til at løse opgaverne.
Ussel indtjening i Torm - sløjfer produkttanker
Mens Torm jagter en kapitaludvidelse på 300 mio. USD måtte rederiet også notere sig, at årets tredje kvartal var et usselt et af slagsen for indtjeningen. Ikke mindst i lyset af, at kvartalet traditionelt er godt i tankfarten. Men denne gang kunne Torm konstatere, at man har sat yderligere 17 mio. USD til (mod et plus på 23 mio. USD i samme periode sidste år).
Økonomien er også baggrund for, at Torm er enedes med det kinesiske skibsværft Guangzhou Shipyard International om at sløjfe nummer tre af de fire MR produkttankere, rederiet har i ordre hos værftet.
Fremtidstro i nye farver
Efter mere end et årti med Mols-Liniens blå og gule farver som enerådende er nye tider kommet til Kattegat. Kattegat-Rutens færge »Kattegat« har Cyperns flag agter, Limassol som hjemhavn og en rød delfin er logo for ejerfirmaet i Tyskland.
Alligevel dufter cafeteriet af frisklavet dansk mad, færgen holder weekend i Kalundborg, og det meste af besætningen har haft job om bord så mange år, at de kan finde alt om bord i søvne.
Indleder flådeopbygning til offshore vind-sektoren
Fred. Olsen Windcarrier har påbegyndt en imponerende flådeopbygning til et hastigt voksende offshore vindenergimarked. Den første af op til ti nye crew både blev navngivet sidste torsdag i Esbjerg.
Fredericia-rederiet Fred. Olsen Windcarriers markerede i sidste uge en milepæl i opbygningen af det dansk/norske specialrederi med fokus på crew transfer og supply services til den hastigt voksende offshore vindenergisektor. Markeringen var den officielle dåb af den første af en hel række nybygninger til Fred. Olsen Windcarriers i det kommende år.
BALTIC DRY INDEX
1.814 (-16) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,24/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Unge kvinder dropper session
Siden 2009 har 32.000 unge piger modtaget en invitation til session - også kaldet Forsvarets Dag.
Kun 1.532 dukkede op og ud af dem valgte bare 513 at blive værnepligtige.
Nyhederne.tv2.dk, 25/11, 06:30, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46008178:unge-kvinder-dropper-session.html
Unge frygter fyreseddel i 2012
Hver tredje unge mellem 18 og 29 år er bange for at blive fyret i løbet af næste år, viser en ny analyse fra A-kassen Business Danmark foretaget af Interresearch blandt 1.100 danskere.
Dr.dk, 24/11, 12:03, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/11/24/110320.htm
A-kasser arbejder gratis for jobcentrene
Stadig flere af landets kommuner lader A-kasserne overtage alle samtaler med deres ledige medlemmer det første halve år. En af årsagerne er, at A-kasserne tilbyder at gøre arbejdet helt gratis, fordi fordi det giver medlemmerne de bedste muligheder for at komme i arbejde, siger LO-sekretær Ejner K. Holst til Avisen.dk.
Men det handler også om, at det giver A-kassen mulighed for at vise, at de kan levere noget for kontingentet.
Avisen.dk, 24/11, 11:30, http://avisen.dk/arbejdsliv.aspx
3F overvejer sag mod møbelfabrik
De 40 medarbejdere på møbelfabrikken Tvilum i Skingstrup ved Skals fik for to dage siden deres fyreseddel, efter ledelsen for flere uger siden meddelte, at fabrikken stod til lukning. De seneste uger er blevet brugt på at forsøge at finde et alternativ til lukningen. Men 3F mener ikke der har været tale om reelle forhandlinger, da fabrikken allerede dødsdømt inden forhandlingerne gik i gang.
3F overvejer nu, om han skal rejse sagen i det faglige system, da man ikke mener, reglerne er blevet fulgt. Der vil dog gå et par uger inden beslutningen bliver truffet.
Tvmidtvest.dk, 24/11, 09:19, http://www.tvmidtvest.dk/indhold/3f-overvejer-sag-mod-tvilum
Efterlod 5,5 mio på en café
Politiet i Sydney i Australien er i færd med at efterforske en mystiske sag, hvor en mand efterlod en kuffert en på café indeholdende hvad der svarer til 5,5 mio. danske kroner. Personalet troede i første omgang, at det var en bombe, men det viste sig, at den var proppet med 50-dollar sedler.
Hvis pengene stammer fra en forbrydelse, vil myndighederne beslaglægge dem. Men finder man ikke en ejer, vil finderen kunne gøre krav på pengene efter tre måneder.
TV2-Nyhederne, 24/11, 10:02, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45999206:efterlod-55-millioner-på-en-café.html
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 545,84 DKK
100 Euro = 733,67 DKK
Danske Bank,25/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 31.300 (-20)
APM B-aktie: 33.120 (-60)
D/S Norden: 139.30 (-0,80)
Torm: 2,83 (-0,15)
DFDS: 363 (0)
Mols-Linien: 13,20 (0)
Børsen, 25/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno)