Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 24/2
Tor 24/2-2011 10.00

Dagen hedder "Matthias" efter apostlen som blev optaget efterfølgende Judas Ischariot. Der er mange modstridende fortællinger om hans død.

I skudår er det denne dag som er skuddag. Iflg folketro må kvinder fri på denne dag og som vejret er, vil det være de kommende fyrre dage.

1716: Kaptajn Peter Vessel adles under navnet Tordenskjold.
1871: Dansk Kvindesamfund stiftes.
1920: I München offentliggør Adolf Hitler et 25-punkts program for det nystiftede nazistparti.
1938: Nylon bruges første gang kommercielt.
1945: Egypten erklærer Tyskland krig.
1965: Lagerforvalter P. Rindal indleder korstoget mod "moderne" kunstnere med kamp mod statens kunstfond og giver navn til "rindalismen".
 
Sol op 07.16 sol ned 17.31


CO-SØFART KALENDER

John Ibsen - møder Bornholm
Kirsten Østergaard - møder Bornholm
Jens Fage-Pedersen - ITF-kursus London
Susanne Holmblad - ferie

FRA MEDIER

Pirateri
Somalia internt
Danmark stopper nu udviklingsprojekter i Somalia i alle områder som kontrolleres af al-Shabaab, skriver Berlingske Tidende. Det sker efter Flygtningehjælpen har konstateret at bistandsmidler havner i lommerne på den militante organisation. Danmark fortsætter dog med at betale til humanitær hjælp til Somalia.
Danmarks Radio, 24/2 07.57, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/02/24/072102.htm

Maskinmester-høring i Folketinget
Tirsdag eftermiddag var der åbent samråd i uddannelsesudvalget med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Også energi- og erhvervsudvalget var inviteret. Samrådet handlede om uddannelseskvoter for maskinmestre og var indkaldt af Bjarne Laustsen (S).

Bjarne Laustsen indledte med at fortælle at han var rystet efter et møde med maskinmesterforeningen, at høre om kvoter der var lagt på uddannelsesoptaget. Det virker som om ministeren tror at maskinmestre kun er noget man kan bruge nede i et maskinrum på skibe, og en opringning til rederiforeningerne er tilstrækkelig til at sikre at der bliver uddannet nok maskinmestre.  Men det er en uddannelse som passer ind mange steder i en teknologisk fremtid, og sejlende maskinmestre er kun en lille del af alle danske maskinmestre. Er det kun i år der skal være kvoter? De tal Bjarne Laustsen har hørt siger der skal bruges 1.000 om året fremover og så dur det jo ikke med kvoter på et par hundrede.

Brian Mikkelsen:
Vi skal være Europas førende søfartsnation og der er aldrig brugt så mange penge på søfartsområdet som nu. Den internationale krise har ikke været gratis og vi har et stort underskud på 660 milliarder at bakse med fra 2010. Vi skal ikke have græske og irske tilstande og derfor må vi holde igen. Med adgangsbegrænsningerne til skolerne holdes tingene i balance, og det er lykkedes at finde 175 millioner ekstra til de kommende fire år for skolerne. Aldrig uddannet så mange maskinmestre som nu. Der er tale om nænsom udvikling som hindrer at skoler må lukkes.

Resten af samrådet kørte for det meste rundt i ring og ministeren sprang meget rundt i global verdensøkonomi, mens oppositionspolitikerne talte om den varme linie til Amaliegade 33. Langt henne i samrådet hiver Brian Mikkelsen endelig noget papir frem, og læser op om nogle tilgængelige uddannelser som er udmærkede substitutter hvis det drejer sig om maskinmester-uddannelser som skal bruges på landjorden og ikke til søs.
Folketinget, http://www.ft.dk/webtv/video/20101/udu/16.aspx?as=1

Mærsk
Mærsk er ikke længere dansk økonomis stjerne
Analyse af Sydbanks Mærsk-ekspert:
Mærsk-regnskabet lyder som en god nyhed for dansk økonomi, men virksomheden betyder ikke nær så meget for landets økonomi som tidligere. Det meste omsætning foregår udenfor Danmark og produktionen i Danmark er meget begrænset. Der er masser af arbejdspladser i Dansk Supermarked og også på Esplanaden, men lukningen af Lindø-værftet trækker i den anden retning. Der hvor indtjeningen for Mærsk er størst betales der mindst skat. Til gengæld betales der meget skat af olieforretningen, men denne skatteindbetaling er lovbestemt og ville være betalt af hvem som helst som hev olien op. Mærsks betydning for samfundet vil blive endnu mindre i de kommende år hvor de danske oliefelter mister deres betydning, og Mærsk investerer i de lande hvor væksten kommer fra.
Danmarks Radio, 23/2 11.26, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/23/104334.htm

Mærsk er vigtig for Danmark
Virksomheden er vigtig både for dansk økonomi og for danskernes selvforståelse. Mærsk har betalt 26 milliarder kr i skat hvoraf 9,2 milliarder er sendt direkte til den danske stat. Virksomheden er også en stor arbejdsgiver for højtlønnede som betaler meget i skat. Mærsk Line betaler lidt i skat, men olieforretningen bidrager med 23,3 milliarder til staten. Mens Mærsk er vigtig for Danmark, betyder Danmark mindre og mindre for Mærsk. Selskabet har 115.000 ansatte fordelt i 130 lande (7.000 færre end ved udgangen af 2009 iflg Business.dk).
Borsen.dk, 23/2 16.00, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/202047/ekspert_maersk_er_vigtig_for_danmark.html

Årsregnskabet
Annual Report 2010:
Profit/tab i millioner kroner 2010 (2009 i parantes)
Samlet 28.215 (-5.489)
Mærsk Line 14.855 (-11.396)
Mærsk Oil & Gas 9.327 (6.239)
APM Terminals 4.457 (2.651)
Tanskskibe, offshore og anden skibsaktivitet 1.362 (1.467)
Konsumforretninger 2.215 (2.128)
Andre aktiviteter 953 (-448)
Maersk.com, 23/2, http://www.maersk.com/Press/NewsAndPressReleases/Pages/20110223-081612.aspx

Ledelsen får 100 millioner til deling
Topledelsen i Mærsk, den seks mand store daglige ledelse, kunne for 2010 dele en samlet løncheck på 100 millioner kroner. Årsregnskabet melder ikke noget om hvordan fordelingen er mellem de seks. Året før var lønchecken til ledelsen på 81 millioner. Det skæpper også i kassen at være medlem af den 12 mand store bestyrelse, som kunne dele 18 millioner for 2010 mod 16 millioner i 2009.
Nordjyske.dk, http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/4/3799375/3/m%E6rsk%2Dtop%20f%E5r%20100%20millioner%20til%20deling

Danske søfolk betaler Mærsk-overskud udtaler Søfartens Ledere
Regnskabet er for en stor del resultatet af en voldsom spareplan på skibene siger direktøren for Søfartens Ledere Fritz Ganzhorn. En spareplan som har haft store konsekvenser for trivsel, kost, arbejdsmiljø m.m.v. på skibene. Ganzhorn minder også om de strandede overenskomstforhandlinger, hvor rederiet har valgt egenhændigt at give individuelle lønstigninger på mellem 0,3 og 1 procent, og samtidig ærgrer det ham at de nye investeringer i containerskibe, ikke bliver fulgt op af ønske om at bruge veluddannet dansk arbejdskraft. Rederiet har i modsætning hertil valgt at gennemføre frivillige fratrædelsesordninger for 149 danske officerer.
Danmarks Radio, 23/2 14.20, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/23/135700.htm

Skuffelse på Lindø
Fællestillidsmand Per Andersen på Lindøværftet, mener Mærsk burde tænke mere på sit samfundsansvar og placere ordrer hos Lindø, fremfor i udlandet. Per Andersen forstår ikke hvorfor ordrerne på nye containerskibe skal placeres i Sydkorea, når skibene i virkeligheden er udviklet på Lindø.
Maritime Danmark/Fyens.dk, 24/2 08.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10196

Stort udbytte fra Danske Bank
Resultatandelen fra Danske Bank er på 734 millioner kroner i 2010 mod 346 millioner i 2009. Mærsk planlægger at deltage i en kommende aktieemission i banken med en investering på 4 milliarder. I dag er ejerandelen på 20%.
Epn.dk/RB-Børsen, 23/2 10.06, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2348720.ece

Udbytter og fonde
De 70.000 aktionærer kan dele 4,4 milliarder kroner i udbytte, hvoraf fonden til almennyttige formål vil modtage 2,5 milliarder
Borsen.dk, 23/2 08.49, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/202001/maersk_tredobler_udbytte_-_25_mia_kr_til_maersk-fonde.html

Gælden markant sænket
Selskabet fik i 2010 sænket gælden fra 18,1 milliarder dollar til 12,4 milliarder.
Epn.dk/RB-Børsen, 23/2 10.25, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2348760.ece

12 døde på arbejde - færre piratangreb
I årsregnskabet oplyses at 12 døde på arbejde for Mærsk i 2010 mod 13 i 2009. Forholdene omkring dødsfaldene skal nu analyseres nærmere. Samtidig oplyses at der har været færre piratangreb på rederiets skibe i 2010 til sammenligning med 2009, og forholdet tilskrives øget samarbejde med europæiske flådestyrker i området.
Epn.dk/RB-Børsen, 23/2 11.45, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2348848.ece

Mærsk-arving har store problemer i Sverige
Robert Uggla har nok at se til med rederiet Broström som i dag er fuldt integreret med Maersk Tankers.  I 2009 bidrog Broström med et negativt resultat på 859 millioner DKR, og i år er der store nedskrivninger på flåden.
Borsen.dk, 23/2 15.06, http://borsen.dk/nyheder/karriere/artikel/1/202043/maersk-arving_udfordret_i_sverige.html

Se hvor store Mærsks nye skibe bliver
Web-TV
Fyens.dk, 21/2 15.50, http://www.fyens.dk/article/1792670:Business-Fyn--Se-hvor-store-Maersks-nye-skibe-bliver

Vil være miljøduks
Beslutningen om at optimere miljøeffekter vil koste Mærsk Line 30 millioner dollar ekstra for hvert af de netop bestilte containerskibe. Nogle af de nye miljøtiltag er obligatoriske fra nye internationale regler, men når det gælder CO2-udledning er der endnu ikke indgået bindende internationale aftaler, og Mærsk kunne i princippet have bestilt skibe med en 25% højere CO2-udledning.
Ingeniøren, 23/2 16.30, http://ing.dk/artikel/116731-maersk-vil-vaere-havenes-miljoeduks

Mærsk Line kan løfte maritim industri i Danmark
Rederiet har flere danske kandidater til at levere dele til de nye containerskibe som skal bygges i Sydkorea.
Maritime Danmark/Borsen.dk, 23/2 15.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10193

Mærsk er parat til olieboringer ved Grønland
Maersk Oil ventes sammen med det grønlandske selskab Nunaoil at starte prøveboringer om tre til fem år i en koncession på 12.000 kvadratkilometer.
Business.dk, 23/2 17.01, http://www.business.dk/energi-miljoe/maersk-goer-klar-til-groenlandske-olieboringer

Tema-overskrift i Børsen
”Mærsk gambler på global vækst . Topchef i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, tror på global vækst og skruer derfor op for investeringer i oliefelter, nye containerskibe og havneterminaler. Men en nedgang i olieproduktionen, overkapacitet på containermarkedet og lavere vækst end forventet kan true satsningen, vurderer analytikere.
* Olieforretningen under pres
* Stærkt regnskab med sorte pletter
* Nedtur for flydende olieplatforme
* 99 millioner til topledelsen”.
Børsen, 24/2, side 1, 12-15
Borsen.dk, 24/2 06.21, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/202079/maersk_gambler_paa_global_vaekst.html

DFDS Extra News
Ledelsesændringer i Shipping Division
Den 18. marts forlader Senior Vice President Björn Petrusson DFDS og Jens Skibsted Nielsen overtager ansvaret for FSS (Freight Sales Solutions). Björn Petrussons øvrige ansvarsområder overtages pr. 1. marts af Dan Ericsson som udnævnes til administrerende direktør for DFDS Seaways AB i Sverige, samt DFDS Seaways NV i Gent. Herudover bliver Dan Ericsson Route Director for Göteborg-England ruterne og fortsætter i rollen som Head of Commodity Team Forest Products. Direktørskiftet vil blive markeret ved en reception i Göteborg d. 18. marts.
DFDS Extra News, 23/2

BornholmerFærgen overtræder ligestillingsloven
En bornholmsk borger har sendt rederiet en skriftlig klage og bedt bestyrelse og direktion om øjeblikkeligt at standse afstemningen om navnet på den nye hurtigfærge, med henvisning til at det er en overtrædelse af ligestillingsloven, og en krænkelse af mændene, at afstemningsreglerne kun tillader valgmuligheder mellem kvindelige navne. Borgeren påpeger desuden at "det er et faktum" at der findes meget historisk materiale om mænd som har gjort noget stort for Bornholm, mens det skranter med tilsvarende materiale om kvinder.
BornholmsTidende, 23/2

"Villum Clausen" - sejlplan aflyst i dag
Hurtigfærgen er i dag aflyst på grund af is i Ystad Havn. Sejladsen er overtaget af "Povl Anker" med ændret sejlplan til følge.
BornholmerFærgen, 23/2, http://www.bornholmerfaergen.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1913

Olieudslippet efter "Godafoss" grundstødningen
Der er foreløbig opsamlet 110 kubikmeter olie ved den norske nationalpark Ytre Hvaler ved udmundingen af Oslo-fjorden, efter "Godafoss" gik på grund forrige torsdag. Herudover er der konstateret olie forskellige steder på kysten. "Godafoss" er nu trukket fri og fortøjret ved Kjerringholmen. Norges kystdirektorat har oplyst at der er observeret over 400 fugle som er ramt af olieudslippet.
Ingeniøren.dk, 23/2 18.02, http://ing.dk/artikel/116759-110-kubikmeter-olie-opsamlet-efter-grundstoedning-ved-oslofjorden

Shippingkoncernen Blue Water agent for hotelskibe m.v.
Koncernen har netop indgået aftale med International Shipping Partners Inc. om markedsføring af 23 færger, krydstogtsskibe og hotelskibe.
Børsen, 24/2, side 16

Fayard har stigende overskud
Det tidligere Fredericia Skibsværft kom ud af regnskabsåret 2009/2010 med 34 millioner i overskud efter skat. Året før var overskuddet på 14 millioner kroner. Værftets ejer Thomas Andersen er tilfreds når der henses til etablering og opstart af nye faciliteter på det gamle Lindø-værft, hvor Fayards kapacitet er blevet væsentligt udvidet.
Maritime Danmark/Fayard, 24/2 09.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10197

Danske Havne har store udvidelsesplaner
Frem mod 2025 har de 24 største danske havne planer om at udvide havnearealerne med 50% svarende til 12 millioner kvadratmeter. Ifølge en analyse kan det være med til at skabe titusinde nye jobs til de 63.000 som i dag er tilknyttet de 24 havne. Analyser tyder på havnene skal håndtere 35% mere gods i 2030 end i dag og varerne vil være mere pladskrævende.
Epn.dk, 23/2 12.55, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2349001.ece

Ny maritim havarikommission
Med et nyt lovforslag vil økonomi- og erhvervsministeren etablere en selvstændig enhed, som skal undersøge ulykker til søs. Forslaget vil betyde at der etableres en selvstændig maritim havarikommission, som skal afløse den opklaringsenhed som i dag er placeret under Søfartsstyrelsen. Lovforslaget fremsættes på baggrund af et EU-direktiv som kræver undersøgelsesenheder som er uafhængige af de nationale søfartsmyndigheder.
Søfartsstyrelsen, 23/2, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Nymaritimhavarikommissionpåvej.aspx

Landsorganisationen af Arbejdsledige lukker ned
Efter 12 års aktiviteter opgiver organisationen arbejdet med at få lukket meningsløse aktiveringssteder og været en stemme i debatten om de arbejdsløse (særlig kontanthjælpsmodtagerne). For få medlemmer og for få aktive er de vigtigste grunde til at foreningen lukkes på en kommende generalforsamling den 19. marts. Der er ellers meget at tage fat på understreger den afgående formand Gustav Bunzel. Gennem ti år er vilkårene for arbejdsledige forringet hele vejen rundt. Nu må andre tage over og Gustav Bunzel peger på den nye forening "Behandl Os Ordentligt".
3F Nyheder, 23/2 15.47, http://forsiden.3f.dk/article/20110223/NYHEDER/110229967/2140/NYHEDER

Høring om arbejdslediges vilkår
Enhedslisten havde i samarbejde med arbejdsløshedsorganisationen "Behandl os ordentligt" arrangeret høring i Fællessalen på Christiansborg 22/2. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg kom i hård skudveksling med en fyldt og spørgelysten sal, mens fire deltagende folketingspolitikere høstede mange klapsalver.
I politiker-panelet var:
Line Barfoed (EL)
Eigil Andersen (SF)
Torben Hansen (S)
Morten Østergaard (RV)



De fire politikere adskilte sig i det store hele kun fra hinanden på et enkelt punkt. Morten Østergaard ønskede ikke at rulle den nye regel om to års dagpengeret tilbage. Han mente to år var passende og på linje med de øvrige nordiske lande, og det var det egentlige problem, manglen på arbejdspladser, vi skulle fokusere på. Herimod ønskede de tre øvrige at gøre op med seneste reformpakke på området og sætte uret baglæns. Derimod var alle, også Inger Støjberg, enige om at gøre op med bureaukrati og lovjungler.

Da Torben Hansen (S) nævnte happening-aktionen fra "Min A-Kasse", som for nylig havde demonstreret at dagpengereglerne i dag fyldte 22.408 sider, kunne dirigenten ikke nære sig for efterfølgende at bemærke, at så vidt han havde hørt fra initiativtagerne, stammede de 18.000 sider fra den tid Socialdemokratiet havde regeringsmagten. Line Barfod mente der burde køres en buldoxer gennem hele systemet og kun tilbydes de arbejdsløse reelle job og Morten Østergaard mente ikke vi skulle straffe for petitesser.
CO-Søfart

Arbejdskraftundersøgelse - tema om deltid
Tal fra arbejdskraftundersøgelsen 4. kvartal 2010 viser at mere end 100.000 er ufrivilligt deltidsarbejdende. I alt er 675.000 på deltid og heraf ønsker 106.000 at arbejde mere. De ufrivilligt deltidsbeskæftigede ønsker i gennemsnit at arbejde 34 timer om ugen hvis de selv kunne vælge.  De frivilligt deltidsbeskæftigede ønsker en arbejdsuge på 22 timer, hvilket er 4 timer mere end de arbejder nu. Tyve procent af de deltidsbeskæftigede er i et tidsbegrænset ansættelsesforhold. Det er kun 9% af alle andre beskæftigede som er i et tidsbegrænset ansættelesforhold.
Danmarks Statistik, 23/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR081.pdf

Dyrt for Københavns Kommune at lade "anden aktør" afgøre sygedagpengesager
Kommunen har været nød til at gennemgå 600 sager som ugyldigt har været afgjort af vikarer (bureauer). Det har nu kostet kommunen 300.000 kroner at få gennemgået de 600 sager. Der er truffet nye afgørelser i 140 af sagerne mens 11 fortsat er uafklarede.
3F Nyheder, 23/2 10.21, http://forsiden.3f.dk/article/20110223/NYHEDER/110229978/2140/NYHEDER

Danmark får global bundplacering for negativ økonomisk vækst
Ny global opgørelse viser at de seneste tre års udvikling har placeret os sådan, at kun 18 lande har oplevet større fald i BNP end Danmark. Vi er i tabernes klub. Overvismand, professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen udtaler, at dansk økonomi var overophedet før krisen satte ind, og at regeringens politik  med nominelt stop på ejendomsværdiskatten, og til en vis grad liberaliseringen af låneformerne, har bidraget til prisstigninger på huse og overophedning af byggesektoren.
Information, 23/2, side 1, 6-7

Fra FOLKETINGET's dagsorden torsdag:
 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 130:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Ændring af satser for revalideringsydelse til personer under 30 år).
Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).
(Fremsættelse 09.02.2011).
Folketinget, http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Folketingssalen.aspx?from=24-02-2011

BALTIC DRY INDEX
1.253 (-26) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 23/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 557,88 DKK
100 Euro = 758,56 DKK
Danske Bank, 24/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER

APM A-aktie: 50.450 (0)
APM B-aktie: 51.600 (-200)
D/S Norden: 191,90 (-1,90)
DFDS: 466 (-3)
D/S Torm: 37,19 (-0,52)
Mols-Linien: 29,60 (-0,30)
Børsen, 24/2

OleS
 

THORA LUND

021-brugt



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX