Dagens navn er Chrysogonus - der, I følge legenden bliver bragt i land af en fisk efter at være blevet kastet i havet for sin tro.
1859: Darwin udgiver "Arternes oprindelse ved hjælp af naturlig udvælgelse" i England
1867: Amerikaneren Joseph F. Glidden præsenterer sin nye opfindelse, pigtråden.
1963: Lee Harvey Oswald skydes af natklubejer Jack Ruby under Dallas Police Headquarters.
1973: Den oprindelige befolkning i Australen - aboriginals - får stemmeret.
1981: En voldsom storm skaber oversvømmelser og der sker forsikringsskader på ejendomme for ca 615 mio kr.
1987: Nationalmuseet modtager en 1½ kg tung halsring fra bronzealderen, som har hængt hos en landmand på Lolland i 15 år..
1991: "Foreningen for Mænds Bevarelse" holder stiftende generalforsamling.
1991: Den engelske rocksanger Freddie Mercury fra Queen dør 45 år gammel.
1993: I England bliver to 11-årige drenge idømt livsvarigt fængsel for drab på en 2-årig dreng.
2006: Casino Royale, den 21. James Bond-film, har biografpremiere. Filmen er baseret på den første 007-bog af Ian Fleming.
Sol op 08:04 Sol ned 16:00
CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg - Fagblad hjemme
Christian Petersen - Ferie til 30/11
Mohni Bambara - Ferie
FRA MEDIER
Taiwan afviser plan om antipirat-styrke i Det Indiske Ocean
Taiwans forsvarsministerium har afvist rygterne om, at Taiwan vil sende en flåde til Det Indiske Ocean for at beskytte taiwanske fiskerfartøjer fra somaliske pirat-angreb. Taiwans vice-forsvarsminister sagde dog, at ministeriet er i stand til at udføre en sådan operation og er godt forberedt til at gøre det, hvis det kræves.
Tidligere på måneden blev den Taiwan-registrerede fiskerbåd 'Chin Yi Wen' kapret af somaliske pirater i regionen. Det lykkedes besætningen at overmande piraterne og genvinde kontrollen af de 260 tons tunge skib med 28 besætningsmedlemmer ombord og komme i sikkerhed med bistand fra britiske anti-pirat fartøjer.
Wantchinatimes.com, 21/11, 16:06, http://www.wantchinatimes.com/news-subclass-cnt.aspx?cid
Live-Piracy Report
406-11
2011/11/20: 1345 UTC: Positions: 12:27 N - 043:47 E, Bab El Mandep Straits, Røde Hav.
2 speedbåde med 8 personer i hver, nærmede sig en bulk-carrier i fart. Ombord blev der affyret nødblus, da speedbådene var 600 m væk og man hørte piratere åbne ild mod skibet. Sikkerheds-teamet besvarede ilden og angrebet blev afværget
405-11
2011/11/21: 0536 UTC: Positions: 04:03 S - 042:55 E, omkring 190nm øst for Mombasa, Kenya. (Ud for Somalia)
6 pirater i to skiffs jagtede og beskød et containerskib i fart. Kaptajnen sog alarm, foretog piratforebyggende foranstaltninger og affyrede nødblus mod piraterne, med det resultat de afbrød deres angreb og forsvandt.
404-11
2011/11/20: 2315 LT: Positions: 22:12 N - 091:45 E, Chittagong Anchorage 'B', Bangladesh.
Vagthavende officer ombord på en forankret bulk-carrier bemærkede røvere på det forreste dæk. Vagtholdet styrtede til bakken og alarmerede besætningen. Røverne slap afsted med stores fra skiber. Kaptajnen gjorde adskillige forsøg på at kontakte havnemyndighederne, men fik intet svar.
Icc-ccs.org, 23/11, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
Regeringen klar med søfartsstrategi
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn afslørede, at regeringen vil have en ny søfartsstrategi. Oplysningen kom i et indlæg på konferencen 'Ny vækst i Det Blå Danmark', der onsdag blev afholdt i Landstingssalen på Christiansborg.
Ministeren opridsede 4 hovedpunkter i den nye strategi:
1. Dansk skibsfart skal fortsat være konkurrencedygtig og have stabile rammevilkår
2. Høj kvalitet - sikkerhed, sundhed og klima
3. Forskning og udvikling
4. Gode maritime kompetencer
Maritimedanmark.dk, 23/11, 15:18, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12457
Mærsk
Styrker Sydamerika-Asien-ruter
Maersk Line og partneren Hamburg Süd styrker deres fælles service mellem den sydamerikanske østkyst og Asien. 16 nybyggede containerskibe der er dobbelt så store som dem der i dag betjener ruten, skal indsættes på ruten. Skibene har 1700 stik til kølecontainere, for det er især øget efterspørgsel på fødevarer fra Sydamerika, der er baggrund for det stigende transportbehov.
De 16 skibe blev bestilt hos det sydkoreanske værft Daewoo i 2008. Leveringen begyndte i staren af dette år og skal efter planen være afsluttet i 2013.
Borsen.dk/Ritzau, 23/11, 18:35, http://borsen.dk/nyheder/transport/artikel/1/220167/
Dual officersuddannelsen ikke droppet
At A.P. Møller–Mærsk fremover vil bemande skibene med juniorofficerer, der er enten maskinmestre eller navigatører, udtrykker et behov for en øget specialisering. Det er en fejl at antage, at det er det samme som at droppe dual officersuddannelsen, som det fremgik af Søfartens Lederes hjemmeside onsdag, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Pia E. Voss.
Havneogskibsfart.dk/Danmarks Rederiforening, 23/11, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=16289
Gennem Nordøstpassagen på rekordtid
Nordic Bulk Carriers er sejlet nord om Rusland til Kina på 23½ dag. Det er den hurtigste tur, et tørlastskib nogensinde har gennemført turen fra Europa til Kina nord om Rusland gennem Nordøstpassagen i Det Arktiske Hav.
Havneogskibsfart.dk/WorldCareers, 23/11, http://havneogskibsfart.dk/Nyheder/nyhed.aspx?NewsID=16291
Torm-aktien i historisk nedtur
Torms overlevelseskamp har kostet et værditab på 92 %, og onsdag ramte rederiaktien et nyt lavpunkt da det stod klart, at rederiet måtte holde fyraften med en aktiekurs på under 3 kr. efter et dyk på 16 %.
Borsen.dk, 23/11, 19:09, http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/220169/historisk_nedtur_til_torm.html
Sevan Marine sælger 2 olieproduktionsskibe.
Norske Sevan Marine sælger de 2 FPSO - Floating Production Storage & Offloading - olieproduktionsskibe 'Sevan Hummingbird' og 'Sevan Piranema'. Mærsk Drilling konkurrenten er dykket på den Norske børs, fra 6,90 til 0,25 norske kr.
Fyens.dk/Ritzau, 23/11, 12:47, http://www.fyens.dk/article/1976027:Boers-nyt--
Vestas lejer sig ind på Lindø
Af en pressemeddelelse, som Vestas offentliggjorde på sin hjemmeside her til morgen, fremgår det, at vindmølle-giganten lejer sig ind på Lindø den 1. januar 2012 og kommer til at udfylde 15.000m2 på det tidligere værft.
Flere virksomheder har lejet sig ind i de nye omgivelser på Lindøværftet og Fayard - tidligere Fredericia Skibsværft - er dem der optager størst kapacitet indtil videre.
Fyens.dk, 24/11, 08:00, http://www.fyens.dk/article/1976585:Business-Fyn
Mariager Fjords slæbebåd og isbryder kommer alligevel til havs
Efter at have ligget til kaj med maskinskade, ser det nu ud til, at Mariager Fjords slæbebåd og isbryder - 'Jacob Peter' - bliver sejlklar inden vinter. Et ødelagt stempeltræk har hidtil holdt isbryderen ukampdygtig, men Fjordudvalget har nu bevilget de 300.000 kr., som reparationen koster.
Den 50 år gamle 'Jacob Peter' trænger til en gennemgribende renovering, og skal have en ny motor til ca. 6 mio. kr. hvis den skal overleve på længere sigt.
Tv2nord.dk, 23/11, 11:53, http://www.tv2nord.dk/artikel/183067:Regionale-nyheder
Politi gør våbenfund fra kasernekup
40 militære våben, som blev stjålet fra Antvorskov Kaserne, er fundet og beslagtlagt i Brøndby af politiets særlige bandeenhed – Task Force Øst. Det seneste fund omfatter blandt andet kraftige militære rifler af mærket M95 og M96 samt 7 pistoler og 2 granatkastere. Det betyder, at alle de 200 våben, som blev stjålet ved det historiske røveri i januar 2009, er fundet.
Tv2east.dk, 23/11, 11:11, http://www.tv2east.dk/artikler/politi-finder-stjaalne-vaaben
BALTIC DRY INDEX
1.830 (-24) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,23/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Finanslov afvikler industrijob, mener Dansk Metal
Dansk Metal mener, at finanslovens miljøafgifter betyder færre arbejdspladser i industrien og opfordrer derfor skatteminister Thor Möger Pedersen til at ændre lovforslaget. Forbundet har forståelse for, at regeringen vil øge indtægterne til statskassen, men når det gælder NOx-afgiften skal transportsektoren også være med til at betale afgiften på i alt 600 mio. kr, fastslår Dansk Metal.
Borsen.dk, 29/11, 11:43, http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/220128/
Ledigheden fortsætter med at stige
Ifølge den såkaldte Arbejdskraftsudbudsundersøgelse for 3. kvartal fra Danmarks Statistik, så steg ledigheden med 11.000 personer fra 2. til 3. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen faldt med 1000 personer i samme periode.
Information, 23/11, 10:30, http://www.information.dk/telegram/285839
Nu kan du snart hæve din efterløn
Regeringen har fremsat lovforslaget om tilbagetrækningsreformen, der betyder forringelser i efterlønnen. Aftalen betyder også, at man kan få sit efterlønsbidrag tilbagebetalt næsten skattefrit mellem april og oktober i år.
Danske Bank har regnet på konsekvenserne, med udgangspunkt i lønmodtagernes alder, pensionsopsparing og pensionsplaner.
Her er bankens anbefalinger…
Nordjyske.dk, 23/11, 12:21, http://nordjyske.dk/artikel/10/5/4/4012243/3/
Mange unge kender ikke deres rettigheder
Alt for mange unge under 18 år kender ikke deres rettigheder på arbejdsmarkedet, og flere går med til at arbejde på slavelignende kontrakter i den tro, at de er sikret gennem lovgivningen, siger Morten Skov Christiansen - ungdomskonsulent i LO til dagbladet Politiken. Manglende løn, tillæg og betaling for overtidsarbejde er blot nogle af de betingelser, medarbejderne uden overenskomster arbejder under.
Politiken.dk, 23/11, 10:18, http://politiken.dk/erhverv/ECE1458611/lo-unge-kender-ikke-deres-rettigheder/
HK er velkommen hos FTF
FTF-formand - Bente Sorgenfrey - er klar til, at byde eventuelle nye HK-medlemmer velkommen. De to forbund har samme fokus mener FTF-formanden, der ikke vil blande sig i HK Kommunals voldsomme kritik af LO-fagbevægelsen.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentlige og private ansatte,
Jv.dk/Ritzau, 23/11, 09:25, http://www.jv.dk/artikel/1234935:Business
Energipakke skal skabe 5500 arbejdspladser
Regeringen er klar til lynforhandling om et grønt energi- og klimaudspil, som fremlægges i detaljer fredag. Initiativet skal skabe 5500 arbejdspladser i 2013 og nedsætte CO2-udslippet med 40 %.
Jp.dk/Ritzau, 24/11, 06:51, http://jp.dk/indland/indland_politik/article2617113.ece
Nokia nedlægger 17.000 job
Fremtiden er uafklaret for de mere end 100 medarbejdere i Nokia Siemens Networks i Danmark, efter selskabet har besluttet, at 17.000 ud af 74.000 ansatte verden over skal fyres. Fyringerne sker som led i en ny strategiplan, som selskabet fremlagde onsdag.
Epn.dk, 23.11.11 kl. 16:51, http://epn.dk/teknologi2/branchen/article2616573.ece
Universiteterne risikerer milliardtab i 2013
Landets universiteter ser allerede nu frem til finansloven for 2013 med tilbageholdt åndedræt, for i 2012 udløber den brede politiske globaliseringsaftale og dermed står universiteterne til at miste over en mia. kr.
Ifølge Danske Universiteters beregninger drejer det sig om 785 mio. kr. til forskning, som bortfalder, mens det er tale om et "trecifret" millionbeløb, som undervisningen risikerer at måtte undvære.
Avisen.dk, 24/11, 05:00, http://avisen.dk/universiteter-frygter-milliardtab-i-2013_155968.aspx
Danish Crown lander rekordoverskud
Slagterigiganten Danish Crown har brugt 2011 på at skabe solid konkurrencedygtighed og det giver udslag i koncernens bedste regnskab nogensinde. Med en omsætning på 51,8 mia. kr. kan koncernen præsentere et resultat på 1,76 mia, kr.
Det er især på de udenlandske markeder der har fået smag for danske svin og kreaturer og bidraget til Danish Crowns succes.
Business.dk, 23/11, 10:08, http://www.business.dk/foedevarer/slagterigigant-lander-rekordoverskud
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 545,40 DKK
100 Euro = 733,88 DKK
Danske Bank,24/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 31.320 (-300)
APM B-aktie: 33.180 (-260)
D/S Norden: 140,10 (-1,70)
Torm: 2,98 (-0,57)
DFDS: 363 (-3)
Mols-Linien: 13,20 (0)
Børsen, 24/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno)