Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 24/10
Man 24/10-2011 10.00

* Pirater frigiver skib men beholder indiske gidsler indtil Indien betaler erstatning for dræbte pirater.
* Seks indiske dykkere fanget i trykkammer da iransk skib sank på få minutter. Fundet omkomne.
* Første rapport om eksplositionsbranden på Hurtigrutens skib.
* Vejrsituationen ved "Rena" nu bedre og det håbes det meste af olien kan skaffes over i tankskib, før det forulykkede skib brækker midt over.
* Tysk rederi vil ikke flage flere skibe under tysk flag medmindre tyske subsidieordninger bedres.



Dagen hedder "Proclus" efter biskop der bliver fyret på grund af sin opfattelse af "Kristus to naturer". Han dør i år 446.

1375: Kong Valdemar Atterdag dør 55 år gammel.
1601: Tycho Brahe dør som flygtning i Prag, 54 år gammel.
1861: Den amerikanske transkontinentale telegraflinie færdiggøres og Pony Expressen indstilles efter bare 18 måneder.
1914: Forfatteren Gustav Wied dør for egen hånd.
1939: Nylonstrømper kan for første gang købes i butikker i USA.
1940: Hitler mødes med Petain for at få fransk støtte til et felttog mod Sovjetunionen.
1944: Det amerikanske hangarskib "Princeton" sænkes ved Filippinerne.
1945: Vidkun Quisling henrettes ved skydning på Akershus fæstning.
1960: Mindst 92 bliver dræbt da et sovjettisk missil ved en fejl tænder andet trin mens det stadig står på rampen og 250 teknikere arbejder på at gøre det klar til affyring.
1962: USA iværksætter blokade mod Cuba.
1973: John Lennon sagsøger den amerikanske regering, for at få den til at indrømme at FBI aflytter hans telefon.
1976: Omkring 300 dræbes og tusinder såres, da politiet i Sydafrika åbner ild mod et sørgetog af sorte i en forstad til Joahnnesburg.
2005: Anders Fogh afviser at mødes med ambassadører fra muslimske lande i anledning af profet-tegningerne i Jyllandsposten.

Sol op 08.00 sol ned 17.47



CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 12.30 andet møde
John Ibsen - møde Esvagt i Esbjerg
Christian Petersen - 11.00 møde DMMA branchegruppe catering
Susanne Holmblad - feriedag



 FRA MEDIER

Pirateri
Pirater frigiver skib men beholder gidsler
Syv indiske gidsler fra fragtskibet "Asphalt Venture", der blev frigivet 15. april i år efter syv måneders kapring, tilbageholdes stadig sammen med seks søfarende fra det Panama-flagede "Iceberg", som blev kapret den 29. marts 2010 og som nu også er frigivet.

Selvom piraterne har modtaget en løsesum på ca. 21,4 millioner kroner for at sætte "Iceberg" fri, tilbageholder piraterne stadig de 13 indiske gidsler, mens 17 besætningsmedlemmer fra "Iceberg" er frigivet.  De tilbageværende gidsler tilbageholes angiveligt, indtil Indien har betalt kompensation for de pirater et indisk krigsskib skulle have dræbt.

"Iceberg's" yemenitiske chefmaskinist er oplyst død under den 19 måneder lange kapring, under mystiske omstændigheder.

Seks besætningsmedlemmer fra det danske fragtskib "Leopard" har været gidsler siden 12. januar. Det lykkedes ikke piraterne at få skibet med sig.
Oplysninger fra SomaliaReport
Politiken.dk/ritzau, 23/10 19.15, http://politiken.dk/udland/ECE1429804/pirater-beholder-gidsler-fra-loesladt-skib/


SomaliaReport
15 formodede pirater er arresteret i kystbyen Garad i den halvautonome republik Puntland. Det oplyses at de mistænkte var i færd med at planlægge angreb på skibe langs kysten, og at de nu vil blive overleveret til regionshovedstaden Galkayo. En lokal leder oplyste at myndighederne befriede en iransk besætning som har været gidsler på en båd som blev kapret onsdag.
SomaliaReport, 22/10, http://www.somaliareport.com/index.php/post/1821

IMB Piracy Report update
374-11
23/10 08.30 UTC psn 04:59N 054:20E ca. 360nm øst for Hobyo, Somalia
Bevæbnede pirater i to skiffs forfulgte og forsøgte at entre et tankskib. Moderskib blev observeret i nærheden. Kaptajnen øgede hastigheden, foretog undvigemanøvrer og bevæbnede vagter ombord affyrede advarselsskud. Skibet undslap angrebet.

373-11
16/10 10.30 UTC psn 05:01.35S 040:03.74E ca 10nm øst for Pemba Islands, Tanzania (off Somalia)
Fem pirater i en skiff bevæbnede med RPG's og skydevåben forfulgte en LPG-tanker. Kaptajnen slog alarm og besætningen mønstrede i citadellet. Bevæbnede sikkerhedsvagter ombord affyrede advarselsskud. Piraterne besvarede advarslen med RPG og AK-47. Udveksling af beskydning fortsatte i tre minutter før piraterne afbrød angrebet og sejlede væk.

372-11
17/9 20.00 LT psn Ocrim Terminal, Port of Belem, brasilien
Tre røvere bevæbnede med lange knive nærmede sig en ankret bulkcarrier i en træbåd. Røverne forsøgte at entre skibet ved at klatre op af ankerkæden. Opmærksomme besætningsmedlemmer slog alarm og yderligere besætningsmedlemmer ankom og forhindrede røverne i at komme ombord. Røverne hoppede i vandet og forsvandt med deres sammensvorne i træbåden.

371-11
7/9 01.30 LT psn 01:26.2S 048:31.6W Belem Inner Anchorage, Brasilien
Fire røvere bevæbnede med lange knive nærmede sig en bulkcarrier i en lang træbåd. De forsøgte at entre skibet ved at kravle op af ankerkæden, men blev forhindret af besætningen. En undersøgelse viste at intet var stjålet.

370-11
3/10 05.32 UTC psn 04:59N 058:00E ca 560nm øst for Hobyo, Somalia
Pirater i to skiffs forfulgte og beskød et fiskeskib. Fiskeskibet var under beskyttelse af et fransk marine-team som udvekslede ild med piraterne. Piraterne afbrød angrebet. En dhow blev observeret i nærheden.

369-11
18/10 20.30 UTC psn 05:49.13N 118:07.04E Sanfakan Ancorage, Malaysia
Tre røvere i en speedbåd entrede en slæbebåd. Røverne stjal ejendele fra skibet og forsvandt. Alle besætningsmedlemmer uskadte.

368-11
20/10 14.39 UTC psn 01:11.5S 058:32.3E ca 270nm NE for Seychellerne (off Somalia)
Bevæbnede pirater i to skiffs forfulgte og beskød et tungt lastet fragtskib. Kaptajnen slog alarm, øgede hastigheden, foretog undvigemanøvrer, kontaktede CSO og alle besætningsmedlemmer mønstrede i citadellet. Bevæbnede sikkerhedsvagter ombord besvarede beskydningen. Senere afbrød piraterne angrebet og sejlede væk.
ICC Commercial Crime Services, 23/10, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report

Seks indiske dykkere fanget i trykkammer
Dykkerne er fanget i trykkammeret på et iransk forsyningsskib som torsdag sank 13 sømil fra den iranske kyst. Syv søfolk omkom og 60 blev reddet da forsyningsskibet "Koosha 1" fik slagside og sank på få minutter. Da skibet sank befandt seks indiske dykkere sig i et trykkammer på dækket, uden mulighed for at undslippe. Trykkammeret har en iltforsyning til 72 timer og skibet ligger nu på 60 meters dybde. Det vides ikke om de fortsat er i live og om iran har udstyr til at få dykkerklokken op før det er for sent.
Maritime Danmark/Tehran Times, 23/10 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12162

De seks indiske dykkere er fundet omkomne i trykkammeret på 73 meters dybde. Det formodes at syv yderligere dykkere, seks iranere og en ukrainer, ligeledes er omkommet.
Ekstrabladet, 24/10 08.00, http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1643890.ece

Eksplositionsbrand på hurtigrute-skibet "Nordlys" delvist opklaret
Branden den 15. september som kostede to livet og hvor flere blev såret er nu delvist opklaret af Statens Havarikommission for Transport som har udsendt en "advarsel om sikkerhedskritiske forhold", baseret på observationerne.

Der er blandt andet afsløret en brændstofpumpe med løse bolte og brud på brændstofrør og smøreolierør til samme pumpe. De løse bolte har formentligt afstedkommet cykliske spændinger og træthedsbrud i rørene som har resulteret i brændstoflækage.

Herudover er der afsløret ultilstrækkeligt isolerede flader på hovedmotorerne som under sejlads vil komme op på temperaturer over 220 grader celcius. Endnu et sikkerhedskritisk punkt handler om en nødgenerator som svigtede efter kort tid, fordi spjældene som skal sikre tilgang af frisk luft til køling og forbrænding blev fundet i lukket tilstand.

Der er også afsløret manglende dæksler til brændstofsystemet på begge hovedmotorer, og der vil blive gennemført en mere detaljeret kortlægning af varme overflader i maskinrummet.
Ingeniøren.dk, 21/10 15.02, http://ing.dk/artikel/123340-eksplosionsbrand-paa-hurtigruten-delvist-opklaret

"Rena"
Vejrsituationen omrking det grundstødte skib ved New Zealand er nu så god for de kommende dage, at der er håb om at det meste olie kan skaffes væk før skibet brækker i to dele. I weekenden er en ny og dobbelt så stor pumpe installeret på skibet og der arbejdes i døgndrift for at pumpe olien over i et mindre tankskib.
Maritime Danmark/Sydney Morning Herald, 24/10 09.02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12167

Mærsk
Maersk Supply og sikkerhedssituationen
Det er ikke i småtingsafdelingen som flådechefen Kristian Brauner påpeger af fejl i sikkerhedssituationen for rederiets skibe. Flere skibe er tilbageholdt og andre er truet med at få frataget flag og sikkerhedstilladelse. Det drejer sig om defekt og manglende udstyr til brandslukning, redningsudstyr og udstyr til forhindring af olieforurening.

Et vigtigt forhold som påpeges er misfunktion af et centralt element i sikkerhedssystemerne, en såkaldt Designated Person Ashore. Isle of Man kritiserer således skarpt at brugen af denne funktion ikke lever op til internationale sikkerhedsregler. Mange vil mene at den landbaserede sikkerhedsofficer ifølge ISM-reglerne, er den vigtigste funktion overhovedet i hele sikkerhedssystemet.
Business.dk, 24/10 05.00, http://www.business.dk/transport/afgoerende-bindeled-halter-hos-maersk-supply

Helhedsanalyse - ny stortid i vente
Eksperter er enige om at Mærsk-aktien er klart undervurderet, og investorer som har tid til at vente burde kunne se frem til et flot afkast. Størstedelen af omsætningem hidrører fra containerdisionen som kun viser fremgang når verdensøkonomien viser fremgang, Stagnerende udvikling betyder at der nu kun forventes et svagt positivt resultat for 2011. Til gengæld ser analytikerne anderledes positivt på Maersk Lines udsigter på lidt længere sigt.

Oliedivisionen er den suverænt mest givende afdeling af koncernen for tiden og det virker som om ledelsen har truffet rigtige beslutninger for fremtiden, med store potentialer i alle investeringer.
Børsen, 24/10, side 10

ER Schiffart - sidste skibe under tysk flag medmindre.....
Det store tyske rederi har netop navngivet de første to i en serie på otte 13-100 TEU'ere som bygges i Sydkorea. Rederiet er stærkt utilfreds med den tyske skibsfartsstøtte hvor gunstige afskrivningsregler udvandes til skade for den tyske skibsfarts konkurrencevilkår. Samtidig er rederiet utilfreds med nølende tysk holdning til indsættelse af bevæbnede vagter i piratfarvande. Rederiet udtaler at de to netop navngivne skibe bliver de sidste under tysk flag, medmindre regeringen ændrer signaler.
Maritime Danmark/THB, 21/10 08.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12152

Nippon Yusen nedjusterer forventninger
De svage fragtrater på containermarkedet har fået det japanske rederi til at nedjustere forventningerne for 2011 fra et tab på 6 milliarder yen til et tab på 12 milliarder yen (847 millioner kr.). Rederiets bilsektion har oplevet fremgang, mens tankmarkedet er forblevet svagt og tørlastmarkedet har været svagt frem til starten af kvartalet. Bundlinjen er yderligere tynget af tab fra salg af skibe.
Epn.dk/ritzau finans, 21/10 10.27, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2583461.ece

Privatejet forskningsskib i luksusklassen
Et spansk værft i Vigo er ved at færdiggøre verdens største private forskningsskib som antages at være ejet af en kendt mexicansk familie med stor interesse i havforskning. Udover en 120 kvadratmeter stor lejlighed til familien på øverste dæk, rummer skibet en ni meter lang ubåd med plads til seks, plads til 32 besætningsmedlemmer og forskere og 328 kvadratmeter kontorer og laboratorier.
Maritime Danmark/Superyachts.com, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12156

Royal Mail Ship sidste afgang fra England
Efter 22 år med fast rutefart mellem Portland i England, Tenerife, Ascension Island, den isolerede klippeø St. Helena i Sydatlanten og Cape Town, indstilles postskibets sejlads fra England. Bsejlingen af St Helena fortsætter dog, men nu i trekantssejlads mellem Cape Town, St Helena og Ascersion Island. Skibet "St Helena" er bygget i 1988 og har plads til 128 passagerer plus en besætning på 56 personer. Der er ingen flyveplads på St. Helena.
Maritime Danmark, 22/10 08.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12159

(St. Helena er mest kendt for at Napoleon 1. af Frankrig tilbragte sine sidste år i fangenskab på øen fra 1815 til sin død i 1821. I 1816 begyndte han at skrive sine erindringer og notater og i 1820 begyndte englænderne angiveligt at forgifte ham, fordi de var bange for han ville flygte og overtage magten i Frankrig igen. Da han døde var det sørgedag i Frankrig - den store kejser var død)
Wikipedia

EU vil med støtteprojekt sikre et velfungerende grænseoverskridende transportnetværk
EU-kommissionen har fremlagt rapport til styrkelse af det indre marled, og den økonomiske og sociale samhørighed i EU. Målsætningen er bl.a. at integrere de forskellige transportnet, jernbane, vejtransport og skibsfart, og sikre yderområderne. Danmarks Rederiforening hilser projekter for 50 milliarder euro velkomne, men mener rapporten i for høj grad fokuserer på jernbanetransport.
Danmarks Rederiforening, 21/10, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/30195.html

Redningsvest med indbygget antenne
Viking har specialdesignet en redningsvest med antenne som tåler vand. Forsøg viser at en nødstedt i vandet som er iklædt den nye redningsvest kan spores inden for få minutter. Antennen er på størrelse med en håndflade.
Maritime Danmark/ing.dk, 21/10 11.03, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12154

BALTIC DRY INDEX
2.153 (-8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp



Halvdelen af de fyrede fra Lindø på støtten et år efter fyresedlen
Jobcentret har fulgt 592 som blev fyret fra Lindø i april og juni 2010. Metal Odense oplyser at de har registreret 1.000 ledige i afdelingen og mange er tidligere Lindø-arbejdere. Resultatet fra Lindø er langt dårligere end fra tilsvarende store fyringsrunder i Region Syddanmark. EU bevilgede i sommers 104 millioner kroner til kurser for fyrede Lindø-ansatte.
Fyens.dk, 22/10 09.30, http://www.fyens.dk/article/1953443:Kerteminde--Kun-hvert-tredje-fra-Lindoe-har-faaet-nyt-job

Ringe udsigter for at tilskudsjob fører til job
Kun 29% af de lønmodtagere som har været i et tilskudsjob hos en kommune, har opnået ordinær beskæftigelse et halvt år efter viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Tallene viser at situationen er markant bedre med et løntilskudsjob i staten til sammenligning med kommunerne. I staten er 45% i job efter et halvt år. Man ved godt at løntilskudsjob nogen steder bruges som ekstra stillinger, men det er ikke nødvendigvis nytteløst mener Thomas Bredgaard fra Ålborg Universitet. Private løntilskudsjob fører oftere til arbejde, fordi arbejdsgiveren anvender løntilskudsperioden til at se den pågældende an.
Epn.dk/ritzau, 22/10 09.27, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2584376.ece

Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet
I september afgjorde nævnet 12 sager bl.a. om fyring under barselsorlov og diskrimination på grund af alder og etnicitet. En kvindelig økonomichef har fået 675.000 kroner i erstatning for fyring under barsel, en pædagogmedhjælper af anden etnisk herkomst har fået ni måneders løn for fyring på grund af mangelfulde danskkundskaber, og en ung ansøger fik 25.000 kr i erstatning fordi hun blev fravalgt på grund af alder.
Link til afgørelser.
Beskæftigelsesministeriet, 21/10, http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2011/10/Nye%20afgorelser%20fra%20Ligebehandlingsnavnet.aspx

Halvdelen vil miste deres private sundhedsforsikring
I dag er næsten 1,1 million danskere forsikret med en privat sundhedsforsikring som giver adgang til hurtig behandling på privathospital. Skattefradrag på sundhedsforsikringer blev indført i 2002 hvorefter det har været en gratis ordning for arbejdsgiverne at sundhedsforsikre deres medarbejdere, og antallet af forsikrede eksploderede fra 142.000 til 1,1 million.

Den nye regering vil afskaffe ordningen, og erfaringer fra England og Australien med lignende forløb har vist at omtrent halvdelen af de forsikrede falder fra, når skattefordelen mistes. En dansk analyse viser at antal forsikrede vil falde med ca. 400.000.
Danmarks Radio, 24/10 03.00, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/23/230009.htm

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 554,45 DKK 
100 Euro = 757,59 DKK
Danske Bank, 24/10,http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER
APM A-aktie: 33.340 (-60)
APM B-aktie: 34.700 (-300)
D/S Norden: 156,50 (0)
DFDS: 370 (-5)
D/S Torm: 6,95 (+0,13)
Mols-Linien: 12 (0)
Børsen, 21/10

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX