Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 2/4
Man 2/4-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER

Ole Strandberg - 11.30 aftale ude af huset

Ferie:
Kirsten Østergaard
Christian Pedersen
Corlis Hansen
Barno Jensen
Susanne Holmblad
Hanne Hansen

 

DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1801: Slaget på Reden udkæmpes mellem Danmark-Norge og England udenfor København. Briterne ødelægger den danske flåde.
Defensionseskadren på 2 linieskibe, 7 blokskibe, 3 stykpramme, 3 kavaleripramme, 1 flådebatteri. 1 defensionsbrigat og 1 fregat under kommando af kommandør Olfert Fischer kæmper i over 4 timer med engelsk flådestyrke på 12 linieskibe, 5 fregatter, 2 korvetter, 2 brigger samt 15 bombarderfartøjer under viceadmiral Lord Nelson, detacheret fra engelsk flåde på 20 linieskibe og 33 fregatter og brigger i Sundet under admiral Sir Hyde Parker. Dansk tab: 1348 døde og sårede samt 1779 fanger, engelsk tab: 2.237 døde og sårede.
1859: Søofficersforeningens stiftelsesdag.
1917: Præsident Woodrow Wilson anmoder USA's kongres om en krigserklæring mod Tyskland.
SOK, http://forsvaret.dk/SOK/Om%20SOK/Maerkedage/apr/Pages/default.aspx
Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/2._april

Sol op 06.39 sol ned 19.48

"Fagbevægelsen har svært ved at forklare, hvorfor den overhovedet eksisterer. Antallet af medlemmer falder, dagpengeperioden forkortes, efterlønnen udfases, opskruede lønninger skaber arbejdsløshed, og LO's politiske støtte til Socialdemokraterne og SF har kun ført til minimal justering af den økonomiske politik".
Leder, Børsen, 2/4


PIRATERI

Lønsomt pirateri
Et konsulentfirma har beregnet hvor meget den gennemsnitlige indkomst for en somalisk pirat er. I henhold til beregningen lå den gennemsnitlige indkomst i top-perioden 2010 på mellem 33.000 og 79.000 USD om året. Set hen over hele karrieren som pirat vil denne kunne forvente en indkomst på mellem 168.000 og 394.000 USD. Til sammenligning er en almindelig årsindkomst i Somalia på omrking 500 USD.
Søfart, 30/3 10.00, http://www.soefart.dk/?art=720

Lettere adgang til bevæbnede vagter på danske skibe
Fra juni vil et nyt regelsæt betyde at danske skibe kan få en generel tilladelse til at have egne eller et vagtsselskabs våben ombord i et bestemt tidsrum. I dag gives kun tilladelse til navngivne vagter med specifikke våben. I februar og marts er der kapret fire skibe med 81 besætningsmedlemmer og det samlede estimerede antal gidsler er i dag 236. Der er endnu ikke kapret et skib hvor der har været bevæbnede vagter ombord.
ShippingWatch, 29/3

Offentligheden har meget lidt fokus på pirateri
Det er dramatisk for de søfarende, men med enkelte undtagelser som "Danica White", CEC "Future", "Leopard" og sejlerfamilien, har den danske offentlighed ikke meget fokus på pirateriet påpeger forskeren Lars Bangert Struwe. Forskeren mener baggrunden er at kun ganske få i dag har en tilknytning til søfart og at medierne generelt ved for lidt om pirateri.

Bangert Struwe mener at interessen hurtigt aftager på grund af "det racistiske problem", nemlig at hovedparten af de søfarende i dag er udlændinge. Havde hovedparten af gidslerne fortrinsvis været vesterlændinge var der hurtigt sket en intervention.
Seahealth, http://www.seahealth.dk/public/dokumenter/Soesikker%20alle%20%E5r/SEAHEALTH%202012/seahealth_marts%20DK.pdf


SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark overskrifter 2/4 09.00 - 30/3 08.00:
* Containerrederierne vil firedoble raterne - 2/4 08.53
* Ulmende aktionæropgør i Thrane & Thrane - 2/4 08.00
* Torm har kurs mod en opsplitning - 2/4 07.00
* DFDS nye ro/ro skibe er forsinket - 1/4 11.00
* Mærsk har mindsket sit udslip i Nordsøen - 1/4 10.00
* Eldesvig navngiver offshore support vessel - 1/4 09.00
* Gidsler er overladt til deres egen skæbne - 1/4 08.00
* Nordic Tankers kan udløse konsolideringer - 31/3 11.00
* DFDS skib med flyvende dobbeltgænger - 31/3 10.00
* Gasudslip i Nordsøen er værre end antaget - 31/3 09.00
* Notat "Ramona" kunne ikke stoppe op (kollision med jernbanebroen i Ålborg) - 31/3 08.00
* Nordic Tankers på observationslisten - 30/3 15.49
* Vandflyver fik et lift til Australien - 30/3 15.21
* Royal Arctic Line hæver olie- og valutatillæg - 30/3 15.00
* Hirtshals fik underskud på 30,7 millioner kroner - 30/3 14.48
* Ny formand for Rederiforeningen af 2010 - 30/3 13.58
* Maersk Line hævet priserne til USA markant - 30/3 12.38
* Desmi rekordoverskud for 5. gang i træk - 30/3 11.23
* Russisk kaptajn slipper med bødestraf - 30/3 10.44
* Hamborg koblet på Maersk Lines AE-6 - 30/3 09.50
* Ålborg Havn vil vokse i udlandet - 30/3 09.00
* COSCO ud af 2011 med tab på 9,3 milliarder kroner - 30/3 08.26
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart overskrifter 2/4 09.00 - 30/3 08.00:
* Torms långivere klar til omstrukturering - 2/4 07.57
* Nordic Tankers på observationsliste - 30/3 16.10
* Ny formand for Rederiforeningen af 2010 - 30/3 16.03
* Royal Arctic Line hæver olietillæg - 30/3 15.07
* Endags konference om offshore - 30/3 12.55
* Dan Bunkering til Houston - 30/3 12.28
* Bladt Industries solgt - 30/3 11.30
* DESMI overgår sig selv - 30/3 11.24
* Eimskip vil tilbage på Børsen - 30/3 10.45
* APM Terminals ser på Østafrika - 30/3 10.45
* EU advarer seks lande - 30/3 10.39
* Asia Pacific en succes - 30/3 10.37
* 2020-mål kan ødelægge motorer - 30/3 10.05
* Pirateri er lønsomt - 30/3 10.00
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/


SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN

Det ser ud til EU vil godkende DIS-ordningen og tonnageskatten
EU's transportkommissær og viceformand håber EU vil godkende de europæiske statsstøtteordninger og dermed stabilisere den maritime sektor i Europa. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har for ganske nylig erklæret at den danske fregering ikke har planer om at ændre på rammevilkårene for dansk skibsfart.

Danmarks Rederiforening ønsker samtidig mere gunstige vilkår for indchartring af skibe. fordi rederierne i stigende grad har brug for at kunne skrue og ned på tonnagen. Raten som er omfattet af statsstøtteordningerne er i dag fire skibe pr. ejet skib og dette forhold ønsker rederiforeningen ændret til ti indchartrerede pr. ejet.
ShippingWatch, 30/3

Torm vil bede aktionærerne om lov til at kradse penge ind
Til Torms generalforsamling den 23. april har bestyrelsen forslag til ni beslutninger som kan give selskabet muligheder for at kradse penge ind. Blandt forslagene er udstedelse af aktier, optagelse af lån og udstedelse af tegningsoptioner. Indbydelsen til generalforsamlingen indeholder ingen opdateringer eller status vedrørende forhandlinger om en løsning af gældsproblemet.
Business.dk, 30/3 14.13, http://www.business.dk/transport/torm-forbereder-sig-paa-enhver-mulighed

Forhandlinger om kapitalindsprøjtning brudt sammen
Ifølge Financial Times er forhandlingerne med to kapitalstærke mulige investorer brudt sammen og dermed hænger mulighederne for at redde rederiet i en tynd tråd. En kilde til avisen oplyser at det igen er den græske storaktionær der forplumrer vandene. Grækeren har med stædige vedvarende krav til store udbetalinger været en drivende kraft i at malke Torms kasse i opgangstiderne.
Business.dk, 2/4 07.51, http://www.business.dk/transport/torm-redning-haenger-i-tynd-traad

Rederiforeningen af 2010: Nyt formandsskab
På foreningens generalforsamling den 30. marts meddelte formanden, skibsreder Niels Højlund Hansen, Nordane Shipping, afslutningsvis at han ønskede at forlade posten som formand. Niels Højlund har været formand siden fusionen mellem Rederiforeningen for Mindre Skibe og Rederiforeningen af 1895, en fusion som han havde arbejdet på i en årrække. Ny formand i bestyrelsen er adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen fra Esvagt.
Ny bestyrelse er:
Skibsreder Boye Kromann (formand), skibsreder Lars Simonsen (næstformand). Skibsreder Jørgen Folmer, skibsreder Niels Højlund Hansen og Jonas Backman fra rederiet Sirius Shipping.
Danmarks Rederiforening, 30/3, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/30649.html

DFDS update no. 13
Kundetilfredshed
Forberedelsesfasen til et kundefokusinitiativ er ved at være overstået. Efter påsken vil 40 udvalgte kunder blive besøgt og interviewet af en uafhængig konsulent.

Konsultationer med fagforeninger om bemanding
Siden begyndelsen af december har der været konsultationer med fagforeninger om ændring af bemandingen på D-klasse skibe på Kanalen. Det betyder nu fratrædelser gennem en kombination af naturlig afgang og frivillig fratræden. Alle tre skibe vil over de næste uger finde frem til den optimale vagtplan med den ændrede bemanding. Den sidste fase vedrørende omorganisering af motormænd hvor der vil være møder med fagforeningerne i midten af april.

The flying "Princess"
Et ekstremt sjældent lysfænomen i form af et fata morgana har gjort det muligt at filme en komplet luftspejling af "Princess Seaways" spejlvendt i himlen. Fænomenet optrådte uden for den hollandske kyst og illusionen blev forevist på hollandsk TV i aftennyhederne.


Applaus fra aktionærer
Der var god stemning og applaus fra aktionærerne på DFDS's generalforsamling 29. marts i Falconercentret i København, hvor der også blev sikret et pænt udbytte. Søren Skou ønskede at trække sig fra bestyrelsen og han blev erstattet af partner fra A.P. Møller Claus Hemmingsen. Den øvrige bestyrelse blev genvalgt.
DFDS update, 30/3

675 isfiskere reddet fra isflage der drev til havs
Det russiske katastrofeministerium har oplyst at 50 mand, to helikoptere og otte både har deltaget i en redningsaktion af 675 isfiskere som søndag drev til havs på en drivende isflage ud for den sibiriske ø Sakhalin. Isfiskeri er populært i Rusland og det er ikke første gang en isflage har revet sig løs og drevet til havs med et større antal fiskere.
1/4 20.48, http://politiken.dk/udland/ECE1586390/675-fiskere-bjaerget-fra-drivende-isflage/

RAL regulerer olie- og valutatillæg
Den 1. april stiger tillægget fra 17% til 21% efter stærkt stigende priser i februar. Samtidig er det besluttet at regulere tillægget hver anden måned.
Royal Arctic Line, 30/3, http://www.ral.dk/index.php?option=com_content&view=category&layout=blog&id=1&Itemid=178&lang=da

Flammen i Nordsøen er slukket
Der strømmer stadig gas ud, men flammen der kunne have forårsaget en kæmpe eksplosition er slukket, oplyser olieselskabet Total som ejer platformen Elgin. Gas begyndte søndag at strømme ukontrollabelt fra platformen og har lagt sig som en olieagtig substans på havoverfladen. En talsmand for Total beskriver ulykken som det værste problem i Nordsøen i et årti. Elgin er placeret øst for den skotske by Aberdeen.
Jyllandsposten.dk/ritzau, 31/3 12.49, http://jp.dk/udland/europa/article2739257.ece

Danske Havne med eller uden gamle træskibe
Åbent brev fra formanden for Skibsbevaringsfonden til kulturministeren, museumsfolk, fonde og Det Blå Danmark. Danmark har en unik arv af gamle skibe som trækker beundrere alle steder de befinder sig. Men skibene og vores kulturarv er under voldsomt pres af finanskrisen. Det er nødvendigt at økonomien lettes for disse skibe, og det er ikke nogen let opgace bl.a. på grund af forskelligartede ejerforhold.
En række udtalelser vedlagt skrivelsen.
Søfartens Ledere, 30/3 08.10, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/3/kronik-danske-havne-uden-gamle-traeskibe.aspx

Møde i IMO-underkomite om modernisering af død- og sikkerhedskommunikation
IMO har holdt møde om modernisering af nød- og sikkerhedskommunikation til søs, det såkaldte GMDSS-system. Hvis arbejde om modernisering sættes i gang vil det vare til 2017 eller senere.
Søfartsstyrelsen, 30/3, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Moderniseringafnød-ogsikkerhedskommunikationtilsøs.aspx

Sikkerhedstiltag for at undgå overbordfald
Søfartsstyrelsen gør efter en overbordfald-ulykke fra et notskib i 2011, opmærksom på de tiltag som kan forbedre sikkerheden på notskibe. Link til ulykkesrapport hvor fiskeren mistede livet.
Søfartsstyrelsen, 30/3, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/UndgåoverbordfaldAdvarseltilnotskibe.aspx

Video fra Danske Havnes konference 28. marts
Danske Havne, 30/3, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Video+fra+Erhvervslivets+Havne

Seahealth
* Epoxy - mangler slidstærkt alternativ
* Ændring af spisevaner handler om viden og vilje
* Efterlyser søfarende
* Gidsler uden spotlight
* Danmark optrapper krigen mod de somaliske pirater
* Nearmiss i småfærgerne
Søfartens Arbejdsmiljøråd, http://www.seahealth.dk/public/dokumenter/Soesikker%20alle%20%E5r/SEAHEALTH%202012/seahealth_marts%20DK.pdf

Fagblade:
Søfartens Ledere nr. 2 2012, 52 sider:
* Generalforsmling 2012
* Danmarks Rederiforening har opsagt hovedoverenskomsten
* Kompetencer i verdensklasse
* Efterløn
* Krisen blæser uden om Esbjerg Havn
* MPI Discovery - vindmøllegigant på første job
* Vindmøllehavnen Grenå
* Nye regler for ballastvand på trapperne
* Søfartens Ledere på Ærø
* Ø-Færgen: Vi vil blive i Søfartens Ledere
* Verdens første gidselhåndbog for Søfolk
* Triple-E klassen
* Færgefarten - et kig i krystalkuglen
* Fra containerstyrmand til barge engineer
* Sikkerhed på danske hænder
* 13 døgns brand
* Overenskomsten er væk - og hvad nu?
* Advokaterne forbereder DIS-sagen
* Et par skidte knægte
Søfartens Ledere, http://www.soefartensledere.dk/media/76044/søle_2_12_web.pdf

Maskinmesteren nr. 3 2012, 52 sider
* Safety first
* MAN kigger i motoren
* Test af behandling af ballastvand i ferskvand
* Forskning skal sikre alternativ brug af biomasse
* Danske virksomheder sikrer større sikkerhed
* Dimensionering af overharmoniske strømme
* Korrosion i messingventiler
* ABB går dansk i global offshore-satsning
* Find den bedste løsning
* Verden rundt som kommerciel salgsudvikler
* Iværksætter med netværk i blodet
* Næste stop Mars
* Fremtidens lys er klar til brug
Maskinmestrenes Forening, http://www.e-pages.dk/mmf/290/

 
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Efterlønsindbetalingerne kan nu hæves
Fra i dag kan man droppe efterlønsordningen og få udbetalt egne indbetalinger til ordningen skattefrit. Alt i alt er 1 million tilmeldt ordningen og heraf har 15-20% allerede søgt a-kassen om udmelding og udbetaling. Det forventes at omkring 25% vil benytte sig af lejligheden (DR1 og TV2 søndag aften vurderer tallet til at være omkring 33%). Hvis 25% melder sig ud, vil der blive udbetalt omkring 20 milliarder kroner. Hvis pengene skal udbetales skattefrit skal beslutningen træffes inden 1. oktober.
Politiken/ritzau, 1/4 19.38, http://politiken.dk/tjek/penge/ECE1586104/i-morgen-kan-du-haeve-din-efterloen/

Nationalregnskabet 4. kvartal 2011
BNP faldt med 0,1%. Det private forbrug steg, men både investeringerne og det offentlige forbrug faldt.
Danmarks Statistik, 30/3, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR178.pdf


Medlemmer af de gule føler sig mobbet af 3F
De Kristelige og Det Faglige Hus i Esbjerg mener ikke vi i realiteten har fagforeningsfrihed i Danmark, og fortæller at flere af deres medlemmer mobbes på arbejdspladsen, særlig af 3F. De ser også eksempler på at der forsøges med skjulte eksklusivaftaler og aftaler hvor det udelukkende er 3F's medlemmer som undgår lønnedgang og får tillæg som andre snydes for. 3F afviser at der er tale om mobning men dialog om medlemsskab.
Business.dk, 2/4 06.42, http://www.business.dk/arbejdsmarked/gule-fagforeninger-til-angreb-paa-3f

Arbejdsulykker der medførte dødsfald
I årets første kvartal er 12 mennesker døde på jobbet som følge af arbejdsulykker. Hele sidste år døde 41 mennesker, mens tallet for 2010 var på 39.
Avisen.dk, 30/3 12.43, http://avisen.dk/saa-mange-er-doede-paa-jobbet-i-aar_163209.aspx

Delvist hemmeligt forlig med Budomex
3F har indgået en hemmelig aftale med det polske firma Budomex som har skjult arbejdsulykker, nægtet de ansatte at ringe 112, og underbetalt de ansatte. Forliget kaldes "Århus-modellen". Der udbetales en bod til 3F og der blive udbetalt omfattende efterbetaling til de polske ansatte. Aftalen indebærer også at firmaet anbefaler de ansatte på byggepladsen at melde sig ind i 3F, og der afholdes et møde mellem parterne hver 14. dag.
Fagbladet 3F, 30/3 21.30, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/8ae66154f7b34a3e9e74419105f579ed-20120330-polsk-firma-betaler-i-kaempe-sag-om-loensnyd

Danfoss fyrer for brud på etik
I 2011 fyrede den danske industrikoncern 26 ansatte på grund af brud på etiske retningslinier skriver Jyllandsposten. I 2010 blev der fyret 40 med samme begrundelse. Der kan være tale om forsøg på bestikkelse, ulovlige prisaftaler, tyveri og timesnyd som på stedet udløser en fyring. Danfoss har tidligere kæmpet med sager om ulovlige prisaftaler der har kostet op mod 700 millioner kroner i bøder. Halvdelen af fyringer er afstedkommet af firmaets whistleblower-ordning.
Fagbladet 3F, 30/3 10.30, http://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/9e875d8e089b418ba470d66fed03b089-20120330-26-danfoss-ansatte-fyret-for-brud-paa-etik



BALTIC DRY INDEX
934 (+4) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 30/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

 

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 572,37 DKK
100 Euro = 757,01 DKK
Danske Bank, 2/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx


 

FRA DE SÆRE NYHEDER

Butikker kan ikke leve uden usunde fødevarer
De store butikskæder mener det vil være umuligt at være butikker med mindre det er tilladt at markedsføre og sælge al det usunde fra gammel dansk til yanky-bar. 30% af varerne i kædernes tilbudsaviser tilhører sødevare- snacks- og alkoholkategorierne. Så uden det usunde vil danskerne dø af sult fordi der ingen butikker vil være.
Politiken, 31/3 13.13

Altid plads til et nyt forbud
Fra 1. april træder nye reklameregler i kraft. Fremover må andres køn ikke omtales nedsættende eller ringeagtende. Reklamer må f.eks. ikke give opfattelsen af "at det ene køns rolle socialt, økonomisk eller kulturelt er underordnet det andet køn". Berlingeren spekulerer nu på om vaskepulver fremover skal afbilde både en kvinde og en mand.
Og vi andre kan tænke på om der formildende er tale om en tidlig 1. april spøg.
Berlingske.dk, 30/3 19.55, http://www.b.dk/groft-sagt/reklamens-verden

Traditionen for 1. april spøg
Baggrunden for traditionen.
Berlingske.dk, 30/3 14.04, http://www.b.dk/globalt/husk-at-vaere-skeptisk-det-er-1.-april

1. april 2012
* Kvikke pensionister der bliver filmet hemmeligt tvinges tilbage til arbejdsmarkedet
* Tatoveringer gør p-piller virkningsløse
* Tablets der kan være runde eller hjerteformede
* Nye biler kan indstilles til at køre efter chaufføren hvis denne vil løbe hjem
* Bananer med skudsikre skaller
* Britiske bulldogs skal være boldhunde for engelske cricket hold
Jyllandsposten.dk/ritzau, 1/4 17.29, http://jp.dk/udland/article2739945.ece

OleS








© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX