CO-SØFART KALENDER mv
Ole Philipsen - 10.00 Handelsflådens Velfærdsråd
John Ibsen - forhandlinger Ålborg Havn
Christian Petersen - forhandlinger Ålborg Havn
Kirsten Østergaard - eftermiddag til Søfartens Arbejdsmiljøråd, konference i Esbjerg.
Barno Jensen - medsejlads "Dana Sirena"
Susanne Holmblad - konference samt seniorklub
Sol op 08.01 sol ned 17.46
PIRATERI
Skibe rapporterer ikke om angreb
Direktøren i IMB er bekymret over en tendens til at skibe med bevæbnede vagter ikke indrapporterer piratangreb. Baggrunden kunne være at skibene vil undgå at blive stillet til ansvar, eller der er indføjet klausuler i kontrakterne om at angreb ikke må indrapporteres. Det har selvsagt stor betydning for skibsfarten som sådan, at angreb indrapporteres.
Sn.dk/ritzau, 23/10 19.08, http://www.sn.dk/Bevaebnede-skibe-oplyser-ikke-om-pirater/Danmark/artikel/232645
Styrker fra EU-navfor redder 20 iranske søfarende
Den 20. oktober lokaliserede fregatten FGS "Sachsen", efter at have modtaget et nødsignal, et fiskefartøj hvorfra 20 iranske søfarende blev reddet og 7 mistænkte pirater fængslet. Efter fiskefartøjet var lokaliseret havde fregatten og kaptajnen fra fiskefartøjet radiokontakt. Kaptajnen forklarede at hans skib var blevet overtaget af pirater seks dage tidligere. Han forklarede at piraterne havde truet besætningen og indvilligede i at besætningsmedlemmer fra fregatten kom ombord. Syv mistænkte pirater blev arresteret og der blev konfiskeret våben. De befriede gidsler fik nødvendig assistance til at fortsætte deres rejse. På grund af bevisernes stilling blev de 7 formodede pirater efterfølgende løsladt.
EUnavfor, 23/10, http://www.eunavfor.eu/2012/10/eu-naval-force-frigate-fgs-sachsen-saved-iranian-dhow-from-suspected-pirates/
IMB Piracy Report update
248-12
19/10 02.30 LT psn Karimun STS Anchorage, Indonesien
Omkring 3-5 røvere entrede et tankskib langs kaj. De kom ind i maskinrummet og forsvandt med skibsejendele.
ICC Commercial Crime Services, 23/10, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Tankskib fra Norden redder 19 efter helikopter-nødlanding
Mandag nødlandede en offshore-helikopter i farvandet ved Shetlandsøerne. To minutter efter nødlandingen udsendte helikopteren nødsignaler som bl.a. blev opfanget af "Nord Nightingale", der befandt sig få sømil fra positionen, og som nåede frem kort efter hvor 19 personer blev reddet. Ingen kom til skade.
Sn.dk/ritzau, 23/10 15.52, http://www.sn.dk/Dansk-tankskib-redder-19-efter-noedlanding/Danmark/artikel/232609
Verdens største vindmølleskib er i Københavns Havn
"Pacific Orca" har lagt til kaj ved Kvæsthusmolen i Københavns Havn. Skibet skal navngives torsdag og lørdag er der åbent skib for gæster (kl. 10-17).
Billedserie om skibet og dets installationer.
Ingeniøren.dk, 23/10 15.06, http://ing.dk/artikel/133441-et-helt-specielt-skib-er-i-koebenhavns-havn-nu-se-hvordan-det-virker
Morsom film fra Søsportens Sikkerhedsråd skal mane til eftertanke
Filmen som er udlagt på youtube hedder "Fiskeren og pigen med badestigen". Den skal opfordre til eftertanke om brug af sikkerhedsvest og sikkerhedsstige.
Søfartsstyrelsen, 23/10, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/PigenMedStigen.aspx
Rapport om Kattegat-forbindelse
En broforbindelse over Kattegat vil spare 44 milliarder kroner i offentlige vejinvesteringer fastslår en kortfattet rapport fra Rambøl, der indgår i det materiale staten skal tage stilling til i 2013. Af rapporten fremgår at en fast Kattegat-forbindelse herudover vil:
* Betyde et trafikspring svarende til plus 30%.
* Flytte 43% af trafikken over Storebælt til Kattegat i 2030.
* Reducere forsinkelser på vejnettet svarende til 7.300 fuldtidsstillinger i 2030 og dobbelt så meget i 2040.
* Reducere rejsetiden betydeligt.
* Gavne den sydlige del af Danmark.
* Sikre tilstrækkelig transportkapacitet på tværs af landet (uden Kattegat-forbindelse vil kapaciteten på Sorebælts-forbindelsen være opbrugt i 2050).
SamsøPosten, 23/10
Samson har hevet forlist sandsuger op fra bunden af Kattegat
Tirsdag har flydekranen Samson hevet sandsugeren der lørdag sank, af endnu ikke fastlagte grunde, op fra havbunden. Sandsugeren sank med 4 mand ombord, der formåede at komme i redningsbåden. Årsagen til forliset formodes at skulle findes i skibets ballasttanke. Bjærgningen havde givet anledning til nogen bekymring da skibet indeholdt op mod 7.000 tons olie, men alt gik godt og skibet skal nu på værft på Lindø.
Berlingske.dk, 23/10 19.10, http://www.b.dk/nationalt/kaempekran-har-hevet-forlist-sandsuger-op
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Østre Landsret behandler sag om jobcenters snyd
Et jobcenter i Københavns Kommune - i Farvergade - blev i 2010 beskyldt for omfattende og systematisk snyd med refusionsreglerne i forbindelse med et "intensivt 25-timers jobsøgningskursus". Ledige udtalte at de blot skulle møde op en gang om ugen og sætte et kryds på et stykke papir. Københavns Kommune anfægter nu påstandene i retten, og hævder at der var tale om et "omfattende" indhold i kurset som skulle have været "en stor succes".
Business.dk, 23/10 12.57, http://www.business.dk/arbejdsmarked/kommune-jobcenter-var-en-succes
SAS ønsker lønnedgang på 25%
Efter en årrække med spareplan på spareplan, erkender SAS at der må mere drastiske tiltag til og selskaber lancerer om kort tid en historisk spareplan. Pakken indeholder krav om lønnedgange på mellem 15 og 25%.
Berlingske.dk, 24/10 05.00, http://www.business.dk/transport/sas-spareplan-gaa-25-procent-ned-i-loen
Op mod 20.000 risikerer at ryge ud af dagpengesystemet
Nye beregninger fra LO dokumenterer at mellem 14.000 og 20.000 ledige risikerer at ryge ud af dagpengesystemet til næste år, som følge af nye regler. I alt vil godt 85.000 ryge ud af systemet, men mange finder job før dagpengeretten mistes, eller de vil gå i gang med en uddannelse eller trække sig ud af arbejdsmarkedet på grund af alder. Tilbage bliver de op mod 20.000 som henvises til kontanthjælp.
Situationen er særlig kritisk i første halvdel af 2013 hvor godt 50.000 vil miste retten til dagpenge, mens tallet i 2. halvår falder til 35.000.
LO, 23/10, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/10/dagpenge_JKR.aspx
Flertal mener langtidsledige skal garanteres job eller uddannelse
Gallup har udført en undersøgelse for Enhedslisten der viser at 6 ud af 10 danskere mener ledige der falder ud af dagpengesystemet skal garanteres job eller uddannelse.
Fagbladet 3F, 23/10 10.00, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/10/dagpenge_JKR.aspx
Ny akutpakke
Regeringen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening har indgået aftale som kan bringe 12.500 arbejdsløse i job. Aftalen indebærer bl.a. at virksomheder der ansætter ledige, der er på vej til at miste dagpengeretten, efter 12 måneders ansættelse belønnes med en bonus på 25.000 kroner.
Berlingske.dk, 24/10 08.26, http://www.business.dk/arbejdsmarked/thorning-vil-skaffe-job-til-dagpengemodtagere
LO's forslag
LO har seks konkrete forslag til at hjælpe de ledige der er ved at miste dagpengeretten:
* Et års uddannelse på dagpengesats.
* Bonus til virksomheder der ansætter arbejdsløse i ordinære job.
* Seniorjob fra man er fyldt 55 år.
* Perioden for supplerende dagpenge hæves fra 30 til 52 uger.
* Halvering af genoptjeningsretten.
* Ansættelse i jobrotation skal give fuld genoptjeningsret.
Forslaget er beregnet til at koste 600 millioner kroner.
Politiken, 23/10 22.10, http://politiken.dk/politik/ECE1790842/her-er-boerstings-seks-loesninger-paa-det-oemtaalelig-dagpengeproblem/
Berlingske.dk, 24/10 06.21, http://www.business.dk/arbejdsmarked/lo-klar-med-seks-bud-til-dagpenge-ofre
Aftenshowet på DR1 vil bruge ledige som underholdning i konkurrence
Det er både plat, usmageligt og fordummende, mener forretningsføreren for 3F's a-kasse Morten Kaspersen og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Ålborg Universitet. I dagene 19.-22. november skal 30 ledige deltage i en konkurrence om tre ledige job og de får undervejs råd fra tre chefer. De ledige ryger hjem en efter en på samme vis som i X-faktor.
Fagbladet 3F, 23/10 09.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/akasse/04be893fe6c54b189814f06aa515ea0e-20121023-3f-tv-program-slr-plat-p-ledige?utm_source=newsletter&utm_medium=Fagbladet+3F+Dagligt&utm_campaign=3F%3A+Tv-program+sl%E5r+plat+p%E5+ledige+%2F+Alvorlige+p%E5bud+til+vingefabrik+%2F+Vind+en+iPhone
Fleksjobordningen forventes forringet fra nytår
Nye regler for ordningen som forventes at træde i kraft fra nytår, møder massiv kritik fra både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer. Som reglerne er nu kan en arbejdsgiver lade en nedslidt lønmodtager fortsætte uden overgang i et fleksjob med tilskud fra kommunen. Efter de nye regler skal arbejdsgiveren først holde den pågældende ansat i et såkaldt skånejob uden tilskud, før muligheden for ansættelse i fleksjob kan realiseres. Ifølge forligspartierne er det arbejdsgiverne der skal tage et større ansvar. Leif Lahn Jensen fra S mener at holdningen om at arbejdsgiverne ikke har råd til at holde de nedslidte i arbejde uden tilskud, er for slap.
Ugebrevet A4, 23/10, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201243/Tirsdag/Ny_fleksjobregel_skydes_i_saenk.aspx
Afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet
I september traf nævnet afgørelse i 32 sager, hvoraf klagerne fik medhold i 8 sager. En konsulent fik således medhold i at være forskelsbehandlet på grund af alder, da han blev afskediget med begrundelsen at han ville fylde 67 år. Han fik tilkendt en godtgørelse på 220.000 kroner svarende til ca. 9 måneders løn.
Link til alle afgørelser.
Beskæftigelsesministeriet, 23/10, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/10/Ligebehandlingsnaevnets%20afgoerelser%20i%20september.aspx
Syv initiativer der skal hjælpe ledige med læse- og skriveproblemer
Regeringen og Enhedslisten er enedes om at udmønte en pulje på 25 millioner kroner til syv initiativer der skal hjælpe ledige med læse- og skriveproblemer.
* Let adgang til selvtest på nettet.
* Gratis adgang til it-hjælpeværktøjer.
* Modernisering af hjemmeside målrettet ordblinde og læse og skrivesvage.
* Undervisning af medarbejdere i a-kasser og jobcentre
* Opsøgende indsats over for virksomhederne.
* Afprøvning af it-værktøjer i tilknytning til brobygningsprojekter.
* Oplysning til borgerne.
Beskæftigelsesministeriet, 23/10, http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2012/10/Styrket%20indsats%20for%20ledige%20med%20lase%20og%20skriveproblemer.aspx
Faldende forbrugertillid
Forbrugertillidsindikatoren er faldet fra minus 2,2 i september til minus 5,5 i oktober. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og fremtidige økonomiske situation.
Danmarks Statistik, 23/10, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR526.pdf
PTS-ramte soldater skal have hjælp også efter seks måneder
Tidligere udsendte soldater gik mandag i protesttog gennem København og demonstrerede mod seks-måneders reglen, hvorefter anmeldelse af lidelsen posttraumatisk stress skal være anmeldt senest seks måneder efter hjemsendelsen, for at give mulighed for erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen. I andre lande er grænsen flere år efter hjemkomst og flere lande har slet ingen grænse, fordi PTS typisk først viser sig 2-4 år efter hjemkomsten. Det Nationale Forskningscenter har i en rapport tidligere vist, at hver sjette udsendte enten efterfølgende får en psykiatrisk diagnose, medicin mod psykiske sygdomme eller behandling for stofmisbrug.
Avisen.dk, 23/10 06.37, http://avisen.dk/stressede-soldater-skal-have-hjaelp_190047.aspx
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
Gud har en streg med når der voldtages
USA's republikanere forsøger sig nu igen med at forklare uønskede graviditeter efter en voldtægt, som en gave fra Gud. Tidligere mente republikaneren Todd Atkin at kvinden selv kunne "lukke ned" for graviditetsmuligheden, men nu mener partifællen Richard Mourdock, at eftersom Gud har sin egen mening om det hele, er det selvfølgelig heller ikke utilsigtet når en voldtaget bliver gravid af voldtægten. Den pågældende repiblikaner er finansminister i staten Indiana.
Politikken, 24/10 08.17, http://politiken.dk/udland/ECE1790972/republikaner-graviditet-ved-voldtaegt-er-guds-vilje/
Stripklubber skal betale skat
En strip-klub i New York har tabt en sag ved Højesteret om skattefritagelse for entreindtægter. New York har en lov der fritager dramatiske eller musikalske forestillinger som har til formål at fremme kultur og kunst i lokalsamfundet, og den lov mente ejeren af stripklubben at han måtte være omfattet af. Tre ud af syv dommere i Højesteret var enig i påstanden, men de fire vendte tommelfingeren nedaf.
Politiken, 22/10 22.34, http://politiken.dk/udland/ECE1790803/amerikansk-hoejesteret-striptease-er-ikke-en-kunstart/
Romney fører i Pakistan
BBC har lavet en meningsmåling i 21 lande. I de 20 lande håber et flertal at præsident Obama bliver genvalgt, men i Pakistan, hvor Osama Bin Laden blev dræbt af amerikanske soldater, ville 14%, hvis de kunne, stemme på Romney, mens 11% støtter Obama. Et overvældende flertal på 75% ville dog stemme blankt. Det er en anelse vanskeligere at forstå hvad de amerikanske vælgere ønsker - dem af dem som altså har stemmeret og som f.eks. ikke har siddet i fængsel i en "forkert" stat, eller af andre grunde anses for uegnede til at afgive deres stemme.
Politiken, 23/10 18.54, http://politiken.dk/udland/ECE1789900/verdensomspaendende-meningsmaaling-romney-vinder-i-pakistan/
Bogserier om krop, sind, hygiegne, lykke er succes
Mens bogmarkedet hærges af krig på priser og fald i salget, er bøger som "Projekt lykke", "Velsign dit liv", "Din indre sangfugl", "Ind i lykkens tandbørste", fra at være esoteriske og mærkværdige, gået til at være rene guldgruber for forlagene.
Borsen.dk/ritzau, 24/10 06.20, http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/244037/boeger_om_lykke_hitter_i_kriseramt_branche.html
BALTIC DRY INDEX
1109 (+72) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 23/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 37.980 (-440)
APM B-aktie: 40.000 (-400)
D/S Norden: 155,30 (-1,00)
Torm: 2,76 (+0,22)
DFDS: 283,50 (+0,50)
Mols-Linien: 15,90 (0)
Berlingske Tidende, 24/10
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 589,30 DKK
100 Euro - 758,92 DKK
Danske Bank, 24/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS