Dagens navn Clemens - efter Roms tredje biskop efter St. Peter fra 92-101. Han er søfolkenes værnehelgen.
1889: Den første jukebox bliver installeret i en saloon i San Francisco, USA.
1928: Danmarks første lyskurv bliver opsat i København i krydset Frederiksborggade - Nørre Farimagsgade.
1951: 16 omkommer og 60 såres ved en eksplosionsulykke på Holmen, efter brand i den bygning der har miner til eftersyn.
1959: Stataminister H.C. Hansen indvier Lindøværftet, som er opført af A.P. Møller. .
1980: række jordskælv nær Napoli i Italien kræver mere end 4.000 dødsofre.
2007: Birthe Rønn Hornbech (V) bliver ny integrationsminister.
2007: Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterer sin nye regering for dronningen og folket.
Sol op 08:01 Sol ned 16:01
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Møde på Christiansborg
John Ibsen - Møde på Christiansborg
Ole Strandberg - Fagblad hjemme
Christian Petersen - Forældreorlov til 23/11
Mohni Bambara - Ferie
FRA MEDIER
Pirateri
Live Piracy Report
403-11
25.10.2011: 0300 LT: Posn: 01:30N – 105:18E, Off Pulau Bintan, Indonesia.
Bevæbnede pirater boardede en slæbebåd på vej fra Sarawak til Johor i Malaysia. Piraterne tog besætningen som gidsler, bandt deres hænder og lukkede dem inde i en kahyt. Pirates tog slæbebådens gods og sejlede ind i Malaysisk farvand, hvor de beorderede lasten over bord. Bådens kommunikation blev ødelagt, og piraterne stjal besætningens kontanter og personlige ejendele. Slæbebådens kaptain sejlede derefter til Pasir Gudang havnen i Malaysia og rapporterede hændelsen.
Icc-ccs.org, 22/11, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
'Hammerodde' forsinket 8 timer p.g.a. motorhavari
BornholmerFærgen meddeler, at 'M/S Hammerodde' tirsdag aften fik problemer med den ene motor, og derfor sejlede fra Køge med over 8 timers forsinkelse. Melding fra rederiet er, at afgangen fra Køge kl. 00:30 sejlede kl. 09:00 og færgen vil anløbe Rønne ca. kl. 15:00.
Bornholm.nu, 23/11, 06:44, http://bornholm.nu/?Id=39271
'ABSALON' hjalp yemenitisk fisker
I den trafikerede Aden Bugt kom 'ABSALON' i weekenden en yemenitisk fisker med motorproblemer til undsætning. I taknemmelighed for ABSALONs indsats forærede fiskerne 'ABSALON' to fisk, inden de sikkert returnerede til Yemen. Besøg af 'ABSALON' på forskellige lokale fartøjer i området bliver blandt andet brugt til tale om pirater, som fiskerne er bange for, da fiskefartøjer bliver kapret og typisk bliver anvendt som moderskibe.
Forsvaret.dk, 22/11, 13:47, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/internationalt/Pages/ABSALONhjalpyemenitiskfisker.aspx
Stor offshore-ordre til Svendborg-firmaer
En 4 år lang proces med at udvikle og sælge sikkerhedsudstyr til olieboreplatforme er kulmineret med en ordre på et tocifret millionbeløb til SH Group og Nadiro A/S i Svendborg. Kunden er verdens største offshore-værft - Keppel FELS.
Successen kan dog gå hen at skabe problemer for de to virksomheder, da det ikke helt let at rekruttere Kvalificeret arbejdskraft.
Fyens.dk, 23/11, 06:30, http://www.fyens.dk/article/1975276:Svendborg--Kaempeordre-til-Svendborg-firma
Mærsk
Handelsskibe sejler 27 % langsommere end i 2008
Den globale skibstransport har sparet store mængder brændstof og CO2, fordi farten er nedsat med 27 % siden 2008 - ifølge den seneste opgørelse fra Bloomberg og Clarksons.
Maersk Line har konstateret, at den optimale fart for rederiets containerskibe er 15-20 knob – ikke 20-25 knob, som man sejlede tidligere. En årlig brændstofregning på cirka 33 mia. kr. understreger vigtigheden i at sejle optimalt.
Politiken.dk, 23/11, 03:00, http://politiken.dk/erhverv/ECE1458721/verden-sejler-langsommere/
Nordsø-aftalen er guldrandet
Olieselskaberne i Nordsøen har på seks år hentet 88 mia. kr. i overskud på olieaftale og omregnet er der 59 kr. i overskud på olien, hver gang Dansk Undergrunds Consortium (DUC) omsætter for 100 kr.
A.P. Møller-Mærsk bekræfter, at DUC-tallene er korrekte, men er ellers yderst fåmælt om Nordsø-indtægterne. Mærsk forvalter sammen med oliegiganterne Shell og Chevron i DUC Danmarks olie- og gasmilliarder i Nordsøen.
Ifølge Energistyrelsen har staten i perioden 2004-2010 haft Nordsø-indtægter på 185,2 mia. kr.
Stiften.dk/JP/Ritzau, 22/11, 23:10, http://stiften.dk/ritzau/nordsoe-aftale-forgylder-oliegiganter
IBM vraget på Esplanaden
A.P. Møller-Mærsk har fravalgt IBM til fordel for ærkerivalen HP på en ny og strategisk vigtig, global IT-aftale. Med aftalen overtager HP blandt andet service og support af computerne hos 38.000 ansatte i Maersk Line verden over, og forventningen er, at ordren vil kunne kaste mere end 1 mia. kr. af sig til HP.
Borsen.dk, 23/11, 06:40, http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/220103/maersk_vrager_ibm_paa_esplanaden.html
Besætning på 'M/V Charlotte Mærsk' modtog tapperhedsdiplom
På åbningsdagen af den 27. generalforsamling i den internationale søfartsorganisation, IMO, modtog den samlede besætning på 'M/V Charlotte Mærsk' en særlig tapperhedsudmærkning.
Den 25 mand store besætning modtog hædersmærkningen for deres slukning af en voldsom brand, der pludselig udbrød i en container i juli 2010. Branden blev nedkæmpet uden professionel hjælp, og både skibet og dets last blev reddet.
Det blev af juryen understreget, at besætningen havde gjort langt mere end, hvad der kan forventes i en så farlig situation.
Sofartsstyrelsen.dk, 22/11, http://www.sofartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/Bes%C3%A6tningp%C3%A5MVCharlotteM%C3%A6rskmodtagerinternationaltapperhedsdiplom.aspx
Norsk tank-rederi i kurskollaps
Norske Frontline, der er et af verdens største olietanker-rederi, har tabt 45 % af sin markedsværdi på få dage. Et dårligt kvartalsregnskab fik tirsdag morgen aktiekursen på børsen i Oslo til at accelerere den nedtur, der har kostet selskabet et tab på 92 % af sin værdi siden juli 2010.
Frontline tabte 259 mio. norske kroner i 3. kvartal og i år har rederiet solgt 4 skibe med et samlet tab på over en halv mia. kr.
Business.dk, 22/11, 13:58, http://www.business.dk/transport/verdens-stoerste-tank-rederi-kollapser-paa-boersen
Torm annulerer ordre
Torm har annulleret en nybygningsordre på et MR-produkttankskib, der skulle være leveret i marts 2013. Herefter har rederiet 3 produkttankskibe og 2 tørlastskibe i ordre, og en flåde på 65,5 produkttankskib og 2 tørlastskibe.
Maritimedanmark.dk/Torm, 22/11, 10:02, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12438
Nordic Tankers udskyder gældsaftale
Nordic Tankers og rederiets banker er blevet enige om at udskyde datoen for udløb af den nuværende aftale om afdragshenstand på væsentlige del af rederiets banklån fra 31. december 2011 til 31. marts 2012.
Pr. 30. september 2011 udgjorde den kortfristede del af Nordic Tankers' finanslån 33,4 mio. dollar, hvoraf 14,7 mio. dollar relaterer sig til udskudte afdrag for perioden september 2009 til december 2011, som forfalder ligeligt i januar og juli 2012.
Epn.dk, 22/11, 09:49, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2614870.ece
Fyrede Lindø-arbejdere kan få arbejde i Norge
Det norske rekrutteringsfirma Temp-team søger 500 medarbejdere på en stor jobmesse i Odense og det giver de fyrede Lindø-arbejdere mulighed for at se på nye job-muligheder i det nordiske broderland.
Mærsk Olie og Gas AS, og Siemens A/S er er også på messen, men de har ikke specifikt fynske job med sig.
Tv2fyn.dk, 22/11, 12:09, http://www.tv2fyn.dk/article/328314:Lindoe-arbejdere-kan-komme-til-at-arbejde-i-Norge?rss
Fiskere fanget i tågen på Ringkøbing Fjord
Den kraftige tåge, der plager store dele af landet, fangede mandag også to fritidsfiskere på Ringkøbing Fjord. Redningsfolkene på 'Emile Robin' fra Hvide Sande fandt båden og de to fiskere, kun en sømil nordvest for indsejlingen til Ringkøbing havn.
Tvmidtvest.dk, 22/11, 10:39, http://www.tvmidtvest.dk/indhold/fritidsfiskere-fanget-i-taagen
Forsvarsministeren besøgte SOK
Forsvarsminister Nick Hækkerup besøgte mandag Søværnets Operative Kommando og blev tradition tro modtaget af en skansevagt, som blev leveret af Søværnets Sergent- og Grundskole og af Søværnets Tamburkorps. Ministeren benyttede lejligheden til at orientere staben i SOK om de udfordringer ministeren ser for Forsvarets i den nærmeste fremtid
Forsvaret.dk, 22/11, 08:43, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/Forsvarsministerenbes%C3%B8gteSOK.aspx
Præstø-elever mødte deres redningsmænd
12 elever fra kæntringsulykken på Præstø Fjord den 11. februar i år, mødte deres redningsmænd fra redningseskadrille ESK722 i Roskilde Lufthavn. Eleverne havde, sammen med deres forældre, takket 'ja' til en helt særlig invitation, der kom i stand på reddernes eget initiativ. Udover mødet med redningsmændene, fik eleverne også en tur i den redningshelikopter, som fløj flere af de bevidstløse elever til Rigshospitalet efter ulykken.
Nyhederne.tv2.dk/BT, 22/11, 08:27, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45912359:elever-mødte-deres-redningsmænd.html
Bornholm
Forgæves eftersøgning til havs
En mand fra Rønne anmeldte via 112, at han over havet havde set en nødraket ca. 1.500 m over havet. Søværnets Operative Kommando blev underrettet, og Rønne Redningsvæsen sejlede til det område, hvor raketten skulle være set. Senere konkluderede den vagthavende officer til Bornholms Politi, at det røde lys måtte stamme fra anden kilde end en nødraket.
Bornholm.nu, 22/11, 09:27, http://bornholm.nu/?Id=39260
Rejserabatkort får egen hjemmeside
Det skal være nemmere at finde oplysninger om bornholmerkortet, mener en gruppen bag hjemmesiden bornholmerkortet.dk. Hjemmesiden gør det - ifølge idemændene - nemmere for rejsende til og fra Bornholm at overskue hvad kortet potentielt kan spare dem, og hvilke andre fordele, der følger med et Bornholmerkort.
Tv2bornholm.dk, 22/11, 08:50, http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=57846
2 ansatte brugte forsvarets penge til ferie og bryllup
I Københavns Byret er to ansatte fra forsvaret tiltalt for at have snydt deres arbejdsgiver for mere end 722.888 kr. Pengene er ifølge anklageskriftet hentet fra en konto, der blev oprettet i forsvarets tidligere rejsebureau. Kun de to ansatte havde angiveligt adgang til kontoen, og pengene er ifølge politiet brugt på private ferier og et bryllup.
TV2-Nyhederne/BT, 23/11, 05:19, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45943813:brugte-722888-af-forsvarets-penge.html
Forsvarschefens Nato-job fremrykkes
Forsvarsministeriet oplyser, at den danske forsvarschef - general Knud Bartels - tiltræder som formand for NATOs militærkomité den 1. januar 2012, et halvt år tidligere end planlagt.
Den hidtidige formand, italienske admiral Giampaolo Di Paola, skal være ny midlertidig forsvarsminister i sit hjemland og Knud Bartels skal lede dermed arbejdet frem mod NATO-topmødet i Chicago den 20.-21. maj.
Jp.dk, 22/11, 13:39, http://jp.dk/indland/article2615187.ece
Beredskabsstyrelsen skal spare 20 mio. kr.
Beredskabsstyrelsen skal effektiviseres og tilpasse budgettet med ca. 20 mio. kr. fremgår det af forliget om redningsberedskabet i 2012 mellem regeringen og Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.
Nyhederne.tv2.dk/Ritzau, 22/11, 11:43, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-45916275:beredskabsstyrelsen-skal-spare.html
BALTIC DRY INDEX
1.884 (+38) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,21/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
HK'ere truer med at forlade LO
Mens medlemmerne i stor stil flygter ud af LO’s forbund, bliver LO-fagbevægelsen nu også angrebet indefra. I en usædvanlig hård tone erklærer ledelsen for HK Kommunal Hovedstaden sig klar til at kappe de historiske bånd til LO-fagbevægelsen.
"Det er umuligt at føle sig hjemme i et LO, der nedprioriterer de offentligt ansatte og først og fremmest interesserer sig for den traditionelle industriarbejder", lyder kritikken, der også er formet som et angreb på LO’s formand, Harald Børsting.
Politiken.dk, 23/11, 03:00, http://politiken.dk/erhverv/ECE1458706/hkere-vil-forlade-lo/
Flere anmelder sort arbejde
Tolerancen over for sort arbejde er dalende blandt danskerne og i år er der registreret en stigning på 30 % i antallet af anmeldelser. SKAT har i forbindelse med en landsdækkende registrering modtaget over 7000 anmeldelser om sort arbejde i år. Fire ud af fem anmeldelser er anonyme, og der er gevinst ved de fleste af dem.
Jv.dk/JP/Ritzau, 21/11, 02:37, http://www.jv.dk/artikel/1233088:Business--Stadig-flere-anmelder-sort-arbejde
Sådan fordeles de 55 mio. mod social dumping
I alt 55 mio. kr. går til kampen mod de udenlandske virksomheder og heraf får Arbejdstilsynet 25 mio., 20 mio. til SKAT og 10 mio. kr. går til politiet. Kernen i indsatsen, er en styrkelse af de tre regionalt forankrede udrykningsenheder i Arbejdstilsynet. Det skal øge omfanget og hurtigheden af Arbejdstilsynets udgående kontrol og tilsyn med udenlandske virksomheder.
Avisen.dk, 22/11, http://avisen.dk/saadan-skal-ulovlige-oestarbejdere-bremses_155841.aspx?Page=2
Agnes Cupcakes lover at ændre på arbejdsforhold
Efter Politiken mandag beskrev, at de ansatte på bagervirksomheden Agnes Cupcakes trues til tavshed med med en bøde på 250.000 kr. lover Agnes Cupcakes nu, at ændre ved forholdene. På Facebook skriver butikken: "Vi ændrer i kontrakten nu. Vi har allerede talt med vores advokater, og der arbejdes på sagen lige nu"
Politiken.dk, 22/11, 11:42, http://politiken.dk/erhverv/ECE1458156/udskaeldt-butikskaede-undskyld-undskyld-undskyld/
Hver fjerde MF'er er tavse om penge
25 % af Folketingets medlemmer vil ikke lægge deres bijob og økonomiske interesser frem for offentligheden i Folketingets hvervregister. For at sikre åbenhed over for vælgerne opfordrer Folketinget ellers samtlige 179 medlemmer til at offentliggøre bestyrelsesposter, større aktieposter og andre lønnede stillinger.
Dr.dk, 22/11, 10:02, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/11/22/090601.htm
Husejere får 536 mio. tilbage i skat
Kommunerne har siden 2005 trukket for mange penge i ejendomsskat, og de skal nu betales tilbage. På landsplan skal 108.000 ejere af fast ejendom have 536 mio. kr. tilbage i ejendomsskat.
Ikke alle får deres penge tilbage med det samme, for ejendomme der har indgået i et dødsbo eller et konkursbo må vente nogle uger endnu, da tilbagebetalingen ikke kan ske automatisk via NemKonto.
Dr.dk, 22/11, 13:30, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/11/22/133239.htm
12.000 job reddes af lav rente
Beregninger fra Danske Bank viser, at de rekordlave boligrenter vil pumpe liv i privatforbruget og sikre 12.500 job til næste år.
Avisen.dk, 22/11, http://avisen.dk/12000-job-reddet-af-rekordlav-rente_155831.aspx
Danskernes tillid til økonomien er i bund
Forbrugertilliden har fået et kraftigt dyk nedad, afslører tal fra Danmarks Statistik. Både familiens egen og Danmarks økonomiske situation vurderes at være dårligere nu end for et år siden.
Til gengæld har man et håb om, at familiens egen økonomi vil være bedre om et år
Jv.dk/Ritzau, 22/11, 09:36, http://www.jv.dk/artikel/1234268:Business--Danskernes-oekonomiske-humoer-er-i-bund
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 567,13 DKK
100 Euro = 757,28 DKK
Danske Bank,22/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 34.000 (-100)
APM B-aktie: 35.860 (+20)
D/S Norden: 154.10 (-1)
Torm: 4.75 (-0,09)
DFDS: 372 (+2)
Mols-Linien: 11 (0)
Børsen, 22/11, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno)