CO-SØFART KALENDER mv
Ole Philipsen - 10.00 møde - 16.00 møde i Folketinget
John Ibsen - 09.30 møde med Bilfærgernes Rederiforening - 15.00 møde i Folketinget og 19.30 møde i Dansk Forening for Arbejdsret
Kirsten Østergaard - 09.30 møde med Bilfærgernes Rederiforening
Ole Strandberg - arbejder hjemme - 14.30 møde Søfartens Arbejdsmiljøråd
Christian Petersen - 09.00 kursus i sagsstyringssystem
Corlis Hansen - 09.00 kursus i sagsstyringssystem
Susanne Holmblad - 09.00 kursus i sagsstyringssystem
Søren Frederiksen - 09.00 kursus i sagsstyringssystem
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Jens Fage-Pedersen - skibsbesøg "King Seaways"
Sol op 08.01 sol ned 15.50
Kære fru Jensen. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for statens overlevelse, at du begynder at bruge af din store opsparing. Ellers er risikoen for sammenbrud overhængende. Mvh Bjarne Corydon.
Information, bagsiden, 22/11
PIRATERI
Rumænsk fregat i EU-styrke har fanget 9 pirater ved Somalia
Fregatten har i tæt samarbejde med et tyrkisk krigsskib pågrebet 9 formodede pirater. I de tidlige morgentimer spottede et svensk overvågningsfly en mistænkelig skiff 420 sømil øst for Mogadishu. Efter alarmering til flådestyrkerne sejlede de to nærmeste krigsskibe til positionen, mens et patruljefly fra Luxembourg opretholdt visuel kontakt med skiff'en fra luften. Skiff'en forsøgte forgæves at forhindre indkredsning i mere end en time. Et boardingteam blev sendt afsted fra det tyrkiske krigsskib og de mistænkte overført til den rumænske fregat. Efter indsamling af bevismateriale blev skiff'en destrueret.
Maritime Danmark/EU navfor, 22/11 07.00,
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Russisk tophemmelig ubåd ved Nordpolen
En helt enestående atomdreven russisk ubåd, bygget af titanium, har været på mission i Det Arktiske Ocean i september for at indsamle data til brug for Ruslands ansøgning til FN's havretskommission, som i løbet af de næste par år skal tage stilling til opdelingen af de kontinentale sokler mellem de arktiske lande. Den russiske ubåd har foretaget dyk helt ned til 3.000 meter. Ubåden blev taget i brug i 2007 og er 74 meter lang.
Maritime Danmark/Sermitsiaq.ag, 22/11 07.37, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=16573
DFDS parat til opkøb for milliarder
DFDS-chef Niels Smedegaard udtaler at rederiet har kig på konkrete virksomheder inden for ro-ro og logistik, og har milliarder af kroner til at gøre godt med. Opkøb vil ske i løbet af de kommende måneder. På trods af hård konkurrence på vigtige ruter, er der udsigt til overskud på årsregnskabet og kassebeholdningen er solid. Der bliver ikke tale om opkøb i størrelsesorden som Norfolk Line - der kunne sammenlignes med DFDS selv - men om mindre enheder.
ShippingWatch.dk, 21/11 11.40, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=16572
Sejlskibe på vej til renaissance
Med EU-midler i ryggen er 16 virksomheder og forskningsinstitutter i Europa fra syv lande, herunder Aalborg Universitet, gået i gang med en undersøgelse om sejlskibe i moderne skibsfart. Projektet løber frem til 2015. Modviljen mod at bruge sejl i dag, hænger bl.a. sammen med at rederierne ikke ved hvor meget der kan spares og manglen på kvalificerede søfarende til den type sejlads. Til gengæld er nutidens "slow steaming" befordrende for interessen. Der er samlet bevilget 4 millioner euro til projektet.
Maritime Danmark/nyteknik.se, 21/11 16.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=16570
Færgemøde på Samsø
Mandag eftermiddag var der færgemøde på Samsø, hvor den korte overskrift på at flytte havnen for Kalundborg-sejladsen til østkysten var, at "Staten betaler havnen og vi bevarer ruten Samsø-Kalundborg". Energiakademiet var fyldt til sidste plads og interessen var stor. Mødet var indkaldt for at drøfte krav til undersøgelse der skal afdække fordele og ulemper ved etablering af en ny havn, til sammenligning med fortsættelse af ruten mellem Kolby Kaas og Kalundborg. Borgmesteren ønskede ikke at diskutere pris for en ny havn, men en konsulent bekræftede et tal på 53 millioner kroner. Hertil kommer kommunale investeringer i vejanlæg til 15-25 millioner. Spørgsmålet om lokale arbejdspladser skal ses i helikopterperspektiv. Hvad er bedst for hele Samsø?
SamsøPosten, 21/11
Pressemeddelelse ”Samsø-Aarhus Forbindelsen”
Ved den stiftende generalforsamling i Samsø-Aarhus Forbindelsen den 10. november blev der valgt bestyrelse for den nye forening. Bestyrelsen har i dag konstitueret sig med Hans Chr. Hesseldal som formand, Ole Hemmingsen som kasserer og Peter Lund som sekretær. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Frits Andersen og Knud Werner Petersen. Som suppleanter blev Birte Snedker og Rami Hegestand valgt på generalforsamlingen.
Den nye forening, hvis formål i henhold til vedtægterne bl. a. er ”at få etableret en helårs færgeforbindelse mellem Samsø og Aarhus”, har som medlemmer alle der har givet foreløbigt tilsagn om at tegne aktier i den nye rute til Århus. Bestyrelsen besluttede på sit møde, at der ikke skal betales kontingent i perioden frem til næste generalforsamling i 2013.
Projektet er nu meget tæt på en afklaring, idet direktør i Carbon Cat Line, Michael Hyldgaard, nu er i gang med at finde de sidste investorer. Michael Hyldgaard er særdeles positiv i forhold til at løse opgaven, og forventer at kunne være klar i løbet af ca. 14 dage. Bestyrelsen benytter denne periode til at planlægge og forberede de mange øvrige arbejdsopgaver der venter, når først færgen er bestilt.
Projektet har været længere undervejs end vi troede fra starten, og bestyrelsen i den nye forening er glade for at der stadig er fuld opbakning fra de mange der støtter projektet, herunder Samsø Kommune.
Den nye forening står nu bag projektets hjemmeside – www.samsoruten.dk - og denne vil hurtigst muligt blive ført a jour så man hele tiden kan følge projektet. Samtidig fortsætter vi naturligvis udsendelsen af nyhedsbreve.
Forsvarets nye helikoptere bliver amerikanske SEAHAWK
Valget af helikoptere til afløsning for LYNX-helikopterne er nu endeligt faldet på plads, og valget faldt på SEAHAWK. De nye helikoptere leveres af US Navy og er produceret af Sikorsky. Leveringen forventes i slutningen af 2015. SOK-chefen udtaler at han er ekstremt glad for der er truffet en beslutning, fordi der er stort behov til indsatsen i Arktis og i internationale operationer. Til sammemligning med LYNX-helikopterne vil de nye helikoptere have både større rækkevidde og løfteevne.
SOK, 21/11 14.15, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/oevrigenyheder/Pages/2012-11-21SEAHAWK.aspx
4 milliarder til Sikorsky
Chefen for planlægningsstaben i Forsvarskommandoen er glad for valget faldt på SEAHAWK. Den er dyrest, men den er bedst. Derfor kan de ansatte i Connecticut torsdag vågne op til nyheden om at ordren til 4 milliarder danske kroner er i hus. Der indkøbes 9 helikoptere med en vedligeholdelsesløsning for de første, formentlig fem, år.
Link til artikel: "Seahawk kræver millionombygning af danske skibe"
Ingeniøren, 21/11 16.12, http://ing.dk/artikel/134349-forsvaret-seahawk-dyrest-men-bedst
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Minister vil have tjek på storentreprenør Pihl & Søn
Mette Frederiksen ønsker en opgørelse over alle overtrædelser af arbejdsmiljøloven hos Pihl & Søn fra Arbejdstilsynet, og så skal Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri tage sig sammen, siger ministeren.
Avisen.dk, 21/11 16.42, http://avisen.dk/minister-vil-have-tjek-af-kendt-byggematador_194417.aspx?page=1
Storentreprenør Pihl & Søn igen i fokus for lønsnyd
Der er igen tale om lønfusk og snyd hos østeuropæiske underentreprenører (hvis tilbud den danske entreprenør har baseret sine egne tilbud på). Sagerne omfatter en række prestigebyggerier og denne gang omhandler det byggeriet af Danmarks nye Søfartsmuseum i Helsingør til 300 millioner kroner. I Helsingør er 37 polske byggearbejdere angiveligt blevet snydt for pension, feriepenge og tillæg, og herudover er der anvendt en kunstig høj valutakurs ved omregning fra kroner til zloty.
Fagforbundet 3F forbereder krav om efterbetaling af et større millionbeløb samt bod for brud på overenskomsten. Pihl & Søn har erkendt problemerne og tilbageholder nu en del af honoraret til den polske underentreprenør for at lægge pres på firmaet. "Vi er faktisk sobre mennesker" siger direktøren for hvem der ligger meget på sinde at underentreprenører overholder overenskomster og regler.
Avisen.dk, 10/8 13.14, http://avisen.dk/pihl--soen-igen-i-modvind-for-polak-fusk_180046.aspx
Døde af arbejdsulykke og blev strøget af lønlisten
En polsk underentreprenør i Helsingør strøg en arbejder fra lønningslisten da han døde af en arbejdsulykke den 28. marts i år. Boet har således ikke fået udbetalt lønnen for marts måned. Herudover er der talrige brud på overenskomsten og en foreløbig opgørelse af krav fra 3F beløber sig til 1,1 million kroner.
Avisen.dk, 10/8 06.00, http://avisen.dk/snyder-polske-byggefolk-med-falsk-zloty-kurs_179626.aspx
Mange unge forstår ikke breve fra jobcenter eller a-kassen
Resultatet er at de risikerer økonomisk straf for ikke at dukke op til krævede møder. Alt for ofte er det brevåbneren ser juridiske paragraffer, snørklede sætninger og luftige vendinger. Når man ikke forstår indholdet i et brev, reagerer man heller ikke som man skal. Selv når misforståelser ikke har konsekvenser, risikerer man at miste samarbejdet med den ledige, fortæller en 3F-akasseleder fra Aalborg. Problemet med at skrive så folk forstår det, er at den skrivende skal være dækket ind juridisk. Det skyldes grundlæggende hensynet til borgerens retssikkerhed. Et andet problem kan være manglende fagligt fællesskab på arbejdspladsen, hvor tingene ellers kan blive skåret ud i pap.
Avisen.dk, 21/11 09.50, http://avisen.dk/unge-fatter-minus-af-jobcentrets-volapyk_188971.aspx?Page=1
Opsigelser strømmer ind fra SAS-ansatte
Kabinepersonalets Fagforening CAU med små 1.400 medlemmer, har konstateret 73 opsigelser de sidste par dage, og det stopper ikke med dem udtaler næstformanden. Familieliv og arbejdsliv vil ikke længere hænge sammen med de nye overenskomst-regler.
Avisen.dk, 21/11 14.19, http://avisen.dk/kabinefolk-flygter-fra-sas_194427.aspx
Savner støtte fra den danske fagbevægelse
Formanden for de kabineansatte i SAS føler han står alene i kampen for den danske model. Detimod har kabinepersonalet fået "hjertevarm opbakning fra kunder og andre". Særlig Bjarne Corydon's indblanding i forhandlingerne er formanden Helge Thuesen forbitret over. At finansministeren skulle være i tvivl om medarbejderne forstod situationens alvor, er nærmest komisk.
Avisen.dk, 21/11 14.42, http://avisen.dk/sas-ansatte-savner-fagbevaegelsens-stoette_194424.aspx
Særligt lavtlønnede risikerer lønnedgang
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen vurderer ifølge dagbladet Information, at særligt lavtlønnede er i stor risiko for at måtte gå ned i løn i de kommende år. På grund af et stort tab af arbejdspladser er der kommet større udbud af arbejdskraft der ikke kræver megen uddannelse. Også mere videnstunge områder som it-ydelser, der kan leveres langt billigere fra Asien, vil kunne mærke et pres på lønniveauerne.
Business.dk, 22/11 03.30, http://www.business.dk/arbejdsmarked/loennedgang-vil-isaer-ramme-lavtloennede
Der er massive problemer med Danmarks vækstmotor København
På ti år er over 70% af de 6.336 virksomheder der blev etableret i København i 2001, forsvundet fra landkortet igen. Af alle virksomheder der blev stiftet i hele landet i 2001, blev hver sjette etableret i København.
Ugebrevet A4, 22/11, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201247/Torsdag/Danmarks_vaekstmotor_toeffer_afsted.aspx
Massiv bøderegn til østchauffører der kører piratkørsel
Antallet af sigtelser er seksdoblet på to år, og justitsministeriet varsler dobbelt så meget kontrol i 2013. I år viser nye tal fra Rigsadvokaten er der er rejst 303 sigtelser for piratkørsel. I sidste uge fik en bulgarsk chauffør der har kørt piratkørsel i 3 måneder, en bøde på 133.000 kroner. Jens Villadsen fra 3F's transportgruppe er glad for den øgede fokus, men mener der skal endnu mere til for at bremse ulovligheder og løndumping effektivt. 3F ønsker at transportkøberne får et selvstændigt ansvar.
Fagbladet 3F, 21/11 09.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/4a29f39a99bb46249dcac19dc85f459f-20121121-massiv-boederegn-over-oestchauffoerer
Arbejdskraftundersøgelse, tema, 3. kvt. 2012
Tema-offentliggørelsen omhandler anvendt metode til at finde arbejde:
Til sammenligning med for fem år siden er der i dag flere som finder arbejde gennem private netværk. Næstflest finder arbejde via annoncer. I tredje kvartal i år, har 33% der er startet i nyt job i det seneste år, fundet deres nye job i de private netværk, mens tallet for fem år siden kun var 25%.
Med afgrænsingen på et år, har 555.000 lønmodtagere i 3. kvartal 2012 fundet nyt job inden for det seneste år. Andelen som har fundet job via kommune, a-kasse eller jobcenter er uændret (godt og vel 5%). Særlig mænd finder nyt arbejde via netværk.
Danmarks Statistik, 21/11, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR595.pdf
Ekstra sikkerhedskontrol på byggepladserne
Onsdag har Arbejdstilsynet været på en ekstra kontrolrunde på byggepladser med fokus på blandt andet planlægning og koordinering, hvor arbejdsmiljøet ofte ikke er tænkt ind i planerne. Mette Frederiksen udtaler at det ikke kan være rigtigt at det er dobbelt så farligt at arbejde i byggebranchen som i andre brancher.
Beskæftigelsesministeriet, 21/11, http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2012/11/Ekstra%20kontrol%20af%20sikkerhed%20paa%20byggepladser.aspx
Arbejdsmedicinerne skal hjælpe med at fastholde folk på arbejdsmarkedet
LO afholder i dag konference om de arbejdsmedicinske klinikkers rolle. Regeringen lægger op til at klinikkerne i højere grad skal arbejde på at fastholde lønmodtagere på arbejdsmarkedet efter en arbejdsulykke, og det ser LO positivt på.
LO, 21/11, http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/11/Arbejdsmedicin_LRI.aspx
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
København som Nordens Pattaya
Nogen mener nok der vil være lang vej at gå, men den socialdemokratiske ungdom, forudser at Vesterbro vil udvikle sig til et europæisk Pattaya, efter forbudet mod køb af seksuelle ydelser er droppet af regeringen. Sex er ikke en menneskeret siger de unge socialdemokrater, der ikke mener der skal være frihed hverken på den ene eller den anden side af bordet til at vælge. Ex-formand for SF Villy Søvndal har på hjemmeside også udtalt at "et lovindgreb er nødvendigt, fordi vi med lovgivning kan signalere, hvad der er socialt acceptabelt". For øjeblikket undersøger mange sociologer om der findes et sted på jordkloden hvor seksuelle ydelser ikke handles. Der er i den forbindelse særlig fokus på om ægteskab, i udvalgte tilfælde, kan betragtes som handel med seksuelle ydelser.
Danmarks Radio, 21/11 15.55, http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/11/21/1121155505.htm
Tonstung computer-nestor tændt efter at have været slukket siden 1973
"Heksen", som den blev kaldt, var færdigproduceret for 61 år siden i England (færdig i 1951 efter to års arbejde), og blev siden brugt som arbejdshest til forskning i atomenergi. Den blev pensioneret i 1973 og udstillet på museum og pakket væk på lager i 1997. Computeren kunne gange to tal med hinanden på 10 sekunder. Tirsdag blev den så tændt for første gang i 15 år og stillet til skue på et nyt museum. Computeren vejer 2,5 tons.
http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=mzCfnlIdAug
Mecca har nået smertegrænsen for Hilton, Gucci og Christian Dior
Den saudiarabiske pilgrimsby har hang til luksus som andre af de saudiarabiske storbyer. Paris Hilton som er kendt for alt andet end fromhed, har nu fem butikker i det højmuslimske broderland, og det harmer så mange at kritikere nu "sætter foden i jorden". Lokale kommentatorer mener ikke bare det drejer sig om Paris Hilton, men om et Kristus-opgør med kommercialiseringen af en hellig by.
Business.dk, 21/11 11.08, http://www.business.dk/global/paris-hilton-loeber-ind-i-saudiarabiske-problemer
Vi bruger - igen igen - mere på julen
Forudser Dansk Errhverv i en prognose. Kristus hærgede den kommercielle kirke i Jerusalem og blev korsfæstet som straf. Det fejrer vi i et stadigt mere overdådigt pragtforbrug af kommercielle lyster. Krise eller ej.
Epn.dk, 21/11 11.50, http://epn.dk/brancher/detail/article4916467.ece
Frem i verden på tusind ben
Der er ca. 10.000 tusindbenarter, men det er en myte at de også har 1.000 ben at stavre rundt på. De fleste typer har mellem 20 og 400 ben. Men i nyeste tid har forskere fundet en art som er ekstremt sjælden og som lever en håndfuld steder syd for San Francisco. Den pågældende art kan blære sig med 750 ben.
Berlingske.dk, 21/11 21.57, http://www.b.dk/viden/dette-dyr-har-flest-ben-i-verden
BALTIC DRY INDEX
1073 (+7) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 21/11, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 39.940 (+220)
APM B-aktie: 41.000 (+80)
D/S Norden: 148,80 (-1,60)
Torm: 2,10 (+0,11)
DFDS: 262,50 (-1,00)
Mols-Linien: 14,70 (0)
Berlingske Tidende, 22/11
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 598,40 DKK
100 Euro = 758,80 DKK
Danske Bank, 22/11, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS