CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - ITF-møder
John Ibsen - OK-forhandlinger Færgen
Søren Frederiksen - 15.00 møde Holmen
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Jens Fage-Pedersen - skibsinspektioner og Rødovre
DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT
1184: Under ledelse af krigsbispen Absalon besejrer den danske flåde i Østersøen den tyske kejsers vasal, hertug Bugislaw af Pommern.
1901: Albert Einstein begynder at arbejde som hjælpelærer på den tekniske skole i Winthertur.
1910: Danmarks første lov om bilkørsel. Man må køre bil fra en halv time før solopgang til en halv time efter og der indføres vægtafgift.
1927: Charles Lindbergh flyver som den første solo over Atlanten. Turen varer 33 timer og 29 minutter.
Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/21._maj
Sol op 04.50 sol ned 21.50
PIRATERI
Pirater truer med at slå gidsler ihjel som hævn mod EU's landangreb
En kendt piratleder udtaler til Somalia Report, at hvis EU gentager angreb mod piraternes baser ved den somaliske kyst, så vil gengældelsen straks være at slå gidsler ihjel. "Det er ikke svært for os at gøre" siger en anden piratleder Omar til Somalia Report. Vi har mange gidsler, og vi vil ikke tøve med at slå dem ihjel, udtaler Omar. Truslen er rettet direkte mod europæiske gidsler.
Maritime Danmark/Somalia Report, 17/5 10.00
Engelsk krigsskib sender piratmoderskibe til bunds i Det Indiske Ocean
På tre uger har HMS "Westminster" standset tre pirat-grupper og sendt deres både til bunds i Det Indiske Ocean. Krigsskibet har tilbagelagt mere end 15.000 sømil i området i jagten på pirater.
Maritime Danmark/Roytal Navy, 17/5 09.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=14468
Rederier undlader at indberette piratangreb ved Vestafrika
Ifølge IMB undlader stadig flere rederier at indberette om piratangreb ud for Vestafrika af frygt for et økonomisk eller juridisk ansvar i en mulig langstrakt og tidskrævende proces.
ShippingWatch, 15/5 07.47
Live Piracy Report update
145-12
18/5 2000 LT psn 25.20.9N 057:34. 6E ca 35nm syd for Ras's-e Jask, Iran, off Somalia
Tre skiffs forfulgte et tankskib og nærmede sig fra bagbord. Der blev slået alarm og myndigheder samt krigsskibe kontaktet. Senere afbrød piraterne angrebet og sejlede væk.
144-12
18/5 22.30 LT psn 03:42.7S 114:26.8E Tanoneo red, Benjamasin, Indonesien
Vagthavende matros observerede fem røvere i forskibs storesrum. To af røverne truede ham med knive. Han undslap og informerede vagthavende officer som slog alarm. Ved synet af besætningen flygtede røverne og slap væk.
143-12
17/5 07.40 UTC psn 09:58.2N 083:00.1W Puerto Limon, Costa Rica
Fem røvere i en båd langs skibssiden, blev observeret af en vagtsmand på et containerskib. Røverne var ifærd med at entre skibet. Vagthavende officer slog alarm og orienterede havnemyndighederne. Ved synet af besætningsmedlemmerne afbrød røverne entringsforsøget og sejlede væk.
142-12
15/5 01.00 UTC Suez red, Egypten
Røvere entrede et tankskib på reden, brød ind i forskibs storesrum og stjal skibsejendele hvorefter de forsvandt ubemærkede. En nærmere undersøgelse viste at røveriet fandt sted mellem to sikkerhedsrunderinger.
ICC Commercial Crime Services, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark overskrifter 16/5 til mandag morgen:
* Danske fregatter med i NATO's missilskjold - 21/5 07.56
* Læsøfærge ramte kaj i Frederikshavn - 21/5 07.00
* M/F Faaborg til navngivning i Faaborg - 20/5 10.00
* To danskere i havsnød nær Bermuda - 20/5 09.00
* Dansk skib driver ved Great Barrier Reef - 20/5 08.00
* MHV Bornholm får ny fartøjsfører - 19/5 11.00
* Statoil vil søge efter olie ved Færøerne - 19/5 10.00
* Fotobog om Bonavistas forvandling - 19/5 09.00
* Costa Concordia bjærgning går nu i gang - 19/5 08.00
* Rønne Havn bliver snart terrorsikret - 18/5 15.38
* Filippinerne opgraderer uddannelser - 18/5 15.09
* Nye konceptskibe til dyretransport - 18/5 14.20
* SOK hjælper fem norske både i havn - 18/5 13.11
* København får endnu en krydstogtspris - 18/5 12.13
* Så er det slut efter 40 års sejlads (MF "Spodsbjerg") - 18/5 10.59
* Redere dumper rustne skibe i havnene - 18/5 10.12
* Stena-færge vælter containerkran i Polen - 18/5 09.21
* Kaptajn frifundet efter grundstødning ("Kanhave") - 18/5 08.44
* Dansk fragtskib sejler våben til Bahrain - 18/5 08.00
* LNG-drevne skibe vinder hurtigt frem - 18/5 07.00
* Pirater truer med at slå gidsler ihjel - 17/5 10.00
* Royal Navy sender piratbåd til bunds - 17/5 09.00
* Navigatører i ny clinch med maskinmestre - 17/5 08.00
* Smyril Line åbner salgskontor i Hirtshals - 16/5 16.40
* Super Puma havde akselbrud - 16/5 15.37
* Gaslækage stoppet med mudder - 16/5 14.24
* Shelf Express bliver dansk - 16/5 13.26
* Erria Julie overdraget til Uni-Tankers - 16/5 12.39
* Smedegaard er forsigtig optimist - 16/5 10.31
* Maersk FPSO og LNG i plus på 625 millioner - 16/5 10.01
* Svitzer's overskud steg med 83% - 16/5 09.58
* Maersk Tanker tabte 162 millioner kroner - 16/5 09.41
* Uændret overskud i Maersk Supply - 16/5 09.10
* Maersk Drilling overskud på 711 millioner kroner - 16/5 09.03
* APM Terminals overskud på 1,3 milliarder kroner - 16/5 08.56
* Maersk Oil fik overskud på 7,3 milliarder kroner - 16/5 08.45
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart:
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN
Søfartens Ledere kommenterer maskinmester-overenskomst
I fire artikler kommenterer navigatørerne på deres hjemmeside, den nyligt indgåede maskinmester-overenskomst med Danmarks Rederiforening (nu har de heller ikke længere egne overenskomster at skrive om når det gælder Danmarks Rederiforening).
Kort fortalt bliver maskinmestrenes overenskomst hudflettet for at mangle kompensation for skattereform samt for at forringe vilkårene for nyansatte juniorofficerer (længere udmønstringstid og lavere pensionsindbetalinger i en periode - med henblik på at styrke konkurrenceevnen for danske juniorofficerer). Samtidig oplyses navigatørerne om hvad de nu kan forvente sig at blive tilbudt i deres individuelle forhandlinger, med reference til maskinmester-overenskomsten, og det forklares hvilket overenskomstresultat navigatørerne havde forventet at opnå, hvis de altså selv havde haft en overenskomst at forhandle.
I en selvstændig artikel oplyses navigatørerne om hvorledes de hver for sig kan stille forslag til efterbetalinger mv når det gælder de indviduelle forhandlinger.
Søfartens Ledere, 16/5
http://www.soefartensledere.dk/
Orientering fra Maskinmestrenes Forening
Resultatet sikrer at det fortsat er attraktivt for danske officerer at sejle under DIS. Seniorofficererne får et løft i hyrer og pensionsindbetalinger. Rederiernes fokus på at reducere omkostningerne for juniorofficerer, har medført et kompromis hvor lønnen er uændret. For nyansatte juniorofficerer er der accepteret en lavere frihedsopsparing, hvilket også indebærer at nødvendig sejltid for at opnå certifikat som 1. mester hurtigere opnås. For nyansatte juniorofficerer vil der i en begrænset periode være en mindre reduktion i pensionsindbetalingerne.
Der afholdes medlemsmøder rundt om i landet i dagene 21. maj til 29. maj.
Maskinmestrenes Forening:
http://service.meltwaternews.com/mnews/redirect.html?docId=1039551&userId=684566&agentId=453965&type=3&etype=USER_CREATED&t=Overenskomst+med+Danmarks+Rederiforening&rdt=1336660038519&cdt=1336657920000&cId=197461&sn=&cc=Denmark&surl=&an=Clicked+from+Archive%2C+Newsfeed%2C+or+Newsletter&ue=sb@mmf.dk&url=
Læsøfærge tørnede mod kaj
Lørdag aften opdagede kaptajnen på en Læsø-færge at han ikke kunne styre en af hovedmotorerne på vej mod kaj i Frederikshavn. Kaptajnen valgte at sejle ind i en del af kajen hvor der ikke er færgeleje, men i for høj fart. Både biler og passagerer tog skade ved kollisionen, en enkelt kvinde mere alvorligt. Der var ca. 150 passagerer med færgen, som har fået mindre skader der hurtigt kan repareres.
Jp.dk, 20/5 13.10, http://jp.dk/indland/trafik/article2781955.ece
Folmer-skib på vej til Bahrain med krigsmateriel
Ekstra Bladet kan oplyse at Nakskov-skibet "Danica Brown" lige nu er på vej til Bahrain med en våbenleverance. Generelt sejler Folmer-skibene næsten kun med våben, og ofte til problematiske destinationer, har direktøren for en amerikansk tænketank "Transarms" tidligere udtalt til Ekstra Bladet. På samme baggrund har også Amnesty International fordømt rederiet.
Folketidende.dk, 18/5 16.02, http://folketidende.dk/artikel/nakskov-skib-har-stået-flere-våbenleverancer
Scandlines kan blive splittet i to
Bladet Søfart skriver fredag at det dansk-tyske rederi Scandlines kan blive halveret via en opsplitning og et frasalg. Ejerne forbereder ifølge bladet et frasalg af rederiets fragtorienterede del i Østersøen. Ruten mellem Trelleborg og Rostock skulle blive overtaget af partneren Stena Line, mens ruten mellem Trelleborg og Sassnitz skulle blive indstillet. Ifølge Søfart behandles opsplitningen på et bestyrelsesmøde på fredag.
Folketidende.dk/ritzau, 18/5 12.15, http://folketidende.dk/artikel/scandlines-kan-blive-delt-op
Containermarkedet vil bedre sig
Mener chefen for asiatisk skibstransportanalyse hos Macquarie Capital Securities, Janet Lewis. Første kvartals blodrøde tal vil dog stadig trække første halvår i de røde farver. Raterne på de vigtige ruter fra Asien til Europa er imidlertid mere en tredoblet, men stigningerne er først slået igennem i april og maj.
Epn.dk/Aktiefokus, 21/5 07.11, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2782523.ece
Bombetrussel mod russisk færge i Stockholm
En engelsktalende mand har indtelefoneret en bombetrussel mod en russisk færge "Anastasia", som ligger i Stockholm med mellem 100 og 200 passagerer ombord. Passagererne er evakueret.
Jp.dk, 18/5 13.51, http://jp.dk/udland/europa/article2780692.ece
Mærsk-regnskabet for 1. kvartal 2012 i overskrifter
Gengivet efter Maritime Danmark (1. kvartal 2011 i parantes). Tal i danske kroner.
* Maersk Gruppen (samlet resultat): +6,7 milliarder (+6,4 milliarder)
* Maersk Line: -3,4 milliarder (+2,3 milliarder)
* Maersk Oil: +7,3 milliarder (+2,9 milliarder)
* APM Terminals: +1,3 milliarder (+0,8 milliarder)
* Maersk Drilling: +711 millioner (+664 millioner)
* Maersk Supply: +236 millioner (+235 millioner)
* Maersk Tanker: -162 millioner (+21 millioner)
* Svitzer: +187 millioner (+97 millioner)
* Maersk FPSO og LNG: +624 millioner (+79 millioner)
Maritime Danmark/A.P. Møller - Mærsk, 16/5, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=14456
Flippinerne opgraderer kvalitetsstyring af maritime uddannelser
EU's Maritime Sikkerheds Agentur har i de seneste år set kritisk på visse filippinske skolers kvalitetsstyring - skoler som danske rederier traditionelt ikke rekrutterer fra. På grund af den kritiske tilgang til visse skoler, har det europæiske sikkerheds agentur overvejet at trække den generelle anerkendelse af filippinske sønæringsbeviser tilbage. Den danske søfartsstyrelse har på sin side specifikt anerkendt de skoler danske rederier rekrutterer fra.
I nær fremtid udstedes på Filippinerne en ny lovgivning om de filippinske maritime uddannelser, der betyder at kravene fra den seneste reviderede udgave af STCW-konventionen opfyldes og sikres gennem central styring af alle skoler.
Danmarks Rederiforening, 18/5, http://www.shipowners.dk/default.aspx?func=webcontent.view&id=729374
USA vil lytte mere til Grønland
Ifølge en grønlandsk politiker er USA positive over for ønsket om assistance i søopmålingen af Grønland, og ønsket om at tage aktiv del i sikringen af sejladsen i de grønlandske farvande. USA forventes også at ratificere FN's havretskonvention i 2013, der blandt andet handler om sikkerhed til søs.
Sermitsiaq, 18/5 11.23, http://sermitsiaq.ag/node/126482
Fjernelse af "Costa Concordia" starter om få dage
Der skal bruges en undersøisk platform, to kæmpekraner og 1,7 milliarder kroner for at komme af med det strandede krydstogtsskib. Grundstødningen skete 13. januar ud for en lille italiensk ø. Operationen ventes at tage et års tid og arbejdet skal udføres af et italiensk og et amerikansk bjærgningsselskab.
Århus Stiftstidende, 18/5 19.08, http://stiften.dk/bnb/haevningen-af-costa-concordia-starter-om-faa-dage
SOK-nyt
Elever fra Bornholms Erhvervsgymnasium flyttede sidste mandag undervisning fra skolen ud med besøg på patruljefartøjet "Najaden" og torsdag besøgte forsvarschefen, general Peter Bertram SOK, som led i rundrejse til forsvarets tjenestesteder.
SOK, 16/5, http://forsvaret.dk/sok/Pages/default.aspx
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Min A-kasse hædret ved Creative Circle Award
Min A-kasse har vundet sølv i kategorien "Events/Digital Events". Præmien er givet for a-kassens happenings omkring dagpengelovens størrelse, og seneste kampagne "Respekt" for at få skiftet det negativt ladede ord "arbejdsløs" ud med "jobjæger".
Min A-kasse, 16/5, internt nyhedsbrev
Folketingspolitikeres efterløn forringes - en anelse
Samtlige partier minus Venstre støtter op om en lettere forringelse af folketingspolitikeres vederlag når de stopper i Folketinget. Som reglerne er i dag kan en folketingspolitiker modtage sin løn på 49.409 kroner om måneden (plus diverse tillæg) i to år når de stopper. I det andet år er lønnen dog modregningspligtig hvis politikeren har fået andet job. Det svarer til et års ubetinget fritstilling plus 1 års betinget fritstilling uanset anciennitet. Efter de nye regler fjernes den ubetingede fritstilling i det første år, dog med 200.000 kroner sikret under alle omstændigheder.
Avisen.dk, 16/5 17.18, http://avisen.dk/faar-du-det-samme-se-borgens-pensionsvilkaar_168004.aspx
Unge på kontanthjælp skal ikke have mere end SU
En analyse som DR Nyheder har fået foretaget viser, at 80% af landets social- og beskæftigelseschefer mener at unge på kontanthjælp under 30 år, ikke skal have mere udbetalt end unge på SU. Formanden for Yngresagen Sofie Rye, mener til gengæld der er tale om en vupti-løsning til et antal millioner.
Århus Stiftstidende, 18/5 21.10, http://stiften.dk/bnb/socialchefer-kontanthjaelpen-for-unge-skal-svare-til-su
3F forlig med rengøringsgigant
To medlemmer af 3F sikres i alt godt 207.000 efter forlig med Forenede Service. De to er kvinder med udemnlandsk baggrund der er blevet underbetalt. 3F udtrykker samtidig ros til en ny regionschef i Nordsjælland, der har vist vilje til at løse sagerne på en fair måde.
Fagbladet 3F, 18/5 06.00, http://www.fagbladet3f.dk/temaer/beskidt/4cb5e51b66784ae89f129a0b8b3092cf-20120518-loensnyd-koster-rengoeringsgigant-207000-kroner
Tømrer vinder sag i Højesteret om erhvervssygdom
Med dommerstemmerne 5-0 anerkendte Højesteret at en tømrer som havde fået slidgigt i det ene knæ, var erstatningsberettiget efter Arbejdsskadeloven (anerkendelse som erhvervssygdom). Sagen har været ført i 10 år gennem Arbejdsskadestyrelse, Ankestyrelse, landsretten og senest altså i Højesteret.
Fagbladet 3F, 16/5 16.00, http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/a8aa1bb23db9431aaab92031b4d63a40-20120516-toemrer-vinder-i-hoejesteret
Arbejdsløse føler sig set ned på
En rundspørge foretaget for Min A-kasse viser at hver anden arbejdsløs har en oplevelse af mindreværd. Op mod 20% har bevidst undgået familiefester og lignende, fordi det typisk er steder hvor man defineres gennem sit arbejde. Mange arbejdsløse finder det ubehageligt netop at blive kaldt arbejdsløs fordi det i sig selv er et negativt ladet ord.
Sn.dk/ritzau, 17/5 04.43, http://www.sn.dk/Arbejdsloese-foeler-sig-set-ned-paa/Erhverv/artikel/200402
Arbejdskraftundersøgelse 1. kvartal 2012
Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed faldt i første kvartal af 2012 med 4.000 personer. Det svarer til en ledighed på 7,7% (220.000 personer). Faldet sker efter en stigning i ledigheden i sidste halvdel af 2011. AKU-ledige er personer uden arbejder der kan påtage sig et arbejde og aktivt søger.
Danmarks Statistik, 16/5, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR264.pdf
Produktiviteten stiger - men mindre end før
Erhvervslivets produktivitet steg med 1,3% fra 2010 til 2011, viser foreløbige beregninger. Stigningen er knap halv så stor som den årlige stigning i perioden 1967 til 2011 hvor den har været 2,8%.
Danmarks Statistik, 15/5, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR261.pdf
BALTIC DRY INDEX
1.141 (+4) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 18/5, http://www.dryships.com/pages/report.asp
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 599,59 DKK
100 Euro - 756,32 DKK
Danske Bank, 21/5, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
FRA DE SÆRE NYHEDER
Hvad så med jødekalotter og islamiske tørklæder?
Biskoppen i Haderslev stift er rasende. Det er han fordi Bestseller på en T-shirt har lanceret et omvendt kors der symboliserer den satanistiske tro. Og satanisme, det mener biskoppen er en rædselsfuld tro, og tro er ikke bare hvermands sag når den skiltes i det offentlige rum. Biskoppen vil snakke alvorsord med de unge han møder med symbolet, og fortælle om det retvendte kors der symboliserer glæde og kærlighed som korstogene så tydeligt demonstrerede.
Jv.dk, 17/5 08.53, http://www.jv.dk/artikel/1335952:Haderslev--Biskop-raser-over-satanistisk-modetoej-fra-Bestseller
Rygeforbuds danske mærkedage - vi undtager da dronningen
Rygeforbudslovens historiske data fra 2001 til 2012 kan findes på en oversigt på fpn.dk. Det er særligt bemærkelsesværdigt at et 99% forbud mod at ryge i Operaen giver dronningen dispensation.
Røgfrie lande
Forbudspolitikkken halter bagud i Danmark selvom Enhedslisten og SF kæmper godt med. New Zealand har således indført en målsætning om at være røgfri i 2025, mens Finland ønsker en tilsvarende situation i 2040. Kræftens Bekæmpelse i Danmark mener nu tiden er moden til at diskutere en slutdato for tobaksrøgen i Danmark. Kræftens Bekæmpelse mener også livets længde er den eneste valide målestok for livets kvalitet.
Fpn.dk, 20/5 11.58, http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2781942.ece
OleS