*Statsunderskud på over 100 mia. i 2012
*Containerrederier i ny alliance
*'Hammerodde' sejlede fyrværkeri til øen
*Nordhavnen skal med tiden huse 40.000 indbyggere.
*Julemanden kom sejlende til Samsø
*Nej til AMU-svindel kostede jobbet
Dagens navn er Thomas, Jesu' vantro discipel. Han kaldes således, fordi han ikke tror på opstandelsen, før han har set Jesus og rørt ved hans sår i siden. Efter overleveringen tager han til Indien for at udbrede kristendommen.
1620: 'The Pilgrim Fathers' lander i Plymouth i Massachusetts i deres skib "Mayflower".
1898: Kemikerparret Marie og Pierre opdager det radioaktive grundstof Radium.
1913: Verdens første kryds-og-tværs offentliggøres i "New York World".
1945: Den amerikanske general George Patton dør i Heidelberg, Tyskland efter en bilulykke.
1968: Rumskibet "Apollo 8" opsendes med tre astronauter om bord. De gennemfører den første bemandede måneomflyvning.
1970: Elvis Presley mødes med præsident Nixon for at tilbyde sin hjælp i kampen mod USA's stigende narkoproblem.
1979: Cambodias ministerpræsident Pol Pot afsættes og afløses af den mere moderate Khieu Sampan.
1985: 3 rockere likviderer Bullshit-lederen "Høvding" i værtshuset "Nemo" på Christiania.
2004: Søværnets sidste u-båd Sælen bliver trukket på land ved Holmen, hvor den skal ende sine dage som museumsskib.
2004: Vejen, som fører til Statsfængslet i Vridsløselille, bliver omdøbt til Egon Olsens Vej.
Sol op 08:37 Sol ned 15:49
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - Møde med DFDS
FRA MEDIER
Mærsk
Containerrederier i ny alliance
APL, Hapag-Lloyd, Hyundai Merchant Marine, Mitsui OSK, Nippon Yusen og Orient Overseas Container Line - har indgået en ny alliance med navnet 'G6 Alliance'.
De 6 rederier skal sammen drive 6 fælles containerruter, der forbinder 40 havne i Asien, Europa og Middelhavet. Blandt anløbshavne i Europa er Le Havre, Antwerpen, Bremerhaven, Thamesport og i Asien Dalian, Xingang, Ningbo, Shekou / Chiwan, Qingdao, Xiamen og Kaohsiung - samt flere japanske havne og Colombo, Jeddah, Salalah og Port Said. 'G6 Alliance' indsætter sammenlagt 90 containerskibe i det nye samarbejde og er planlagt til at begynde drift senest i april 2012.
Maritimedanmark.dk, 20/12, 12:35, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12720
Rederier risikerer at få kartelsag på halsen
De seks containerrederier der har sluttet sig sammen i en alliance mod Mærsk Line, løber en stor risiko. I 2008 blev der indført forbud i EU mod, at rederierne aftaler priser og kapacitet med hinanden i såkaldte linjekonferencer. Mærsk Line oplyste i sommer, at rederiet deltager i 16 linjekonferencer.
Børsen 21/12
Bornholm
Svensk kritik af bølgeundersøgelse på 'Leonora Christina' Den undersøgelse den svenske transportstyrelse er ved at foretage efter sommerens klager over meterhøje bølger fra hurtigfærgen 'Leonora Christina' møder kritik fra flere fronter. Ystads Kommunes ekspert er ikke enig i grundlaget for undersøgelserne, der bygger på modeller og beregninger, og ikke på de faktiske forhold. Amtet er enig i kritikken og siger, at undersøgelsen skal suppleres med målinger på de steder klagerne mener, at der er problemer.
Tv2bornholm.dk, 20/12, 12:42, http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=58349
'Hammerodde' sejlede fyrværkeri til øen
Helt ekstraordinært har BornholmerFærgen 'Hammerodde' tirsdag været en tur i Ystad - primært for at hente fyrværkeri til Bornholm. Færgen kan ikke sætte tal på, hvor store mængder eksplosiver der befandt sig ombord på turen, hvor der kun var 9 besætningsmedlemmer ombord. Turen med farligt gods skulle have foregået i lørdags fra Køge, men i weekenden var 'Hammerodde' under reparation.
Bornholmstidende.dk, 20/12, 13:25, http://www.bornholmstidende.dk/?Id=32278
Dagtur til Ystad vil koste 90 mio. kr.
Det vil koste ca. 90 mio. kr. om året at sætte 'M/F Povl Anker' ind på Rønne-Ystad hver dag som supplement til afgangene med hurtigfærgen, oplyser transportminister Henrik Dam Kristensen i et svar til Folketingets transportudvalg. Staten betaler Danske Færger A/S 149,6 mio. kr. til færgebetjeningen på Bornholm i år, og næste år vil det koste skatteyderne 201,8 mio. kr., fordi kontrakten gælder et helt år. Danske Færger A/S står for den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm i perioden 1. september 2011 til og med 31. august 2017
Bornholm.nu/P4 Bornholm, 21/12, 07:49, http://bornholm.nu/?Id=39819
Tejn Havn bliver dybere
Indsejlingen til Tejn Havn på Bornholm er ved at blive uddybet, fordi den længe har været sandet så meget til, at der kun kunne sejles langs molen for ikke at gå på grund. Arbejdet udføres af Rønne Havns uddybningsfartøj ”Njord”.
Bornholm.nu, 20/12, 11:15, http://bornholm.nu/?Id=39805
Flere redningsposter på Aalborg havn
I forbindelse med færdiggørelsen af den nye havnefront i Aalborg, så øges sikkerheden også, siger chefen for Beredskabscenter Aalborg efter en 20-årig mand tirsdag eftermiddag blev fundet i havnebassinet i Østre Havn. Der vil blive monteret flere redningsposter og stiger med lys på bolværket. Det vil ikke redde liv, men det kan afkorte eftersøgningstiden, konstaterer beredskabschefen.
Nordjyske.dk, 21/12, 06:19, http://nordjyske.dk/artikel/10/5/28/4034419/3/flere-redningsposter-p%E5-aalborgs-havnefront
Sænkekasse på 5.000 tons anløb Grenå Havn
En kæmpemæssig sænkekasse af beton anløb tirsdag Grenaa Havn. Kassen vejer 5000 tons og er bygget på B&W's gamle tørdok på Refshaleøen i København og skal sænkes i Kattegat, for at danne fundament for transformatorstationen ved den nye havvindmøllepark ved Anholt. Vindmølleparken kommer til at bestå af ca. 111 havvindmøller ca. 26 km fra fastlandet.
Tv2oj.dk, 21/12, 10:59, http://www.tv2oj.dk/artikel/95057:Norddjurs--Kaempe-betonklods-til-Grenaa?rss
Brasilien, Argentina og Uruguay boykotter skibe fra Falkland
Den sydarmerikanske handelsblok - Mercosur - har besluttet, at havnene i Brasilien, Argentina og Uruguay ikke længere vil tillade skibe fra Falklandsøerne at lægge til. I 1982 udkæmpede Argentina og Storbritannien en blodig krig om rettighederne til øerne, som med lokalt tungemål kaldes for Islas Malvinas. Striden om øerne er blusset op igen, efter britiske selskaber er begyndt at lede efter olie ved øgruppen, der ligger 400 sømil fra Argentinas kyst.
Stiften.dk/Ritzau/AFP, 21/12, 05:50, http://stiften.dk/ritzau/sydamerika-boykotter-skibe-fra-falkland
Filippinske officerer på 'Rena' forsøgte at forfalske papirer
De new zealandske myndigheder har udvidet anklagerne mod kaptajnen og 1. styrmanden for det grundstødte containerskib 'Rena', så de nu også omfatter forsøg på at forfalske skibets papirer efter grundstødningen. De to filippinske officerer er allerede sigtet for pligtforsømmelse, fordi de udløste grundstødningen, da de forsøgte at skyde genvej gennem et miljøfølsomt farvand. Med de nye anklager risikerer officerene at blive idømt en fængselsstraf på op til syv år og en meget stor bøde.
Maritimedanmark.dk/Smh.com.au, 21/12, 08:00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12727
Nordhavnen skal med tiden huse 40.000 indbyggere.
Københavns Kommune har nu formelt taget det første skridt til det, som efter planerne skal lede til der betegnes som Nordeuropas største udviklingsprojekt, på de gamle industri- og havnearealer på det alleryderste Østerbro. Københavns Kommune og By & Havn forventer, at Nordhavnen er fuldt udbygget omkring år 2050 - med 40.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser. I planlægningen indgår også, at området kan få sin helt egen metrogren.
Business.dk, 20/11, 10:20, http://www.business.dk/ejendomme/koebenhavn-tager-foerste-skridt-mod-ny-mega-bydel
Julemanden kom sejlende til Samsø
Det er blevet tradition på Samsø, at julemanden den sidste søndag før jul kommer sejlende til havnebyen Ballen. Julemanden ankom standsmæssigt til de 200 ventende børn og voksne på kajen, hvor et par lokale musikanter lokkede med glade julemelodier. Sidste år måtte sejlturen aflyses på grund af is og sne i havnen.
Samso.dk, 20/12, 12:35, http://www.samso.dk/Np.asp?Id=7318
Norsk tog til Tyskland - uden om Danmark
I 2030 skal der være hurtigtog fra Oslo til Berlin – og det i form af en bane, der kører over Sverige og under Østersøen, foreslår Oslo Teknopol - en erhvervsfremmende forening. Baggrunden for ideen er ikke bare øget konkurrence. Trafikken på jernbanen over Øresund og Femern ventes at stige voldsomt, når den faste Femern-forbindelsen står klar. Den estimerede pris på det norske tog-projekt er 128 mia. danske kroner.
Business.dk, 20/12, 09:13, http://www.business.dk/transport/nordmaend-vil-have-hurtigtog-til-tyskland-uden-om-danmark
BALTIC DRY INDEX
1.878 (-7) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com,20/12, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Nej til AMU-svindel kostede jobbet
Karin Frost fra Middelfart tippede sidste år Undervisningsministeriet om, at der uberettiget blev indhentet tilskud til efteruddannelse på det socialpsykiatriske bosted Teglgårdshuset. Efter en optræden om sagen på TV2 Fyn reagerede arbejdsgiveren Region Syddanmark prompte med en fyreseddel. Forud for afsløringen havde Karin Frost gennem længere tid forsøgt at råbe ledelsen op, fordi de private kurser, som medarbejderne deltog i, ikke var tilskudsberettiget i forhold til AMU-lovgivningen.
Avisen.dk, 20/12, 11:34, http://avisen.dk/nej-til-svindel-kostede-jobbet-efter-18-aar_157307.aspx
Statsunderskud på over 100 mia. i 2012
Staten skal næste år finansiere et underskud på 100,7 mia. kr. svarende til 18.000 kr. for hver eneste dansker. Det offentlige underskud er 5,5 % af BruttoNationalProduktet - og dermed er det næsten dobbelt så stort som euroreglerne tillader.
Stiften.dk, 20/12, 11:19, http://stiften.dk/ritzau/18.000-kroner-i-gaeld-for-hver-dansker
Under 25 % af lønmodtagerne forventer lønstigninger i 2012.
I en undersøgelse foretaget af rekrutteringsbureauet Randstad viser, at over 75 % af de danske lønmodtagere ikke forventer en lønstigning i 2012. Af 30 lande i undersøgelsen ligger danskerne femte sidst, når det gælder forventningerne til lønnen næste år. I bunden ligger Grækenland og Japan, hvor kun 17 % af lønmodtagere forventer mere i lønningsposen i 2012.
Epn.dk, 20/12, 11:04, http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2641894.ece
8.022 opholdstilladelser til uddannelse i 3. kvartal
I tredje kvartal 2011 blev der givet 8.022 opholdstilladelser til uddannelse. Det forholdsvis store antal skyldes, at en del tilladelser, som tidligere var fordelt på andet og tredje kvartal, i år er samlet i tredje kvartal.
Dst.dk, 20/12, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR622.pdf
Regeringen ser sort på danskernes forbrug
Regeringen tror ikke selv på, at danskerne vil få modet tilbage og lukke op for tegnebogen. Selv om efterlønsbidraget står til udbetaling næste år, vil privatforbruget kun stige med 0,8 procent. I august ventede regeringens økonomer, at privatforbruget ville stige med 2,4 procent, men nu mener de ikke, at danskerne vil omsætte deres efterlønsbidrag til forbrug. Regeringen slår i en redegørelse fast, at Danmark kan blive ramt endnu hårdere med negativ vækst, endnu flere arbejdsløse og et underskud, der vil stige til 119 milliarder.
Business.dk 20/12 15:06, http://www.business.dk/oekonomi/regeringen-ser-sort-paa-danskernes-forbrug
Hvert femte firma er på dødskurs
Det går så dårligt i erhvervslivet, at hver femte virksomhed er på vej til at gå fallit. Ifølge en ny analyse er 60.000 arbejdspladser på spil. Risikoen for at blive ramt af en konkurs har været stødt stigende i de senere år, og nye tal viser, at ikke færre end 21 procent af virksomhederne er i risiko. Tal fra ikke færre end 180.700 selskaber afslører, at hele 37.500 af dem – svarende til hver femte – har retning mod konkurs.
Ugebreveta4 22/12, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201151/Onsdag/virksomheder_paa_doedskurs.aspx
Tilbagetrækningsreformen vedtages i dag
Folketinget vedtager i dag tilbagetrækningsreformen. Her fjernes to af fem efterlønsår og der modregnes kapital-, rate- og arbejdsmarkedspensioner. Desuden fjernes bundfradraget på 276.000 kr., som hidtil har friholdt modregning.
Her er tallene fra Ældre Sagen:
Depot (pensionsopsparing): 276.000 kr
Modregning i % af depot (pensionsopsparing) nu: 0 %
Modregning i % af pension (lovforslaget): 4 %
Depot: 500.000 kr
Modregning i % af depot (pensionsopsparing) nu: 1,3 %
Modregning i % af pension (lovforslaget): 4 %
Depot 1 million kr.
Modregning i % af depot (pensionsopsparing) nu: 2,2 %
Modregning i % af pension (lovforslaget): 4 %
Depot 2 millioner kr.
Modregning i % af depot (pensionsopsparing) nu: 2,6 %
Modregning i % af pension (lovforslaget): 4 %
Depot 3 millioner kr.
Modregning i % af depot (pensionsopsparing) nu: 2,7 %
Modregning i % af pension (lovforslaget): 4 %
Nyhederne.tv2.dk/Ritzau, 21/12, 04:31, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46901455:tal-for-modregning-i-pension-af-efterløn.html
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 584,23 DKK
100 Euro = 756,39 DKK
Danske Bank,21/12, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 33.340 (+480)
APM B-aktie: 35.200 (+660)
D/S Norden: 134,40 (+3,10)
Torm: 3.95 (+0,09)
DFDS: 354.50 (-2,50)
Mols-Linien: 16.30 (+1,30)
Børsen, 21/12, http://borsen.dk/kurslister/danske_aktier.html
(Barno/Mohni)