Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 21/10
Fre 21/10-2011 10.00

* Somalia: Både al-Shabaab og de internationale styrker fra afrikanske lande som holder liv i en såkaldt overgangsregering, hævder de har vundet afgørende slag i Mogadishu.
* Scandlines priser på overfarten mellem Gedser og Rostock har betydet stort fald i tyske turister til de østlige dele af Danmark. Turisterne vil hellere køre over den tysk-danske grænse hvor de sparer billetprisen.
* LO-fagbevægelsen har siden 1995 mistet 25% af medlemmerne. Udviklingene er analyseret i ny bog af arbejdsmarkedsforsker, hvor det påstås at prisen på kontingentet og partistøtten har været afgørende faktorer for udviklingen. LO-forbundene skal genopfinde sig selv hedder det.


Dagen hedder "11.000 jomfruer" efter Ursula, en kristen engelsk kongedatter, som sammen med 10.999 andre kristne jomfruer drager på bodsrejse til Rom. De når aldrig frem, men alle på nær en bliver dræbt af Hunnerne. Der rejses en kirke i Köln til ære for dem.


1805: Admiral Lord Nelson dør under slaget ved Trafalgar. Englænderne vinder slaget mod franske og spanske flåder, men Nelson er blandt de faldne og hans legeme transporteres hjem i en tønde rom. En af søfolkene rapporterer at have hørt gurglelyde fra tønden undervejs. Søfolk i den engelske flåde kalder fortsat en god rom for "Nelsons Blood".
1807: Englænderne sejler afsted med den danke flåde på 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre mindre fartøjer. Danmark tvinges ind i Napoleonskrigene på fransk side.
1824: En engelsk murer får patent på et materiale som kaldes "Portland cement".
1879: Thomas Alva Edison præsenterer den første brugbare kultråds glødelampe med en brændtid på 12 timer.
1940: Ernest Hemmingways "Hvem ringer klokkerne for" udkommer i New York.
1945: For første gang stemmer de franske kvinder ved en folkeafstemning.
1960: Englands første atom-ubåd bliver søsat.
1960: Første atommarch på danske grund finder sted. Marchen går fra Holbæk til København.
1970: Lillebæltsbroen indvies.
2005: Anders Fogh besvarer en protestskrivelse fra muslimske ambassadører med: "Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen".

Sol op 07.53 sol ned 17.54



CO-SØFART KALENDER

Jens Fage-Pedersen - i Rødovre, 13.00 i Sø- og Handelsretten

John Ibsen - ferie til og med i dag
Corlis Hansen - ferie til og med i dag
Barno Jensen - ferie til og med i dag



 FRA MEDIER

Pirateri
Somalia internt
Den kenyanske regering har nu officielt bekræftet at kenyanske tropper er trængt ind i den sydlige Gedo-region for at bekæmpe al-Shabaab, efter fire udlændinge er blevet kidkappet ved tre forskellige lejligheder i Kenya. Al-Shabaab har erklæret Jihad mod Kenya. Ifølge kilder har kenyanske tropper i samarbejde med regeringstropper dræbt mere end 70 al-Shabaab krigere nær den kenyanske grænse.

De kenyanske tropper har arresteret en distriktskomissær fra de internationale fredsbevarende styrker,  angiveligt fordi han har videregivet militære hemmeligheder.

En selvmordsbomber har forsøgt at angribe de internationale styrker nær et iransk hjælpekontor i Mogadishu. Det lykkedes kun attentatmanden at dræbe sig selv.
SomaliaReport, 19/10, http://www.somaliareport.com/index.php/post/1800

Mindst 30 er dræbt og over 60 såret efter hårde kampe mellem al-Shabaab og overgangsregeringens fredsbevarende styrker, i et af de sidste distrikter i Mogadishu hvor al-Shabaab stadig har kontrol. Al-Shabaab erklærer sejr og at de har dræbt mere end 100 regeringssoldater, særlig fra en afdeling fra Burundi. Chefen for Somalias tropper erklærer at de har udslettet al-Shabaab mens repræsentanter for al-Shabaab har slæbt en række lig frem til demonstration af at de har vundet.
SomaliaReport, 20/10 23.00, http://www.mareeg.com/fidsan.php?30-dead,-60-others-injured-in-the-Somali-capital,-Mogadishu-&sid=21507&tirsan=3

Historien er gengivet i en anden form i Berlingske.dk efter ritzau-telegram, her hedder det:
Angiveligt har oprørere fra al-Shabaab fremvist mindst 70 lig, som hævdes at være soldater fra Den Afrikanske Union som skulle være dræbt i kamp. Der vises billeder af rækker af lig der alle bærer uniform. Øjenvidner bekræfter at ligene har været fremvist nær Mogadishu, og at de døde ikke er somaliere.
Berlingske.dk/ritzau, 20/10 22.42, http://www.b.dk/globalt/somalia-milits-vi-har-draebt-70-soldater

Branden på "Hafnia Seaways"
Opdatering fra DFDS
Ingen kom til skade, hverken blandt besætningen eller de syv passagerer. Alle har været efterset af læge i natten efter ankomst Cuxhaven. Ingen last er blevet beskadiget og alt gods er udlosset. Det er usikkert hvornår skibet kan komme i fart igen, delvist på grund af den åbenlyse skade som er forårsaget af ild og røg i apteringen, men også fordi det endnu ikke er klart hvilke yderligere skader som skibet kan have pådraget sig. "Ark Futura" er taget tilbage fra en charter for forsvaret og blev lastet i Cuxhaven med afgang kl. 12.30 torsdag.
DFDS extra news, 20/10

"Rena"
Pumpen som har været brugt til at overføre olie fra grundstødte "Rena" til andet skib, brød sent onsdag sammen. Ny pumpe forventedes arbejdsklar torsdag morgen. En del af stævnen er nu brækket af efter flere dages hårdt vejr.
Maritime Danmark/Stuff.co.nz, 20/10 10.09, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12144

En domstol i New Zealand har nedlagt navneforbud i sagen hvor to filippinske officerer er anklaget for at have ført skibet på en måde, så det skabte unødvendig fare for andre. Navneforbuddet er kontroversielt af flere grunde. For det første er det usædvanligt i en sag af denne art, og for det andet frygter filippinerne at alle filippinske officerer nu bliver mistænkeliggjort. De to anklagede er løsladt mod kaution og skal næste gang i retten 2. november.
Maritime Danmark/New Zraland Herald, 21/10 08.06, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12151

Scandlines-priser på Gedser-Rostock overfart holder turister væk
Billetpriserne er steget voldsomt de seneste år, og flere turistchefer melder ud at prisniveauet nu er så højt at det direkte holder turisterne væk fra østlige dele af Danmark. Hvis man kommer i juni måned kan man leje et fornuftigt feriehus for 2.500-3.000 kroner, men hvis færgebilletten samtidig koster næsten 2.000 kroner, så udgør færgebilletten en al for stor del af feriebudgettet.

Møn Camping har konstateret en nedgang i tyske turister på 20% og ifølge lejrchefen skyldes det Scandlines prispolitik. Scandlines afviser at være synderen og peger på at en række vigtige turist-aktører har neddroslet deres reklamebudget i Tyskland markant.

I Jylland er antallet af tyske turister imidlertid steget tilsvarende det er faldet i Østdanmark, og forklaringen kunne være at her skal turisterne bare krydse en grænse og ikke betale for en færgebillet.
Folketidende.dk, 20/10 16.58, http://folketidende.dk/dyrere-faergebilletter-skraemmer-turister-vaek

Samsø
Læserbrev fra Per Rungholm
Rungholm ønsker Samsø-Fonden og Samsø Linien A/S tillykke med vellykket prøvetur med mf "Samsø" til 150 millioner kroner. Men ingen færgelejer er klar til nybygningen  når den om en måneds tid overdrages til Danske Færger A/S i charter, og formentlig skal den lægges op i Nakskov til der er afklaring om udbud på ruten Fynshav-Bøjden.

Tiden er inde til at borgmesteren melder ud at kommunen trækkes rundt ved næsen af de to rederier. Hvad siger kammeradvokaten om det halvstatslige rederis dispositioner og hvad siger Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til at Samsø-Fonden ikke er med til at sikre færgefart til og fra Samsø - spørger Rungholm.
SamsøPosten, 20/10

Fransk salg af fregatter til Grækenland opfattes som hån mod Tyskland
Tyskland og Frankrig har længe konkurreret om at levere 2-4 nye fregatter til den græske marine, men nu ser det ud til Grækenland indgår en aftale med Frankrig om fregatter til en pris af 412 millioner dollar, hvor regningen først forfalder om fem år og i mellemtiden henstår som statsgæld. Betalingen for fregatterne kan dermed komme til at indgå i omlægningen af den gigantiske græske statsgæld, som særligt de tyske skatteydere skal være med til at betale, mens franskmændene har været mere afvisende.
Maritime Danmark/Der Spiegel, 20/10 16.37, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12150

Mærsk oliechef vil vinde på viden
2010 var første år hvor Maersk Oil oplevede faldende produktion og faldet vil fortsætte de næste fire år. Jakob Thomasen har nu siddet i chefstolen i to år og udtrykker sikkerhed og ro fordi alt tyder på selskabet er på vej i den rigtige retning. Helt afgørencde er det at de særlige teknologiske evner som selskabet besidder i form af nøglearbejderes viden, skal åbne muligheder hvor andre opgiver. I Qatar havde f.eks. Shell og andre opgivet et felt Mærsk fandt potentialer i. En central del af strategien for Jacob Thomasen er større ansvar til den enkelte medarbejder, og en plan alle kan forstå.
Børsen, 21/10

Konference om arbejdsvilkår i Arktis
Skibsteknisk Selskab inviterer til konference d. 31. oktober i København, hvor der vil blive rådgivet om f.eks. olieefterforskning ved Grønland. Konferencen afvikles på engelsk.
TransportTidende, 20/10 11.56, http://www.transporttidende.com/index.php/dtt/artikel/konference_om_arbejde_i_arktis/

Blue Event 27 blev aflyst
Forum for Shipping Economy and Strategy måtte aflyse arrangement Blue Event 27 planlagt til i går aftes, på grund af få tilmeldinger i efterårsferien.
Maritime Danmark/EMUC, 20/10 11.43, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12146

Søfart
Indhold:
Handybulk vil udvide flåden med fem skibe
K/S Handybulk under ID (Investeringsgruppen Danmark) er klar til at initiere en kapitaludvidelse på totalt 10,3 mio. USD, der skal danne baggrund for en planlagt flådeudvidelse på foreløbigt fem enheder, så den samlede flåde kommer op på 15 skibe.

Bogbetjening og fagbøger sikret med fondsstøtte
Afklaringen af fremtiden for Søfartens Bibliotek nærmer sig, efter at det i huj og hast måtte lukkes i maj, da Kulturministeriet med tilbagevirkende kraft stoppede den økonomiske støtte på knap to mio. kr.

Lodseri styrkes ved salg
Danish Pilot Service rykker nu nordover, idet selskabet har indgået aftale med det lille lokale lodsselskab Limfjord Pilot ApS om at overtage dette selskabs aktiviteter og fortsætte dem i Danish Pilot Service-regi.

Intet nyt fra Farvandsfronten
Det er foreløbigt business as usual for alle ansatte i Farvandsvæsenet. Men den 21. i denne måned skulle det ifølge det oplyste være dags for en nærmere oplysningsrunde for både de enkelte ansatte og de forskellige afdelinger.

ECSA vil gøre EU pirat-parat
Den danske piratstrategi-model er i fokus, når søfartserhvervet i Bruxelles i næste uge (igen) forsøger at få vækket EU i forhold til en bedre indsats på området. Det skal ske ved en ECSA-arrangeret høring med deltagelse af både medlemmer af parlamentet og kommissionen.

Bulkcarrier reparerer på 3. måned
Dårligt vejr forsinker fortsat de nødvendige og vanskelige undervandsreparationer, som den Panama-registrerede bulkcarrier »Navios Sagittarius« skal gennemgå, før den må rejse videre. Bulkcarrieren ligger p.t. for reparation i læ af Helgenæs. Den var for tolv uger siden på vej fra Østersøen mod Singapore med fuld last af jernpellets, og havde planlagt at stoppe ved Skagen for at bunkre.

Dobbelt op offshore event
Et møllecruise med »Dana Sirena« er altid en tur til Esbjerg værd. Især, når man kan garnere den excellente behandling om bord med en update på, hvor vind- og offshorebranchen i Danmark står lige nu. Og slutteligt sætte turbo på en omgang speed matchmaking.

El-drevet øfærge relativt ukompliceret
Fokus var på alternative teknologier til mindre indenrigsfærger på Skibsteknisk Selskabs minikonference forleden. Både i forhold til fremdrivning og konstruktion.

Søfart, 21/10



BALTIC DRY INDEX
2.161 (+21) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/10, http://www.dryships.com/pages/report.asp

LO-medlemmer falder fra på grund af prisen
Tre arbejdsmarkedsforskere har færdiggjort en stor undersøgelse om baggrunden for at LO-fagforbundene har mistet en kvart million medlemmer siden år 2000. 78% af de tidligere LO-medlemmer som er udspurgt svarer, at prisen for medlemsskabet var helt eller delvist baggrunden for udmelding eller skiftet til en alternativ forening som f.eks. de kristelige.

Hvis LO-forbundene vil gøre sig håb om at stoppe medlemsflugten, må de ifølge Flemming Ibsen sørge for at få sænket kontingentet. Forbundene er nødt til at tænke i priskonkurrence og det gør man ikke i tilstrækkelig grad i dag. Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F, afviser at det er muligt at levere en ordentlig service for et discountkontingent.
Danmarks Radio, 21/10 07.00, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/10/20/173846.htm

Skal fagbevægelsen dø for at overleve?
Siden 1995 er hvert fjerde LO-medlem forsvundet fra den klassiske fagbevægelse. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen analyserer historien i ny bog, hvor hans budskab er, at hvis fagbevægelsen skal overleve skal den genopfinde sig selv. Det kræver først og fremmest nytænkning og omorganisering, der efterfølges af mærkbart lavere kontingenter.
Ugebrevet A4, 21/10, http://www.ugebreveta4.dk/2011/201142/Fredag/interview_flemming_ibsen_fagbevaegelsen.aspx

Forbrugerforventninger
Forbrugertillidsindikatoren var i oktober -6,6 og har været faldende de seneste fire måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Forbrugerne forventer stadig at familiens økonomiske situation vil være bedre om et år end den er i dag - indikatoren ligger på +7,0, mens gennemsnittet for det seneste halve år har været +9,4. Derimod forventes det at landets økonomiske situation vil forværres det kommende år, og at priserne vil stige i de kommende 12 måneder.
Danmarks Statistik, 20/10, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR488.pdf

VALUTAKURSER – når du køber kontanter
100 USD = 555,05 DKK 
100 Euro = 757,53 DKK
Danske Bank, 21/10, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER
APM A-aktie: 33.340 (-60)
APM B-aktie: 34.700 (-300)
D/S Norden: 156,50 (0)
DFDS: 370 (-5)
D/S Torm: 6,95 (+0,13)
Mols-Linien: 12 (0)
Børsen, 21/10

OleS



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX