CO-SØFART KALENDER mv
Ole Ohilipsen - 10.00 og 14.00 møde Søfartsstyrelsen
John Ibsen - ferie til mandag d. 25/2
Sol op 07.22 sol ned 17.26
PIRATERI
Kidnapning bekræftet
Kidnapningen af seks mand fra ankerhåndteringsskibet "Armada Tuag" ved Nigeria er nu bekræftet af sikkerhedskilder. Der er tale om en russer, tre ukrainere og to indere, der er bortført fra deres fartøj. Lige nu holder nigerianske pirater ti udenlandske søfolk i fangenskab efter to andre kidnapninger tidligere på måneden.
Maritime Danmark/TradeWinds, 20/2 15.27, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17768
Nordiske søofficerer træner østafrikanere
I denne uge træner søofficerer fra de nordiske lande deres kollegaer i Østafrika i redningsberedskab, fiskeriinspektion og piratbekæmpelse. Øvelser foregår på Seychellerne, hvor piraterne truer øernes to vigtigste erhverv, turisme og fiskeri. I de kommende dage trænes der fra den danske fregat "Iver Huitfeldt", der samtidig får mulighed for at øge samarbejdet med Seychellernes kystvagtskibe.
Maritime Danmark/Forsvarskommandoen, 19/2 17.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=17745
IMB Piracy Report update
039-13
20/2 00.48 LT psn 07:09S Gtesik Area, Surabaya, Indonesien
En bulkcarrier med lods ombord der ventede på at komme til kaj, blev entret af røvere som stjal skibsejendele og forsvandt ubemærkede. Hændelsen rapporteret til piloten som videregav oplysningerne til havnemyndighederne.
038-13
20/2 06.00 LT 01:23.3S 116:56.5E Balkpapan Anchorage, Indonesien
Kaptajnen på en ankret kemikalietanker der foretog bunkringsoperationer, observerede to røvere forskibs. Røverne der var bevæbnede med lange sværd, stjal ankringstovværk. Kaptajnen slog alarm og mønstrede besætningen hvorefter røverne sprang overbord og forsvandt.
037-13
7/2 07.00 LT 03:40.48N 005:53.12E omkring 40nm SSE for Brass, Nigeria
Ca. 17 pirater bevæbnede med AK47 rifter, entrede og kaprede et offshore supply-skib, hvorefter de forsøgte at anvende skibet som moderskib. Skibet blev frigivet den 11/2 uden nogen besætningsmedlemmer var kommet til skade. Skibsejendele og stores var blevet stjålet og noget kommunikationsudstyr beskadiget.
036-13
18/2 23.10 LT psn 00:08.0N 106:18.9E 52nm ENE for Pulau Penjantan, Indonesien
Vagthavnende officer på et containerskib observerede to maskerede pirater i brovænget, der forsøgte at komme ind på broen. Piraterne kunne ikke komme ind på den aflåste bro, og forsvandt da de observerede en mønstret besætning.
035-13
18/2 16.45 UTC 07:14.04N 052:17.2E ca. 150nm ESE for Eyl, Somalia
To speedbåde nærmede sig og beskød et fragtskib. Bevæbnede vagter besvarede beskydningen og de to skiff's sejlede væk.
ICC Commercial Crime Services, 20/2, http://www.icc-ccs.org/piracy-reporting-centre/live-piracy-report
EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER
Søfartens Ledere - kommentar til Ekstrabladet
Foreningen hjælper alle danske søfolk under deres fangenskab, i den udstrækning det er muligt, og uafhængigt af medlemsskab af foreningen. Det samme gælder pårørende til sådanne søfarende. Foreningen kan ikke oplyse hvad der rent faktisk gøres, hvorfor Ekstrabladet har en gratis omgang i angrebet på foreningen. Det er korrekt at foreningen af tekniske grunde, først sent i forløbet med gidslerne fra Shipcraft opdagede, at en af de to danske søfarende var medlem af foreningen. Det er en beklagelig fejl, men den har ikke haft indflydelse på situationen for gidslet.
Situationen er anderledes når gidslerne er tilbage i Danmark, hvor foreningen kan sætte alle ressourcer ind på at assistere medlemmet. Søfartens Ledere appellerer til medierne om at omtale gidsel-sagen med stor omtanke og viden om at omtale kan komplicere sagen yderligere.
Søfartens Ledere, 20/2, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2013/2/medlemsinformation-ekstra-bladet-beskylder-soefartens-ledere-for-at-svigte-soeren-lyngbjoern.aspx
Japansk hvalfangerbåd i konfrontation med Sea Shepherd
Miljøaktivister fra Sea Shepherd hævder at en japansk hvalfangerbåd, "Nisshin Maru", med vilje har påsejlet to af gruppens miljøskibe i Det Sydliger Ishav. Gruppens kampagneleder, som er tidligere leder af Australiens Grønne Parti, udtaler at påsejlingerne er ekstremt farlige og et direkte brud på international lov. Der er ingen kommentarer fra Japan, men en embedsmand oplyser at man er ved at undersøge beskyldningerne.
Politiken, 20/2 10.14, http://politiken.dk/udland/ECE1903120/aktivister-anklager-japansk-hvalfangerbaad-for-paasejling/
Samsø får sit eget rederi
Samsø Kommune har nu valgt at oprette sit eget rederi, som i de kommende seks år skal varetage sejladsen mellem Samsø og Jylland (Hou-Sælvig). Ruten har været i udbud men der er kun indkommet et enkelt tilbud. Såfremt kommunen havde sagt ja til det fremsatte tilbud, ville færgeprisen være blevet femdoblet, og derfor har en enig kommunalbestyrelse nu valgt at kommunen selv skal stå for sejladsen. Samsø Kommune vurderer de kan drive færgeruten til halv pris af det fremsatte tilbud og har besluttet der skal bygges en ny færge der skal være klar 1. oktober 2014.
Jyllandsposten.dk, 20/2 14.32, http://jyllands-posten.dk/aarhus/article5212728.ece
SamsøPosten - Færgen stillingsopslag 20. februar:
SamsøPosten - læserbrev om Kattegatbro
"Vi skal hilse at sige at der er tale om en firesporet motorvej samt tosporet højhastighedstog. Hvis denne bro bliver til noget (med eller uden afkørsel på Samsø) så vil konsekvenserne for Samsø blive omfattende". ..... "Desværre tegner der sig et billed af et splittet Danmark hvor den ene region bekæmper den anden hvor den eneste sikker vinder er, som sædvanlig, Storkøbenhavn".
SamsøPosten, 20/2
Regina Line spøger igen
På hjemmesiden reginaline.dk, kan man læse at det nye danske rederi fra foråret sejler med passagerer og fragt mellem Danmark og England. "Oplev hyggen god stemning, lækkert mad, spændende drinks, underholdning, musik og dans, mens du bliver transporteret sikkert og behageligt over Nordsøen". Afsejling 3 gange om ugen for kun kr. 298 pr. person.
Ifølge hjemmesiden starter linien op med første afgang fra Danmark 22. marts (havne er ikke oplyst). Bagmanden for Regina Line er Niels Jørgen Basbøll Poulsen, der ifølge CVR-registeret også er indehaver af kjoleforretningen Missmolly. På hjemmesiden trustpilot.dk kan man finde nogle syrlige anmeldelser af den pågældende butik f.eks. som indledes med "Useriøs virksomhed som hverken kan levere en kjole ....".
http://www.reginaline.dk/
http://www.trustpilot.dk/review/www.missmolly.dk
Certifikat- og forsikringskrav for skibe over 300 bruttoton
Underretningskrav til Søfartsstyrelsen.
Søfartsstyrelsen, 20/2, http://www.soefartsstyrelsen.dk/Nyheder/Sider/HuskUnderretteSFSOmForsikring.aspx
ARBEJDSMARKEDSNYHEDER
Fem kaserner lukningstruede
Onsdag afleverede forsvarschef Peter Bartram sit bud på hvilke kaserner der kan nedlægges. Ifølge TV2 News drejer det sig om kasernerne i Sønderborg, Haderslev, Bülows i Fredericia, Almegård på Bornholm og enten Høvelte eller Vordingborg. Spørgsmålet om kasernelukninger er en af de store knaster i forhandlingerne om et forsvarsforlig.
Berlingske.dk, 20/2 18.08, http://www.b.dk/politiko/fem-kaserner-er-lukningstruede
OK-sammenbrud for sygeplejersker
Forhandlingerne om overenskomstfornyelse mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner er brudt sammen. Sammenbruddet har baggrund i uenighed om hvorvidt visse ledere kan vælges som tillidsrepræsentanter, og det betegnes som en højst besynderlig situation. Regionerne finder det uforeneligt at være budgetansvarlig og samtidig tillidsrepræsentant. Sundhedskartellet har tillige krævet ekstra penge til ledergruppen uden for rammerne.
Danmarks Radio/ritzau, 21/2 06.35, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2013/02/21/0221063532.htm
Fagbevægelsen mister betydning i Japan
For omkring 50 år siden blev der sagt at fagforeningerne styrede Japan. De havde ihvertfald stor magt med 50% af arbejdsstyrken som medlemmer. Den historie er nu fortid og organisationsprocenten faldet til 18% efter benhård modstand fra konservative regeringer. I 1970'erne var der op mod 6.000 strejker om året i Japan, - i 2012 var der 68. Flere løstansatte og flere konsulenter har undergravet den gamle livslange ansættelsesform i landet.
Avisen.dk, 19/2 10.25, http://avisen.dk/fagforeninger-mister-magten-i-japan_206615.aspx
Omkring 5.000 mister dagpengeretten i februar
Tendenstal fra 3F viser at der også i februar vil være 5.000 der mister dagpengeretten, på samme vis som 5.000 mistede den i januar. Da dagpengereformen blev udformet var antagelsen at kun et par tusinde ville falde ud. Omkring en tredjeddel af alle dem der falder ud er fra 3F. Regeringen antager nu at 17-23.000 tilsammen vil miste dagpengeretten i første halvår af 2013, men 3F mener at de 23.000 i bedste fald er et minimum.
Avisen.dk, 20/2 17.14, http://avisen.dk/5000-danskere-mister-dagpengene-i-februar_206871.aspx
Forslag om at afskaffe matchgruppeinddelingen
I beskæftigelsesministerens forslag til en reform af kontanthjælpssystemet, lægges der op til en afskaffelse af matchgrupperne som i dag inddeler kontanthjælpsmodtagerne i 3 kategorier, hvor kategori 1 er umiddelbart arbejdsparate, og 2 og 3 er mindre og slet ikke arbejdsmarkedsparate. Jobcenterchefen i Svendborg mener det er en fantastisk ide, som kan gøre det lettere at få personer i matchgruppe 3 i arbejde, hvor de i dag er stort set fredet for tilbud.
Flemming Larsen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet er mere forbeholden og mener der er tale om en gigantisk opgave, hvor man kan være bekymret for om de nødvendige ressourcer er til stede. Uden flere ressourcer kan forslaget få den modsatte effekt mener Flemming Larsen, og understreger at der ikke findes nogen "snuptags-løsninger".
Avisen.dk, 20/2 11.53, http://avisen.dk/jobchef-matchgruppe-stop-saetter-os-fri_206808.aspx
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening mener det er en fin ide at afskaffe inddelingen i de tre kategegorier af kontanthjælpsmodtagere, så indsatsen kan blive mere helhedsorienteret og samtidig levere løsninger der er skræddersyet til den enkelte.
Avisen.dk, 20/2 09.32, http://avisen.dk/socialraadgivere-glade-for-matchgruppe-stop_206776.aspx
Brandmænd får nej til erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen
Efter artikler i Avisen.dk om en voldsom overdødelighed blandt brandmænd af kræft, har 91 brandmænd anmeldt kræft som arbejdsskade. Nu har de to første som er brandmænd fra Sjælland fået svar, og de får ingen erstatning, selvom de har forskernes ord for at jobbet kan have givet dem kræft. Sagerne har været hastebehandlet fordi de pågældende brandmænd har været døende. Med afgørelserne er udsigterne til erstatning ringe for de resterende 89. Havde de to brandmænd boet i Australien eller Canada, ville de have fået tildelt erstatning.
I Danmark er der kun få kræftformer, der kan give erstatning til brandmænd. Brandfolkenes organisation har anket de to afgørelser samtidig med at de opfordrer til at ændre på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme. Hvis en lidelse ikke står på listen, er der omvendt bevisbyrde, hvilket betyder at det er den skadesramte der skal bevise arbejdet har forårsaget lidelsen.
Avisen.dk, 20/2 06.00, http://avisen.dk/doeende-brandmaend-faar-nej-til-erstatning_204806.aspx
10 fagforbund til borgmestre: sæt gang i væksten
Fagforbundene har skrevet til alle landets borgmestre og opfordrer dem til at bruge løs af de otte milliarder som er brugt mindre end budgetteret på service. Borgmestrene opfordres til at tage situationen alvorligt og investere i vækst og arbejdspladser, så krisen kan vendes til fremgang.
Avisen.dk, 20/2 14.52, http://avisen.dk/fagforbund-til-borgmestre-tag-et-medansvar_206841.aspx
Forbrugerforventninger februar 2013
Indikatoren for forbrugertilliden er i februar minus 2,0 mod minus 2,7 i januar, og niveauet er dermed omtrent uændret. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Danmarks Statistik 20,2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR086.pdf
Arbejdskraftundersøgelsen, tema, 4 kvartal 2012
Fra 2007 til 2012 er beskæftigelsesfrekvensen for de 15-24 årige faldet fra 65,5% til 55,1%. Samtidig er AKU-ledigheden (alle ledige efter interview-undersøgelse) for de unge steget fra 7,5% i 2007 til næsten det dobbelte med 14,1% i 2012.
Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64 årige faldet fra 77% i 2007 til 72,6% i 2012. AKU-ledigheden for de 15-64 årige er samtidig steget fra 3,8% til 7,7%.
Danmarks Statistik, 20/2, http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR085.pdf
Pensionsalderen foreslås hævet i Sverige
Retten til at fortsætte med ar arbejde, hæves fra 67 år til 69 år, og alderspensionen skal først udbetales fra man er 63 år, i modsætning til i dag hvor alderspension udbetales fra man er 61 år. Det forerslår et udvalg der blev nedsat i 2011, i erkendelse af at levealderen stiger og antal pensionister til sammenligning med de erhvervsaktive er stigende. I Sverige kan man i dag hæve visse private pensionsopsparinger og en vis arbejdsmarkedspension når man fylder 55 år.
Borsen.dk, 21/2 08.17, http://finans.borsen.dk/artikel/1/252455/svensk_pensionsalder_foreslaaes_haevet_til_69_aar.html
Vismænd kritiserer politikerne for debatten om dansk konkurrenceevne
Den danske konkurrenceevne er bedre end sit rygte mener den nuværende og to tidligere overvismænd. Det er derfor en forfejlet debat når politikerne giver konkurrenceevnen skylden for det lave forbrug og de tabte arbejdspladser. Vismændene advarer mod at en konkurrenceevnepakke kan løfte Danmark ud af krisen. Ifølge vismændene er det grundlæggende problem at både virksomheder og forbrugere er bekymrede for fremtiden. Vi har et stort overskud i samhandlen med udlandet og samtidig et lavt aktivitetsniveau. Lægges de to forhold sammen og divideres der med to, skal der meget fantasi til at konkludere at vores konkurrenceevne er dårlig.
Ugebrevet A4, 21/2, http://www.ugebreveta4.dk/2013/201308/Torsdag/Vismaend_advarer_mod_afsporet_debat_om_konkurrenceevne.aspx
SÆRE OG SKÆVE FORTÆLLINGER
I FRI STREG
Pas på med motion og slankekure
Hver dag har sine nyeste skud på sundhedsfremme-paletten. Nu viser den seneste forskning at let overvægtige lever længere og er sundere, end svarende til anbefalingerne fra WHO der mener at et passende BMI er på mellem 18,5 og 25. Meget store undersøgelser der inddrager hundredtusinder af mennesker viser at selv mennesker med et BMI på op mod 35 skal passe på med at gå på slankekur. Det er rigtig usundt for kroppen at tage på og slanke sig, tage på og slanke sig ..... , så hellere bevare den runde stabile stil. Forskningen anerkender at "overvægt" er tæt forbundet med risiko for diabetes 2, men den nyeste forskning inddrager alle slags sygdomme.
Politiken,.dk/Danmarks Radio, 20/2 07.26, http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1903001/ny-forskning-du-skal-veje-mere-end-du-tror/
Pas på med een genstand om dagen
En stor undersøgelse over alkohol-relaterede dødsfald i USA, viser at selv en enkelt og en halv (1,5) daglig genstand, øger risikoen for at dø af kræft med 35%. Andre forskere løfter dog pegefingre over undersøgelsen, fordi den kun fokuserer på sammenhængen mellem alkohol og kræft. Andre statistikker siger at mennesker der slet ikke drikker alkohol har 50% større risiko for at dø af et hjerteanfald.
Jyllandsposten.dk, 20/2 12.26, http://jyllands-posten.dk/ditliv/sundhed/article5212435.ece
Pas på med at lede efter billige eller sunde madvarer
Et forskningsprojekt fra Handelshøjskolen CBS viser, at desto mere energi man bruger på at lede efter informationer om de madvarer man køber desto mere stresset bliver man. Umiddelbart skulle man tro at de mest oplyste forbrugere også var de mest tilfredse, men undersøgelsen viser det omvendte, at de mest oplyste lider af efterkøbsstress. Mærkningsordningerne er en jungle der kan føre folk i paralytisk tilstand, med en forhøjet risiko for at dø "før tid".
Business.dk, 20/2 17.59, http://www.business.dk/foedevarer/jagten-paa-sundhed-giver-efterkoebsstress
Pas på med kaffe og te
En undersøgelse der omfatter 59.000 gravide i Sverige viser, at det kan påvirke barnets vækst hvis den gravide drikker kaffe eller te. Kvinderne føder ofte for tidligt og børnene har lavere fødselsvækst. Sammenhængen findes også hos gravide der blot drikker to kopper kaffe om dagen.
Danmarks Radio, 21/2 03.50, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/02/21/034603.htm
Hjemløs for en nat for bare 100 kroner
Et svensk hjemløsemagasin Faktum tilbyder oplevelsen af at være hjemløs i Göteborg en nat for kun 100 kroner. Turen går til en sovepose i Hagaparken eller fem fladtrykte papkasser i Götatunnelen. Til den rørende pris kan svenskerne for en nat dele tilværelse med 3.400 hjemløse mennesker. Måske Hus Forbi i Danmark vil følge op på det svenske initiativ. I Danmark er der mindst 5.200 mennesker der er hjemløse.
Jyllandsposten.dk, 21/2 00.18, http://jyllands-posten.dk/international/europa/article5213507.ece
BALTIC DRY INDEX
735 (-3) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 20/1, http://www.dryships.com/pages/report.asp
AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 443.720 (+40)
APM B-aktie: 45.800 (+160)
D/S Norden: 182,60 (-1,00)
Torm: 1,17 (+0,01)
DFDS: 299 (+2)
Mols-Linien: 15,30 (+0,20)
Berlingske Tidende, 21/2
VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 573,35 DKK
100 Euro = 759,10 DKK
Danske Bank, 21/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
SØFARTS MEDIER
Maritime Danmark
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/
Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/
ShippingWatch:
Shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/
Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/
Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php
Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/
OleS