Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...
DAGEN 20/4
Tir 20/4-2010 10.00

Dagens navn er Sulpicius og Servilianus - efter to fornemme romere, der blev omvendt til kristendommen og døde for deres tro under kejser Trajan
1908: Danske kvinder får valgret til kommunale valg.
1925: Kastrup Lufthavn på Amager åbner for flytrafik
1945: Sovjetiske styrker trænger ind i Berlin
1947: Christian den 10. dør
1982: En tre meter høj statue, udført af billedhuggeren Knud Nellemose, af kong Frederik den 9., bliver afsløret på Langelinie i København.
1990: Sovjetiske faldskærmstropper rykker ind i Litauens hovedstad Vilnius og besætter kommunistpartiets trykkeri 
Solopgang: 06:01 Solnedgang: 20:28 Dagen er tiltaget 7 timer og 16 min

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - 14.00 Møde i DIS Kontaktudvalg

FRA MEDIER

Askeskyen
DFDS hjemkalder >Dana Sirena< fra værft
Den store efterspørgsel på alternative transportmuligheder ind og ud af Danmark, p.g.a. den islandske askesky, får nu DFDS Seaways til at trække deres Englandsbåd tidligere hjem fra værftsophold end planlagt. >Dana Sirena< der sejler mellem Esbjerg og Harwich, skulle først have været tilbage i drift sidst på ugen, men i stedet er skibet nu klar til at stævne ud fra Esbjerg allerede i dag kl. 18.45. DFDS arbejder på at få gjort plads til så mange passagerer som muligt på >Dana Sirena<, men på grund af det forkortede værftsophold vil enkelte kahytter være afspærrede, fordi de endnu ikke er klar til beboelse.
DFDS.dk, 19/04, 11:18, http://www.dfdsseaways.dk/kundeservice/nyheder-og-artikler/presse-hjemkalder-englandsbaad-1904-2010

Britiske krigsskibe skal hjælpe rejsende
Ifølge nyhedsbereauet AP er der tale om hangarskibene >HMS Ark Royal< og >HMS Ocean< fra Royal Navy, som den britiske premiereminister Gordon Brown, efter et møde i regeringens krisestab, nu sender i aktion for at hjembringe britiske flypassagerer, som er strandet på grund af vulkanasken fra Island. Desuden er krigsskibet >HMS Albion< på vej til Spanien for at hente britiske soldater der er vendt hjem fra Afghanistan, og formentlig vil kunne tage britiske flypassagerer med tilbage.
Gordon Brown oplyser, at Storbritannien er i tæt kontalt med de spanske myndigheder omkring en plan, hvor strandede rejsende først skal flyves til Spanien og derefter fragtes hjem med bus eller skib. I bestræbelserne på at hjælpe så mange som muligt, tillader de britiske myndigheder, at færgerne over den engelske kanal sejler med flere passagerer end de er godkendt til.
Jp.dk, 19/04, 12:01, http://jp.dk/udland/europa/article2042716.ece

EU ser på mulighed for statsstøtte efter tab
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, oplyser konkurrencekommissær Joquin Almunia i Bruxelles, at EU-Kommissionen undersøger om det er vil være muligt at hjælpe den aske-lammede luftfartsindustri med statsstøtte. Luftfartsindustriens brancheforeningen IATA har netop skruet op for tabsprognoserne. Det daglige tab blev før sat til 200 mio. dollar, er grænsen nu hævet til 250-300 mio. dollar. En ny askesky ramte her til morgen Norges vestkyst og den kan ødelægge forhåbninger om, at det massive flyveforbud, der har ramt store dele af Europa, kan ophæves. Efter planen skulle de danske lufthavne genåbnes klokken 14.
Borsen.dk, 19/04, 15:07, http://borsen.dk/transport/nyhed/181117/

D/S Norden indgår aftale om to tankskibe
Rederiet Norden har indgået en købsaftale om 2 produkttankskibe, som selskabet venter i juni-juli 2010, oplyser rederiet i en pressemeddelelse. Ca. 52 mio. dollar er købsprisen for de 2 skibe og rederiet betaler desuden ca. 3 mio. dollar til den italienske ejer, i kompensation for at ophæve certepartierne. Skibene har siden leveringen fra værft har været langtidsindbefragtet af D/S Norden. Efter købet ejer rederiet nu 16 MR og handysize produkttankere, og tankflåden tæller herudover 16 indbefragtede skibe. Alle skibene opereres af den 50%-ejede Norient Product Pool, som i øjeblikket har 63 skibe.
RB-Børsen/Business.dk, 19/04, 12:59, http://www.business.dk/transport/norden-koeber-produkttankskibe

De 10 største kinesiske containerhavne satte rekord
I første kvartal ekspederede de 10 havne 31,87 mio. teu (20 fods containerenheder), og det var 22% flere end i samme periode sidste år, og flere end i første kvartal 2008, da havnene håndterede 29,02 mio. teu. Stigningen i mængderne var størst i de tre sydkinesiske havne, Shenzen, Goangzhou og Xiamen, rapporterer analysebureauet Alphaliner i sit nyhedsbrev og konstaterer, at rekorden er et tegn på, at det fortsat er kineserne der har førertrøjen i den internationale handel.
De seneste handelstal fra den kinesiske regering viser et kinesisk handelsunderskud på 7,24 mia. dollar i marts.
Det var landets første månedlige underskud siden april 2004.
RB-Børsen/Business.dk, 20/04, 07:46,
http://www.business.dk/transport/rekord-i-kinesiske-containerhavne

Mærsk
Damco har store vækstplaner i Indien
A.P. Møller Mærsk koncernens logistik-ben Damco, ser Indien som et stort vækstmarked for virksomheden over de næste 4-5 år, og selskabet har planer om at tredoble sin tilstedeværelse i landet i denne periode. Indien udgør 9% af Demco's globale mængder, og virksomheden er klar til at opsøge partnerskaber med indiske vej- og jernbanetransportvirksomheder.
Damco havde sidste år en vækst på 25% i sin indiske virksomhed, og det til trods for den globale volume faldt med næsten 30%. Det giver selskabet store forhåbninger om det indiske marked, skriver Fruitnet.com.
RB-Børsen/Epn.dk, 19/04, 10:36, http://epn.dk/brancher/transport/article2042621.ece

Ny udlånslyst hos bankerne
I løbet af de seneste måneder har bankerne fået mere mod på at låne penge ud til erhvervslivet og på stadigt mere favorable vilkår og forudsætninger i forhold til slutningen af 2009. Det betyder, at en af de vigtigste kilder til finansiering langsomt synes at vende tilbage, vurderer A.P. Møller Mærsks finansdirektør, Jan B. Kjærvik, over for Økonomisk Ugebrev. Direktøren understreger, at selv om låneappetitten i disse måneder er større, er den langt fra niveauet før finanskrisen.
For A.P.M.M. er det væsentligt at have mulighed for at finansiere sig på flere forskellige måder, og det er muligt at koncernen også i fremtiden vil supplere banklån ved, eksempelvis, at udstede virksomhedsobligationer, tilføjer Jan. B. Kjærvik.
RB-Børsen/Epn.dk, 19/04, 08:02, http://epn.dk/brancher/finans/article2042480.ece

Ufrivillig investering fra de fyrede på Lindø
Når Lindøværftet lukker ned og flytter 2000 arbejdspladser til Kina, er pensionen for de fyrede investeret i selv samme A.P. Møller-Mærsk, der lukker værftet. Det vækker harme på det nordfynske værft, der netop har mistet de første 360 af 2000 smede og arbejdsmænd. Deres pensionsselskab er topscorer, når det gælder om at få flest kroner ud af medlemmernes opsparing, men har tjent pengene blandt andet på aktier for en milliard kroner i A.P. Møller-Mærsk.
165.000 industriarbejdere har deres pension bundet hos Industriens Pension. Selskabet har købt aktier i mindst fem firmaer, der flytter flere end 3.000 danske arbejdspladser til lande med billigere lønninger.
Erhvervsbladet.dk, 20/04, 07:48, http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/fyrede-investerer-ufrivilligt-i-maersk-aktier 

Den danske handelsflåde større end nogenside.
Nye tal fra Danmarks Rederiforening viser, at den danske handelsflåde er vokset fra 10,9 mio. bruttotons ved årsskiftet til nuværende 11,2 mio. bruttotons. Samlet omfatter den danske handelsflåde nu 556 skibe, hvilket er fem flere end ved årsskiftet.
Det gør antallet af skibe under dansk flag til det største nogensinde og Danmark til verdens femte største søfartsnation.
Danske skibes valutaindsejling dykkede sidste år fra 190 milliarder kr. i 2008 til 140 milliarder kr. i 2009. Det fald er nu bremset, og måske vil vi se en beskeden vækst i valutaindsejlingen i år, vurderer vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz Hansen
Epn.dk, 19/04, 15:46, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2043095.ece

Store gasfund giver energiprisfald
Prisen for gas er siden 2008 faldet fra over 13 dollar til lige knap 5 dollar i vinteren 2010. Selv om prisfaldet ikke når ud til forbrugerne på grund af skatter og afgifter, så forventer en række energieksperter og ledende energiselskaber, at 2010 vil byde på yderligere fald i priserne. Det er primært ny teknologi med vandrette boringer i tætte skiferlag, der nu har givet amerikanerne en mulighed for at udvinde billig naturgas. Skifergassen udgør i dag 50% af det amerikanske naturgasforbrug og, ifølge det Internationale Energiagentur, forventes det tal at vokse til 60% i 2030.
Danmark er i den paradoksale situation, at virksomhederne kan se frem til billigere energi, selv om den danske naturgas i Nordsøen slipper op i løbet af de næste 10 år.
Erhvervsbladet.dk, 19/04, 09:18, http://www.erhvervsbladet.dk/virksomheder/store-gasfund-tvinger-energipriserne-ned

Storstrejke på vej i Danmark?
De privatansatte medlemmer af LO-forbundene har de seneste 3 uger kunnet stemme ja eller nej til den samlede pakke med nye overenskomster. Hvis det bliver et nej - når resultatet af afstemningen bliver offentliggjort i aften - vil storkonflikten træde i kraft d. 25. april. Det vil indebære, at alle ca. 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked, der er omfattet af en LO/DA-overenskomst, nedlægger arbejdet. HK/Privat har som det eneste forbund anbefalet medlemmerne at stemme nej.
I 3F, som er det suverænt største forbund i LO, stemmer medlemmerne traditionelt nej. Så risikoen for et nej - og dermed den første storkonflikt på det private arbejdsmarked siden 1998 - er bestemt til stede.
Dr.dk, 20/04, 06:53, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/04/15/164726.htm

BALTIC DRY INDEX
3.002 (-7) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 19/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 541,36 DKK
100 Euro = 734,23 DKK
Danske Bank, 20/4, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 44.470 (-110)
APM B-aktie: 45.800 (-100)
D/S Norden: 256,90 (-2,00)
D/S Torm: 61,50 (-0,50)
DFDS: 400,00 (+10,00)
Mols-Linien: 57,50 (0)
Børsen, 20/4

(Barno)

THORA LUND

Image29517__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Drømmer du om en kollegielejlighed eller en familielejlighed centralt i København?

Drømmer du om en læreplads og en kollegielejlighed eller en famil ...

Efterårets medsejladser og skibsbesøg er ved at være på plads

Hos Metal Maritime bliver forårets og efterårets skibsbesøg og me ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX