Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...
DAGEN 19/3
Man 19/3-2012 10.00

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen - møde
Hanne Hansen - arbejder hjemme
Jens Fage-Pedersen - sejlads med M/F "Tycho Brahe"

Henrik Mikkelsen - medsejlads "Pearl Seaways" København-Oslo


DET SKETE OG SKER OG BLEV SAGT

1279: Song-Dynastiet i Kina besejres i et søslag af Kublai Khans mongoler
1872: Danmarks første dampfærgeforbindelse over Lillebælt åbner
1945: Nero-anbefalingen. Adolf Hitler beordrer ødelæggelsen af industri, infrastruktur m.m. inden for Tyskland.
1962: Bob Dylan udgiver sit første album.
1982: Falklandskrigen udløses med Argentinas besættelse af Sydgeorgien.
1984: I København demonstrerer fiskere med 32 fiskekuttere fra Esbjerg mod nedskæringer i bifangstkvoter.
Wikipedia

Sol op 06.15 sol ned 18.20

Nutiden forsvinder:
En debattør oplyste på radioens P1 fredag eftermiddag, at øjeblikket bliver kortere og kortere og at det i stigende grad er blevet opfattelsen på arbejdsmarkedet, at erfaring er en hæmsko for den nødvendige omstillingsparathed.

Kenneth Plummer, eks generaldirektør for Danmarks Radio, er mere jordnær når han på Ekstrabladet.dk oplyser, at de dygtigste ledere koster de fleste penge, og besparelser på lønnen koster virksomheden i længden. Han siger ikke direkte at dygtighed er ensbetydende med begærlighed, og hans egen løn som eks-direktør var også kun 2,6 millioner om året. Så er de trods alt meget dygtigere i DONG.


PIRATERI

Mislykkede forhandlinger om frigivelse af MV "Leila"
MV "Leila" blev kapret den 21. februar i år på vej til Somalia med ris, sukker og andet ombord. Det Panama-flagede skib med 24 besætningsmedlemmer har siden været holdt kapret ved kysten af Bargai i den halvautonome Puntland-region.

Den somaliske modtager af lasten har forlangt skibet frigivet straks uden løsesum, mens piraterne kræver 2 millioner USD. Lastmodtageren har henvendt sig til regeringen i Puntland med anmodning om hjælp, mens piraterne udtaler de har haft mange udgifter forbundet med kapringen.
SomaliaReport, 16/3, http://www.somaliareport.com/index.php/post/3087

EUnavfor styrkes
EU's styrker til bekæmpelse af pirateriet ved Somalia, blev den 15. marts styrket ved en yderligere fransk indsættelse af et Falcon 50 overvågningsfly fra den franske marine. Med hjemmebase i Djibouti vil flyet have en rækkevidde til at overvåge Adenbugten og farvandene ved Afrikas Horn.
EUnavfor, 16/3, http://www.eunavfor.eu/2012/03/french-surveillance-jet-aircraft-provides-a-boost-in-capability-to-eu-counter-piracy-forces-in-somalia/


SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark overskrifter 19/3 09.00 - 16/3 09.00:
* Guldfemmer har kostet DONG milliarder - 19/3 08.55
* Danmark som Europas shipping centrum - 19/3 08.21
* Maersk Drilling vil udvide med flere rigge - 19/3 07.58
* Coaster på grund i Limfjorden - 19/3 07.00
* Grundstødt tankskib tømmes for olie (tanskibet "Geiso M" på grund ved Sicilien) - 18/3 10.00
* Ti krydstogtsskibe til Ålborg i år - 18/3 09.00
* BP undersøger påstået bestikkelsessag - 18/3 08.00
* Tørlastindeks steget 17 dage i træk - 17/3 09.00
* "Celina" ved at blive tømt for brændstof (på skær ved Måløy i Norge) - 17/3 08.00
* VTS forsøgte forgæves at stoppe højt skib (mod Øresundsbroen) - 16/3 14.11
* I fængsel for at udløse anker i fuldskab (på krydstogtsskib) - 16/3 16.23
* Color Line kontraherer ny hurtigfærge - 16/3 11.59
* Statoil udnytter option på Mærsk platform - 16/3 10.49
* Stigende omsætning på Aabenraa Havn - 16/3 10.08
* Maskinmestrene fortsætter fremgangen (Maskinmestrenes Forening) - 16/3 09.56
* Torm annullerer en MR-nybygningsordre - 16/3 09.27
* BIMCO: Tørlastskibe lever stadig længere - 16/3 09.07
Maritime Danmark, http://www.maritimedanmark.dk/

Søfart overskrifter 19/3 09.00 - 16/3 09.00:
* Mærsk vil investere op mod 34 mia. kr. i nye borerigge - 19/3 08.29
* Skib grundstødt i Limfjorden - 18/3 20.04
* 1 milliard for at bjærge "Costa Concordia" - 17/3 12.43
* Color Line i offensiven - 16/3 11.06
* Cobham ville overtage Thrane & Thrane - 16/3 10.56
* Statoil løfter option på Mærsk-rig - 16/3 10.18
* Aabenraa Havn øgede omsætningen i 2011 - 16/3 10.09
* Det nye danbor vil ekspandere globalt - 16/3 09.48
* Torm annullerer MR-nybygning - 16/3 09.42
* Pakistanske og irakiske gidsler på vej hjem - 16/3 09.10
Søfart, http://www.soefart.dk/

ShippingWatch:
Nyt shippingmedie som forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
ShippingWatch, http://shippingwatch.dk/

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php


SØFART SPECIELT OG EGEN VERDEN

Søfartens Ledere: nye kontrakter og lønstigninger forventeligt på vej.
* Ansatte på særoverenskomst med Danmarks Rederiforening er forventeligt dem der først vil modtage nye kontrakter.
* Ansatte på kontrakt med henvisning til DIS-rammeaftalen får først nye kontrakter om et halvt år.
* Der forventes ikke større ændringer i ansættelsesvilkårene. 
* Fleksible hviletidsaftaler bortfalder, men Søfartens Ledere vil indgå i konstruktiv dialog med rederierne om hviletid og andre aftaler.
* Med bortfald af hovedoverenskomst og særoverenskomster er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at regulere lønningerne.
Søfartens Ledere, 16/3 10.18, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/3/overenskomsten-er-vaek-nye-kontrakter-og-loenstigninger-paa-vej.aspx

Ø-Færgen er blevet kommunal
Færgen der sejler mellem Faaborg, Avernakø og Lyø overgik pr. 1. januar fra at være privatejet til at være en kommunal overfart. I den forbindelse er de ansatte blevet orienteret om bortfald af gældende overenskomst mellem Søfartens Ledere og Bilfærgernes Rederiforening pr. 31. marts.

Kommunernes Landsforening har henvendt sig til Søfartens Ledere for at indlede tilpasningforhandlinger med udgangspunkt til foreliggende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og Søfartens Ledere.

Advokat Pernille Sædam Marstal har holdt møde med navigatørerne og orienteret om forventningerne til fremtiden.

FOA-sag:
FOA har henvendt sig til Kommunernes Landsforening, på samme vis som da Ærøfærgerne for nylig blev kommunale, og krævet overenskomst. Kommunernes Landsforening og Søfartens Ledere henviser til en grænsedragning ved "store" skibe, hvor der som minimum kræves papirer som sætteskipper. FOA har allerede meldt ud at de vil anlægge en Faglig Voldgift mod Kommunernes Landsforening i overenskomststriden om Ærøfærgerne.
Søfartens Ledere, 16/5 09.04, http://www.soefartensledere.dk/nyheder/2012/3/oe-faergen-vi-vil-blive-i-soefartens-ledere.aspx

Skib på grund i Limfjorden
Coasteren "Lianne" sejlede søndag formiddag på en sandbanke ud for Aggersundbroen. Skibet havde lods ombord. Der er ikke skader på personer og intet olieudslip. Coasteren der var på vej til Nykøbing Mors med en last korn, er indregistreret i Bermuda og Antigua og tilbageholdes af SOK indtil den er undersøgt for skader.
Politiken.dk/ritzau, 18/3 15.41, http://politiken.dk/indland/ECE1573301/skib-med-korn-er-gaaet-paa-grund-i-limfjorden/

Kaptajn var ligeglad med Øresundsbroen
Både svensk kystvagt og VTS Øresund forsøgte fredag formiddag forgæves at få kaptajnen på et fragtskib som rakte 55,25 meter over vandlinjen, til at ændre sejlrute. Øresundsbroens frihøjde er 55 meter. Kaptajnen hævdede han flere gange tidligere havde passeret broen med skibet, og myndighederne på begge sider kunne ikke finde juridisk hjemmel til direkte at kræve skibet stoppet i det internationale farvand. Øresundsbroen blev midlertidigt lukket og skibet passerede broen med få centimeters luft.
Politiken, 16/3 12.47, http://jp.dk/indland/trafik/article2725151.ece

Bombefund lukker havnen i Marseilles
Bomben som er tonstung og fra 2. verdenskrig blev fundet af bygningsarbejdere. Det formodes den blev gravet ned af tyskerne med henblik på at ødelægge havnen inden de trak sig ud af byen. Bomben flyttes nu til nærligggende militærbase hvor den skal detoneres.
Berlingske.dk, 18/3 22.36, http://www.b.dk/globalt/bombe-fra-anden-verdenskrig-lukker-fransk-havn

Erhvervsministeren vil have Det Blå Danmark til at vokse
Ole Sohn har nedat en tænketank som skal finde veje til yderligere vækst i den maritime sektor som i dag står for 25% af vores eksport, 10% af produktionen i Danmark, og hvor det danske rederierhverv transporterer 10% af verdenshandelen. Forgængeren, Bendt Bendtsen, lancerede en handlingsplan for shipping i Danmark, og nu er tiden moden til næste skridt mener Ole Sohn, som forestiller sig København får samme europæiske betydning, som Singapore har fået for Asien. Ole Sohn har ingen konkrete mål, men forestiller sig vi satser på uddannelse og mere miljørigtig transport. 

Tænketanken er døbt "Vækstteamet for Det Blå Danmark". Carsten Mortensen, adm. direktør for D/S Norden er udnævnt til formand.

Ole Sohn ønsker hverken at kommentere skattesagen fra Søfartens Ledere eller den omdiskuterede tonnageskat, som har været kritiseret fra venstre side i folketingssalen. Om en eveventuel skattesag ved domstolene, udtaler Ole Sohn, at sagen vil blive fulgt nøje.
Børsen, 19/3

Mærsk
Maersk Drilling vil investere 34 milliarder kroner
Chef for Maersk Drilling, Claus V. Hemmingsen, tror på fremtiden når det gælder olieefterforskning, og ønsker at investere 34 milliarder i ny kapacitet til 2016 og årene derefter.
Business.dk, 19/3 07.56, http://www.business.dk/green/maersk-bygger-borerigge-for-op-til-34-milliarder

Havneprojekt i Italien kører igen som det skal
Projektet har været undervejs siden 2006 men har været forsinket af "italienske årsager". Det drejer sig om en containerterminal i Savona og Vado Ligure i Norditalien som efter planerne skal være klar i 2016.
Epn.dk/ritzau finans, 19/3 08.30, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article2727109.ece

Maersk Tankers udflager
Tre DIS-skibe og tre skibe under fransk flag udflages til Singapore oplyser Maersk Tankers til ShippingWatch. Baggrunden er problemerne i tankmarkedet. De tre DIS-skibe som omfattes er: "Maersk Beaufort", "Kate Maersk" og "Maersk Belfast".
Business.dk/ritzau finans, 16/3 10.43, http://www.business.dk/transport/maersk-udflager-seks-skibe

Torm skal spare alt hvad der kan spares
Rederiet har nu fået henstand fem gange på betalinger til den 10 milliarder kroner store bankgæld. Der forventes yderligere henstand mens der ventes på enten en rekonstruktion eller en ny storaktionær. I lyset af denne situation skal der spares alt hvad der spares kan.
Business.dk, 16/3 14.12, http://www.business.dk/transport/torm-skal-spare-hvad-spares-kan

DFDS update 16. marts
Forhandlinger med de svenske fagforeninger
DFDS omflager tre skibe med svensk flag til dansk flag, således at alle skibe der anløber Göteborg sejler under dansk flag. Det sker på grund af hårdt pres fra konkurrenter, og fordi DIS giver bedre vilkår for rederierne, siger vicepræsident Henrik Holck. Forhandlingerne med de svenske fagforeninger drejer sig om vilkår for at sejle under det danske flag.
DFDS update, 16/3

IMO på kollisionskurs med EU om skibsforurening
Efter en uges debat om miljøpolitiske tiltag, måtte IMO's 170 mand store shipping udvalg konstatere, at der ikke kunne opnås enighed om begrænsning af CO2-udledningen. Det sætter IMO på politisk kollisionskurs med EU og også med OECD der konstaterer, at manglende miljøtiltag vil få kostbare konsekvenser. Debatten i IMO genoptages til oktober.
Danske Havne, 16/3, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Politisk+uenighed+om+skibsforurening

Greenpeace aktionerer mod finske isbrydere
Aktivister fra bl.a. Danmark trængte fredag ombord på to finske isbrydere i havnen i Helsinki, hvor de bl.a. har hængt bannere med "Stop Shell" op på skibssiderne. De to isbrydere er på vej til Arktis, hvor de skal assistere olieselskabet Shell.
Sermitsiaq, 16/3 06.35, http://sermitsiaq.ag/node/120995
 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

LO og Dansk Arbejdsgiverforening enige om forligsskitse
Forliget omfatter ca. 500.000 lønmodtagere. LO er tilfreds selvom lønstigningerne ikke vil bevare reallønnen. For de lavest lønnede er lønstigningerne på mellem 1,25% og 1,5%. Lokale forhandlinger kan hæve satsen. Forslaget imdebærer desuden en seniorordning, indsats mod social dumping og mere uddannelse. Resultatet skal nu til urafstemning som kan vare 3-4 uger.
Politiken/ritzau, 18/3 17.56, http://politiken.dk/erhverv/ECE1573380/lo-og-da-blaastempler-plan-for-500000-danskeres-overenskomst/

Forligsmandsskitsen:
http://www.forligsinstitutionen.dk/media/1098024/skitse%20-%20mæglingsforslag%202012%20-%20inkl%20bilag%202-4.pdf

Efterlønsberegnere giver meget forskellige resultater
En uvildig rådgiver har testet fem forskellige beregnere for Jyllandsposten. Beregnerne skal rådgive om det fornuftige i at blive i efterlønsordningen eller få sit personlige indestående udbetalt. De testede beregnere er fra: LO, 3F, Beskæftigelsesministeriet, Nykredit og Danica Pension. Der er stor forskel på hvad de forskellige beregnere lægger vægt på og overordnet set dumper rådgiveren eterlønsberegnerne. Beregneren fra Danica Pension kåres som langt den bedste.
Epn.dk, 17/3 09.26, http://epn.dk/privat/article2724919.ece

Langsigtet velfærdsdebat på forkert tidspunkt
Socialcdemokratiet ønsker med debatoplæg at diskutere den danske velfærd 20 år frem i tiden. Men det er et forkert tidspunkt mener flere faglige ledere, som frygter at diskussionen vil medføre en discountmodel på baggrund af krisens præg på vores tankegang og forestillinger.
Ugebrevet A4, 19/3, http://www.ugebreveta4.dk/2012/201212/Mandag/Velfaersdebat_er_daarlig_timet.aspx

Skrev under på overenskomst efter påkørsel af blokadevagt
En taxivognmand fra Nordjylland som har nægtet at indgå overenskomst med 3F, var fredag morgen forhindret i at køre ud af omkring 40 blokadevagter fra 3F. Et forsøg på at køre ud på trods af blokadevagterne, endte i en påkørsel af en blokadevagt som måtte på Aalborg Sygehus. Før taxivognmanden blev taget med til afhøring hos Nordjyllands Politi, skrev han under på en overenskomst.
Fagbladet 3F, 16/3 11.15, http://fagbladet3f.dk/nyheder/fagligt/88b553ebd4dc49c78d73a1a101e68cb2-20120316-taxi-konflikt-loest-efter-paakoersel

Voldsom uge for danske jobcentre
Jobcentret i Syddjurs brændt ned, en mand i Odense mødte op med en dunk benzin for at gøre det samme her og to ansatte blev angrebet med en økse i Helsingør. Mængden af alvorlige konflikter på jobcentrene er støt vokset de seneste par år, i takt med at de sociale skruer er blevet strammet om et stigende antal arbejdsløse. Respekten bliver mindre og reaktionen hårdere, når forsørgelsesgrundlaget er på spil, siger Mads Samsing fra HK/Kommunal. Tilliden til myndigheder daler også, når der kan påvises mange fejl i sagsbehandlingen, understreger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiver Forening.
Avisen.dk, 17/3 06.00, http://avisen.dk/krisen-eskalerer-volden-paa-jobcentre_162398.aspx

Tidligere næstformand i LO, Tine Aurvig-Huggenberger, vil have staten til at betale ny retssag
Mareridtet fortsætter. Efter at have tabt sin nu årelange kamp mod LO for retten til en eksklusiv pensionsordning, vil den tidligere næstformand nu søge om fri proces til at videreføre sagen for Højesteret og dermed for 3. instans. Som noget nyt hævder Tine-Aurvig at hun føler sig kønsdiskrimineret, fordi ordningen tidligere er blevet administreret på den måde hun kræver, når der er tale om mænd. Både hun og hendes advokat mener de har gode chancer for at vinde sagen for Højesteret. Hidtil har HK-medlemmerne betalt for retssagerne, nu er det så statens tur, mener Tine Aurvig.
Avisen.dk, 16/3 11.05, http://avisen.dk/huggenberger-koen-et-problem-for-lo-pension_162381.aspx

LO afventer en videreførelse af sagen med sindsro, og kalder det noget sludder når Tine-Aurvig forsøger at gøre sagen principiel med henvisning til kønsdiskriminering.
Avisen.dk, 16/4 12.13, http://avisen.dk/lo-tager-huggenberger-melding-med-sindsro_162391.aspx

Chokerende kendelse fra Ankestyrelsen
FOA skriver i en mail til Ritzau at det er chokerende når Ankestyrelsen godkender en beslutning fra Hørsholm Kommune om, at hyppigheden af rengøring hos ældre kan nedsættes til en gang om måneden. Ankestyrelsen har med afgørelsen underkendt en tidligere beslutning fra tilsynet.
Jp.dk/ritzau, 16/3 11.29, http://jp.dk/indland/article2725091.ece

Erstatning for at blive udspurgt om religion
En jobsøgende muslimsk montør har fået tilkendt en erstatning på 2.500 kroner af Ligebehandlingsnævnet, efter arbejdsgiveren ved jobsamtalen spurgte om han var muslim. Arbejdsgiveren forsikrede at der kun var tale om oplysninger fra virksomheden om muligheder for fiskeretter hvis der var svinekød i kantineretten og at der i øvrigt var andre muslimer ansat i virksomheden. Bødens størrelse afspejler, at nævnet ikke mente arbejdsgiveren valgte vedkommende fra fordi han var muslim, men spørgsmålet må altså ikke stilles efter gældende lov.
Danmarks Radio/ritzau, 17/3 07.25, http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/03/17/070104.htm

Hver tredje vil gå ned i løn for at bevare job
En megafonmåling viser at hver tredje lønarbejder er villig til at få reduceret lønnen, hvis det betyder jobbet bevares.
Danmarks Radio, 16/3 23.00, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2012/03/16/224013.htm

Sygedagpenge efterbetalt sammen med undskyldning
For to år siden stoppede Lolland Kommune en maskinarbejders sygedagpenge. Afgørelsen blev truffet af en konsulent og kommunen fastholdt flere gange afgørelsen, samtidig med at de forsikrede at konsulenten var ansat i kommunen. Først efter en aktindsigt undersøgte kommunen sagen til bunds og indså at afgørelsen var ulovlig. 

Jobcenterchefen påtager sig det fulde ansvar og undskylder mange gange. Kommunen har samtidig genoptaget seks andre sager om sygedagpenge og truffet nye afgørelser.
Dagbladet 3F, 16/3 09.00, http://fagbladet3f.dk/nyheder/6b4a73de0cb54d408e0aaf2078677c18-20120316-kommune-undskylder-fejl-og-betaler-64000

Rumænsk familie arbejdede sort og for småpenge for rengøringsselskaber
Den rumænske familie arbejdede for Forenede Service og KN Rengøring gennem en underleverandør ved navn David Nika. Betalingen var omkring 4.000 kroner om måneden. David Nika afviser at han har været underleverandør for KN Rengøring, og at han har aflønnet sort og oplyser at hans ansatte får 110 kroner i timen.
Fagbladet 3F, 16/3 13.00, http://fagbladet3f.dk/temaer/beskidt/46a89292553d4c94863df74bc4599acc-20120316-rumaener-arbejdede-til-dumpeloen-for-flere-selskaber

Arbejdsretten
Sag nr. K2006.016 Århus Kommune mod BUPL-A. Hovedforhandling 19/4 kl. 14.30.
Arbejdsretten, http://www.arbejdsretten.dk/generelt.aspx


 

BALTIC DRY INDEX
874 (+8) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 16/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 582,51 DKK
100 Euro - 756,58 DKK
Danske Bank, 19/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx


 

FRA DE SÆRE NYHEDER

Er det fordi hun er nøgen, fordi hun er gravid eller fordi Dannebrog brænder?
Østre Gasværk har bortcensureret et fotografi som skulle bruges i et reklamekatalog for kommende forestillinger. Teatergruppen Danskdansk havde hyret en fotograf som har kreeret et billede af en nøgen gravid kvinde, der hængende i et tov forsøger at redde et stort brændende Dannebrog.

Østre Gasværk har imidlertid sagt nej til at billedet kan blive brugt. Forklaringen er ikke så ligetil og Østre Gasværk har virkelig ikke lyst til at kommentere censuren yderligere, men mumler noget om at passe ind i kataloget.
Politiken, 17/3 10.20, http://politiken.dk/kultur/scenekunst/ECE1572481/teater-fjerner-noegen-kvinde-med-braendende-dannebrog/

OleS








© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Overenskomster opsagt til tiden

Vi nærmer os marts 2025, hvor overenskomstforhandlinger 2025 for ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX