Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...
DAGEN 19/7
Tor 19/7-2012 09.10

DAGEN 19/07

Torsdag 19/07-2012 09.10

CO-SØFART KALENDER

Ole Philipsen – ferie til 23/7
Kirsten Østergaard - ferie til 23/7
Christian Petersen - ferie til 30/7
Hanne Hansen - ferie til 30/7
Corlis Hansen - ferie til 6/8
Mohni Bambara - ferie til 6/8

Susanne Holmblad - ferie til 23/7
Jens Fage-Pedersen - ferie til 6/8

DET SKETE OG SKER:
Dagens navn er Justas dag - efter en spansk kvinde, som under en hedensk procession i Sevilla ødelagde et afgudsbillede og bekendte sig til Kristus. Hun blev fanget og torteret med gloende jernstænger og smidt i en brønd.

Nicaragua har nationaldag - og fejrer revolutionen i 1979, som afskaffede Somoza-diktaturet.

1788: Jøder får ret til  lærepladser og optagelse i håndværkerlavene.
1872: Første dampskibsforbindelse over Lillebælt åbnes
1877: Verdens første tennisturnering bliver afviklet på Wimbledon Stadion i London.
1903: Første udgave af cykelløbet Tour de France bliver vundet af franskmanden Maurice Garin

Sol op 05.03 sol ned 21.38

PIRATERI

Soldat dømt for at lække pirat-oplysninger
En 27-årig soldat blev onsdag ved Retten i Næstved idømt 14 dages betinget fængsel for pligtforsømmelse ved at have lækket fortrolige oplysninger. I marts sidste år sendte den 27-årige, der var maskingast på det danske krigsskib ’Esbern Snarre’, en mail til sin far. Skibets forbindelse til omverdenen via telefon og mail havde været afbrudt i nogle dage, mens ’Esbern Snarre’ forfulgte sejlskibet ’ING’ med en dansk familie, der var blevet kapret af pirater ud for Somalias kyst.
Da ’Esbern Snarre’ igen fik forbindelse til omverdenen, sendte maskingasten en mail til sin far. Heri fortalte han, at de danske myndigheder var i kontakt med faderen i den kaprede sejlerfamilie, og det danske krigsskib i flere dage havde forfulgt sejlskibet.
Soldaten forsvarede sig med, at han ikke vidste, hvad der stod i sikkerhedsintrukserne om, hvad han måtte og ikke måtte skrive til sin familieRetten fandt det formildende, at han sendte mailen til sin far, som selv er ansat i Nato.
Den 27-årige ankede på stedet dommen til Østre Landsret med krav om frifindelse.
Tv2east.dk, 18/07, 16:00, http://www.tv2east.dk/artikler/soldat-doemt-laekke-pirat-oplysninger 

 

Formand forlader gidselrederi i utide
Alt imens rederiet Shipcraft A/S kæmper for at få sine seks søfolk fri af et langvarigt fangenskab hos somaliske pirater, er rederiets bestyrelsesformand Sysser Zerlang Philipson trådt tilbage, fremgår det af en meddelelse til CVR-registret onsdag. Ny formand er rederiets hovedejer, den svenske multimillionær John Arne Larsson.
Den 12. januar 2011 blev et af rederiets fragtskibe – ’Leopard’ - angrebet af somaliske pirater i Det Arabiske Hav. Piraterne fik ikke skibet med, men kidnappede den seks mand store besætning, to danskere og fire filippinere.
Tv2Fyn.dk, 18/07, 17:22, http://www.tv2fyn.dk/article/363292:Formand-forlader-gidselrederi-i-utide?rss

 

EGEN VERDEN
OG UDVALGTE SØFARTSNYHEDER


Miljøstyrelsen afslørede hemmelig kilde til Mærsk
Medarbejdere, som oplever, at der sker ulovligheder på arbejdspladsen, skal passe på med at gå til myndighederne.
Det oplevede Dorte Jensen, der i 15 år har arbejdet som laborant på Mærsks olieplatforme i Nordsøen. Sidste efterår besluttede Dorte Jensen at gå til Miljøstyrelsen med oplysninger om, hvordan hun og hendes kollegaer blev presset til at fuske med målingerne af den olie, der udledes i havet fra platformene. Til hendes store overraskelse udleverede Miljøstyrelsen hendes fulde navn til Mærsk, som derfor fik kendskab til hendes henvendelse til miljømyndighederne.
Hun blev efterfølgende forflyttet fra sit job og nægtet bonus og lønforhøjelse.
Miljøstyrelsen beklager i dag forløbet.
Epn.dk, 19/07, 08:03,  http://epn.dk/brancher/energi/olie/article4783482.ece

Færgeforlis ved Zanzibar koster 31 liv
Mindst 31 mennesker har mistet livet, efter en færge onsdag forliste i hård søgang nær øen Zanzibar ud for Tanzanias kyst. 145 passagerer er indtil videre reddet. Redningsaktionen blev indstillet sent onsdag og genoptages tidligt torsdag, oplyser myndighederne på Zanzibar. De første meldinger om årsagen til forliset går på, at skibet blev ramt af kraftig vind og høje bølger, inden ulykken indtraf ved øen Chumbe vest for den populære feriedestination Zanzibar.
Færgen forlod onsdag Tanzanias hovedstad, Dar es Salam. Blandt passagererne var omkring 30 børn.
Færgen tilhører rederiet Seagull, der har ansvaret for adskillige andre færgeruter i regionen.
Tv2nyhederne, 19/07, 01:07, http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-51946398:færgeforlis-ved-zanzibar-koster-31-liv.html 

 

SydfynsFærge er aflyst igen
Den nye færge mellem Faaborg, Avernakø og Lyø har haft problemer lige siden indsættelsen i slutningen af juni. Tirsdag var der igen aflysninger, og færgen er nu taget ud af drift på grund af en motorskade.
Bjørnø-båden sejlede tre afgange onsdag morgen, og Ø-færgen forventer, at båden ’Omøsund’ vil sejle sidst på dagen.
Tv2fyn.dk, 18/07, 09:42, http://www.tv2fyn.dk/article/363250:Faerge-er-aflyst-igen?rss

Tro kopi af ’Titanic’ sejler igen fra 2016
Ligesom Orient Expressen er genopstået i en efterligning af det oprindelige togsæt, kommer der nu også en replica model af ’Titanic’, dog med mere moderne teknik og uden de fejl, som fik forgængeren til at gå ned for 100 år siden.
Det er den australske milliardær Cleve Palmer, som har bestilt et skib, der ligner originalen til forveksling. Der skal også være tre forskellige klasser om bord, rumme 1.680 passagerer og sejle  fra Southampton til New York.
Takeoff.dk, 19/07, 06:38, http://www.takeoff.dk/news/23394

SØFARTS MEDIER

Maritime Danmark:
US flådeskib skød uden varsel
‎Det amerikanske flådefartøj USNS Rappahannock skød på fiskerbåd uden at afgive varselsskud. Dubais politi behandler det derfor som mord, at US flådeskibet beskød en indisk fiskekutter i nærheden af Jebel Ali. Det fortæller Dubais Politimester. En blev dræbt og tre såret ved episoden.

MSC Flaminia er næsten intakt
Tirsdag den 17. juli nåede bjærgningsfartøjet Fairmount Ekspedition og containerskibet Hanjin Ottawa frem til det brændende containerskib MSC Flaminia, der har fortsat sin drift i nordøstlig retning. Det generelle overblik samt billeder, der er taget, viser at overbygning, maskinrum og bak er intakt.

Nordea nedskriver på shippingaktiviteter
‎Nordeas store engagement i "Shipping, Offshore & Oil Services” har gjort, at banken i andet kvartal 2012 har måttet foretage nedskrivninger på 63 millioner euro eller 470 millioner kroner. Samme kvartal sidste år var nedskrivningerne kun på 24 millioner euro eller 179 millioner kroner.

Skib angrebet ved Guinea, Vestafrika
‎Besætningsmedlemmer blev taget som gidsler af bevæbnede mænd under et overfald på et containerskib ud for Conakry, Guinea. IMB siger, at angrebet på det unavngivne skib fandt sted tidligt søndag, mens skibet ventede på fortøjningsinstrukser. Angrebet fandt sted 20 sømil fra havnen.

Maritime Danmark,
http://www.maritimedanmark.dk/

ShippingWatch:
Mærsk indgår stor skibslejeaftale
‎Ifølge shippingavisen Lloyd's List har rederiet nemlig indchartret - lejet - syv mellemstore containerskibe med levering næste år. Avisen nævner dog ikke nogen kilder til historien ved navn, men påstår, at Mærsk vil betale mellem 30.000 og 35.000 dollar per dag i leje for hvert af skibene. 

Torm tæt på en løsning med banker
Der skal angiveligt kun mangle få procent af papirarbejdet nu, hvilket peger mod, at radiotavsheden fra Torm og bankerne   vil blive brudt, skriver Berlingske Business torsdag.

Analytikere skamroser Frontline 2012
"Hvis du leder efter eksponering mod råvare-shipping, så led ikke længere." Således omtaler Fearnley Securities aktien for Frontline 2012 i en rapport.

Skatteindgreb rammer ingeniører og søfolk
Det er især ingeniører, men også søfarende i forskellige job i udlandet, der rammes hårdt af regeringens skattereform. Fremover skal der betales fuld skat i Danmark af den indkomst, der optjenes i udlandet, hvis ikke der er en dobbeltbeskatningsaftale.

Nordea: Problemer i shipping kan vare flere år
‎De kommende kvartaler og måske endda år bliver fortsat hårde for shipping, siger Nordeas adm. direktør, Christian Clausen, til Bloomberg TV.

Wärtsilä tjente mindre i 2. kvartal
‎Wärtsilä fik et lavere resultat før skat i andet kvartal af 2012, end selskabet fik i andet kvartal af 2011. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab.

Rådgivere: Lønpres i offshore breder sig
‎Lønniveauet i den voksende offshore-industri suger ansatte fra andre tilknyttede brancher til sig som f.eks. klassifikationsselskaber, der kan komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft. Samtidig kan offshore-ekspertisen i Europa blive en mangelvare, advarer rådgivere.

Kina sender olieprisen på retur
Sløje udsigter for den amerikanske, europæiske og kinesiske økonomi har lagt sig som en dyne over råvaremarkedet og sendt olieprisen ned. Prisen på råolie falder onsdag for første gang i fem dage.

Medie: Redere frygter manipulation med bunkerpris
‎En rapport om, at nogle olie-handlere sandsynligvis manipulerer med olieprisen, skaber nervøsitet hos skibsredere.

ShippingWatch
forudsætter abonnement. Gratis på prøve for private i 40 dage. Gratis nyhedsbreve. Både dansk og engelsk udgave.
http://shippingwatch.dk/

Søfart
Søfart, http://www.soefart.dk/ 

Sjöfartstidningen:
Svensk søfartsmedie.
Sjöfartstidningen, http://sjofartstidningen.se/nyheter/

Shipgaz
Svensk søfartsmedie på engelsk med job-sektion.
Shipgaz, http://www.shipgaz.com/news/top20/top1_news.php

Tradewinds
http://www.tradewindsnews.com/ 

ARBEJDSMARKEDSNYHEDER

Ledigheden falder for metalarbejdere
Arbejdsløsheden blandt de 110.000 medlemmer af Dansk Metal rasler ned. Siden årsskiftet 2010/2011 er ledigheden faldet fra 10,8 procent til 6,6 %. Samtidigt med, at flere er kommet i job, er lønnen steget mellem halvanden og to procent i år.
I byggeriet må mange til gengæld kigge langt efter lønstigninger.
Avisen.dk, 18/07, 11:53, http://avisen.dk/dansk-metal-overrasket-over-fremgang_177070.aspx



BALTIC DRY INDEX
1074 (-19) (rekord 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 19/07, http://www.dryships.com/pages/report.asp

AKTIEKURSER - købskurser
APM A-aktie: 39.600 (+500)
APM B-aktie: 41.480 (+520)
D/S Norden: 153,80 (-2,10)
Torm: 2,75 (+0,25)
DFDS: 285,50 (+0,50)
Mols-Linien: 17,40 (+0,40)
Borsen.dk, 19/07, http://borsen.dk/kurser/danske_aktier/alle_danske_aktier.html

VALUTAKURSER - når du køber kontanter
100 USD = 624,77 DKK
100 Euro - 756,90 DKK
Danske Bank, 19/7, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx


Barno





© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime ...

Fagbladet CO-Søfart nr. 4 er udkommet

Bladet kan nu læses online her på hjemmesiden. Den trykte version ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX